Spm. nr. S 493

3) Til statsministeren af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Kan statsministeren se en sammenhæng mellem ambassadør Fügen Oks brev til statsministeren og sagen fra Tyrkiet, hvor forfatteren Orhan Pamuk er under strafferetlig tiltale for at kræve de tyrkiske tropper trukket ud af Cypern og det armenske folkemord anerkendt, samt sagen om karikaturtegningen af præsident Erdogan i den tyrkiske avis Cumhuriyet, som afstedkom en erstatning til præsidenten på ca. 20.000 kr., fordi han følte sig offentligt ydmyget, og mener statsministeren i givet fald, at disse sager er i overensstemmelse med medlemskab af EU?«

Det handler så om det, som statsministeren netop siger, at ifølge det optagelsesgrundlag, der er lavet, den aftale, der er lavet med Tyrkiet om optagelse i EU, kan man afbryde forhandlingsprocessen, hvis Tyrkiet groft og vedvarende overtræder de fundamentale frihedsrettigheder.
     Der er jo ingen tvivl om, at det er groft på den måde, at Ankararegeringen beder sin ambassadør om at bede statsministeren om at indskrænke ytringsfriheden i Danmark. Så kriteriet må jo groft være overtrådt.
     Det, der så er det næste, der står tilbage, er så ordet vedvarende. Jeg kunne godt tænke mig at høre, om ikke statsministeren i hvert fald kan se en sammenhæng mellem den sag, vi har at gøre med her, og den sag, der kører ved de tyrkiske domstole i øjeblikket om at straffe forfatteren Orhan Pamuk for at have bedt om tilbagetrækning fra Cypern, og den sag fra tidligere i år, hvor en tyrkisk karikaturtegner blev idømt en straf på 20.000 kr. for at lave en fuldstændig simpel karikaturtegning af den tyrkiske premierminister. Kan statsministeren ikke se en sammenhæng mellem de her sager?

Jeg ser ikke nogen klar sammenhæng. Jeg vil til gengæld gerne sige, at jeg synes, sagerne er beklagelige. Jeg vil blot gentage, hvad jeg sagde før, nemlig at den ramme for forhandlingerne med Tyrkiet, som EU har besluttet, jo klart lægger op til, at Tyrkiet skal fastholde reformsporet og skal styrke og forstærke gennemførelsen af reformer, og det gælder også, hvad angår ytringsfrihed. EU vil nøje overvåge løbende, at der sker overholdelse af disse helt fundamentale principper, også når det drejer sig om konkrete retssager.

Når nu statsministeren taler om reformprocessen, er det jo altså interessant at bemærke sig, at den straffesag, som er rejst over for forfatteren Orhan Pamuk, netop har hjemmel i den nye straffelov, som trådte i kraft i sommer i år i Tyrkiet, jeg mener, det er artikel 305. Det vil sige, at den reformproces, som statsministeren tror skal skabe bedre forhold for ytringsfriheden i Tyrkiet, i virkeligheden skaber hjemmelsgrundlag for, at man kan rejse flere sager, der krænker ytringsfriheden.
     Det, som jeg selvfølgelig søger at få frem, er, om statsministeren ikke godt kan se, at der er en sammenhæng mellem de tre sager i, at Fügen Ok ønsker at indskrænke Jyllands-Postens ytringsfrihed, at domstolene og straffeloven
i Tyrkiet ønsker at indskrænke forfatteres ytringsfrihed, og at den tyrkiske premierminister ønsker at indskrænke ytringsfriheden for en karikaturtegner i avisen Cumhuriyet, som altså efterfølgende førte til en erstatningsmæssig dom, hvor premierministeren fik 20.000 kr. i erstatning. Kan statsministeren ikke godt se, at der er en sammenhæng, at det hele kredser om ytringsfrihed og om et massivt problem i det tyrkiske samfund med at respektere de her basale frihedsrettigheder?

