Den næste sag på dagsordenen var:
4) Anden behandling af lovforslag nr. L 62:
Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. (Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af gødningsregnskaber m.v.). Af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt). (Fremsat 9/11 2005. Første behandling 17/11 2005. Betænkning 29/3 2006).

Der var stillet 5 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.

Forhandling

Det her lovforslag er jo et eksempel på noget, der kunne være blevet godt, hvis ellers regeringen havde gjort det ordentligt. Der kunne faktisk have været tale om et lovforslag, der decideret ville introducere ny miljøteknologi, som også kom til at gavne miljøet.
     Det vil Socialdemokratiet meget gerne være med til. Vi går ind for ny miljøteknologi, der løser eller mindsker eksisterende miljøproblemer og giver et generelt positivt miljøbillede også fremover. Derfor vil vi gerne være med til at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for den slags teknologier.
     Det skal bare ikke være på den måde, som regeringen foreslår med det lovforslag, der ligger her, for her har man næsten gjort det så forkert, som det overhovedet kan lade sig gøre. Her har regeringen valgt at introducere en teknologi, som man kalder en miljøteknologi, men uden nogen gevinst for miljøet. Det eneste, der er sikkerhed for her, er, at der bliver en gevinst for erhvervet, som får mulighed for at forøge sin produktion. Det synes vi er fint, hvis der også samtidig var en gevinst for det danske miljø eller det internationale miljø, bare et eller andet miljø. Det er der desværre ikke i det lovforslag, regeringen har lagt frem her.

     Det er vi kede af, for det kunne faktisk have haft perspektiv til at gå hen og blive godt og give gevinster både for miljø og erhvervsliv.
     Vi undrer os også over, hvorfor man ikke har indtænkt den sammenhæng nu, mens der sideløbende netop med behandlingen af det her lovforslag er forhandlinger i Miljøministeriets regi om en ny husdyrregulering i dansk landbrug, som netop skulle forsøge at mindske miljøbelastningen ved dansk landbrug.
     Samtidig med det sidder man altså her med et lovforslag, hvor man spiller sig et af de redskaber af hænde, der ellers kunne have sikret, at vi fik nedsat miljøbelastningen for dansk landbrug, gjort det mere bæredygtigt på længere sigt og samtidig også givet en bedre mulighed for erhvervet for at udvikle sig.
     Det kan man dog nå at rette op på her ved andenbehandlingen ved at stemme for de to ændringsforslag, der er stillet af SF, og det vil vi selvfølgelig gøre i Socialdemokratiet. Dermed vil man nemlig sikre, at det kun er forarbejdet husdyrgødning, der bliver brændt af, og at lovforslaget i sig selv, som det ligger nu, ikke giver anledning til produktionsudvidelser, i hvert fald ikke før der er lavet en bedre fordeling. Det håber vi stadig væk på der er nogle i salen der kommer til fornuft med.

     Så ligger der også nogle ændringsforslag fra ministeren, som er kommet meget, meget sent ind i processen. Efter vores opfattelse ligger de meget tæt på kanten i forhold til identitet, fordi de ikke har noget at gøre med det oprindelige lovforslag.
     Det kan have væsentlig betydning, hvad der sker af virkelighedsændringer som følge af de ændringsforslag, som ministeren er kommet med. Det er meget svært at vurdere, da de jo ikke har været undergivet nogen som helst form for høring. Derfor vil vi gerne sikre, at alle følgevirkningerne af de ændringsforslag, ministeren er kommet med, bliver ordentligt belyst. Derfor vil vi gerne bede om en fornyet udvalgsbehandling mellem anden- og tredjebehandlingen.

Er der nogen, der ønsker en kort bemærkning til ordføreren? Det er der ikke. Så er det hr. Jens Kirk som ordfører.

