Først og fremmest vil jeg gerne på Socialdemokraternes vegne takke for den debat, der har været her i eftermiddag om vores beslutningsforslag om at ændre WildCard'et. Jeg synes selvfølgelig, det er en fornøjelse, når det er sådan, at når man har lagt et arbejde i at fremsætte et sådant forslag og vedholdende er blevet ved med at spørge ind til området, resulterer det i, at der generelt er en positiv tilbagemelding, også en mere positiv tilbagemelding i dag end for et års tid siden, da vi havde første runde om beslutningsforslaget, og hvor jeg oplevede, at der var en noget større skepsis fra regeringspartiernes side over for vores beslutningsforslag om at gøre WildCard'et mere retfærdigt.
Jeg noterer mig også med meget stor tilfredshed, at det er sådan, at transportministeren faktisk er interesseret i at indkalde os til forhandling. Det er vi meget positive over for, og vi vil gerne medvirke meget konstruktivt til at få ændret WildCard-ordningen i en mere retfærdig retning. Vi ser det også som et udtryk for, at det er lykkedes os at få ministeren til at indse, hvor nødvendigt det er, og at det store arbejde, som også Danske Studerendes Fællesråd og mange andre har lagt i at samle underskrifter, møde op i deputation
i Trafikudvalget osv., har nyttet noget. Det har betydet noget, at man har mobiliseret og har gjort opmærksom på, at man synes, der er noget, som er uretfærdigt og kan gøres på en klogere og en bedre måde, og vi er rigtig glade for, at transportministeren vil se os til forhandling. Vi har bare den erfaring fra sidste gang, der var en debat om forslaget, at det ikke altid er sådan, at de tidsfrister, der bliver lovet fra regeringspartiernes side, ligefrem bliver overholdt. Der går i hvert fald ofte meget længere tid, end man er blevet stillet i udsigt, og derfor vil vi gerne allerede nu varsle, at hvis det er sådan, at vi ikke er blevet indkaldt til forhandling inden udgangen af april 2007, ser vi os selvfølgelig nødsaget til at få beslutningsforslaget til afstemning. Vi kan forstå på transportministeren, at vi allerede vil blive indkaldt i løbet af et par uger, så det kan ikke blive noget praktisk problem, men vi er bare nødt til at nævne den sikkerhedsventil. Hvis vi ikke bliver indkaldt til forhandlinger, er vi nødt til at bringe forslaget til afstemning for at kunne få debatten her i salen. Der er blevet rejst en række konkrete problemstillinger ved forslaget, sådan som vi har fremsat det, og dem vil jeg selvfølgelig gerne kommentere. Først og fremmest bliver det gjort til et problem, at Socialdemokratiet, De Radikale og SF ønsker, at ordningen også skal omfatte elever og lærlinge, som er over 26 år. Det er sådan, at vi synes, at folk skal have en ekstra chance her i Danmark, også selv om de ikke er gået i gang med et uddannelsesforløb i en ung alder. Vi synes faktisk, det er vigtigt, at man også kan komme i lære eller blive elev på en uddannelse, efter at man er blevet voksen, og derfor er der altså en vis rimelighed i, at det, at man går i gang med et lærlingeforløb eller en elevplads som voksen, også bliver honoreret i form af den samme rabatordning, som studerende har. At gøre forskel på folk, der er under et studieforløb på et universitet, og folk, der f.eks. tager en faglig uddannelse, synes vi fra socialdemokratisk side er helt urimeligt. Lærlinge skal have samme vilkår som studerende, det er helt indlysende for os.
I forslaget har vi også nævnt noget om kommunegrænser. Vi hørte hr. Jørgen Arbo-Bæhr fra Enhedslisten nævne, at det er et problem, at nogle kommuner er meget store, og at ordningen derfor også skal gælde, selv om man ikke krydser kommunegrænser. Det har vi netop taget højde for, det er inkluderet i vores forslag, men det får vi kritik for af regeringen, som mener, at det vil blive alt for dyrt. Til det vil jeg gerne sige, at det er altså ikke noget kardinalpunkt for Socialdemokratiet. Vi synes, det er den rigtige måde at gøre det på, men i forhandlingerne vil vi gerne kigge på, om det bliver så meget dyrere at gøre det på den måde. Jeg tror det ikke. Jeg tror, at det som udgangspunkt vil give DSB en masse flere og meget gladere kunder, hvilket jeg synes må være et mål i sig selv. Så er der blevet argumentet med, at det kommer til at betyde større administrationsomkostninger, men det har jeg altså meget svært ved at se. Når man skal købe et WildCard i dag, møder man op en gang om året på sin DSB-station og medbringer sit sygesikringsbevis, som skal dokumentere, at man er under 26 år. I fremtiden skal man møde op på enten nøjagtig den samme DSB-station eller på en anden efter eget valg, og man skal i stedet medbringe sit studiekort. At det skulle betyde en administrationsomkostning for DSB, har jeg altså usædvanlig svært ved at forestille mig, og jeg synes, det virker som et meget dårligt argument. Med hensyn til de ekstra brugere vil jeg også gerne kigge på det en ekstra gang, men om ikke andet vil jeg sige, at det, at det skulle være et problem for DSB, hvis der kommer ekstra brugere, har jeg altså også rimelig svært ved at se. Hvis det var mig, der ejede et trafikselskab, ville jeg da kun være glad, hvis der rent faktisk kom flere i stedet for færre kunder i butikken, så jeg vil gerne bede DSB bekræfte, at de virkelig mener, at det vil være et problem, hvis der kommer flere kunder. Det lyder besynderligt. Så vil jeg gerne nævne, at med hensyn til prisen på WildCard'et har vi sagt, at vi gerne vil være med til at gøre det en lille smule dyrere en gang om året, hvis det kan dække de omkostninger ind, der er i forbindelse med ændringen. Vi har sagt, at man skal kunne få rabat for op til 210 kr. om året, men hvis at regeringen vil indføre noget lignende for en billigere penge, er vi selvfølgelig villige til at forhandle om det. Jeg tror altså ikke, det er afgørende for, om man køber et WildCard, om det koster 190 kr., 210 kr. eller 230 kr. Det er småpenge i den sammenhæng, når man tænker på, hvor stor en rabat man får, hver eneste gang man køber en billet, så det kan vi sagtens finde ud af. Det er også det, der gør, at jeg er rimelig sikker på at kunne sige, at forslaget er provenuneutralt. Det er vores forventning, og jeg tror ikke, der er nogen grund til at male fanden på væggen og forestille sig, at forslaget bliver meget, meget dyrt. Nej, det bliver en rigtig god forretning for DSB, det er noget, der kan løbe rundt, men lad os kigge på tallene.
Alt i alt tror jeg, at det her forslag, om end det bliver i en lidt anden form, når vi får forhandlet om det, vil ende med at betyde flere kunder. Det vil betyde mere miljørigtig transport, det vil også betyde større indtægter til DSB, og det synes jeg at Abildskov, som jo har indført det uden statsligt tilskud, er et rigtig godt eksempel på.
Afslutningsvis vil jeg gerne takke for alle de positive bemærkninger, der er kommet her, og jeg ser som sagt meget frem til at blive indkaldt til forhandlinger inden udgangen af april 2007, ellers fremsætter vi forslaget igen. Det var sådan set mine bemærkninger i den her omgang.