Den pågældende retssag mod en tyrkisk forfatter er jo ikke afsluttet. Vi ved ikke, om den fører til domfældelse, og hvilken dom den kan føre til. Men jeg vil gerne sige, at alene det forhold, at sådan en sag kan blive rejst, er meget problematisk og dybt beklageligt, og det vil jeg sige, helt uanset hvad udfaldet af retssagen måtte blive, for der er tale om ytringer, vi i hvert tilfælde i en dansk sammenhæng ville finde var lovlige ytringer.
     Derfor er det klart, at retssager som den - og der har også været andre sager i Tyrkiet - er sager, som understreger nødvendigheden af at have et meget vågent øje på, hvad der foregår i Tyrkiet under de forhandlinger, der nu er mellem EU og Tyrkiet. Der er ingen som helst grund til at nedtone betydningen af det her. Jeg ser meget alvorligt på den slags sager.
     Om den lidt kuriøse sag vedrørende karrikaturtegninger af den tyrkiske premierminister er der jo kun at sige, at den tyrkiske premierminister altså har fået tilkendt erstatning som følge af karrikaturtegningerne. Jeg må jo sige, at jeg kunne blive en holden mand, hvis vi havde sådan et arrangement i Danmark.

Det siger jo noget principielt om den måde, erstatningssystemet er skruet sammen på i Tyrkiet. I Danmark har vi fire-fem betingelser, bl.a. at nogen skal have lidt et økonomisk tab, og at der skal være tale om nogle grove fornedrelser og den slags, og i Tyrkiet er det helt tydeligt, at den tegning i hvert fald ikke kan have levet op til selv de mindste standarder, som vi har i Vesteuropa.
     Men jeg er utrolig glad for det, som statsministeren siger i forbindelse med Orhan Pamuk-sagen, men jeg synes også, statsministeren skal notere sig, at det hjemmelsgrundlag, som den er rejst efter, jo altså er et nyt hjemmelsgrundlag i den nye straffelov, og det må da gøre indtryk, når statsministeren taler så varmt om de reformprocesser, som altså foregår eller skulle foregå i Tyrkiet.
     Nu ved jeg, at statsministeren skal mødes med den tyrkiske premierminister her midt i november, mener jeg, det er, og der kunne jeg godt tænke mig at vide, om ikke statsministeren vil tage de her grove og vedvarende krænkelser af ytringsfriheden i det tyrkiske samfund op med Erdogan og høre, hvad han egentlig har gang i. Det synes jeg ville være helt på sin plads, når statsministeren taler så varmt om, at reformprocessen skal styrkes.

Jeg kan sige til hr. Morten Messerschmidt, at jeg er fuldstændig sikker på, at premierminister Erdogan og jeg vil få en meget god principiel drøftelse af indholdet i frihedsrettighederne, i menneskerettighederne og i de krav, vi fra EU's side må stille til et demokrati og de demokratiske institutioner.

Så er det hr. Morten Messerschmidt for et sidste spørgsmål til statsministeren.

Det er jeg meget glad for at høre, men jeg vil gerne have et helt præcist svar på, om statsministeren over for Erdogan, der altså igennem sin udenrigsminister har givet dekret til ambassadøren her i landet om at bede statsministeren om at begrænse ytringsfriheden, klart vil sige, at det er uacceptabelt, og at den linje altså er på kant med det, som står i forhandlingsgrundlaget om, at Tyrkiet ikke groft og vedvarende må overtræde de her fundamentale hensyn.
     Jeg synes, det er så centralt også i forhold til, hvilket signal EU sender om, at vi skal være et område, der sikrer frihed og menneskerettigheder, grundlæggende frihedsrettigheder og demokrati for vores borgere. Det er så centralt, at vi meget præcis siger til Erdogan ved enhver lejlighed, at det her er uacceptabelt. Det vil jeg gerne have en forsikring fra statsministeren om at han rent faktisk vil gøre.

Jo, men det svar, jeg har givet, er jo også, at jeg har afvist henvendelsen fra de 11 ambassadører, inklusive altså den tyrkiske ambassadør, med henvisning til, at i et frit folkestyre som det danske har landets statsminister ikke og skal landets statsminister ikke have nogen som helst mulighed for at gribe ind over for pressen. Det svar vil jeg selvfølgelig gentage over for premierminister Erdogan.

Hermed sluttede spørgsmålet.