Det sidste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 101:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-A.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 17.02.2009).

Forhandlingen er åbnet. Fødevareministeren.

Det forslag, vi nu behandler, omhandler et forbud mod brug af stoffet bisfenol-A, og ifølge forslagsstillerne skal det foregå, ved at vi indfører særregler i Danmark og samtidig arbejder for, at disse regler indføres i EU. Forslagsstillerne anfører talrige argumenter for dette forbud, herunder at bisfenol-A er et stof, der tit er til diskussion i den offentlige debat både i EU og i USA med mange mere eller mindre veldokumenterede informationer om stoffets farlighed for mennesker. Det er især brugen af bisfenol-A i fødevareemballager som f.eks. konservesdåser og sutteflasker, der er fokus på, da det primært er gennem kosten, at befolkningen udsættes for stoffet.

Jeg vil gerne indledningsvis slå fast, at jeg er helt enig i, at det er vigtigt, at kemiske stoffer bliver undersøgt tilstrækkeligt, så stofferne er sikre for forbrugeren, og det gælder ikke mindst i dette tilfælde, hvor vi har at gøre med et stof, som har en østrogenlignende virkning. EU’s fødevareautoritet EFSA har senest i juli 2008 vurderet den tilgængelige videnskabelige litteratur om bisfenol-A, og man har konkluderet, at mængden af stoffet, som mennesker, herunder børn og spædbørn, udsættes for gennem kosten, ligger langt under den fastsatte sikkerhedsgrænse.

Men der er rejst usikkerhed om virkningen at bisfenol-A ved meget lave indtag, og da både EU’s fødevareautoritet EFSA og DTU's Fødevareinstitut har vurderet, at der er behov for flere studier, har jeg faktisk allerede i september sidste år opfordret Europa-Kommissionen til netop at få iværksat yderligere studier af stoffets eventuelle skadelige virkninger. Og der har jeg fået oplyst, at de ønskede undersøgelser er i gang, og at vi kan forvente et foreløbigt resultat i begyndelsen af 2010.

Der er i EU, USA, Canada og Japan enighed om, at de nuværende niveauer af bisfenol-A, som vi udsættes for, ikke udgør en umiddelbar sundhedsrisiko for mennesker og altså heller ikke for spædbørn og småbørn. Dog er det sådan, at de amerikanske og canadiske fødevare- og sundhedsmyndigheder nu har igangsat initiativer i lyset af myndighedernes ønske om på frivillig basis at få erhvervslivet til at reducere brugen af bisfenol-A i fødevareemballage.

Et nationalt forbud mod bisfenol-A, som er foreslået i dette beslutningsforslag, vil kræve, at der foreligger en sikker videnskabelig dokumentation, som påviser en veldokumenteret risiko ved den pågældende anvendelse. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en sådan dokumentation, og derfor kan der heller ikke indføres et dansk forbud mod bisfenol-A eller for den sags skyld et fælleseuropæisk forbud.

Men regeringen har jo som bekendt fokus på at nedsætte befolkningens samlede indtag af hormonforstyrrende stoffer, og jeg vil derfor bede Fødevarestyrelsen om, i lighed med hvad bl.a. de nordamerikanske fødevaremyndigheder har gjort, at indlede en dialog med fødevareindustrien med henblik på at bistå erhvervslivet i på frivillig basis at reducere brugen at bisfenol-A i fødevareemballage og især i sutteflasker. Og jeg håber, at vi så i dialog med erhvervslivet kan få en udfasning af anvendelsen af det. På den baggrund kan regeringen ikke støtte forslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Benny Engelbrecht.

Tak. Først og fremmest vil jeg godt høre, om ministeren er opmærksom på - der sker jo meget udvikling, og det går meget hastigt - at man i denne uge bl.a. i Chicago i USA har valgt at forbyde netop bisfenol-A i drikkeflasker til spædbørn, og at der også i øjeblikket er en meget aktiv debat i Tyskland, hvor der for ganske nylig blev holdt en høring om lige præcis bisfenol-A og de konsekvenser, der er af det. Og netop den udvikling, der er i gang, tyder meget langt hen ad vejen på, at der flere steder både i Europa og i USA jo altså er en udvikling, der imødekommer et politisk ønske om at udfase bisfenol-A i produkter, som enten er i kontakt med fødevarer eller i direkte berøring med mennesker.

Fødevareministeren.

Hr. Benny Engelbrecht skal ikke være spor i tvivl om, at hvis det bliver dokumenteret, at der er en sundhedsrisiko forbundet med at anvende bisfenol-A, går jeg ind for et forbud. Men sagen er, at den dokumentation har vi ikke i dag. Der er mistanker, der er forskellige undersøgelser, og det er jo derfor, at jeg netop har sørget for at tage initiativ til at få lavet de her undersøgelser i EFSA's regi, for at vi kan få mere sikker viden i forhold til, om der er en sundhedsrisiko forbundet med det. Jeg synes, det må være måden at arbejde på, at vi netop sørger for, at der bliver en videnskabelig dokumentation. Og som nævnt vil jeg yderligere tage initiativ til drøftelser med erhvervslivet i forhold til, om vi kan få en aftale om udfasning af anvendelsen af bisfenol-A.

Hr. Benny Engelbrecht.

Tak. Jeg har i særlig grad noteret mig den tyske høring, som blev holdt i slutningen af marts måned - i øvrigt også med dansk deltagelse - med eksperter fra hele verden, hvor konklusionen i forbindelse med høringen var den meget klare, at EFSA's konklusioner ikke var fyldestgørende, og at de ikke var tilstrækkeligt dokumenterede. Og den endelige konklusion var den, at man netop skal anvende forsigtighedsprincippet i forbindelse med bisfenol-A, altså et klart oplæg, som går i retning af, at man bør udfase produktet, i det omfang det er i direkte kontakt med mennesker.

Det mener jeg dog er en ganske interessant viden, ikke mindst fordi den er baseret på international erfaring og jo altså en erfaring, som er nyere end EFSA's fra juli 2008.

Fødevareministeren.

Jeg skal bare sige til hr. Benny Engelbrecht, at hvis der viser sig at være dokumentation for, at der er en sundhedsrisiko, vil jeg på ingen måde stille mig tilfreds med en udfasning. Altså, så skal der være et forbud mod anvendelsen af bisfenol-A, og jeg er faktisk overrasket over, at Socialdemokraterne mener, at vi så kan tage det stille og roligt. Jeg vil ikke have, at vi som forbrugere bliver udsat for noget, som der er en dokumentation for kan udgøre en sundhedsrisiko.

Det, der jo er det springende punkt, er, at vi netop ikke bare lovgiver sådan ud fra nogle fornemmelser eller nogle følelser, men at vi holder fast i, at vi har en videnskabelig dokumentation. Jeg går ud fra, at det også er den linje, som Socialdemokraterne fortsat står bag, at når vi skal tage initiativer, skal de bygge på et ordentligt og veldokumenteret grundlag. Det var jo lige præcis grunden til, at jeg tog det her initiativ til at få nye undersøgelser i regi af EFSA, så vi har et fælles udgangspunkt, et fælles grundlag for at tage stilling til, hvad der skal ske på sigt. Og som nævnt får vi nogle foreløbige resultater af de undersøgelser i begyndelsen af 2010.

Så er det hr. Per Clausen.

Det, som vil være konsekvensen af fødevareministerens synspunkt, er, at mens vi venter på at få dokumentation for, at stoffet bisfenol-A er farligt også i meget små doser - vi ved jo, det er farligt i større doser - skal vi altså blive ved med at bruge det. Og jeg vil bare gerne spørge fødevareministeren, om det ikke er rigtigt forstået, at forsigtighedsprincippet vel netop siger, at når der er sandsynlighed for, at noget er farligt, kan man godt forbyde det, indtil man får dokumentation for det ene eller det andet. Det er vel ikke sådan, at man altid skal vente på, at man har den endegyldige videnskabelige dokumentation?

Fødevareministeren.

Nu ved jeg godt, at hr. Per Clausen sådan generelt forholder sig meget skeptisk til EFSA's vurderinger, men sagen er, som jeg oplyste i min besvarelse af beslutningsforslaget, at både EU, USA, Canada og Japan er enige om, at de nuværende niveauer for mængden af bisfenol-A, som vi udsættes for, ikke udgør nogen umiddelbar sundhedsrisiko. Så der er altså ikke nogen sandsynlighed for, som hr. Per Clausen er inde på, at vi bliver udsat for en sundhedsrisiko. Tværtimod er der enighed om, at der ikke er en umiddelbar sundhedsrisiko.

