Jeg tror, vi alle sammen kender til, at når man har forhandlet noget rigtig længe og fået tingene på plads osv., går man i gang med noget nyt, så jeg måtte da læse lovforslaget og høringssvarene grundigt igennem for at kunne huske, hvad det egentlig var, det drejede sig om. Men da jeg først blev klar over det, kom jeg til at tænke på, at det var jo godt, at det ikke lykkedes undervisningsministeren at komme af med 10. klasse, for vi er jo nogle, der gerne vil bevare det bedste og udvikle det bedste i folkeskolen.
Lovforslaget her har i virkeligheden sammenhæng med det efterfølgende lovforslag om 10. klasse og de lovforslag, der er fremsat som følge af vores fælles aftale om velfærd og globalisering, og det er måske i virkeligheden første gang -
i hvert fald i de år, jeg har været med - at der tages fat på uddannelsessystemet i sin helhed. På trods af at vi skal behandle et meget vigtigt lovforslag om erhvervsuddannelse lidt senere, betragter jeg faktisk forslaget her som et af de vigtigste i bestræbelserne på at nå vores målsætning om, at
95 pct. af alle unge skal have en kompetencegivende uddannelse, og at alle skal have et tilbud om uddannelse. Når vi ser på lovforslaget, ligger der en særlig udfordring i at sikre, at alle unge får en uddannelse. Der er jo sket det gennem de sidste 6 år, at andelen af unge, der ikke får en kompetencegivende uddannelse, er steget til 25 pct., og derfor er vi i Socialdemokraterne utrolig glade for, at man nu støtter den forrige regerings målsætning om, at 95 pct. af alle unge skal have en uddannelse. Jeg vil også fremhæve, at der nu tages fat fra 6. klasse med at styrke vejledningen, og at den målrettes de elever, der har et særligt behov.
Derudover vil jeg pege på en anden ting, som vi fik ind
i forsøgsprogrammet efter den nuværende folkeskolelov, nemlig at en række unge mennesker betragter overbygningen på folkeskolen som en stor sveder. Hvis det er sådan, at 20-30 pct. af eleverne føler sig utilpasse, og 20-25 pct. af dem aldrig får lært at læse og skrive ordentligt, må vi sige, at så er det ikke sikkert, det er børnene, der er noget galt med. Det tager vi konsekvensen af nu. Vi giver dem nemlig nogle muligheder for at se sig selv i et forløb, hvor de lærer tingene på lidt andre måder. Jeg tror, vi er mange, der har fået en uddannelse, der både har været praktisk tilrettelagt og har virket godt, fordi vi har lært på en anden måde, end man gør på de højere læreanstalter. Den konsekvens synes jeg det er dejligt vi tager nu, hvor vi siger, at der kan være andre forløb for de pågældende elever - forløb, som virker, og som sikrer, at de også får mulighed for at få en uddannelse. Jeg tror, motivationen hos dem stiger i kraft med, at de får det. Det næste, jeg vil fremhæve, er i virkeligheden mentorordningerne. Man behøver ikke bevæge sig ret langt uden for Christiansborg for at få at vide, at der er børn, der bliver smidt ud som 14-15-årige, at der er børn, som bor flere sammen på et kollegieværelse, at der er børn, der overnatter i en bil, og at der er børn, som ikke har ret meget voksenkontakt. Derfor tror jeg, at mentorordningen er ganske udmærket. Så vil jeg godt fremhæve, at uddannelsesplanen nu bliver et aktivt redskab. Vi har jo arbejdet med det i mange år, jeg tror, det bliver helt afgørende vigtigt, og vi vil følge udviklingen nøje. Så er jeg glad for, at brobygningen fremover allerede skal starte med introkurser for 8. klasse. At vi får en længere brobygning med mulighed for op til 4 uger, og at vi har fundet en fornuftig finansieringsform, er dejligt og godt. Så er der en ting, jeg vil pege på. Under den forrige regering arbejdede vi jo med et forslag til ungdommens uddannelsesvejledning for at kvalificere vejledningen og for at skabe de faglige miljøer. Under den første Anders Fogh Rasmussen-regering kunne vi ikke komme igennem med, at der skulle være en opsøgende indsats op til det fyldte 25. år. Det var en vigtig mangel i lovforslaget dengang, men vi accepterede det, fordi der kom en ordning for ungdomsuddannelsesvejledningscentrene, og der kom en ordning for, hvor mange ungdomsvejlederuddannelser der skulle være. Jeg er utrolig glad for, at det nu er lykkedes at overbevise også regeringen om, at de, der har et særligt behov, skal der følges op på. Må jeg sige, at det er helt afgørende, som der også blev skrevet i høringssvarene, at vi får et sådant system, at vi kan se, hvem der falder ud af uddannelserne, hvem der bliver optaget på en ny uddannelse, og hvem der gennemfører den. Det er en vigtig forudsætning, og det vil vi følge nøje. Jeg vil også bede ministeren om at give tilsagn om, at systemet bliver gennemført, for uden det kan vi ikke leve op til målsætningen. Det er helt afgørende, at ingen ung må falde ud af uddannelsessystemet, uden at der foreligger en plan for, hvordan de kan blive optaget på en ny uddannelse. Det tror jeg er helt afgørende vigtigt. Som det sidste vil jeg pege på, at der nu også indføres krav til vejlederne. Det, der står i lovforslaget, er måske i virkeligheden en lille smule diffust, men det, at vi sikrer, at der er nogle krav til vejledernes uddannelse, det, at vi sikrer, at der er nogle ensartede krav, og det, at man også kan komme igennem med merit, er en vigtig forudsætning i denne forbindelse. Jeg vil godt slutte med at sige, at når vi ser på de fælles målsætninger, der er stillet op af forligspartierne, er lovforslaget her afgørende for, om vi kan nå de målsætninger. Jeg synes, vi har grund til at glæde os over, at det kan lykkes med et så bredt et flertal, og at regeringen også er med på det.