§ 20-spørgsmål S 4970 Om den bulgariske mafia.

Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Dato: 18-05-2006
Samling: 2005-06
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 18-05-2006
Endelig besvarelse 31-05-2006
Spørgsmålets ordlyd:
Kan udenrigsministeren bekræfte, at der ikke er sket en eneste retsforfølgning af de over 100 mord, som den bulgariske mafia har begået det seneste år?
Skriftlig begrundelse:
Af www.berlingske.dk den 10. maj 2006 kl. 03:30 fremgår det blandt andet: Der har været flere end 100 mafiamord i Bulgarien i de seneste år, men ikke en eneste domfældelse. Ledende politifolk fra EU og interne bulgarske systemkritikere konkluderer, at Bulgarien sidder fast i mafiaens greb. »Det står klart, hvad der foregår,« som én af de mest kendte journalister, Boritsjo Popov, forklarer »men det blinde øje bliver vendt til.« Hver dag er de bulgarske aviser fyldt med mord og andre rivaliserende begivenheder mellem diverse mafiagrupper, der kæmper om markedet for afpresning, narkohandel og afsendelse af tvangsprostituerede til det øvrige Europa. Problemet er, at de tre andre statsmagter i Bulgarien - den lovgivende, den udøvende og den dømmende - ikke tør give sig i kast med at tackle mafiaens greb om landet. Da EU afsluttede optagelsesforhandlinger med Bulgarien og Rumænien var der stor skepsis over for, om de to lande var parat til EU, da man mente, at de to lande havde smøget sig ind uden et kritisk gennemsyn, og rapporten fra Klaus Jansen, der var udsendt for Europa-Kommissionen af Orli Rehn, beskrev et embedsmandsapparat og et juridisk system gennemsyret af korruption og præget af ligegyldighed og frygt over for at bekæmpe organiseret kriminalitet. »Holdningen var, at de bulgarske myndigheder var overbevist om, at de snart ville være en del af EU alligevel.« I Europa-Parlamentet arbejdes der på at vedtage en resolution, der opfordrer Europa-Kommissionen til at fastholde en 3-årig prøveperiode for landenes medlemskab, hvor de kan miste EU´s økonomiske støtte, hvis de ikke fortsætter en reformkurs. Den kendte systemkritiker af Bulgarien, Jankov, har udtalt: »I dagens Bulgarien er politiske partier og fagforeninger kontrolleret af mafiaen og dermed en del af den struktur, der hjælper i handlen med narkotika og våben. Mafiaen bestemmer, hvem der skal være præsident, premierminister, højesteretsdommer og øverste leder af en offentlig myndighed. Mafiaen er blevet en del af staten.«
Dokumentdato: 31-05-2006
Modtaget: 31-05-2006
Omdelt: 31-05-2006

Svar på spm. nr. S 4970

S 4970 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 18-05-2006
Modtaget: 18-05-2006
Omdelt: 18-05-2006

Kan udenrigsministeren bekræfte, at der ikke er sket en eneste retsforfølgning af de over 100 mord, som den bulgariske mafia har begået det seneste år?

Kan udenrigsministeren bekræfte, at der ikke er sket en eneste retsforfølgning af de over 100 mord, som den bulgariske mafia har begået det seneste år? (pdf-version)
Html-version