Jeg synes, det er så vigtigt, at vi sørger for at spørge eksperterne om de her ting, da vi jo ikke ved så meget om dem, og så forlader os på nogle grundige undersøgelser, hvor der sker en videnskabelig dokumentation, og at vi så ud fra den anvender forsigtighedsprincippet, når vi derefter tager initiativ til noget.

Hr. Per Clausen.

Ministeren refererede EFSA for at sige, at der ikke var dokumentation for, at bisfenol-A var sundhedsskadeligt i meget små mængder, og så sagde hun: men der er usikkerhed om, hvordan det virker i små mængder. Altså, der er usikkerhed. I Canada og USA har man, så vidt jeg har forstået, draget den konklusion, at man forbyder det i hvert fald i forhold til nogle produkter. Jeg vil bare gentage mit spørgsmål til fødevareministeren:

Er det sådan, at fødevareministeren virkelig mener, at den risiko, der er her, er værd at løbe i årevis, mens vi venter på den endelige videnskabelige dokumentation? Og når jeg er sikker på, at der må være en usikkerhed, er det også, fordi man jo bliver ved med at undersøge det her. Så spørgsmålet er jo, hvor længe vi skal vente, og hvor længe vi skal løbe risikoen, mens fødevareministeren venter på det ultimative videnskabelige bevis.

Fødevareministeren.

Når vi ved, at noget af farligt, synes jeg, at vi skal forbyde at anvende det. Og når vi ikke har et ordentligt kendskab til stofferne, men tværtimod har eksperternes vurdering af, at der umiddelbart ikke er en sundhedsrisiko, som formuleringen jo er i den verden, synes jeg, at vi må afvente at få ordentlig dokumentation for det, inden vi griber til et forbud eller andre initiativer på området. Og jeg synes, at hr. Per Clausen lægger op til sådan en slags tilfældighed, når det gælder, hvad der skal laves særregler om, og hvad der skal laves nationale forbud mod, uden at have et solidt grundlag at gøre det ud fra, og jeg synes, det er ærgerligt, at Per Clausen har den tilgang til tingene.

Hr. Jørn Dohrmann.

Tak. Jeg bliver jo lidt forvirret, når jeg hører debatten her, for på den ene side siger ministeren, at man gerne vil udfase det og lave frivillige aftaler - det lyder rigtig godt, for jeg tror, at vi alle sammen er enige om, at små børn er nogle af dem, det har den største påvirkningsgrad på, så derfor gælder det om, at de ikke kommer i kontakt med ting, som vi er usikre på - men på den anden side siger ministeren jo også: Lad os nu få det her fuldstændig klarlagt, hvorefter vi så skrider til handling.

Derfor vil jeg godt have ministeren til at præcisere, hvad der så sker nu. Tager ministeren kontakt til industrien og spørger, om vi ikke kan finde ud af det her, eller skal vi vente på, at alle sten er vendt i denne sag, inden ministeren handler?

Fødevareministeren.

Jeg er godt klar over, at ministeren tager så mange initiativer, at det nogle gange kan være svært lige at finde ud af, hvilken rækkefølge de nu kommer i. Jeg tager nu kontakt til industrien for at diskutere med brancherne, om de ikke kan lave en udfasning af anvendelsen af bisfenol, og der vil jeg især have fokus på anvendelsen af bisfenol i sutteflasker og i konserves, fordi det er de ting, der er tættest på. Så det gør jeg nu og hører industrien, om de ikke på lige fod med industrien andre lande vil være interesserede i, at vi på frivillig basis kan lave sådan en udfasningsaftale.

Derudover har jeg jo allerede i efteråret i september måned via kommissæren bedt om, at EFSA foretager nye studier på området, og de undersøgelser er i gang. Så sideløbende med, at vi kan påbegynde en diskussion med industrien om at lave en frivillig udfasning, får vi altså yderligere dokumentation for, om der er hold i det, som nogle påstår, om, at der er noget farligt ved det, eller om de tidligere vurderinger, som også danske eksperter er inde i, stadig væk er gældende.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jo, men nogle gange må vi også konstatere, at vi er nødt til at hjælpe ministeren lidt med at tage de her initiativer. Så det er jo meget godt, at der også sker noget. Det, der er vigtigt for Dansk Folkeparti, er jo så, hvor hurtigt det her kan ske. Hvor hurtigt regner ministeren med at der eventuelt kunne være en aftale med industrien om, at man udfaser de her sutteflasker, som indeholder de her ting, eller konserves, som ministeren var inde på? Det kunne jeg ligesom godt tænke mig at høre i dag. Hvornår regner ministeren med, at der sker noget helt konkret, og hvordan ser det ud med den videre vurdering i EU? Er det et projekt, som tager mange år, eller er det noget, som lige er på trapperne med hensyn til at blive afsluttet?

Fødevareministeren.

Med hensyn til undersøgelserne har jeg fået oplyst, at vi kan regne med nogle foreløbige resultater i 2010. Undersøgelserne er som sagt i fuld gang, og jeg tog initiativet til at sende den opfordring af sted i efteråret. Med hensyn til hvornår man kan forvente en frivillig aftale, og hvad den kan indeholde, så ved jeg det simpelt hen ikke på nuværende tidspunkt, men jeg vil bede Fødevarestyrelsen om hurtigst muligt at få et møde i stand og få startet den her dialog med industrien og høre, hvad der er af alternative muligheder, og hvad der er at arbejde med, og få nogle reelle alternativer til bisfenol. Men det vil jeg meget gerne have lov til at melde tilbage til Fødevareudvalget om, når vi har haft de her drøftelser med industrien.

Tak til fødevareministeren. Så er det ordføreren fra Venstre, hr. Eyvind Vesselbo.

Der er mange hundrede tusinde stoffer, som vi ikke har det fulde kendskab til, og der er også mange stoffer, som er farlige, som også kan være farlige for sundheden eller påvirke naturen og miljøet, og som i øjeblikket er i gang med at blive undersøgt med det formål enten at forbyde dem eller at udfase dem.

Jeg syntes jo, at fødevareministeren gav nogle glimrende forklaringer på, hvad det er, regeringen er i gang med med hensyn til bisfenol, nemlig at tale med industrien om en eventuel udfasning af det her stof. For det er klart, at det da vækker bekymring, når der i pressen og også blandt nogle eksperter siges, at bisfenol i sutteflasker eventuelt kan påvirke børnene, sådan at det kan få nogle konsekvenser for dem senere i livet. Det er jo selvfølgelig noget, som påvirker en og gør, at man reagerer og gerne vil have undersøgt den her sag så grundigt som overhovedet muligt, for hvis det her viser sig - som ministeren jo også sagde - videnskabeligt og man kan dokumentere, at det her er farligt og får konsekvenser bl.a., når vi nu taler om sutteflasker, for børnene, så skal det selvfølgelig forbydes. Men der ligger endnu ikke den dokumentation, den videnskabelige dokumentation for, at det er farligt, og at det får konsekvenser for børnene.

Det er jo derfor, at det er en rigtig fornuftig fremgangsmåde at tage kontakt til dem, der producerer de her ting til industrien, som laver dem, og sige: Vi vil gerne høre, om vi kan finde et alternativt stof, om vi kan få udfaset det her, sådan at vi kan gøre det på en anden måde og vi i hvert fald undgår tvivlen.

Der er talt meget om forsigtighedsprincippet, og det vil hr. Per Clausen helt sikkert også spørge mig om om et øjeblik, nemlig om ikke man skal bruge forsigtighedsprincippet. Jo, det er meget nemt at sige, at man skal bruge forsigtighedsprincippet, for så er man jo uden ansvar for at dokumentere det, som man egentlig gerne vil have forbudt, men hvis man skal bruge forsigtighedsprincippet, synes jeg, man skal bruge det både forsigtigt og fornuftigt, og hvis man skal bruge forsigtighedsprincippet, må man ligesom bare have det mindste mål af sikkerhed for, at der er et problem. For hvis man skulle bruge forsigtighedsprincippet, sådan som hr. Per Clausen ytrer sig om, var det jo sådan set ikke muligt at eksistere i det her samfund, så kunne man ikke gå uden for en dør, man kunne ikke spise den mad, vi gør i øjeblikket, altså, det ville jo f.eks. være rimelig svært at spise røde pølser. Der er ting i, som nogle vil sige ikke er særlig sunde og måske også farlige, og derfor skal man jo have en vis grad af sikkerhed for, videnskabelig begrundelse for, at tingene er farlige, før man kan forbyde dem. Det er jo bare det, vi siger, nemlig at det vil vi gerne have, og hvis vi får det, bliver det selvfølgelig også forbudt.

