Den næste sag på dagsordenen var:
5) Anden behandling af lovforslag nr. L 25:
Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Nedsættelse af den maksimale forældrebetalingsandel for en plads i dagtilbud til børn og privat pasning). Af familie- og forbrugerministeren (Lars Barfoed). (Fremsat 6/10 2005. Første behandling 12/10 2005. Betænkning 24/11 2005).

Der var ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Martin Lidegaard (RV):
L 25 er som bekendt det lovforslag, der vil nedsætte brugerbetaling i daginstitutionerne fra 33 pct. til 25 pct., og når jeg tager ordet her, er det af flere grunde. For det første er det jo et lovforslag, som tilsyneladende alle partier i det her Folketing - bortset fra Det Radikale Venstre - agter at støtte, og det forstår vi ikke. Det er et asocialt forslag, der vil begunstige de 75 pct. rigeste familier på bekostning af de 25 pct. svageste familier, der har en friplads. Det er for det andet et forslag, som vi ved i virkeligheden går imod forældrenes ønske, for ser man de undersøgelser, der er lavet på området, ønsker forældrene bedre kvalitet, ikke dårligere kvalitet, og det er de mere optaget af end at slippe med 100 kr. mindre om måneden. For det tredje er det et eksempel på, at der overhovedet ikke er fokus på de socialt udsatte børn i børnehaverne og vuggestuerne, selv om alle undersøgelser viser, at det er der, der er brug for endnu mere fokus på de svageste. Endelig er det et brud på det kommunale råderum. Hvordan kan det være, at vi skal sidde herinde og bestemme, hvad kommunerne skal bruge deres penge til på det her område? Det var meget bedre at lade kommunerne sætte ind der, hvor der er størst behov. Af alle de grunde forekommer det os helt uforklarligt, at så stort et flertal vil stemme forslaget igennem. Dertil kommer, at det under udvalgsbehandlingen - det er den egentlige grund til, at jeg står her - oven i købet er kommet frem, at i 150 af de nuværende kommuner vil dette forslag føre til forringelse for daginstitutionerne. Der pålægger man nemlig kommunerne en direkte besparelse, fordi den måde, man vil fordele pengene til kommunerne på, vil medføre sparekrav på det her område i 150 kommuner. Det er simpelt hen uanstændigt. Under førstebehandlingen garanterede Dansk Folkepartis ordfører, at man ville være garant for, at der i det mindste ikke var nogen kommuner, der skulle indføre forringelser på det her område. Man ville sikre, at pengene fulgte de enkelte kommuner fuldstændig til dørs. Det var Dansk Folkeparti garant for, så der ikke var nogen kommuner, der skulle ud i at forringe servicen i daginstitutionerne som følge af det her forslag. Det har man altså ikke kunnet komme igennem med fra Dansk Folkepartis side, og alligevel har man indgået en finanslovaftale, hvor man altså nu tvinger 150 kommuner til at forringe servicen i daginstitutionerne. Det er intet mindre end en socialpolitisk skandale.

Jeg vil bare sige til Det Radikale Venstre og til andre, der måtte lytte derude, at det er Dansk Folkepartis opfattelse, at visse kommuner ikke bliver kompenseret godt nok med det nuværende system, og derfor har Dansk Folkeparti netop også i forbindelse med finansloven fået afsat en pulje på 10 mio. kr. ud af det samlede beløb til netop dette formål. Derudover vil Dansk Folkeparti i forbindelse med udligningsreformen arbejde for en bedre fordeling kommunerne imellem.
     Men det, der jo er pointen i det her lovforslag, er, at der er en hel masse danske familier, som får et større råderum i deres økonomi, og det er jo interessant, at Det Radikale Venstre ikke ønsker at støtte det. Det er sådan set det eneste, jeg har tænkt mig at sige i dag.

En kort bemærkning til hr. Martin Lidegaard for at svare. Det foregår fra talerstolen under anden- og tredjebehandlinger. Man behøver ikke at løbe, det kunne jo give problemer.

Er det ikke rigtigt, at Dansk Folkepartis ordfører, hr. Martin Henriksen, under førstebehandlingen stod på denne talerstol og anerkendte, at der var et seriøst problem med den måde, man vil fordele midlerne på, og at Dansk Folkeparti stod som garant for, at der ikke var nogen kommuner, der skulle tabe på det her, og at man ikke skulle tvinge nogen kommuner til at skære i kvaliteten i daginstitutionerne?

