Spm. nr. US 92

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg kunne godt tænke mig at skifte spor og fokusere på det servicedirektiv, som i øjeblikket bliver behandlet i EU. Det er jo sådan, at der er indgået en aftale om, hvordan det kan komme til at se ud, med Europa-Parlamentet. Bl.a. har den danske statsminister været ude at sige, at det ser rigtig fornuftigt ud; sådan ser den danske regering i hvert fald på det.
     Det, der særlig har været debatemnet, har jo været oprindelseslandprincippet, om det skal være sådan, at man i Danmark kan arbejde på polske eller estiske eller andre løn- og arbejdsvilkår. Det har man så valgt ikke at sige noget om
i det nye direktiv, der kommer. Man har heller ikke rigtig sagt noget om det modsatte. Derfor kunne jeg sådan set godt tænke mig at høre, om beskæftigelsesministeren ikke er nervøs for, hvad det så kan blive til, hvis man fastholder den model, man har her i aftalen, om, at man overhovedet ikke siger noget om oprindelseslandprincippet, men heller ikke siger noget om værtslandprincippet.

Jeg har altid syntes, der var noget religiøst over den her diskussion om værtsland/oprindelseslandsprincip, og i og med at man griber ind lige præcis omkring nogle ord, så har man måske skygget lidt for sagen.
     Det, der er kendsgerningerne, er jo, at de forhandlinger, der har været i Europa-Parlamentet, jo har resulteret i en meget tilfredsstillende løsning for Danmarks vedkommende, og specielt når vi ser på det danske arbejdsmarked. Der har man jo nemlig anerkendt retten til at konflikte, retten til at kræve overenskomstdækning på arbejde. Og det har jo ligesom været den første og vigtigste hurdle, vi har haft i forbindelse med det her direktiv. Men det er slået fast med syvtommersøm, at det danske arbejdsmarked er beskyttet.

Jeg ved altså ikke, hvor mange tommer de søm egentlig er, for det, der jo er sagen, er, at man godt nok har taget princippet om, at østeuropæisk arbejdskraft skal kunne arbejde på deres hjemlandes vilkår i Danmark eller i andre dele af Vesteuropa, ud. Men man har jo ikke sat noget andet i stedet for. Man har jo ikke indskrevet værtslandprincippet. Man har jo ikke decideret skrevet i den aftale, der nu er indgået, at man i Danmark skal arbejde på danske løn- og arbejdsvilkår. Og det er jo altså et problem, fordi der dermed bliver et hul, som vi ikke aner hvor ender.
     Når man ser på, hvordan EF-Domstolen jo altså træffer en lang række afgørelser, som går i en meget, meget integrationistisk retning, hvor man vil have mere og mere EU-regulering, og man netop ønsker at gennemføre de dele, som det altså ikke har været politisk muligt at gennemføre f.eks.
i forfatningen, kunne ministeren så ikke godt frygte, at man får en oprindelseslandprincipmodel alligevel, netop fordi man ikke siger noget i direktivet? Jeg ville jo synes, at det var det mest naturlige, at man skrev direkte ind i direktivet, at man i Danmark arbejder efter danske forhold, i Frankrig efter franske osv., altså værtslandprincippet. Er ministeren ikke enig i det?

Nu er det jo ret nuanceret, det forslag, der er kommet. Og der vil jo formentlig blive gjort mange undtagelser for sundhedssektor osv.
     Men må jeg godt sige, at for så vidt angår arbejdsmarkedet, det med at arbejde på danske vilkår, så er det princip jo anerkendt, at der kan konfliktes med henblik på at opnå en overenskomst. Og det har jo været og er utrolig vigtigt for os, for det er jo grundpillen i det, vi kalder den danske model. Derfor ser jeg med tilfredshed på, at den del af servicedirektivet ligger meget klar. Det har været meget vigtigt for os at få anerkendt disse principper.

Jeg er altså ikke enig med beskæftigelsesministeren, når beskæftigelsesministeren siger, at nu er det anerkendt, at man har retten til at konflikte, at nu er det anerkendt, at det hele skal foregå på danske præmisser her i Danmark, for sagen er jo, at man netop ikke har formuleret noget i forliget.

Det eneste, man har formuleret, er, at man ikke skal køre på oprindelseslandprincippet, og der har vi altså et problem.

     For det er selvfølgelig godt, at man kan blive enige om, at vi ikke skal køre på oprindelseslandsprincippet, men ville det ikke være bedre, om man så også formulerede, hvad det rent faktisk er, vi skal køre på, i stedet for at lade det være op til EF-Domstolen eller Kommissionen eller andre af EU's organer efterfølgende at formulere, hvordan reglerne så skal se ud?
     Vi har set, hvordan EF-Domstolen gang på gang trodser de hensigtserklæringer, som man vedtager i Rådet, er fuldstændig ligeglad med, hvad medlemslandene mener, og alligevel implementerer dele af lovgivningen, som der faktisk var politisk enighed om ikke skulle implementeres. Det er det, vi ser med forfatningen i øjeblikket.
     Det, jeg frygter, er, at når der ikke indskrives meget klart i direktivet, at i Danmark arbejder vi på danske vilkår, kan vi efterfølgende se en EF-Domstol implementere dele af oprindelseslandprincippet. Derfor vil jeg bare indtrængende anmode om, at beskæftigelsesministeren har øje for, at det er et problem, at man slet ikke formulerer noget
i direktivet.

Det vil jeg gerne give mit tilsagn om, for det er jo hjørnestenen i det danske arbejdsmarked, at arbejdsgiverne kan lockoute og arbejdstagerne kan strejke. Det er de to hjørner, der er på det danske arbejdsmarked.
     Selvfølgelig skal vi være på vagt over for, at den danske model bliver anerkendt, og det mener jeg nu også ligger i forhandlingerne, som de ser ud indtil nu. Der er sikkert endnu lang vej hjem i forhandlingerne om servicedirektivet, men for det danske samfund og for arbejdsmarkedet har det været vigtigt, at vi får slået fast, at det er de danske regler, der gælder.

Det er et tilsagn, som jeg gerne vil give håndslag på. Det synes jeg lyder utrolig positivt. Men ministeren kan til gengæld også regne med at blive holdt fast på, at der skal komme en positiv formulering i direktivet; at det ikke er nok, hvilket jeg forstår vi er fuldstændig enige om, at man ingenting siger, men at man i direktivet netop meget klart skal slå fast, at hvis man arbejder i et land, skal det altså være det lands regler, man følger.
     Der duer det ikke, at man som i dag ikke siger noget, hvilket statsministeren i øvrigt har billiget. Der duer det kun, at man meget kategorisk fastslår, at i Danmark er det danske regler, der gælder.
     Så jeg vil kvittere meget varmt for det tilsagn, som ministeren hermed har givet, om, at det er en betingelse for, at regeringen accepterer det servicedirektiv, som forelægges, og som skal forhandles. Tusind tak for det.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Spm. nr. US 92

Morten Messerschmidt (DF):
Jeg kunne godt tænke mig at skifte spor og fokusere på det servicedirektiv, som i øjeblikket bliver behandlet i EU. Det er jo sådan, at der er indgået en aftale om, hvordan det kan komme til at se ud, med Europa-Parlamentet. Bl.a. har den danske statsminister været ude at sige, at det ser rigtig fornuftigt ud; sådan ser den danske regering i hvert fald på det.
     Det, der særlig har været debatemnet, har jo været oprindelseslandsprincippet, om det skal være sådan, at man i Danmark kan arbejde på polske eller estiske eller andre løn- og arbejdsmarkedsvilkår. Det har man så valgt ikke at sige noget om i det nye direktiv, der kommer. Man har heller ikke rigtig sagt noget om det modsatte.
     Derfor kunne jeg sådan set godt tænke mig at høre, om beskæftigelsesministeren ikke er nervøs for, hvad det så kan blive til, hvis man fastholder den model, man har her i aftalen, om, at man overhovedet ikke siger noget om oprindelseslandsprincippet, men heller ikke siger noget om værtslandsprincippet.

Jeg har altid syntes, der var noget religiøst over den her diskussion om værtsland/oprindelseslandsprincip, og i og med at man griber ind lige præcis omkring nogle ord, så har man måske skygget lidt for sagen.
     Det, der er kendsgerningerne, er jo, at de forhandlinger, der har været i Europa-Parlamentet, jo har resulteret i en meget tilfredsstillende løsning for Danmarks vedkommende, og specielt når vi ser på det danske arbejdsmarked. Der har man jo nemlig anerkendt retten til at konflikte, retten til at kræve overenskomstdækning på arbejde. Og det har jo ligesom været den første og vigtigste hurdle, vi har haft i forbindelse med det her direktiv. Men det er slået fast med syvtommersøm, at det danske arbejdsmarked er beskyttet.

Jeg ved altså ikke, hvor mange tommer de søm egentlig er, for det, der jo er sagen, er, at man godt nok har taget princippet om, at østeuropæisk arbejdskraft skal kunne arbejde på deres hjemlandes vilkår i Danmark eller i andre dele af Vesteuropa, ud. Men man har jo ikke sat noget andet i stedet for. Man har jo ikke indskrevet værtslandsprincippet. Man har jo ikke decideret skrevet i den aftale, der nu er indgået, at man i Danmark skal arbejde på danske løn- og arbejdsmarkedsvilkår. Og det er jo altså et problem, fordi der dermed bliver et hul, som vi ikke aner hvor ender.
     Når man ser på, hvordan EF-Domstolen jo altså træffer en lang række afgørelser, som går i en meget, meget integrationistisk retning, hvor man vil have mere og mere EU-regulering, og man netop ønsker at gennemføre de dele, som det altså ikke har været politisk muligt at gennemføre f.eks.
i forfatningen, kunne ministeren så ikke godt frygte, at man får en oprindelseslandsprincipmodel alligevel, netop fordi man ikke siger noget i direktivet? Jeg ville jo synes, at det var det mest naturlige, at man skrev direkte ind i direktivet, at man i Danmark arbejder efter danske forhold, i Frankrig efter franske osv., altså værtslandsprincippet. Er ministeren ikke enig i det?

Nu er det jo ret nuanceret, det forslag, der er kommet. Og der vil jo formentlig blive gjort mange undtagelser for sundhedssektor osv.
     Men må jeg godt sige, at for så vidt angår arbejdsmarkedet, det med at arbejde på danske vilkår, så er det princip jo anerkendt, at der kan konfliktes med henblik på at opnå en overenskomst. Og det har jo været og er utrolig vigtigt for os, for det er jo grundpillen i det, vi kalder den danske model. Derfor ser jeg med tilfredshed på, at den del af servicedirektivet ligger meget klar. Det har været meget vigtigt for os at få anerkendt disse principper.

Jeg er altså ikke enig med beskæftigelsesministeren, når beskæftigelsesministeren siger, at nu er det anerkendt, at man har retten til at konflikte, at nu er det anerkendt, at det hele skal foregå på danske præmisser her i Danmark, for sagen er jo, at man netop ikke har formuleret noget i forliget.

Det eneste, man har formuleret, er, at man ikke skal køre på oprindelseslandsprincippet, og der har vi altså et problem.

     For det er selvfølgelig godt, at man kan blive enige om, at vi ikke skal køre på oprindelseslandsprincippet, men ville det ikke være bedre, om man så også formulerede, hvad det rent faktisk er, vi skal køre på, i stedet for at lade det være op til EF-Domstolen eller Kommissionen eller andre af EU's organer efterfølgende at formulere, hvordan reglerne så skal se ud?
     Vi har set, hvordan EF-Domstolen gang på gang trodser de hensigtserklæringer, som man vedtager i Rådet, er fuldstændig ligeglad med, hvad medlemslandene mener, og alligevel implementerer dele af lovgivningen, som der faktisk var politisk enighed om ikke skulle implementeres. Det er det, vi ser med forfatningen i øjeblikket.
     Det, jeg frygter, er, at når der ikke indskrives meget klart i direktivet, at i Danmark arbejder vi på danske vilkår, kan vi efterfølgende se en EF-Domstol implementere dele af oprindelseslandsprincippet. Derfor vil jeg bare indtrængende anmode om, at beskæftigelsesministeren har øje for, at det er et problem, at man slet ikke formulerer noget
i direktivet.

Det vil jeg gerne give mit tilsagn om, for det er jo hjørnestenen i det danske arbejdsmarked, at arbejdsgiverne kan lockoute og arbejdstagerne kan strejke. Det er de to hjørner, der er på det danske arbejdsmarked.
     Selvfølgelig skal vi være på vagt over for, at den danske model bliver anerkendt, og det mener jeg nu også ligger i forhandlingerne, som de ser ud indtil nu. Der er sikkert endnu lang vej hjem i forhandlingerne om servicedirektivet, men for det danske samfund og for arbejdsmarkedet har det været vigtigt, at vi får slået fast, at det er de danske regler, der gælder.

Det er et tilsagn, som jeg gerne vil give håndslag på. Det synes jeg lyder utrolig positivt. Men ministeren kan til gengæld også regne med at blive holdt fast på, at der skal komme en positiv formulering i direktivet; at det ikke er nok, hvilket jeg forstår vi er fuldstændig enige om, at man ingenting siger, men at man i direktivet netop meget klart skal slå fast, at hvis man arbejder i et land, skal det altså være det lands regler, man følger.
     Der duer det ikke, at man som i dag ikke siger noget, hvilket statsministeren i øvrigt har billiget. Der duer det kun, at man meget kategorisk fastslår, at i Danmark er det danske regler, der gælder.
     Så jeg vil kvittere meget varmt for det tilsagn, som ministeren hermed har givet, om, at det er en betingelse for, at regeringen accepterer det servicedirektiv, som forelægges, og som skal forhandles. Tusind tak for det.

Hermed sluttede spørgsmålet.