Den næste sag på dagsordenen var:
4) Tredje behandling af lovforslag nr. L 50:
Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven), bogføringslov samt lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. (Reduktion af revisionspligt for visse virksomheder og reduktion af andre administrative byrder). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 16/11 2005. Første behandling 22/11 2005. Betænkning 2/3 2006. Anden behandling 14/3 2006. Tillægsbetænkning 15/3 2006).
Der var stillet 2 ændringsforslag i tillægsbetænkningen. Uden for tillægsbetænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.
Ændringsforslagene sattes først til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Ændringsforslag nr. 1 forkastedes, idet 44 stemte for, 67 imod.
Ændringsforslag nr. 2 forkastedes, idet 43 stemte for, 68 imod.
Lovforslaget som helhed sattes herefter til forhandling.
Ingen bad om ordet.
Afstemning
Lovforslaget vedtoges med 64 (V, DF og KF) stemmer mod 47 (S, RV, SF og EL).
Formanden:
Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren.