Åbenhed og gennemskuelighed skal være naturligt for en forsikringsmægler på samme måde, som det skal være det for andre aktører i den finansielle sektor. Kunderne skal klart og tydeligt vide, hvad de betaler for den enkelte ydelse. Ingen, heller ikke forsikringsmæglerbranchen, kan være tjent med, at der skulle være den mindste mistanke om urent trav, at man ikke får præcis den vare, som en grundig analyse har vist at der er behov for. Forsikringsmægleren er og skal være kundens mand, lidt i modsætning til assurandøren, som er ansat i selskabet, og derfor er selskabets mand, der også sælger selskabets produkter.
Derfor er det også naturligt, at når afregningens time kommer, er der tale om en betaling, som er en aftale, der er indgået mellem kunde og mægler. Det er et anliggende mellem kunden og mægleren, det er ikke noget, som skal afregnes med det forsikringsselskab, der fik ordren.
Fra mæglerside er det fremført, at forbud mod at modtage provision fra et selskab vil medføre en fordyrelse af forsikring i forhold til det, vi kender i dag, idet selskabet fortsat vil opkræve den samme administrationssats, uanset at selskabets assurandør ikke har udført noget arbejde. Jeg skal bede ministeren kommentere den påstand og oplyse, hvordan vi kan sikre, at dette forslag under ingen omstændigheder medfører dyrere forsikringer for de forbrugere, der i dag benytter sig af en mægler.
Der er tilsyneladende også nogle tekniske problemer, når en kunde tegner en pensionsforsikring gennem en mægler. Tegnes forsikringen direkte gennem selskabet vil kunden få skattefradrag for provisionen. Tegnes forsikringen derimod gennem en mægler, som man i henhold til lovforslaget her jo skal afregne direkte med, kan denne skattefordel ikke opnås. Jeg går ud fra, at denne urimelighed vil kunne løses i forbindelse med de drøftelser, vi skal have under udvalgsarbejdet.
Så bemærker jeg, at der fortsat vil være mulighed for, at mæglerne kan modtage provision fra udenlandske forsikringsselskaber. Her bliver vi nødt til indgående at se på, om det her medfører muligheder for misbrug, eller om det betyder, at udenlandske selskaber får en urimelig fordel i forhold til danske selskaber.
Så er der på det seneste, som også Venstres ordfører, hr. Jens Hald Madsen, var inde på, dukket en 5-års-overgangsregel op i lovforslaget. Det er oplyst over for mig, at det er Justitsministeriets jurister, som har påpeget, at såfremt et selskab ikke opsiger igangværende aftaler om mæglernes aflønninger hvert år, kan der være tale om et indgreb af ekspropriativ karakter.
På mig virker den her overgangsperiode meget lang, så jeg vil spørge ministeren, om ministeren er bekendt med et responsum - ikke fra Justitsministeriet, men fra et advokatfirma - som tilkendegiver, at der ikke vil være tale om et indgreb af ekspropriativ karakter, såfremt denne meget lange overgangsbestemmelse udelades.
Jeg ser frem til, at vi får afklaret alle de udestående spørgsmål i forbindelse med udvalgsarbejdet, så lovforslaget kan vedtages med et så bredt flertal som muligt til gavn for den åbenhed og gennemskuelighed, som vi her i Folketinget og landets mange forsikringskunder givetvis ønsker.