Det her lovforslag, vi skal tage stilling til, har vi lavet et betænkningsbidrag til. Grunden til, at vi har lavet et betænkningsbidrag, hvor vi har taget en række forbehold, er, at det her forslag lægger op til, at man ikke tilgodeser de henvendelser, der har været, og at man faktisk går erhvervene imod.
Med de argumenter, som erhvervene har fremført, ligner det til forveksling den situation, vi har oplevet, når det drejer sig om fødevarekontrollen, hvor vi jo efterfølgende har set en lang, lang række konsekvenser. Det, der er blevet fremført af argumenter, er, at det, man her laver omkring en sikkerhedsstillelse inden for kloakarbejdet, kan medføre, at der kommer en række plattenslagere inden for branchen.
Et andet af de områder, hvor man heller ikke har valgt at følge branchen, til trods for at der har været en lovovervågningssituation, hvor der har været et lovovervågningsudvalg, og hvor man faktisk havde begrundet, at man ønskede at følge branchen, har været inden for gas, vand og sanitet. Der har man altså ønsket at fravige resultatet af det udvalgsarbejde, som har været igangsat.
Et tredje område er spørgsmålet omkring det her med genindførelsen af gebyrer. Der kan vi nu konstatere, at når det her gebyr iværksættes, er det noget, der skal indgå i en pulje, som finansministeren har som sit ansvarsområde. Vi har skrevet i betænkningen, at vi mener, at det er et brud på det skattestop, som vi sådan set har tilsluttet os i Socialdemokratiet, og at det betyder, at man genindfører brugerbetaling for at skaffe sig skattelettelser. Det fremgår af de svar, som vi har modtaget i behandlingen af det her lovforslag.
Derudover ligger det sådan, at man har skrevet i bemærkningerne, og man har også skrevet det i den skriftlige fremsættelsestale, at når det er nødvendigt at lave det her forslag og at lave de ændringer omkring Danmarks mulighed for, at det kan være brancher, som er på dansk område, ja, så hænger det sammen med, at der derved opstår en række tekniske barrierer for det indre marked.
Vi har nu i et svar på et spørgsmål om hele den her situation omkring servicedirektivets bestemmelser konstateret, at det ligesom først får gyldighed i løbet af 3 år, men vi iværksætter gyldigheden nu, og derfor er jeg nødt til at stille det spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren: Har man overvejet, hvilke konsekvenser det her vil få, når der ikke er en sammenhæng i tingene?
Som det umiddelbart ser ud, vil det her medføre, at Danmark stiller sig i en mindre gunstig position, ved at vi lukker op for alle andre, men ikke selv får retten til at kunne komme ind på de nye markeder. Det er jo et af de argumenter, der er blevet fremført for, hvorfor det var så nødvendigt, at man sådan set skulle have det her lovforslag igennem.
Derfor vil jeg gerne stille økonomi- og erhvervsministeren det spørgsmål helt kontant: Har der været nogen overvejelser, eller skal vi tage det her i udvalget? Det kan vi også gøre for at få redegjort lidt nærmere for det, hvis ikke økonomi- og erhvervsministeren er klædt på til det. For ifølge det svar om servicedirektivet, vi har fået fra økonomi- og erhvervsministeren, så er man ikke vidende om retstilstanden på dette område i de øvrige EU-lande - man ligger ikke for nærværende inde med viden om det. Men jeg glæder mig til at modtage økonomi- og erhvervsministerens svar herpå.