Så derfor kan vi ikke støtte det her forslag om, at Danmark skal gå enegang på det her område i forhold til EU.

Tak. Der er tre korte bemærkninger. Den første er fra hr. Per Clausen.

Nu vil jeg ikke i dag forsøge at få en debat med hr. Eyvind Vesselbo om forsigtighedsprincippet. Det ville føre alt, alt for langt, og der er alligevel intet håb om, at vi kommer til kernen i dag.

Men jeg vil spørge hr. Eyvind Vesselbo om noget andet. Hvordan synes hr. Eyvind Vesselbo i grunden det er som politiker, når man det ene år siger, at det her bisfenol-A er et farligt produkt og vi bør forbyde det, og så må han i dag stå og sige, at han vil stemme imod et forbud, og så roser han ministeren for, at ministeren nu, et år efter hr. Eyvind Vesselbo sagde, at stoffet burde forbydes, vil tage kontakt til branchen for at få det udfaset. Synes hr. Eyvind Vesselbo dog ikke i det mindste, at han skulle have sikret sig, at han ikke skulle stå her og forklare, hvorfor han stemmer modsat af, hvad han tidligere har sagt, ved at sikre sig, at det arbejde, som ministeren nu vil igangsætte, var blevet igangsat for et år siden? Hr. Eyvind Vesselbo er jo ordfører for et regeringsparti, så vidt jeg er orienteret.

Ordføreren.

Der er to ting i det, som hr. Per Clausen siger. For det første forstår jeg godt, at hr. Per Clausen ikke vil have en lang diskussion om forsigtighedsprincippet med mig. Det forstår jeg udmærket godt, for den er meget, meget svær at føre på de præmisser, som hr. Per Clausen plejer at gøre, når han snakker om de her ting. Der er overhovedet ikke hold i virkeligheden, når hr. Per Clausen snakker om, at vi bare skal bruge forsigtighedsprincippet. Så jeg forstår godt hr. Per Clausen. Det er jo en ærlig sag, at man ikke ønsker at få en debat, som man ikke har en kinamands chance for at vinde. Så det er jo al ære værd.

For det andet har hr. Per Clausen åbenbart et problem med at læse indenad. Jeg mener ikke, at jeg på noget tidspunkt har sagt, at det her skal forbydes. Jeg synes, at hr. Per Clausen skal læse det citat, der er i Enhedslistens eget forslag. Der siger jeg, at det er et stof, der er farligt. Jeg mener, at det er et problem, at EU gang på gang bestemmer, at vi her i Danmark skal bruge farlige stoffer, som vi egentlig ønsker at forbyde, og det står jeg fuldstændig ved.

Men jeg siger også, at hvis vi skal forbyde noget - det sagde jeg også i min ordførertale - skal vi jo have en dokumentation for, at det er så farligt, og det skal være videnskabeligt bevist, at man kan forbyde det. Så der er slet ikke nogen uoverensstemmelse i det, jeg mener. Jeg mener ikke, at EU altid skal bestemme, hvad Danmark skal gøre. Det er jo derfor, at vi har undtagelsen med miljøbestemmelsen, hvor vi kan sige, at vi har nogle helt særlige interesser, og dem vil vi godt manifestere. Men det synes jeg ikke at vi skal gøre her.

Hr. Per Clausen.

Jeg kan forstå, at hr. Eyvind Vesselbo stadigvæk ønsker at forbyde bisfenol-A. Af lidt uklare grunde mener han så ikke, at det skal være nu. Han mente også for et år siden at vide, at stoffet var farligt, og dermed var han jo med til at skabe nervøsitet og unødig ængstelse i befolkningen, må man konstatere, for nu mener han jo ikke, at det er bevist, at det er farligt.

Men jeg vil sådan set bare gentage mit spørgsmål til hr. Eyvind Vesselbo. Når hr. Eyvind Vesselbo synes, at det her stof skal fjernes, og han så ikke kan få det forbudt, fordi regeringen ikke vil og han ikke må for EU, hvorfor har han så ikke har arbejdet på, at regeringen, ministeren for lang tid siden har startet det arbejde, hun pudsigt nok starter samme dag, som vi behandler det her beslutningsforslag, nemlig det arbejde, der handler om at få industrien overbevist om, at stoffet skal udfases. Det har hr. Eyvind Vesselbo haft et helt år til, siden han sagde, at det her stof var farligt og han ønskede, at det skulle forbydes.

Jeg skal lige gøre hr. Per Clausen opmærksom på, at man ikke siger han eller hun om ordføreren. Det er ordføreren eller direkte navns nævnelse eller det parti, man kommer fra. Hr. Eyvind Vesselbo.

Jamen nu er det jo sådan, at hr. Per Clausen ikke helt er inde i, hvad jeg foretager mig politisk, og hvilke drøftelser jeg har om de sager, som jeg kommenterer eller rejser politisk. Så det er et sådan lidt underligt spørgsmål, at jeg ikke skulle have foretaget mig noget i den her sag. Det er vel også lidt en taktik fra hr. Per Clausens side i en diskussion at forsøge at afspore debatten lidt ved at hævde, at man har sagt noget, som man ikke har sagt.

Jeg har sagt, at hvis det her stof, bisfenol-A, er så farligt, at det videnskabeligt kan bevises, at det har konsekvenser for et barn, der sidder med en sutteflaske og sutter på det der øverste i sutteflasken, skal det selvfølgelig forbydes. Det er jo det samme, som fødevareministeren sagde, så jeg synes, at hr. Per Clausen står med nogle store problemer. Han kan ikke høre, hvad der bliver sagt fra talerstolen, og han kan heller ikke læse de citater, han selv har sat ind i sit eget forslag. Så det er et stort problem for hr. Per Clausen.

Så er det hr. Jørn Dohrmann.

Det er jo en meget interessant debat, men jeg er udmærket klar over, at hr. Eyvind Vesselbo sikkert er bekendt med, at specielt fostre og små børn er meget udsatte for den negative virkning. Det tror jeg også at hr. Eyvind Vesselbo går meget op i.

Derfor vil jeg bare spørge Venstres ordfører: Hvis der findes et alternativ, skulle man så ikke i stedet for bruge det produkt, indtil man har fået afklaret, om der er problemer med det pågældende stof, bisfenol-A, som er omtalt her?

Jeg vil ligesom bare høre ordførerens indstilling til, om vi ikke - hvis der findes alternativer - så med det samme egentlig kunne sige til industrien: Vi ønsker, at I udfaser det her så hurtigt som muligt.

Er det noget, hr. Eyvind Vesselbo vil medvirke til?

Ordføreren.

Jo, men det er da et meget, meget fornuftigt forslag, og jeg har fuld tillid til, at ministeren - ud fra det, ministeren sagde her fra talerstolen - tager kontakt til industrien og bl.a. forsøger at få en dialog i gang om det, som hr. Jørn Dohrmann taler om her.

Hr. Jørn Dohrmann.

Nu ville jeg benytte lejligheden til at give hr. Eyvind Vesselbo chancen for ligesom at udtrykke sig ganske tydeligt på det her område, for jeg synes, det var sådan lidt udenomssnak.

Altså, hvor lang tid skulle det tage, inden vi så bruger det alternative produkt, der eventuelt findes og er på markedet? Hvor lang snor vil hr. Vesselbo give industrien, før man ligesom tager småbørnene alvorligt og siger: De kan jo ikke forsvare sig selv, her vil vi gerne gøre det sådan, at de ikke bliver udsat for den her negative påvirkning? Ligger det ikke inden for rammerne af, hvad hr. Eyvind Vesselbo ligesom kunne gøre her i dag?

Ordføreren.

