Den næste sag på dagsordenen var:
11) Første behandling af lovforslag nr. L 161:
Forslag til lov om ændring af lov om råstoffer. (Ophævelse af fartøjsgodkendelse og modernisering af efterforsknings- og indvindingstilladelser på havet m.v.). Af miljøministeren (Connie Hedegaard). (Fremsat 22/2 2007).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da Venstres ordfører på sagen her desværre ikke har mulighed for at være til stede, har jeg lovet at fremføre følgende:
     Det er afgørende, at landets love er tidssvarende, og netop derfor behandler vi i dag råstofloven. Den nuværende råstoflov lever ganske enkelt ikke op til de behov, som vi i dag har for havindvundne råstoffer som sten, sand og grus.
     Det lovforslag, som er fremsat, og som førstebehandles her i dag, moderniserer rammerne for havindvundne råstoffer. Kravet om fartøjsgodkendelse ophæves, bestemmelserne om efterforsknings- og indvindingstilladelser ændres, og det bliver således, at virksomhederne i fremtiden skal betale staten for at indvinde råstoffer fra havbunden, nøjagtig som det sker i dag på land.
     Ophævelsen af fartøjsgodkendelsen er anbefalet af Konkurrencerådet, da det efter rådets vurdering er sådan, at det hindrer den fri konkurrence på området, og det er et råd, som vi i Venstre ønsker at følge.
     Ændringen af efterforsknings- og indvindingsområdet sker på baggrund af, at det har vist sig, at incitamenterne for branchen til at efterforske nye områder ganske enkelt er for ringe, hvilket naturligvis er til skade for den fremtidige indvinding.
     Som det er i dag, skal branchen samarbejde om udlægning og finansiering af nye indvindingsområder, et samarbejde, som har vist sig at være så svært, at der kun er ganske få indvindingsområder, hvilket naturligvis er til skade for konkurrencen.
     Venstre støtter forslaget, som vi mener er en helt nødvendig modernisering af råstofloven.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke, at der er nogen spørgsmål. Derfor bliver det nu fru Vibeke Grave som ordfører for Socialdemokraterne.

Lovforslaget, i behandler i dag, vil være med til at sikre, at Danmark fremover vil følge reglerne i EU, og samtidig vil det være med til at rette op på nogle forhold omkring monopollignende tilstande med hensyn til udvinding af råstoffer til havs som påpeget af Konkurrencerådet.
     Når det er sagt, sættes der i høringssvarene mange spørgsmålstegn ved, om lovforslaget med sin nuværende udformning vil kunne leve op til sit formål. En række indsigelser om at vente med denne lovgivning, til EU laver en fælleslovgivning på området, er ifølge ministeriet ikke en mulighed, idet der i så fald vil komme til at mangle ressourcer på grund af branchens manglende efterforskning af nye indvindingspladser som forudsat af 1996-loven.
     Spørgsmålet, om staten med den lov gennemfører en ekspropriation, er rejst som en indsigelse. Justitsministeriet selv vurderer, at der ikke i § 19 er tale om ekspropriation, idet man henviser til, at man fortsat kan bruge sin tilladelse, så længe den løber, men nu er det altså med konkurrence.
     Den kommende råstoflov vil komme til at ligne andre landes lovgivning på rigtig mange områder. Det gælder sådan set med hensyn til indførelse af udbudsordning, at der fremover betales vederlag, og at virksomheden afholder udgifter til efterforskning, undersøgelser og miljøvurderinger. Derfor er det også lidt uforklarligt at se, hvorfor man vil gennemføre et lovforslag, der imødegår konkurrenceforvridning, men samtidig foreslår en stor forskel på længderne af eneretstilladelser.
     Det foreslåede lovforslag er meget forskelligt fra reglerne i Holland, Tyskland, England og Belgien, hvor man har en eneretstilladelse, der løber fra 10 til 30 år. I Danmark vil man maksimalt kunne få sådanne tilladelser over 5 år. Der spørger vi: Vil det sikre, at flere virksomheder vil investere i efterforskning og miljøvurderinger, når de har så kort tid til at udvinde forekomsterne efterfølgende?
     Der rejser sig samtidig spørgsmål i høringssvarene om, hvorvidt nogle dele af landet vil komme til at mangle forsyninger, såfremt loven liberaliseres. Det forventes nemlig, at kun meget kapitalstærke firmaer vil kunne deltage
i konkurrencen om råstofressourcerne. Sker det, risikerer man, at den kommende råstoflov vil formindske konkurrencen og
i stedet sikre disse firmaer flere enerettigheder, og en sådan udvikling strider vel imod lovforslagets intentioner. Det er positivt, at man i lovforslaget forsøger at forhindre, at internationale firmaer kan udvinde råstoffer i Danmark og siden eksportere dem til udlandet ved at opkræve afgift for udvinding. Det kan dog samtidig sammen med den korte udvindingstid, som firmaerne får, betyde, at der kommer prisstigninger på råstofområdet. Hvordan forhindrer vi det, og ønsker ministeriet i det hele taget at forhindre det? Verdensnaturfonden sætter spørgsmålstegn ved brugen af bæredygtigheden i lovforslaget, idet rådstofudvindingen i sig selv overhovedet ikke kan siges at være bæredygtig. På den baggrund foreslår de, at man laver et overvågningsprogram for på den måde at følge med i, at indvinding ikke er for skadelig. Vi vil også gerne have svar på, hvordan man stiller sig til det fra ministeriets side, inden vi går ind i den her lovgivning. Til slut vil jeg sige, at Socialdemokratiet er enig i intentionerne i lovforslaget. Vi vil også gerne gå positivt ind i udvalgsarbejdet for at få den her lovgivning yderligere belyst, men umiddelbart skal vi være sikre på, at den rent faktisk kommer til at opfylde det, den er sat til.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Dohrmann.

