Det her kan jo faktisk gøres meget klart. Det handler om ligestilling, om fair konkurrence mellem offentlige og private aktører. Det er der meget fornuft i.
Der er også meget fornuft i den foreslåede ændring i organiseringen af momsrefusionen. Det kan vi sagtens gå med til, det synes vi er fornuftigt.
Så kan jeg se, at regeringen ud over det også vil have lønsumsafgiften med ind i ordningen. Her er det jo relevant at se på, hvor stort et beløb det drejer sig om, for vi vil gerne være med til fair konkurrence, men det skal ikke drukne
i bureaukrati og især i skævvridning. Så hvor stort et beløb det drejer sig om, vil vi spørge ind til. Når jeg så har sagt, at det altså drejer sig om at sikre fair konkurrence og lige muligheder, når man skal vælge, om en opgave skal placeres hos det offentlige eller i det private, så er det også nødvendigt at tage skridtet fuldt ud. Det vil sige, at man skal være parat til at ændre tingene, både når det er de private, der har mest gavn af det, og når det er det offentlige, der har mest gavn af det, for det kan da ikke være regeringens, Dansk Folkepartis og De Radikales hensigt udelukkende at forbedre mulighederne for konkurrence for de private selskaber. Der kan nemlig kun være tale om reel konkurrence, hvis man samtidig ser på de områder, hvor det offentlige i dag har et konkurrencemæssigt benspænd. Jeg tænker her på energiafgiften, som KL i sit høringssvar også nævner det vil være fornuftigt at sætte ind i denne ordning, og som altså kan omfattes af den ordning, som man har for momsrefusion og nu også for lønsumsafgiften. Der er derfor grund til at undersøge de her ting mere indgående, nemlig hvor stort et beløb det drejer sig om, hvor meget bureaukrati der vil være, og ikke mindst inddrage de kommunale parter i arbejdet, og det vil vi så gøre under udvalgsarbejdet.