Jo, og det skal jeg også give et helt klart svar på. Hvis der findes et alternativt stof, som kan erstatte bisfenol-A - og industrien har det - så er det da klart, at man ikke skal give lang snor.

Men hr. Jørn Dohrmann var jo selv i tvivl, for der var også noget lidt uldent i spørgsmålet: Hvis der nu findes et alternativ. Det er jo det, som fødevareministeren skal undersøge, altså om der findes et alternativ, snakke med industrien og i øvrigt foreslå, at man så udfaser det og i stedet for bruger det, der måske ikke på nogen måde kan være farligt.

Så jeg mener egentlig, at jeg ud fra et lidt uklart spørgsmål har svaret klart.

Hr. Benny Engelbrecht.

Der er meget uklarhed i denne debat, men lad os så prøve at tage fat på noget af det, der er klarhed over, nemlig at der vel ikke er nogen, der er i tvivl om, at der til sutteflasker er alternativer, som ikke indeholder bisfenol-A. Det er der faktisk virksomheder der reklamerer med. De steder, hvor man bruger bisfenol-A, udgør det en meget lille del af produktet. Som jeg forstår det, er den årlige produktion på 3 mio. t, og det er jo dog immer væk også en slat. Det bliver også brugt andre steder end i sutteflasker; det kan jeg så berolige hr. Eyvind Vesselbo med.

Men jeg bider især mærke i, at hr. Eyvind Vesselbo gerne vil basere beslutninger på viden, og når vi ved, at der i Berlin den 30. og 31. marts i år i Umweltbundesamt - altså det, der svarer til den tyske miljøstyrelse - blev holdt et møde, hvor forskere fra hele verden netop påpegede, at man er nødt til at bruge forsigtighedsprincippet, så må det da gøre indtryk.

Ordføreren.

Nu ved jeg ikke, om sagen blev mindre ulden af, at hr. Engelbrecht kom med de her kommentarer. Jeg mener, at det bare at sige, at man skal have et alternativ, forudsætter, at man jo altså skal være helt sikker på, at det alternativ så egentlig ikke har en dårligere eller værre virkning end det, man erstatter.

Derfor er det jo ofte så nemt for Socialdemokratiet at sige: Vi vil bare have noget mere eller noget andet. Men alternativerne kunne jo gå hen at være mere problematiske end dem, man erstatter.

Så derfor er det jo vigtigt, hvad fødevareministeren gør, nemlig at tage kontakt til industrien og snakke med den og prøve at finde ud af, om der er nogle alternativer, som kan erstatte det her og gøre det mindre problematisk, end det her kunne være. Så jeg mener, at sagen egentlig er rimelig enkel.

Hr. Benny Engelbrecht.

Men så vil jeg vende tilbage til den anden del af mit spørgsmål, nemlig dette om konferencen med international deltagelse Vi er også enige om, at det er en konference, som er nyere, og at den videnskabelige information, som har været forelagt på den konference, nødvendigvis er nyere, end det, som EFSA har baseret sine konklusioner på. Og det må da - alt andet lige - vække til eftertanke, når det er videnskabeligt baseret, og øvrigt også er noget, som er kendt vidt og bredt.

Lad mig i den forbindelse så også nævne noget af det, som ministeren også tidligere har været inde på, nemlig dette med eksempelvis Canada, som også har bevæget sig lidt forsigtigt i denne sag. Her har sundhedsministeren netop i april måned fremsat et forslag om at forbyde netop bisfenol-A i sutteflasker.

Ordføreren.

Nu er jeg lidt overrasket, for hr. Benny Engelbrecht lægger op til, at man, når man skal tage fat i den her sag, ikke vil inddrage al tilgængelig viden. Selvfølgelig vil man da inddrage al tilgængelig viden, når man griber fat i den her sag og prøver at få den løst og få udfaset det her stof, så der kunne komme et andet i stedet for. Så derfor forstår jeg ikke, hvorfor det skulle være så problematisk, og hvorfor den her sag problematiseres, som om vi ikke, når der bliver taget stilling til det her, også tager højde for, hvad forskellige eksperter rundt om i verden mener om det her. Det er selvfølgelig det, jeg står og plæderer for. Det er netop, at vi skal gøre det så grundigt som overhovedet muligt. Vi skal inddrage al tilgængelig viden, før vi tager en beslutning om det her, og i øvrigt før man måske kan nå til den endelige beslutning om at få det her defineret enten som så farligt, at det kan forbydes, eller at få bekræftet det, som ligger allerede nu, nemlig at det ikke er så farligt, så man behøver at forbyde det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.

Socialdemokraterne har allerede tilkendegivet, at vi ønsker alle skadelige og hormonforstyrrende stoffer forbudt. Derfor støtter vi gerne forslagsstillernes ønske om at pålægge regeringen et ansvar for at få standset produktion og salg af varer, som indeholder kemikaliet bisfenol-A.

Et typisk anvendelsesområde er klare plastprodukter. Det handler om beholdere, som anvendes til fødevarer, og drikkebeholdere, sutteflasker m.v. Vi har under behandlingen af f.eks. De Radikales beslutningsforslag B 147 fra folketingsåret 2006-07 støttet en styrket indsats mod alle hormonforstyrrende stoffer, herunder bisfenol-A. Også i Europa Parlamentet har Socialdemokraterne aktioneret for at få bisfenol-A fjernet, hvad man gerne må notere sig her få uger før valget til Europa Parlamentet.

Vi har mærket os, at kemikaliet står på Miljøstyrelsens fortegnelse over uønskede stoffer, fordi det er lokalirriterende og allergifremkaldende. Hertil kommer, at det er bevist, at kemikaliet også i små mængder kan forårsage kræft i bryst, prostata og æggestokke. Forbrugerrådet herhjemme har også foreslået at afskaffe brugen af bisfenol-A.

Bisfenol-A har dokumenterede skadelige virkninger, og spørgsmålet er så, i hvilken udstrækning bisfenol-A er så skadeligt, at det vandrer fra plasticvarer over i den mad og drikke, vi indtager, eller direkte over i kroppen. EU's fødevaremyndighed, EFSA, mener, at indholdet af bisfenol-A ligger under det farlige, og har derfor ikke forbudt det. Det har derimod den canadiske regering, der har varslet et totalforbud mod produktion og salg af produkter med indhold af bisfenol-A, og derfor mener vi også, at den danske regering skal tage skridt til at stoppe salg og brug af kemikaliet, samtidig med at regeringen presser på for at få indført et EU-forbud.

Det forholder sig sådan, at bisfenol-A er undværligt og udelukkende tilsættes pasticprodukterne for at gøre dem billigere. Vi synes, at det er et uheldigt sted at spare, og vore børn skal simpelt hen ikke udsættes for bogstavelig talt at få kræftfremkaldende stoffer ind med modermælken. Der, hvor stoffet kommer i direkte kontakt med mennesker, bør det forbydes, mens vi godt kan leve med, at det anvendes industrielt, f.eks. i vindmøllevinger.

Her på falderebet er det så blevet klart, at ikke alle oplysninger om stoffets skadelighed er til at stole på. Det er blevet oplyst over for mig af en professor og ekspert i hormonskadelige stoffer, at det er forkert, når det anføres, at grænseværdien for bisfenol-A bygger på et stort antal undersøgelser. Det bygger navnlig på to undersøgelser gennemført for industrien, mens et stort antal undersøgelser, som er blevet lavet af uafhængige laboratorier på universiteter m.v., har vist effekter selv ved lave eksponeringer.

I Berlin blev der, som vi har hørt i debatten, for en måneds tid siden afholdt et internationalt møde, en workshop, om bisfenol-A også med dansk deltagelse. Konklusionerne fra det møde er noget anderledes end Fødevarestyrelsens, hvad der ærlig talt godt kan undre. Kort fortalt var konklusionerne, at der er uenighed om niveauet af og kilderne til påvirkning af bisfenol-A. Dette fremgår imidlertid ikke af EFSA-rapporten. Anbefalingen fra konferencen var klart at anvende forsigtighedsprincippet.

Der foreligger også et udførligt svar fra Europa-Kommissionen på et spørgsmål om bisfenol-A fra min partifælle i Parlamentet fru Christel Scaldemose , og heri skriver miljøkommissæren bl.a., at fødevareautoriteten EFSA er blevet bedt om igen at vurdere betydningen af de nylig offentliggjorte undersøgelser, som også ministeren har gjort opmærksom på. Men som sagt mener jeg ikke, vi kan vente, til disse undersøgelser er afsluttet.

