Jeg tøvede en smule med at gå på talerstolen, fordi jeg for så vidt havde forventet, at det største partis ordfører, som traditionen er, tog ordet først i en sag, som handler om at give skattelettelser til en nøje udvalgt gruppe danskere. Men jeg kan godt forstå, at Venstres ordfører ikke vil tage ordet, for det er noget, man bør skamme sig over. Det er der også andre i flertallet der bør gøre.
Dansk Folkeparti, som ifølge betænkningen og de første behandlinger, hvor det ikke rigtig var til at formå dem til at diskutere tingene ved andenbehandlingen, har givet tilsagn om at ville støtte denne skattelettelse, til trods for at Dansk Folkeparti for et par måneder siden, da danskerne havde mulighed for intenst at diskutere velfærdsudviklingen i kommunerne, da det så særdeles vanskeligt ud, sagde, at nu ville man heller ikke deltage i flere skattelettelser.
Det så vi jo så frem til ville få en konsekvens i forbindelse med denne sag, som handler om at give landbruget en skattelettelse. Men nu er velfærdsdiskussionen glemt, den demokratiske proces i kommunerne er afsluttet med vedtagelse af budgetter under meget vanskelige vilkår, og så kan Folketinget alligevel med flertallet Venstre, De Konservative og Dansk Folkeparti vedtage en skattelettelse.
Begrundelsen for skattelettelsen er jo i øvrigt fuldstændig absurd. Det hedder i lovforslagets indledende bemærkninger:
»Som led i EU's landbrugsreform er de direkte EU-tilskud til landbruget i 2005 og 2006 blevet reduceret.«
Lidt længere nede i bemærkningerne hedder det:
»I 2007 reduceres de direkte EU-tilskud med yderligere ca. 59,5 mio. kr., hvorfor det foreslås at nedsætte grundskyldpromillen« osv. osv.
Det er imidlertid forkert, at de direkte EU-tilskud falder. Det vedrører i hvert fald ikke dansk landbrug, så når man spørger den danske fødevareminister, hvordan det ser ud med den direkte støtte, så svarer landbrugsministeren i svar på skriftligt spørgsmål nr. S 436, at mens man i 2001 havde et direkte tilskud på 5.452 mio. kr., stiger dette i 2006 efter at være steget jævnt hen over årene til 7.274 mio. kr., altså en overordentlig solid stigning fra 5,4 mia. kr. til 7,2 mia. kr.
Denne stigning, som i øvrigt også er en stor stigning, hvis man indeksregulerer osv., er imidlertid slet ikke nogen stigning, skal man forstå på indenrigsministerens helt utrolige besvarelser i Kommunaludvalget. Nej, det er ikke en stigning. For underliggende ligger der en modulationspris, og jeg ved ikke hvad, og procenter, der under alle omstændigheder gør, at det reguleres lidt. Så der er slet ikke tale om en stigning. Og så er det, at man alligevel kigger på, om ikke godt 7 mia. kr. er mere end godt 5 mia. kr. Jeg tror, at alle Folketingets 179 medlemmer vil være helt enige i, at 7 mia. kr. er mere 5 mia. kr., og at der altså er tale om en stigning.
Derfor kan man jo i virkeligheden ikke beskylde indenrigsministeren for at vildlede Folketinget. Det forudsætter, at Folketingets medlemmer skulle anses for at være stupide. Og da man ikke vil lægge det til grund, er vi her vidne til en fuldstændig afsindig disciplin, der handler om at benægte ethvert nok så fuldkommen enkelt faktum, nemlig at landbrugets direkte støtte stiger og stiger. Den indirekte støtte falder noget, men slet ikke så meget, så den samlede støtte stiger og stiger. Og så får de kompensation.
Jeg tænkte på, at der var mange danskere, der gerne ville have kompensation for sådan noget. Altså, hver gang deres løn stiger, så vil de gerne have en kompensation for, at den falder.
Det her er noget af det mest absurde, der findes af lovbehandling og begrundelser i lovforslag og besvarelser i udvalg. Det handler om, at man nu siden 2001 har ændret landbrugets skattevilkår, sådan at landbruget samlet set i forhold til reglerne i 2001 har fået over 2 mia. kr. mere i skattelettelse, eller nærmere 2,3 mia. kr. i skattelettelse, samtidig med at den direkte EU-støtte ifølge fødevareministerens besvarelse er steget og steget, sådan at hvis man regner det ud i forhold til, hvad de har fået mere i 2002 end i 2001, i 2003 end i 2001 osv., kan man komme frem til, at landbruget får en direkte støtte på 6,7 mia. kr. mere
i perioden, end hvis 2001-vilkårene var fortsat.
Det er helt utroligt, og det er aldeles uacceptabelt, og derfor behøver jeg ikke at bruge flere ord på at sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig, i lighed med hvad vi har anført ved førstebehandlingen og ved andenbehandlingen, vil stemme imod dette lovforslag. Vi har så rigeligt andet, bl.a. mere velfærd til danskerne, at bruge pengene til, i stedet for at - i gåseøjne - kompensere nogle, som sort på hvidt modtager flere penge i direkte støtte fra EU. Jeg glæder mig til at høre andres begrundelse for at stemme for dette vanvittige forslag.