Jeg synes, at det i stedet skulle være en glædesdag. Lovforslaget er fremsat for at fremme den miljøtekniske udvikling på landbrugsområdet, og lovforslaget fjerner barrierer for udvikling af alternative anvendelser af husdyrgødning ved afbrænding. Det sker ved indførelse af en bestemmelse om, at det kvælstof, der afbrændes ved miljøanerkendte anlæg, eller som eksporteres til udlandet, kan fraregnes gødningsregnskabet, og det er vel forståeligt for alle.
     Derudover indeholder forslaget en bestemmelse om mere offentlighed i forvaltningen. Med lovforslaget gives der også hjemmel til at indhente oplysninger fra andre myndigheder og foretage en samkøring.
     Derudover foreslås en samordning af beregningsmetoderne
i medfør af gødskningsloven med beregningsmetode i husdyrbekendtgørelsen. Endelig foreslås det, at fødevareministeren efter førstebehandlingen stiller et ændringsforslag om at etablere en mulighed for administrativ fastlæggelse af indberetningsfristen for gødningsregnskabet. Herved opnås en administrativ lettelse. For så vidt angår de miljømæssige konsekvenser, kan anvendelsesmulighederne for askefraktionen vise sig at være begrænsede. Men der er, som det fremgår af rapporten fra den tekniske arbejdsgruppe om generel afbrænding af husdyrgødning, som blev oversendt til udvalget den 10. februar dette år, generelt positive miljømæssige konsekvenser ved afbrænding af husdyrgødning. Jo, alle burde være glade, men nej. Oppositionen, S, RV og SF, er imod. SF har stillet nogle ændringsforslag, som jeg ikke synes er berettiget i denne sammenhæng, fordi man blander æbler og pærer. Man kan ikke lade være med at sige, at både S, RV og SF nærer en stærk mistro til landets husdyrproducenter. Det har gennemsyret SF's ændringsforslag og de bemærkninger, som partiet har givet i betænkningen til lovforslaget. Man mener, at lovforslaget uden videre fører til uhæmmet husdyrproduktion, hvis blot gødningen bliver brændt af. Til det kan jeg sige, at den holdning blot viser, at regeringen er på rette spor med det lovforslag, ligesom vi er det med en række andre tiltag med henblik på at forenkle de mange regler, der til hverdag regulerer landbrugsproduktionen. De barrierer, som rapporten om afbrænding af fiberfraktion afdækker for specielt fornuftig og miljøvenlig udnyttelse af gødningens energipotentiale, er nemlig et overbevisende eksempel på, hvor vigtigt det er at være opmærksom på indsatsen for at fremme anvendelsen af ny teknologi, som vi støder på. Det, vi gør i dag, behøver jo ikke være det rigtige om nogle år. Lovforslaget har til formål at sikre miljøet mod overgødskning. Det er heller ikke med det her lovforslag, at vi skal have noget med husdyrproduktionens størrelse at gøre. Gødskningsloven sikrer dette. Landbrugsloven er rettet mod strukturen i ejerformerne. Den ændring, som også er til behandling i tinget for tiden, bidrager til en bedre overensstemmelse mellem Miljøministeriets og Fødevareministeriets regelsæt på området. Jeg synes, at de partier, der kommer her - S, RV og SF - blander æbler og pærer. Undertegnede vil påstå, at med ovennævnte mener jeg at have sagt, at de i stedet for at være lidt sure, måske lidt tvære, burde være glade alle sammen.

Hr. Jens Kirk siger, at det burde være en glædesdag. Det er jeg sådan set helt enig i. Det burde det være, fordi der burde være nogle muligheder for, at vi kunne tage et kæmpe skridt fremad på det miljømæssige område, hvis bare regeringen ville handle ansvarligt med det her lovforslag. Men det, der er lagt op til her, er jo, at der er åbnet en ladeport for, at der bare kan produceres flere husdyr, hvis den siddende minister ønsker det.
     Derfor vil jeg gerne spørge hr. Jens Kirk: Når hr. Jens Kirk henviser til det udvalg om afbrænding af husdyrgødning, som regeringen har nedsat, er det jo netop ikke sådan, at lovforslaget her følger udvalgets anbefalinger. Tværtimod har udvalget gået ud fra, at det, der blev fordelen ved afbrændingen, skulle komme miljøet til gode. Men det er jo, som om Venstre nu glider af på det.

Jeg vil spørge hr. Kristen Touborg: Hvorfor denne mistro? Her har man en mulighed for at hjælpe ny teknik frem, hvis der ligesom er mangel på jord. Har hr. Touborg den opfattelse, at husdyrproduktionen ligefrem stiger i øjeblikket? Det er jo en kendsgerning, at i de sidste 2 år er antallet af husdyr i Danmark faldet, og der er ikke noget, det tyder på det modsatte.
     Det er en dyr teknik, og hvis den skal i anvendelse, så skal der vel være både noget til den, der ligesom skal sætte det i værk, og også til miljøet, og det er der i dette forslag.

I stedet for at svare på mit spørgsmål stiller hr. Jens Kirk jo et nyt, hvor han spørger: Hvorfor den mistro? Ja, men så må jeg jo vel svare på hr. Jens Kirks spørgsmål. Mistro vil jeg ikke kalde det, men jeg synes, det er godt at have sikkerhed for, at sådan et lovforslag altså ikke bare udmøntes i, at vi får endnu flere svin i de områder, hvor vi i forvejen har rigeligt med svin. Det var sådan set bare den smule fleksibilitet, vi i oppositionen godt kunne tænke os at hr. Jens Kirk og ministeren ville udvise, sådan at vi kunne få en vis sikkerhed for, at det her altså ikke udvikler sig til endnu flere svin og endnu større problemer for miljøet. Vil Venstre være med til det?