Af disse grunde kan vi tilslutte os et forbud mod bisfenol-A der, hvor det har direkte kontakt med mennesker, og vi lægger klart hovedvægten på, at regeringen får pligt til at arbejde for skærpede regler i EU. Der er ingen tvivl om, at forekomsten af bisfenol-A er sundhedsskadelig, og at der kun er en årsag til, at kemikaliet bruges, nemlig at det gør produkterne billigere. Her mener vi, at der bør tages større hensyn til især børns helbred på længere sigt.

Tak. Der er en kort bemærkning, hr. Per Clausen.

Jeg vil bare være helt sikker på, at det, hr. Benny Engelbrecht sagde, var, at Socialdemokraterne vil stemme for det her beslutningsforslag, hvis vi først vedtager et ændringsforslag, der gør, at det kun vedrører bisfenol-A-produkter, som enten er i direkte kontakt med mennesker eller er i direkte kontakt med fødevarer, fordi et sådant ændringsforslag jo kan laves, uden at det behøver at have meget lange udsigter.

Ordføreren.

Det kan jeg bekræfte.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørn Dohrmann, Dansk Folkeparti.

Det er jo en meget spændende debat, vi har her i dag. Det er selvfølgelig en meget interessant debat ud fra den vinkel, at specielt små børn er meget udsat for den negative påvirkning, som nogle af de her stoffer, heriblandt bisfenol-A, har. Derfor synes Dansk Folkeparti, at det er meget vigtigt, at vi får den debat og får taget fat i, hvad vi overhovedet kan gøre, hvad der ligger i vores hænder, hvad der ligger i ministerens hænder, så det her ikke har den uheldige påvirkning af de små, som vi jo gerne ser vokse op i et trygt samfund, hvor man ikke risikerer at få sådanne skader i livet.

Derfor er det i hvert fald vigtigt for os, at vi får bl.a. debatten her i dag. Som hr. Eyvind Vesselbo var inde på, lytter jeg mig frem til, at der faktisk er et flertal, som gerne vil noget mere på det her område - men ikke mere end det, forslaget lægger op til, for det lægger op til, at det hele skal være forbudt så hurtigt som muligt. Vi ser i hvert fald gerne, at der bliver taget hånd om netop børnene.

Jeg kunne også forstå på ministeren, at der er nogle initiativer på vej, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi i Dansk Folkeparti gerne ser en hurtig kontakt til industrien, en hurtig beslutning om, hvad det er, man så rent faktisk kunne gøre. For som vi hørte, var der en lille diskussion om, om man allerede kunne gøre noget fra i morgen af. Ja, der findes alternativer til netop de sutteflasker, som indeholder bisfenol-A. Vi ved alle sammen, at der også findes glassutteflasker og den slags ting, og der findes også plastik uden de her ting. Så alternativerne er der. Det er kun et spørgsmål om, om man er parat til at tage skridtet fuldt ud og gerne vil gøre noget her og nu.

Det må vi så se på, når vi i udvalget skal behandle sagen her, for som jeg forstod på hr. Per Clausen, var man parat med et ændringsforslag, fordi man nok har indset, at et totalt stop på nuværende tidspunkt måske ikke er det helt rigtige.

Derfor vil jeg bare rose forslagsstillerne for, at vi får debatten i dag og netop får sat fokus på de områder, som vi alle sammen, som jeg lytter mig frem til, er enige om der skal være særlig fokus på. Så vi glæder os også til at se, hvor langt og hvor hurtigt ministeren agerer i den her sag, og i det hele taget, hvor hurtigt industrien er med på, at der her skal ske noget, og at der her skal laves en aftale.

Så igen må jeg sige, at de små børn har vores særlige opmærksomhed. Selve forslaget, som det ligger, kan vi ikke støtte, men vi glæder os til det videre udvalgsarbejde og ser frem til at se ændringsforslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Per Clausen.

Jeg har glædet mig meget til at høre hr. Jørn Dohrmanns tale i dag, for jeg har jo på Politikens hjemmeside kunnet læse, at hr. Jørn Dohrmann sådan næsten personligt ville sørge for, at bisfenol-A i hvert fald ville forsvinde fra sutteflaskerne. Og så vil jeg bare spørge hr. Jørn Dohrmann, om det, han siger nu, skal forstås på den måde, at uanset hvilket indhold et forbud mod bisfenol-A får, uanset hvor meget det bliver afgrænset i forhold til produkter, som direkte har kontakt med mennesker og med fødevarer, som mennesker spiser, vil han stadig væk stemme imod et beslutningsforslag om et forbud, fordi han foretrækker at vente på, at ministeren får lavet en frivillig aftale med industrien.

Hr. Jørn Dohrmann.

Jeg kender godt hr. Per Clausens retorik. Så skal man lige pludselig lave store problemer ud af ingenting. Jeg sagde jo netop, at jeg gerne ville se det ændringsforslag, som hr. Per Clausen stiller, og så må vi jo tage bestik af det.

Ellers vil jeg sige, at jeg tror, jeg har udtrykt mig ganske, ganske tydeligt: Vi er meget opmærksomme på de små børns ve og vel, og vi ønsker ikke, at der skal ske nogen påvirkninger den vej igennem. Vi mener, at der findes alternativer, og derfor er det vigtigt, at vi ligesom har for øje, hvor hurtigt det her kan gå. Kan det være sådan, at ministeren overhaler os indenom? Jamen jeg tror ikke, at hr. Per Clausen decideret ønsker at fremprovokere en afstemning, hvis han allerede er bagud på point. Jeg afventer spændt udvalgsbehandlingen, og hvordan ministeren agerer i den her sag.

Hr. Per Clausen.

Det synes jeg da var en positiv reaktion fra hr. Jørn Dohrmanns side, fordi det af den fremgik, at vi kan diskutere, hvordan vi igennem et ændringsforslag kan få et konkret forslag til at se sådan ud, at hr. Jørn Dohrmann vil sige, at det rammer det, der skal rammes.

Så forstod jeg på hr. Jørn Dohrmann, at hvis det lykkes for ministeren at overhale os indenom - dvs. i løbet af de næste 14 dage at lave en bindende aftale med industrien om, at det bliver faset ud - er det ikke nødvendigt at vedtage et beslutningsforslag. Det sidste er jeg helt enig med hr. Jørn Dohrmann i. Hvis det her forslag kommer til afstemning, eventuelt i en ændret udgave, efter at det er lykkedes for ministeren at lave en aftale med industrien, vil jeg virkelig overveje at trække forslaget tilbage.

Ordføreren.

Det er jo også derfor, det er meget interessant at se, hvad hr. Per Clausen ønsker at trylle frem i den kommende tid. For her er alt jo forbudt - alle de produkter, vi kender. Selv med malingen på vindmøllerne ville der blive et problem, hvis det her blev vedtaget. Derfor tror jeg nok, at hr. Per Clausen udmærket er klar over, at med den udformning, som forslaget har, har det nok ikke den store gang på jorden. Men man kan markere sig på det, og det gør Enhedslisten ganske tydeligt.

Vi siger bare, at der er nogle elementer i det her forslag, som vi er ganske, ganske enige i at vi gerne vil have undersøgt noget mere, og som vi gerne ser at der bliver lavet en aftale om med industrien. Men dermed har vi jo ikke sagt, at det forslag, som er fremsat her, er det, vi ønsker at se til afstemning på selve dagen, hvor hr. Per Clausen ønsker at fremme det. Jeg ser gerne, at der kommer et ændringsforslag, og det vil vi gerne forholde os til.

Så er det hr. Benny Engelbrecht.

Tak. Jeg vil for en gangs skyld komme med et upolemisk spørgsmål til hr. Jørn Dohrmann, for jeg er fuldstændig enig i betragtningen om, at sutteflaskerne selvfølgelig er et alvorligt problem. Men hvis der er andre produkter, som er på samme niveau, altså hvis vi ved, at der er substitutter, som vi ved at der er på sutteflaskeområdet - det kunne være forskellige bestemte emballagetyper, som indeholder fødevarer - vil hr. Jørn Dohrmann og Dansk Folkeparti så være med til også at kigge på et forbud der?

