Det er jo en meget spændende debat, der har været her i dag, også fordi det er lidt usædvanligt, at den ordfører, som jeg har været mest enig med i dag, sådan set har været den konservative ordfører.
For Enhedslisten er det her i udgangspunktet en glædens dag. Det er en dag, hvor et forslag, som Enhedslisten har fremsat ved finanslovforhandlingerne det ene år efter det andet, ender med at blive vedtaget. Det synes vi er godt.
Det er også godt, at vi her får vedtaget et forslag, hvor man slår det fast med syvtommersøm, som for os er afgørende og vigtigt, nemlig at det handler om, også når det handler om formidling af kultur, i større udstrækning end i dag at sikre, at det finansieres via skattemidler, sådan at de bredeste skuldre, de, der har de største økonomiske ressourcer, betaler, og sådan, at det bliver et tilbud til alle mennesker, også til dem, som har en dårligere økonomisk situation. Det synes vi grundlæggende er godt, og derfor synes vi grundlæggende, at det her forslag er et fornuftigt forslag.
Så er det klart, at der er problemer i det. Der er det problem, at der stadig væk er en vis form for markedsregulering i det, for det er jo rigtigt, at mange børn går på museum sammen med deres forældre, og det vil stadig væk være sådan, at de forældre, som ikke er særlig kulturelt interesserede og ikke har tradition for at gå på museer, stadig væk gør det sjældent, og det vil kun afhjælpe situationen en lille smule, at børnene så ikke skal betale fremover.
Derfor var det et så godt og visionært forslag, kulturministeren kom med i valgkampen, hvor han foreslog, at der også for voksne skulle være gratis adgang til museer. Det var rigtigt og godt set. Jeg opfatter det her forslag som et skridt på vejen, og jeg vil da bare sige, at det ikke går så langsomt med det her forslag, som det undertiden gjorde, når vi skulle tage små skridt fremad sammen med SR-regeringen. Så jeg synes faktisk, det er et meget godt forslag.
Så er det blevet sagt, at der er konkurrenceforvridning
i det her. Det er rigtigt, man kan bare læse tilbage i Folketingstidende, da vi debatterede Enhedslistens beslutningsforslag, hvor fru Ellen Trane Nørby redegjorde meget omhyggeligt for, hvordan det her ville ramme, hvis man gjorde museumsbesøg gratis. Så ville det ramme de museer, der ikke var gratis, hårdt. Det er jo rigtigt, og det er vel også en grund til, at det ville være fornuftigt at se på det her lovforslag om nogle år. Jeg er lidt overrasket over, at man nu vil lave en revision allerede om 2 år. Det synes jeg er lidt forhastet. Men det er fornuftigt at se på, hvilken effekt det har haft på de museer, som er omfattet af det her, hvilken effekt det har haft i forhold til den gruppe af børn og unge, som vi er særlig interesseret i, nemlig dem, som i forvejen ikke kommer på museer, og hvilken effekt det har haft på de museer, der ikke er omfattet. Så er det også blevet sagt, at det her ikke er nok i sig selv, og det er jo fuldstændig rigtigt. Det handler selvfølgelig om at gennemføre nogle særlige formidlingsmæssige initiativer over for grupper, som ikke umiddelbart føler og synes, at det at besøge museer er spændende og sjovt og interessant. Det er vigtigt at afsætte midler til det. Jeg synes for så vidt også, det kunne være fornuftigt at have en model, der i en eller anden forstand tog hensyn til, at man først ikke kunne få penge, fordi man havde haft en del børn, der besøgte museet, og derfor så fik det affolket for børn. Men jeg må på den anden side advare imod, at man laver en alt for automatisk sammenhæng mellem kvantitet og kvalitet, og det har jeg da også opfattet er sådan, Det Radikale Venstre plejer at se på kulturpolitikken. Så alt i alt vil vi bare sige, at vi er meget tilfredse med det her forslag. Det er naturligvis helt utilstrækkeligt
i forhold til, hvad der skulle til, hvis Enhedslisten skulle have sin politik helt og fuldt igennem. Men med det her forslag går det hurtigere fremad, end vi er forvænt med, og det er vi selvfølgelig glade for.