Hr. Martin Henriksen for sit sidste spørgsmål til hr. Lidegaard. Nu må vi holde teknikken i det.

Det er korrekt, at Dansk Folkeparti ved førstebehandlingen sagde, at der var et problem ved den måde, som man kører systemet på i dag. Det var netop også derfor, at vi i finansloven ud af det samlede beløb fik afsat en pulje på 10 mio. kr. til de dårligst stillede kommuner, og at vi så i udligningsreformen, som kommer næste år, vil forsøge at rette op på det. Så det skal der nok blive taget fat på.

Jeg tror ikke, man skal kunne meget hovedregning for at regne ud, at når man har en samlet reform på over 500 mio. kr. og man laver en pulje på 10 mio. kr. til at samle de kommuner op, som det går ud over, så er der nogle kommuner, man ikke kan tilgodese. Dansk Folkeparti står med andre ord ikke ved sit løfte fra førstebehandlingen.

Jeg vil gerne spørge hr. Martin Lidegaard, om det ikke er korrekt, at der ikke er nogen, der bliver stillet ringere med det her forslag. Det er således, at familier med en lav indkomst i dag har en friplads. De betaler ikke noget for at få deres barn i børnehave eller vuggestue, og det her forslag går ud på at nedsætte forældrebetalingen for dem, der har børn under 3 år, væsentligt, fra maks. 33 pct. til maks. 25 pct. Så der er altså ikke nogen, der vil blive stillet ringere med det her forslag.

I Danmark har vi et enormt problem med negativ social arv, som jeg i og for sig tror de fleste partier ønsker at gøre en helhjertet indsats imod. Al nyere forskning viser, at hvis vi skal gøre noget ved den negative sociale arv, skal vi sætte ind tidligere. Derfor er det problem, jeg har med lovforslaget, at man fra regeringens side prioriterer at uddele valgflæsk til de 75 pct. rigeste familier i stedet for at bruge pengene til en målrettet indsats for de udsatte familier i kommunerne. Det ville være en prioritering, som virkelig gav mening. Det er en prioritering, der er brug for, men som man åbenbart ikke ønsker at foretage i regeringen. Nu ved jeg, at hr. Hans Andersen vil komme op og sige:
Jamen vi har også afsat penge til kvalitet. Problemet er bare, at de penge, man bruger til det her, er permanente. Det har vi nemlig spurgt ministeren om. De fortsætter også ud over de næste 4 år, hvorimod de penge, regeringen har sat af til kvalitet, er tidsbestemt.

Hr. Hans Andersen for et sidste spørgsmål til hr. Lidegaard.

Det er jo helt korrekt, at vi gør et både-og. Vi nedsætter forældrebetalingen i vuggestuerne, i dagplejen, og så vil vi også tilføre ekstra 2 mia. kr. til bedre kvalitet i dagtilbuddene. Der er det jo netop afgørende at have fokus på at bryde den negative sociale arv, netop at gøre noget for de udsatte børn og deres familier i daginstitutionen meget tidligt. Så jeg synes sådan set, at det handler om et både-og, og det her lovforslag går så ud på at nedsætte forældrebetalingen.
     Jeg beklager, at De Radikale som det eneste parti ikke kan støtte op omkring det, men man må bare konstatere, at det ønsker Det Radikale Venstre ikke.

Det er korrekt. Det Radikale Venstre ville finde det langt mere relevant at anvende de her 500 mio. kr. til at give en håndsrækning til de socialt udsatte familier. Vi ville finde det langt mere relevant at give kommunerne råderum til at kunne øge kvaliteten.
     Det er sådan, at der næste år bliver brugt 500 mio. kr. på det her lovforslag og 100 mio. kr. på kvaliteten i daginstitutionerne. Det er sådan, at de penge, man vil sætte af til at nedsætte taksterne, er permanente, hvorimod de penge, man vil bruge til kvalitetsforøgelse, er tidsbegrænsede.
     Der er jo ikke nogen tvivl om, hvad regeringen sætter højest: den sociale indsats eller valgflæsk? Det er valgflæsket.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.