Ordføreren.

Det er jo derfor, at jeg ganske tydeligt siger: Vi ønsker, at det hele ligesom bliver endevendt. Vi ønsker, at industrien også bliver inddraget i det, for jeg tror, at de har en anden tilgang til tingene, og at de kan komme med nogle gode ideer til, hvordan vi kan løse det her problem. Hvis der findes alternativer, mener vi jo ganske klart, at vi så skal se på, om det er nogle, vi kan fremme, for vi ønsker ikke, at det her skal være et problem. Vi ønsker ikke, at der er en mulighed for, at det kan være et problem.

Men vi skal ikke udelukke ting, hvis der så opstår nye problemer, som kan være meget værre. Jeg tror, at hr. Benny Engelbrecht er fuldstændig enig med mig i, at det jo netop er for at beskytte forbrugerne, at vi ønsker at skride til handling på det her område. Jeg ved, at der på sutteflaskeområdet, som vi alle sammen kan forholde os til, findes alternativer, og derfor tror jeg også, at vi alle sammen egentlig er enige om, at her bør der ske noget hurtigst muligt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Annette Lilja Vilhelmsen, Socialistisk Folkeparti.

Jeg holder ordførertalen på vegne af fru Pia Olsen Dyhr. Det er et godt forslag. Der findes allerede glimrende erstatninger på markedet, som vi også har hørt, så der er ingen grund til at benytte sig af bisfenol-A i f.eks. sutteflaskerne. Industrien ønsker at benytte sig af stoffet, og det er jo ganske forståeligt, for det får produktionsomkostningerne ned, hvis man bruger bisfenol-A. Men det er ikke noget gangbart argument, når vi taler om så farligt et stof.

Bisfenol-A er et hormonforstyrrende stof. Forsøg har vist, at stoffet kan påvirke nervesystemet, forårsage ændringer i adfærd, forårsage ændret udvikling af prostata og urinrør samt udvikle mulige forstadier til kræft i prostatakirtlen og i brystkirtlen. Når et kemikalie har så stærke potentielle virkninger, skal det ikke findes på markedet, heller ikke i små mængder. SF har derfor tidligere været ude med en opfordring til miljøministeren om at forbyde det på det danske marked.

Miljøstyrelsen har også længe været stærkt kritiske over for EU's hidtidige risikovurdering af bisfenol-A - og det med god grund. Nyere undersøgelser viser, at bisfenol-A påvirker hjernens udvikling, adfærden og indlæringsevnen og derudover menes at være kræftfremkaldende, og stoffet er derfor også optaget på Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer og findes på EU's liste over kemiske stoffer med dokumenterede hormonforstyrrende effekter. Rundtomkring i verden er bekymringen stigende i forhold til bisfenol-A, og som det blev sagt tidligere, er den canadiske regering nu også gået i gang med at forbyde det. Den amerikanske regering er også på vej i den retning, og normalt vil vi danskere jo mene, at vi er langt mere progressive end amerikanerne.

Det problematiske kan være at sige, at vi går foran EU. Men det har vi allerede gjort med hensyn til ftalater i legetøj til børn under 3 år, hvor Danmark indførte et forbud. Efterfølgende fulgte EU-Kommissionen trop med EU-regler i forlængelse af det, og SF mener, at noget lignende vil gøre sig gældende her.

De ændringsforslag, som hr. Per Clausen har bebudet, kan vi tilslutte os. Og Det Radikale Venstre udtaler ved ordfører hr. Johs. Poulsen, at de er enige med SF.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger.

Den næste ordfører er hr. Per Ørum Jørgensen fra De Konservative.

Tak for det, hr. formand. I Det Konservative Folkeparti har vi egentlig stor forståelse for den bekymring over stoffet bisfenol-A, som danner baggrund for dette beslutningsforslag fra Enhedslisten.

Når vi alligevel ikke kan støtte forslaget - og det kan vi lige så godt løfte sløret for med det samme - hænger det sammen med, at vi for det første ikke ønsker at indføre særregler i Danmark, da en sådan regulering bør finde sted i europæisk sammenhæng. Jeg vil faktisk sige, at jeg undrer mig over, at Socialdemokraterne og tilsyneladende også SF og De Radikale er klar til at gå enegang på det her område i forhold til EU. For det andet er sammenligningen med ftalater i legetøj jo ikke særlig relevant i den her sammenhæng, da der jo er klar dokumentation for den negative virkning, som ftalater i legetøj har.

Jeg må indrømme, at nu, hvor vi står over for et snarligt valg til Europa-Parlamentet, synes jeg i hvert fald, at ikke mindst Socialdemokraterne rejser en tvivl og en meget, meget interessant debat i valgkampen om, hvorvidt de går helhjertet ind for det europæiske samarbejde. Nu har hr. Benny Engelbrecht jo været på talerstolen og er kommet med sine ord og har fortalt om det, men jeg synes, det kunne være interessant at vide, om Socialdemokraterne simpelt hen er i gang med et skifte her midt i valgkampen til Europa-Parlamentet, eller om de helhjertet støtter det europæiske samarbejde. Der er i hvert fald rejst ret kraftig tvivl i det spørgsmål, og det synes jeg måske også er ganske interessant at uddrage af dagens debat.

Jeg vil egentlig gerne anerkende, at også fødevareministerens opfordring tidligere til Europa-Kommissionen om at skaffe mere viden om stoffet har båret frugt, således at de første foreløbige resultater foreligger i begyndelsen af 2010. Det synes jeg egentlig vi skal glæde os over her i Folketinget. Jeg synes, det er et væsentligt skridt i forhold til den usikkerhed, der er om stoffet bisfenol-A. Vi er egentlig også meget tilfredse med, at ministeren vil tage initiativ til at søge dialog med branchen med henblik på at få en frivillig aftale om at udfase bisfenol-A i nogle produkter. Det synes vi også er en konstruktiv vej at gå.

På linje med de øvrige partier mener vi også, at man særlig skal rette fokus på produkter til spædbørn, såsom sutteflasker, eller produkter, som har berøring med fødevarer. Som andre ordførere også har været inde på, synes jeg, at det er relevant for debatten, at der findes produkter uden bisfenol-A, f.eks. når det gælder sutteflasker. Jeg så en artikel for nylig, hvor en indehaver af en babyudstyrsforretning sagde, at der, sidst debatten var oppe, faktisk var rigtig mange forbrugere, der efterspurgte de her produkter uden bisfenol-A. Derfor synes jeg også, at det er meget relevant, at vi debatterer de her ting i Folketinget og får fokus på denne problemstilling - også så forbrugerne får den viden og mulighed for at fravælge de her ting, når de indkøber deres produkter.

Om hormonforstyrrende stoffer må vi også erkende, at der generelt findes alt for lidt viden på området. Fra konservativ side er vi mere end villige til at deltage konstruktivt i en proces rettet mod at skabe et endnu bedre videngrundlag på området. Vi har jo i efteråret nogle forhandlinger her i Folketinget om kemikaliehandlingsplanen, hvor hele emnet hormonforstyrrende stoffer jo også vil have en helt central rolle. Det er i hvert fald et af de temaer, som vi fra konservativ side vil lægge særlig vægt på.

Handling imod stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende, er jo ikke bare restriktioner og forbud, som dette beslutningsforslag er udtryk for; jeg mener også, at handling er kontinuerligt at forbedre videngrundlaget, så man på den baggrund kan tage kampen op og træffe konstruktive beslutninger i forhold til hormonforstyrrende stoffer, som f.eks. bisfenol-A. Tak.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht.

Tak. Det er selvfølgelig en interessant polemik, som hr. Per Ørum Jørgensen rejser. Jeg vil i den sammenhæng straks gå ind i en nærmere definition af, hvad der egentlig også er Danmarks rolle. For er det ikke også Danmarks rolle på europæisk plan at være med til at sikre, at ikke bare vi i Danmark, men alle i Europa har en god og fornuftig tilgang til lige præcis miljøområdet, så danskere og øvrige europæere bliver beskyttet bedst muligt? En del af dette forslag, som er fremsat af Enhedslisten, går jo netop ud på, at ministeren og regeringen skal pålægges at kæmpe for denne sag på europæisk niveau.