Igen blander hr. Kristen Touborg æbler og pærer. Det er jo ikke den lovgivning her, der skal sikre miljøet mod, at der bliver for mange husdyr. Det er jo en anden lovgivning, der sikrer det.
     Vi har harmoniregler og gødskningsregler, som sikrer dette, så jeg synes, det er et helt forkert tidspunkt, hr. Touborg stiller det spørgsmål. Gør det på det rigtige tidspunkt og det rigtige sted.

Jeg synes, hr. Jens Kirk i sit forrige svar var utrolig præcis. Det her lovforslag, sagde hr. Jens Kirk, drejer sig om at hjælpe nogle. Det er nemlig rigtigt. Det her drejer sig om at hjælpe dansk landbrug. Det er i hvert fald sådan, lovforslaget er lavet.
     Så synes jeg, det havde været meget mere ærligt, hvis regeringen havde tonet rent flag og havde sagt, at det her ikke er miljøteknologi, det er landbrugsteknologi. Det handler om, at den enkelte landmand kan producere noget mere. Fred være med det; men så er det jo ikke miljøteknologi.
     Derfor vil jeg gerne bede hr. Jens Kirk om at forklare, hvor gevinsten for miljøet er ved introduktion af den her teknologi, for det, der står i den rapport, som er baggrunden for lovforslaget, er jo noget helt andet end det, lovforslaget her indeholder.

Til fru Pernille Blach må jeg sige, at for at kunne tage det nye i brug, så skal der altså bruges nogle kroner. De må skulle betales af bonden, og derfor må bonden jo også skulle have en gevinst.
     Den her nye teknik kommer jo miljøet til gavn, idet det bliver muligt ud af fosfortrængte områder, dem, som er hårdt belagt med fosfor, at fjerne, transportere fosforen væk. Det må da i allerhøjeste grad være en miljøgevinst.

Jeg vil gerne minde hr. Jens Kirk om, at den rapport, der er baggrunden for lovforslaget her, konkluderede, at hvis man fortsatte med den uændrede husdyrproduktion, så ville der være positive effekter for miljøet. Det er baggrunden for lovforslaget.
     Det, der ligger i lovforslaget, vi behandler her, er, at der åbnes for en forøget husdyrproduktion. Så siger hr. Jens Kirk, at det er, fordi bonden skal have en gevinst. Jeg vil meget gerne være med til, at bonden får en gevinst. Jeg vil bare insistere på, at hvis vi snakker om miljøteknologi, så bliver der også en miljøgevinst. Det, vi diskuterer i øjeblikket, og som miljøministeren diskuterer med en række partier, er jo ikke et spørgsmål om, at fosforen skal flyttes væk fra det ene sted i landet til et andet sted i landet. Det, man diskuterer, er at nedsætte belastningen generelt.
     Det kunne man have brugt det her lovforslag til, hvis Venstre havde villet andet end at sikre, at landmanden kunne producere nogle flere dyr.

Det her er en miljøgevinst. Der kan med den nye teknik, hvis den tages i anvendelse, fjernes fosfor fra et område til et andet, den køres et andet sted hen.
     Ved hjælp af den vandmiljøplan III, vi i regeringen har sat i værk, som uheldigvis og uforståeligt S ikke er med i, har vi nedsat belastningen sådan, at overskuddet bliver mindre. Det her medfører så altså, at der kan føres noget mere ud. Der er jo intet her, som gør, at der som sådan kommer flere dyr. Harmoniregler og gødskningsregler skal fortsat overholdes, men det er bare en anden lovgivning.
     Så jeg synes, at oppositionen fortsat blander æbler og pærer sammen. Smil nu og vær glad for det her lovforslag!

Tak til hr. Jens Kirk. Er der flere ordførere? Hr. Kristen Touborg som ordfører.

Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at Venstres ordfører i den grad snakker uden om, hvordan problemstillingen egentlig er. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, at vi ikke kan få en ordentlig dialog her, hvor vi virkelig kunne få gennemdiskuteret, hvad det er, vi miljømæssigt kan få ud af den her nye teknologi.
     I stedet for at gå ind i den eksakte dialog synes jeg altså godt nok, at Venstres ordfører er meget løs i kurverne med hensyn til at forholde sig eksakt til det. Men jeg skal da så sige, at der jo da er en mulighed endnu, for Socialdemokratiet har bedt om at få lovforslaget tilbage mellem anden og tredje behandling, og dermed får Venstre jo så muligheden for at kunne finde ud af noget fornuftigt, så vi kan få en ordentlig sikkerhed for, at det her altså ikke bare betyder flere svin, men at vi kan få et ordentligt resultat ud af det her. Så vil det jo kunne blive en glædens dag, sådan som hr. Jens Kirk betegner det, som det jo ikke kan blive i øjeblikket. Det er og bliver et problem, at lovforslaget, som det ligger her, er en åben ladeport til, at der kommer flere husdyr i de husdyrtætte områder, hvor der i forvejen er for mange husdyr af hensyn til naboer, af hensyn til miljøet, af hensyn til ammoniakudslip og lugten i områderne. Den åbne ladeport kan vi naturligvis ikke bare lade som om ikke er der. Vi er nødt til at skulle have en sikkerhed for, at det her altså kommer til at virke for miljøet og ikke kun med det formål at få flere husdyr. Derfor har det været nødvendigt med de her ændringsforslag, og det er så baggrunden for, at vi har stillet dem, og jeg håber, at vi, når vi drøfter det igen i udvalget, trods alt får mulighed for at kunne finde en fornuftig udgang på det.

Nu kan jeg forstå på hr. Kristen Touborg, at vi får forslaget tilbage i udvalget, og så kan vi snakke videre. Men hvor står der, at man kan få flere husdyr på grund af det her? Skal harmoniregler og gødskningsregler ikke fortsat overholdes som hidtil? Dem er der vel ikke slækket på i det forslag her?
     Er det ikke også korrekt, at der i VMP III f.eks. er afsat noget i tilknytning til det med bufferzoner, med lugt og andet? Så det er vel det lidt forkerte område, man går ind på her. Skulle man ikke have gået med i VMP III i stedet for at kritisere det her lovforslag, som jo virkelig giver mulighed for, at vi kunne fjerne noget fosfor fra et område, uden at der blev flere husdyr af den grund?

Når hr. Jens Kirk spørger, hvor der står, at det her betyder flere husdyr, så må jeg jo sige til hr. Jens Kirk, at det står bl.a. i svar på spørgsmål. Det står i øvrigt også, hvis hr. Jens Kirk ulejliger sig med at kigge i Folketingstidende,
i forbindelse med førstebehandlingen af det her. Da har hr. Jens Kirk sådan set selv sagt det. Så der kan godt findes en del steder, hvor det står, at det her udmønter sig i flere husdyr. Jamen naturligvis gør det det. Det er sådan almindelig markedsøkonomi, at hvis det er muligt at have flere husdyr på baggrund af det her uden at investere i mere jord m.v., så sker det jo. Så synes jeg måske, det er lidt ærgerligt, at hr. Jens Kirk bruger en bureaukratisk vinkel til at spørge, hvor det står, at det her giver flere husdyr. Der er vist næppe nogen, der er i tvivl om, at det giver flere husdyr. Så skulle vi nu ikke diskutere realiteterne i stedet for hele tiden at diskutere uden om dem?

Nu skal jeg undlade at stille ret mange spørgsmål til hr. Kristen Touborg, men er det ikke korrekt, at med den her mulighed kan man fjerne fosfor fra området? Er det ikke også korrekt, at den teknik, som skal bruges, jo ikke ligefrem er billig, og at hvis den skal iværksættes til gavn for alle, så skal der være en gevinst både for miljøet selvfølgelig, men vel også for bonden i sidste ende?

Det er korrekt, at man med teknikken kan fjerne fosfor ud af området. Det er også rigtigt, at det koster nogle investeringer at få de her nye teknikker op at stå, men det er jo sådan, at vi er nogle, der synes, at der skal vi så have en sikkerhed for, at man får nogle miljømæssige fordele af det, og at det ikke kun løber ud i, at det altså kan udnyttes til yderligere husdyrproduktion.
     Det er grunden til, at vi finder, at der er behov for, at vi får en sikkerhed sat ind, så det ikke bare kan udnyttes.

Tak til hr. Kristen Touborg.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 2 forkastedes, idet 47 stemte for, 63 imod.

Ændringsforslag nr. 3 forkastedes, idet 48 stemte for, 63 imod.

Ændringsforslag nr. 4 vedtoges uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 5 forkastedes, idet 48 stemte for, 63 imod.

Ændringsforslag nr. 1 forkastedes uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til fornyet behandling
i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.