(Ordfører)
Bjarne Laustsen (S):
Grunden til, at jeg tager ordet her ved tredje behandling, er jo, at selv om regeringen har et flertal bag sig i Folketinget, mangler den opbakning fra aktørerne ude i landet, der skal indordne sig under de her regler.
Forslaget har været solgt som et afbureaukratiseringsforslag, men det er da i højeste grad noget, som der kan rejses tvivl om. Vi mangler simpelt hen at få at vide af ministeren i dag, hvad årsagen er til, at den måde, vi har håndteret byggesager på før, nu absolut skal ændres. For vi oplever jo, at 70 pct. af alle ansøgninger, der indgår til kommunerne i dag, er mangelfulde, og i det øjeblik der ikke er nogen, der kigger efter de fejl, risikerer vi jo at få et byggeri, hvor det efterfølgende bliver meget, meget dyrere at få repareret på tingene.
Det, det må dreje sig om, er jo, at vi forebygger fejl, og at vi sørger for at få et byggeri, hvor vi er fri for at skulle reparere på tingene.
Især Kommunernes Landsforenings kritik har regeringen valgt at sidde fuldstændig overhørig. Kommunerne siger jo, at her er der slet ikke tale om afbureaukratisering - snarere tværtimod. De advarer mod en længere sagsbehandlingstid og stigende omkostninger for borgerne, samtidig med at kvaliteten i byggeriet sænkes.
I de senere år har der været meget fokus på skimmelsvamp - desværre med god grund - og der lægges nu op til, at byggeriets sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige forhold, energi- og varmeisolering samt tilgængelighed fremover skal varetages af private rådgivere. Det, vi ser her, er altså et privatiseringsforslag, og der kunne regeringen jo bare sige, at de gør det af ideologiske årsager; ikke fordi det er klogt eller noget som helst andet, men fordi de vil tilgodese - hvad vi tror er den virkelige begrundelse - at der er nogle private, der skal ind her og tjene nogle penge.
Bliver byggeriet så billigere og bedre? Nej, det gør det ikke, for som vi også har set, er forsikringsselskaberne heller ikke glade for det her. Forsikring & Pension mener simpelt hen, at præmierne vil stige i den nye byggeskadeforsikring; de vil simpelt hen få et hak opad.
Det er på alle måder et fejlagtigt forslag, og jeg ved ikke, hvad det er, der driver regeringen til at komme med de her ting. Vi har forsøgt at argumentere, vi har haft samråd, og vi har haft mange forskellige deputationer inde, der alle sammen har advaret imod det her lovforslag.
Vi frygter simpelt hen, at vi får et ringere byggeri, og det kommer til at koste både bygherrerne og dem, der skal bo i boligerne, fordi skaderne vil opstå efterfølgende og så skal repareres. Forsikringspræmien stiger - det er så, hvad det er - men vi ved, at det altid er sådan, at regningen bliver sendt tilbage til forbrugerne.
Jeg vil selvfølgelig blive glad, hvis ministeren går på talerstolen lige om lidt og siger, at det, som Socialdemokratiet siger her, og det, som vi har skrevet i vores betænkningsbidrag, slet ikke passer. Men det frygter vi det gør, for lige bortset fra byggeriets arbejdsgivere er stort set alle aktører på det her område - landbruget, KL, Konstruktørforeningen osv. - modstandere af det her forslag. De har heller ikke været med i udarbejdelsen af det, så det er faktisk så ringe, som det kan være - ud over at ministeren måske erkender, at det er af ideologiske årsager, at kommunerne nu ikke skal lave den her byggesagsbehandling.
Jeg synes også, det er underligt i forhold til KL, som kommer med det skarpeste angreb mod den her lovgivning, at man ikke har imødekommet de folk, der har forstand på det her område, for der er god grund til at kigge noget mere på de byggesagsbehandlinger. Som sagt er der fejl i en 70-80 pct. af alle byggesager, der i dag kommer ind, og det må da være bedre at få dem rettet, inden man får bygget eksempelvis huset. Er ministeren ikke enig i det?