I øvrigt kan jeg i den sammenhæng også samtidig spørge hr. Per Ørum Jørgensen, om han også synes, det ville være fornuftigt, at netop indsatsen på kemikalieområdet blev yderligere forstærket på det europæiske niveau.

Ordføreren.

Jeg er helt enig i de betragtninger, som hr. Benny Engelbrecht giver udtryk for her. Men i det her forslag står der jo også, at Danmark skal gå enegang på det her felt, indtil man så eventuelt på et tidspunkt har en fælles forståelse i EU, og her skiller vandene. Det, regeringen, dvs. fødevareministeren, gjorde sidste år, var jo netop at rette henvendelse til Kommissionen om at sikre et bedre videngrundlag til gavn for hele EU-området, og at der ville ligge nogle resultater allerede her i 2010 - altså en forholdsvis hurtig proces. Jeg troede egentlig - måske naivt - at det også var Socialdemokraternes tilgang til samarbejdet i EU, at man ad den vej ville påvirke samarbejdet, i stedet for det, som hr. Benny Engelbrecht jo egentlig har tilkendegivet her i dag, nemlig at man ønsker at gå enegang i EU. Det synes jeg er overraskende midt i en valgkamp.

Hr. Benny Engelbrecht.

Men nu er det jo også sådan, som hr. Per Ørum Jørgensen har kunnet konstatere, at vi i høj grad også baserer vores stillingtagen på den nyeste information, der ligger tilgængelig, og som netop er fremkommet i vores naboland Tyskland og i øvrigt også har skabt en stor polemik. Der er en debat i gang i Tyskland netop nu lige præcis om det her punkt.

Man kan jo altid diskutere, hvem der skal være den første, der starter, men jeg er i hvert fald glad for, at hr. Per Ørum Jørgensen tilkendegiver, at han er enig i mine synspunkter på netop spørgsmålet om, at der også skal ekstra fokus på kemikalier i Europa. Derfor forventer jeg også, at Det Konservative Folkeparti vil se velvilligt på det forslag, der er kommet fra min kollega fru Christel Schaldemose om, at der bør være en EU-kommissær, som netop har kemikalier som hovedansvarsområde.

Ordføreren.

Jeg skal ikke her i Folketinget forholde mig til fru Christel Schaldemoses forslag. Men det er jo i hvert fald interessant i forbindelse med valgkampen op til europaparlamentsvalget at drøfte det. Samtidig er vi jo altså også nødt til på baggrund af Socialdemokraternes udmelding i dag i den her valgkamp at drøfte, hvorvidt Socialdemokraterne helhjertet går ind for EU-samarbejdet, og hvilke spilleregler og hvilket udgangspunkt der skal være generelt for Danmark i EU-samarbejdet.

For det, man blåstempler her i dag, er, at Danmark går enegang, i stedet for at vi påvirker processen, som fødevareministeren jo har gjort, oven i købet med et fornemt resultat, som vil sikre et fælles regelsæt i hele EU, et fælles videngrundlag, hvorpå der så kan arbejdes videre i hele EU-zonen. Jeg var på forhånd overbevist om, at Socialdemokraterne ville afvise det her, alene fordi jeg havde det indtryk, at Socialdemokraterne helhjertet støttede EU-samarbejdet. Det må jeg indrømme der er rejst meget voldsom tvivl om i forbindelse med behandlingen af det her forslag.

Ja, det var jo en spændende debat, der var ved at blive rejst her, men der er ikke nogen af de to herrer, der har mere taletid i denne omgang. Den næste er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen fra Enhedslisten.

Jeg har jo bemærket, at Det Konservative Folkeparti leder efter en vindersag til det kommende parlamentsvalg til EU. Jeg kan nu forstå, at vindersagen er fundet. Det skal være en debat, hvor Det Konservative Folkeparti understreger, at man kun er rigtig, ægte EU-tilhænger, hvis man stemmer imod et forslag om et forbud mod bisfenol-A; hvis man på den ene side siger, at man skal kæmpe for at skabe forbedringer i EU og på den anden side på enkelte områder vil gå i spidsen med nogle forbud og nogle bedre regler i Danmark, så er man sådan nærmest imod EU. Jeg synes, det tema er meget spændende, og jeg ønsker Det Konservative Folkeparti rigtig meget held med at få sat fokus på den problemstilling i valgkampen. Jeg skal prøve at spørge, om jeg kan få nogle af de øvrige kandidater ved valget til også at tage den debat op, for det tror jeg kan blive ganske nyttigt og ganske spændende.

Jeg skal så i øvrigt takke for de tilsagn, der er kommet fra Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre, om, at de kan støtte forslaget - i hvert fald i en korrigeret form. Det gør jo altid ondt at skulle korrigere i forslag, man selv har skrevet, på den anden side må man jo nøjes med det, man kan få.

Jeg ved ikke rigtig, om jeg skal takke hr. Jørn Dohrmann, vi må nok vente nogle dage med at finde ud af, om vi skal eller ikke skal. Jeg kan i hvert fald love her, at hr. Jørn Dohrmann kan få ganske stor indflydelse på den konkrete udformning af det ændringsforslag, der skal laves til det her forslag, hvis han vel at mærke synes, at det kunne være en god idé, at Dansk Folkeparti også var med til at vedtage nogle særregler, når det går for langsomt i EU. Eller er det sådan, at Dansk Folkeparti nu er blevet blandt de mest EU-venlige partier her i Folketinget og derfor lader være med at vedtage særregler, fordi det kunne genere EU eller industrien, eller hvem det nu kunne genere?

Jeg må i hvert fald sige, at det var svært at tage et af hr. Jørn Dohrmanns argumenter helt alvorligt, og det var i forbindelse med, at han mente, at der var en mulighed for, at ministeren ville overhale forslagsstilleren indenom. Det har ministeren sådan set haft god mulighed for, for siden det her beslutningsforslag blev fremsat - nu tjekker jeg det lige op, så jeg ikke siger noget forkert - den 17. februar, har der jo sådan set været god tid til at tage kontakt til industrien. Ja, måske har der endda været tid til at lave en aftale med industrien, hvor man måske kunne sandsynliggøre, at det her beslutningsforslag på nogle felter ville være overflødigt, fordi man allerede havde lavet en aftale om udfasning. Men når det er sådan, at ministeren nu i morgen, har jeg forstået det, vil tage kontakt til industrien, tror jeg måske, det bliver svært at nå, inden det her folketingsår slutter, at få lavet en aftale. Dermed er muligheden for at overhale det her beslutningsforslag indenom jo i realiteten ikke til stede.

Jeg synes også, ministerens synspunkter er en lille smule selvmodsigende. For på den ene side vil hun udfolde store bestræbelser på igennem forhandlinger med industrien at gennemføre en frivillig udfasning hurtigst muligt. Men alligevel er det vel hendes grundsynspunkt, at hun ikke rigtig ved, om det her er farligt eller ej. Hun ved i hvert fald, at der ikke er nogen fyldestgørende dokumentation endnu, og så længe der ikke er det, vil hun ikke lave et forbud. Man kan måske filosofere over, hvad der kan være forklaringen på, at ministeren vil bruge lang tid på at lave aftaler om udfasning af stoffer, som hun sådan set ikke rigtig selv tror på er farlige. Det kan selvfølgelig være, at ministeren, når det kommer til stykket, godt ved, at det er ganske sandsynligt, at det her stof, også i de mængder, som mennesker optager det i, f.eks. gennem sutteflasker, er farligt, og at det i hvert fald er en anelse modigt at bruge små børn som forsøgsobjekter. Det er godt nok ikke dem, man laver forsøgene på, for man laver forsøgene andre steder, men mens man venter på en videnskabelig dokumentation, bruges det her bisfenol-A altså ikke bare i sutteflasker, men også i en række andre produkter, hvor der opbevares fødevarer, og i en række andre produkter, der er i direkte kontakt med mennesker.

Det synes vi i Enhedslisten faktisk ikke der er nogen grund til at blive ved med, og vi er fuldstændig overbevist om, at man selvfølgelig godt kan have en eller anden moralsk og etisk diskussion om, hvem der er ægte EU-venlig i det her Folketing, men den konkurrence må man afholde uden vores deltagelse. På den anden side synes jeg ikke, der kan være nogen tvivl om, at et forbud i den her sag ville være det rette skridt at tage.

