Det er et led i et helt lovgivningskompleks, vi i dag behandler, og det er, som Venstres ordfører sagde, et meget kompliceret lovforslag.
Vi har haft mange og lange konstruktive drøftelser med regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om det her. Jeg vil sige, at det som lægmand ikke er nemt at sætte sig ind i. Det er rart, at vi har kunnet trække på ekspertisen, både i ministeriet og fra de lobbyorganisationer, der nu er på området. Men ikke desto mindre, selv om det ikke er en kioskbasker, så er det jo det, der er grundlaget for hele styreformen fremover på det her område.
Vi er sådan set glade for at være med og påvirke det, men der er selvfølgelig også ting, som vi kunne have ønsket os anderledes, hvis vi havde siddet alene ved bordet. Men jeg vil sige, at vi er nået et stykke ad vejen. Det er vigtigt for de institutioner, som arbejder her, at vide, at der står et bredt flertal i Folketinget bag. Det tror jeg vi har lov til at glæde os over.
Der er så også det komplicerede i det, at i virkeligheden er det jo et led i sådan flere forskellige reformer, det har så også givet sig udtryk undervejs, og det skal jeg vende tilbage til, når vi behandler nogle af de andre lovforslag. Men jeg vil sige, at der er gode elementer med standardvedtægten, ensartede regler for selveje, vi har sikret de små gymnasier på landet med under 400 elever, at de fortsætter, som de er. Vi har også sikret, at der er gode muligheder for, at den struktur, man havde på en erhvervsskole, er med, hvis man indgår i et større fællesskab med et gymnasium eller andre. På den måde er der flere gode elementer i det, og vi kan alt i alt selvfølgelig støtte lovforslaget.
Jeg skal sige, at vi selvfølgelig også glæder os over, at her får bestyrelsen også deltagelse af både elever og lærerpersonale med stemmeret, det har jo været meget efterspurgt. Vi er også glade for, at ministeren har trukket sit forslag om, at politikere ikke måtte være medlem af en bestyrelse, og vi glæder os også over, at tillidsfolkene selvfølgelig kan vælges til de her områder.
Når det så er sagt, er det jo ikke selveje- eller taxametersystemet, der gør, om der er kvalitet og indhold i vores uddannelsessystem. Det ligger jo til udmøntning i en finanslovforhandling. Der må vi sige, at lige meget hvor vi møder op i uddannelsessystemet i øjeblikket, så mangler man penge, man mangler indsats osv.
I det her lovforslag står der jo, at man skal øge kvaliteten, der bliver nogle andre parametre, man kan trække oplysninger hjem på, man kan gøre regnskaberne lettere osv. Det skal ministeriet så reagere på. Men i den forbindelse skal man jo ikke undlade at sige, at der er sparet ganske, ganske mange årsværk, ja, mindst 150 eller vist i nærheden af
200 årsværk er væk i ministeriet, så der bliver en voldsom opgave at løfte, og det vil vi selvfølgelig holde øje med at ministeren gør med det langt mindre antal personer, der er. Det er vigtigt at sige, når vi har sådan en kæmpeopgave som at overgå til selveje, at der skal der virkelig sikres kvalitet, og at ikke alle pengene går til administration osv. Så der bliver en voldsom opgave for udøverne af magten, nemlig ministeriet, i at sikre, at det her så er i orden. Det vil vi selvfølgelig tage fat i. Jeg vil også glæde mig over, at det lykkedes at fastholde for erhvervsskolerne, at den gode tradition, vi har for, at parterne er med til at styre, er der mulighed for at fastholde. Vi er lidt kede af, og det kommer så også i det næste lovforslag, at det ikke lykkedes at fastholde, at regionerne skulle ind i gymnasierne, men den tradition, vi har haft på hele området, om, at det er parterne, der er med, har vi kunnet fastholde på det her område. Så vil jeg sige en ting, som ligger lidt uden for lovforslaget, men som alligevel er vigtig: Undervejs i forhandlingerne er vi jo blevet opmærksomme på og vidste godt, at sosu-systemet har sin helt egen måde at være selvejende på og har haft det via amterne før. Der har vi fra ministeren fået et tilsagn om, at vi fra efteråret går i gang med arbejdet med at gøre sosu-området til selvejende på samme vilkår, som vi kender det fra det erhvervsfaglige system. Det vil jeg gerne bede ministeren bekræfte heroppefra, for det syntes jeg var en vigtig tilkendegivelse, og jeg tror, vi har fælles interesser i det. Det er vigtigt at give det signal udeomkring, at det er det, vi går i gang med, når vi når efteråret, for det mangler man derude. Vi kan sige, at der altså er nogle hensyn at tage til parterne på området, men også til uddannelsesområdet. Der er selvfølgelig en række problemer, der skal løses i forbindelse med det. Vi har selvfølgelig fra starten været kede af den model, man har valgt til VUC'erne, til voksenspecialundervisningen, til det, der hedder FVU, men det ligger i et andet lovforslag. Vi har gjort opmærksom på det før og siger, at det er ærgerligt for folkeoplysningen, at regeringen ikke endnu en gang, og jeg ved, at der har været henvendelser til ministeren fra folkeoplysende organisationer osv., kunne sikre, at folkeoplysningen var direkte part i bestyrelserne, og sikre, at det ikke var VUC, der skulle administrere FVU'en via de folkeoplysende organisationer. Alt i alt kan vi med de bemærkninger jeg har gjort her, støtte lovforslaget, og vi ser selvfølgelig frem til at få afdækket under udvalgsarbejdet, om der skulle være ting, vi ikke er nået rundt om. Vi håber, ministeren er interesseret i at få så godt et lovforslag som overhovedet muligt ud af det.