Der skal ikke herske tvivl om, at Dansk Folkeparti selvfølgelig også gerne ser på hele lovkomplekset om råstoffer. For os har det været vigtigt, at vi stadig væk har en konkurrence, en forsyningssikkerhed og alle de andre ting, der nu hører til, når vi taler om råstoffer.
     Men det, der også er vigtigt for os, er jo selvfølgelig, at man kan sikre de kyster, man har, man kan sige, til de ting, man nu vil bygge i fremtiden. Her i Danmark har vi råstofferne, der skal til, og vi har også konkurrencen, altså både fra dem til lands og dem til vands. Så for os er det vigtigt, at vi får nogle, jeg vil kalde det, velafbalancerede regler på det her område, så vi ikke ender med at stå med en mangel på sand og grus.

     Derfor er det også vigtigt, at de virksomheder, som i dag opererer ude på vandet, har nogle ordnede forhold, altså nogle overgangsordninger, så de ikke bliver taget som gidsler.
     Vi har jo kunnet læse os frem til, at man i nogle år ligesom har opereret med, at der er sket ændringer på det her område. Nu kan vi så konstatere, at EU jo lægger op til, at der skal ske noget på området her, og straks klapper Danmark hælene i, og så retter vi ellers lovgivningen til. Men er det rimeligt over for de samme virksomheder, som staten Danmark jo har stillet nogle betingelser til, at de kun må operere med, man kan sige, en bestemt størrelse af fartøjer?
     Derfor er vi nødt til at gå ind og se på den overgangsordning, som der også er lagt op til her i forslaget. Og derfor må vi jo sige, at når det er, at staten siger, at råstofferne som udgangspunkt er statens ejendom, så må vi da gå ind og se på, hvordan vi kan hjælpe virksomhederne, så de ikke kommer i klemme på området her. Men når vi er inde og se på salg af råstofferne, er det i hvert fald vigtigt for os, at det sker på, jeg vil kalde det lige vilkår over for de enkelte købere. Jeg kan sagtens forestille mig, at man går ind og ser på, at alle sammen
f.eks. giver samme pris pr. kubikmeter i stedet for at udbyde det, sådan at der er nogle enkelte, der kommer til at sidde på, jeg vil kalde det monopollignende vilkår. Så vi går selvfølgelig til udvalgsarbejdet med åben pande for at se, om vi kan påvirke nogle af de her ting i den positive retning. Men som udgangspunkt synes vi, at forslaget
i hvert fald ser ud til, at vi nok skulle kunne finde et kompromis, som alle kan leve med i sidste ende.

Tak til hr. Dohrmann, og så er det hr. Christian Wedell-Neergaard som ordfører.

Der er gået grus i maskineriet, og derfor har miljøministeren fremsat det her lovforslag. Forslaget giver større konkurrence på råstofområdet og sikrer, at der bliver investeret mere i efterforskningen på havbunden.
     Forslaget betyder, at staten vil tage betaling for at stille råstoffer til rådighed, og det er en ensartet betaling. Sektoren har været præget af enkelte selskaber, og der har kun været meget begrænset konkurrence, derfor er EU-Kommissionen kommet med sine bemærkninger, og forholdene har været utilfredsstillende. Det har også været behandlet af Konkurrencerådet, og det bliver der nu rettet op på.
     Forslaget er med til at sikre de meget væsentlige samfundsinteresser, som er i forsyningen med råstoffer til bygge og anlæg. Det er vigtigt at sikre, at der er en aktivitet omkring indvindingen, og at denne indvinding også foregår på ordentlige vilkår.
     Når det drejer sig om private aktiviteter, er det vigtigt, at der er stabile investeringsforhold, og at de private firmaer kan disponere langsigtet, således at de både kan deltage i efterforskning og senere investeringer i anlæg, og det rummer den her lov mulighed for.
     Forslaget sikrer også, at råstofforsyningen fremover tager de størst mulige hensyn vedrørende påvirkninger af havmiljøet, og det betyder, at konsekvensen bliver mindst mulig. For Det Konservative Folkeparti er hensynet til miljøet meget vigtigt, og vi kan derfor støtte dette forslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen spørgsmål. Derfor bliver det nu hr. Johs. Poulsen som ordfører.

Afsættet for det, som vi behandler i dag, er, at der uden tvivl juridisk set er behov for en opdatering og en modernisering af den lovgivning, som gælder på området. Alene de aftaler, der er indgået på EU-området, og åbningsskrivelsen tilsiger jo, at der bør kigges på det.
     Vi synes fra radikal side, at det er meget vigtigt, at der kommer en miljømæssig synsvinkel ind over den her lovgivning, som også vil være dominerende for vores bedømmelse af, hvad vi skal gøre ved anden- og tredjebehandlingen.

     Vi synes, det er meget vigtigt, at vi på et felt som det her, hvor det jo uden tvivl er sådan, som vi også hørte fra den socialdemokratiske ordfører, at vi ikke kan fratage det at have en betydelig miljømæssig påvirkning i forskellige sammenhænge, som minimum i al fald har sikkerhed for, at der er en situation, hvor vi ikke på nogen måde øger problemerne.
     Egentlig så vi måske også gerne, at der i sammenhængen blev lagt op til, at det fremover kunne foregå på en sådan måde med råstofindvindingen, at vi meget gerne mindskede de miljømæssige problemer, der måtte være for den marine flora og fauna.
     Derfor er det afgørende for os i udvalgsbehandlingen, at der skabes en sikkerhed for, at lovens udformning i al fald ikke øger risikoen for, at de her miljømæssige skader kan ske, at der skabes ringere levevilkår i de marine områder, eller at der på anden måde er en negativ miljømæssig påvirkning af den artsbeskyttelse, som også er meget vigtig at holde fast i til havs. Det vil være vores indgangsvinkel i belysningen af arbejdet der.
     Jeg mener, der er nogle af de ting, der allerede er sagt fra fru Vibeke Graves side omkring et overvågningsprogram, som kunne være nogle af de muligheder, man anvendte for at få sikkerhed for, at man ikke skaber en situation, som forringer de miljømæssige forhold i forhold til den måde, råstofindvindingen foregår på i dag.
     Som sagt måtte det for os meget gerne være sådan, at det også var en målsætning, at vi kunne skabe bedre forhold, at det kunne foregå på en sådan måde, at det skabte bedre forhold i fremtiden. Det har jo også noget at gøre med metoder og meget andet. Med den indgangsvinkel vil vi gå ind
i udvalgsarbejdet, men vi kan altså ikke endnu tilkendegive, hvad vores endelige stillingtagen vil være.

Den næste ordfører er hr. Steen Gade.

Jeg vil fortsætte i samme spor som Det Radikale Venstres ordfører og også Socialdemokratiets ordfører. Det er jo åbenlyst, at den måde, som vi har fået lavet reguleringen på, ikke kommer til at holde, så vi må kigge på at lave reguleringen på en ny måde. Den del er jeg sådan set enig i. Om det så er den rigtige måde, der er valgt, må vi kigge på. Men at der laves en ny reguleringsform, og at der også indføres udbudsrunder og betaling til staten for udvindingstilladelser, er vi helt enige i.
     Den bekymring, man kan have, er jo, at når vi nu har haft et bureaukratisk og besværligt system, så har det også ført til, at der ikke er så meget råstofudvinding i de marine områder. Det, man kan være nervøs for her, er, at vi rent faktisk får mere råstofudvinding på grund af de her ændringer, fordi det simpelt hen bliver lettere at komme til, det bliver lettere med store skibe osv.
     Derfor vil vi gå ind i det her udvalgsarbejde ud fra det overordnede synspunkt, at vi skal have en miljøbeskyttelse af de marine områder, herunder også et regelsæt for udvinding af råstoffer, som matcher, at der kan komme større kapacitet og måske også andre metoder ind i den her branche. En overvågningsmekanisme kan, som nævnt af den socialdemokratiske ordfører, være en af modellerne, men vi vil i det hele taget gå til udvalgsarbejdet med henblik på at få belyst, hvordan man kan sikre, at vi faktisk har den beskyttelse af de marine områder, som vi ønsker.
     Her snakker jeg ikke kun om juraen, for jeg ved godt, at juraen ikke bliver ændret, men jeg snakker om praksis, og gerne for os i virkeligheden en skærpelse. For jeg hører altså ikke til dem, som tror, at det nødvendigvis er en særlig god idé, at vi henter alt for meget ral, sten, grus og sand ud fra vores marine områder. Det, vi jo har fået at vide de senere år, er jo rent faktisk, at vi mangler en beskyttelse af vores marine områder.

Tak for de mange konstruktive tilkendegivelser, også, synes jeg, meget løsningsorienterede, og det er jo godt, for det her er en bunden opgave. Det, der jo ligger i forslaget her, er, at regeringen gør op med den konkurrenceforvridning, som ligger i de gældende regler, og giver erhvervslivet bedre muligheder for at investere i efterforskning af råstoffer.
     De nye betalingsregler betyder så også, at staten som ejer af råstofferne på havbunden vil få andel i fortjenesten, ved at de bliver udnyttet kommercielt, ligesom ejerne af råstoffer på land kan få det. En væsentlig del af de råstoffer, der indvindes til havs, bruges til kystbeskyttelse, bruges til diger, havnebygning, broer, og lovforslaget ændrer ikke på Kystdirektoratets og bygherrernes muligheder for at finde materialer til disse formål, men åbner for fri konkurrence om indvindingsopgaven.
     Hvad indvindingen af materialer til bygge- og anlægsformål på land angår, er der jo også en væsentlig samfundsinteresse i at sikre en tilførsel, som kan bidrage til stabile priser og til at forsyne de områder, hvor der er knaphed på materialer fra de lokale grusgrave. Den indvending er præget af mindre og mellemstore virksomheder med store forskelle i kapacitet, i produktion og i aktionsradius, og de dækker meget varierede markedsbehov.
     Så de har brug for gennemsigtighed, de har brug for sikkerhed, når de skal investere, og de gældende regler om skibe og deres størrelse har været en hæmsko for dem. De nye regler vil give disse virksomheder adgang til gennem udbud at indvinde i området, som sikrer dem hovedparten af de mængder og kvaliteter, de kan afsætte, og gennem køb i de statslige indvindingsområder.
     Så kan de derudover supplere deres indvinding med mere specielle kvaliteter. De kan udvide deres mulighed for at levere i områder i landet, hvor de ikke har erhvervet en indvindingsret, og de kan indvinde, når vejr og vind forhindrer det i deres egne områder. Så virksomhederne får altså bedre muligheder for at tilrettelægge aktiviteterne efter afsætningsmulighederne og får en mere fleksibel og effektiv udnyttelse af både materiel og medarbejdere.
     Og det er jo altså sådan, at der ikke er nogen vej uden om ophævelsen af reglerne om fartøjsgodkendelse. Her er regeringen enig med Konkurrencerådet, der har anbefalet at afskaffe de eksisterende regler, og Europa-Kommissionen mener jo også, de er i strid med EU's bestemmelser om fri bevægelighed for tjenesteydelser. Det er jo ikke sådan, som det er blevet sagt af en ordfører, at Danmark bare smækker hælene sammen, fordi EU siger det, men det er, fordi vi er medlem af en klub, der har et sæt spilleregler, vi selv har været med til at udforme, og efter dem kan man altså ikke give sådan en særlig eneret på udvinding uden at sørge for, at andre også har mulighed for at byde ind.
     Det er så også baggrunden for, at de nye vilkår her jo altså især vil berøre én dansk virksomhed, som i forvejen har en meget stærk stilling inden for kystbeskyttelse, havneudvidelse osv., også på det globale marked, men der ventes ikke en markant øget konkurrence på forsyningsområdet. Men muligheden skal være der, og jeg er selvfølgelig enig i, at det er vigtigt at få etableret nogle fornuftige overgangsordninger. Det synes jeg faktisk også vi har forsøgt at skrive ind i det lovforslag, der ligger her.
     Endelig til sidst er det selvfølgelig vigtigt at slå fast, at de foreslåede ændringer ikke sker på bekostning af miljø og natur. Havbunden rummer store ressourcer, og indvindingen foregår jo på et overordentlig begrænset areal. De enkelte områder bliver først åbnet for indvinding efter en omhyggelig miljøvurdering, og der bliver sat vilkår for indvindingen, som minimerer miljøpåvirkningerne.
     Vi ved fra de store anlægsarbejder, at selv meget store indvindinger kan tilrettelægges, så de stort set ingen langtidsvirkninger har på miljøet, men kun mærkes, mens selve indvindingsarbejdet foregår. Så lovforslaget vil give os en miljørigtig forsyning af råstoffer fra havet til gavn for bygge- og anlægssektoren og til gavn for indvindingsbranchens udviklingsmuligheder.
     Jeg tror, vi sagtens kan nå til enighed, også formentlig bredt, om et fornuftigt snit her. Jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Den fg. formand (Lissa Mathiasen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.