Jeg nærer stadig væk en vis forhåbning om, at nogle af de folk, der har optrådt i medierne med, at de ville løse det her problem, ender med at stå ved det. Jeg forstår selvfølgelig, at hr. Eyvind Vesselbo ikke kan, han er ordfører for et regeringsparti og må så erkende, at han igen har været for hurtigt ude i medierne. Det kan jo smutte. På den anden side kan jeg ikke forestille mig, at nogen skulle tvinge hr. Jørn Dohrmann og Dansk Folkeparti til at stemme imod deres inderste ønske i den her sag - en sag, hvor de både kan sikre små børn sundheden, vise, at de er en lille smule EU-kritiske, og vise, at de har en lille smule selvstændighed i behold. Det er vel en alt for stor fristelse, til at man skulle kunne holde Dansk Folkeparti tilbage fra det.

Tak til ordføreren. Så er det fødevareministeren.

Tak. Da jeg nu er på talerstolen, skal jeg også kommentere på hr. Per Clausens sidste ord. Hvor jeg dog synes, det er ærgerligt, at hr. Per Clausen er nødt til at gribe til sådan en mistænkeliggørelse af mine motiver i forhold til faktisk at være aktiv og initiativrig på det her område. Jeg troede faktisk - men jeg er muligvis også indimellem lidt naiv - at hr. Per Clausen ville synes, at det var godt, at jeg ud over at have været med til at sætte nye undersøgelser i gang også ville arbejde for den her frivillige aftale med industrien for på den måde at mase på i forhold til anvendelsen af et stof, som bliver diskuteret, som er omdiskuteret, hvad debatten i dag jo også bærer præg af.

Jeg synes også, det er ærgerligt, at hr. Per Clausen ikke fastholder en linje gående på at have en fornuftig tilgang til tingene, nemlig at vi må have en ordentlig, videnskabelig dokumentation, når vi tager så vidtgående initiativer som det, Enhedslisten lægger op til med sit beslutningsforslag her i dag.

Men det var faktisk slet ikke grunden til, at jeg bad om at få ordet her igen, men mere på grund af en interesse for, hvor mange ændringsforslag hr. Per Clausen skal have udarbejdet til sit beslutningsforslag. Ud over den diskussion, der var med hr. Jørn Dohrmann, var der jo en diskussion med hr. Benny Engelbrecht, som i hvert fald hos mig efterlader en tvivl om, hvad Socialdemokraternes holdning egentlig er. For i første omgang hørte jeg hr. Benny Engelbrecht sige, at Socialdemokraterne ville støtte det her beslutningsforslag, men så blev jeg ærlig talt lidt forvirret under diskussionen mellem hr. Per Ørum Jørgensen og hr. Benny Engelbrecht, i forhold til hvad Socialdemokraternes tilgang egentlig er. Er det, at vi holder fast i de fælles EU-regler, reglerne i det indre marked og går efter at tage det i EU-sammenhæng, hvis der er et initiativ, eller er Socialdemokraterne villige til at skrotte alt det nu og så sige, at vi bare indfører danske særregler, fordi - kan jeg forstå - der har været en eller anden konference i Tyskland, der har været med til at sætte fokus på den her problemstilling.

Når jeg går op og tager ordet igen, er det, fordi det her jo er rigtig væsentligt. Det er jo kernen i vores EU-samarbejde og i, hvorvidt vi er loyale i forhold til EU-samarbejdet, de gældende regler og hele indre marked. Det er ikke sådan en firkantet ja eller nej-diskussion, som hr. Per Clausen forsøgte at gøre det til, men et spørgsmål om, hvorvidt man mener, at medlemslandene bare skal have en adgang til at have nogle særregler på sådan et tilfældigt grundlag, som der ikke er videnskabelig dokumentation for.

Dermed er den her diskussion i dag blevet rigtig, rigtig interessant og også væsentlig, i og med at vi umiddelbart står over for et valg til Europa-Parlamentet, og jeg synes, folk har krav på at vide, om Socialdemokraterne går ind for, at landene skal have mulighed for at lave deres egne særregler uden hensyntagen til, hvad det er for fælles spilleregler, man er blevet enige om. Så det har været en interessant debat at få, og jeg håber, at det bliver fulgt op af Socialdemokraterne på grund af den usikkerhed, der nu er skabt i forbindelse med diskussionen om, om man støtter de fælles EU-regler, eller om man vil til at lave nationale særregler.

Tak til fødevareministeren. Så er det hr. Benny Engelbrecht som ordfører i anden omgang.

Der er to elementer i det fremsatte beslutningsforslag fra Enhedslistens side. Det ene går ud på netop at pålægge regeringen at arbejde særlig for et forbud på europæisk plan. Jeg tror ikke, der er nogen, som er i tvivl om, hvordan vi stiller os i forhold til det, det mener vi naturligvis.

Den anden del handler om at tage nogle særlige danske tiltag på dette område, og som jeg vist meget, meget tydeligt har fået formuleret både her fra talerstolen og i mine korte replikker nede fra salen, er det således, at der foreligger oplysninger, som er nyere end dem, som EFSA har fremsat, oplysninger, der fuldstændig klokkeklart anbefaler - og det her er ikke fra en enkelt tilfældig forsker, men fra en række internationale eksperter - at man benytter sig af forsigtighedsprincippet.

Det er helt oplagt, at når der er en ganske særlig situation som i dette tilfælde, hvor vi altså har nyere information, som peger på, at der er en særlig risiko, end den information, vi hidtil har baseret os på fra EFSA's side, så bliver vi også nødt til at reagere i forhold til det. Hvis det skulle vise sig, at det, vi kan nå frem til, er et forbud på sutteflaskeområdet, hvor vi ved, at der er alternativer, så må det være det, vi når frem til, indtil det tidspunkt, hvor vi får en større klarhed også på europæisk niveau. Jeg mener ikke, der er noget modsætningsforhold i forhold til det.

Jeg beder ordføreren blive stående, for der er en kort bemærkning fra hr. Per Ørum Jørgensen.

Jeg er nødt til ligesom at have sikkerhed for, om hr. Benny Engelbrecht er klar over alvoren i det her med, at Socialdemokraterne lægger op til at støtte det her beslutningsforslag, altså om man simpelt hen er klar til at tage en retssag i EU, på baggrund af at Danmark overtræder de fælles spilleregler. Er man klar til det fra socialdemokratisk side? Jeg ved godt, at hr. Benny Engelbrecht har været til en konference i Tyskland, men den havde dog måske et andet forum end en undersøgelse, der kommer fra Europa-Kommissionen, en undersøgelse, som ministeren jo har presset på for at få. Og hvad er det, der gør, at Socialdemokraterne ikke har den samme tålmodighed med EU-systemet, når Kommissionen på dansk initiativ har givet tilsagn om at komme med nogle nye oplysninger og et bedre beslutningsgrundlag allerede i 2010?

Ordføreren.

Jeg må straks rette hr. Per Ørum Jørgensen, for jeg har ikke selv deltaget i nogen konference i Berlin. Jeg er blevet gjort opmærksom på konferencens resultater af førende danske eksperter på området, og jeg kan selvfølgelig ærgre mig over, at det ikke er sådan, at den information er tilgået os parlamentarikere på anden vis. Det havde da været rart. Det er information, jeg først er blevet gjort opmærksom på for ganske nylig. Det ændrer ikke på, at det er meget væsentlig information, som selvfølgelig derfor også skal adresseres. Og igen: Det er jo altså sådan, at når vi får ny information, bliver vi selvfølgelig også nødt til at reagere på det, men jeg mener ikke, at vi kan sidde sådan en advarsel overhørig. Det er oplagt, og det har jeg også en klar forventning om, at også EFSA vil lytte meget nøje til de konklusioner, som er kommet fra den tyske konference.

Hr. Per Ørum Jørgensen.

Det er jo et vigtigt skridt, som Socialdemokraterne vil tage her i en, synes jeg, helt forkert retning, for man stiller spørgsmålstegn ved og udfordrer faktisk hele den måde, man samarbejder i EU på. Det er faktisk det, man gør. Der står meget klart her, at man skal sikre dette, altså indføre særregler i Danmark om noget, som EU faktisk ud fra de spilleregler, der nu engang er i Europa og i EU, skal træffe beslutning om, og hvor vi bruger vores indflydelse i det forum. Men jeg er nødt til at få det bekræftet en gang for alle: Er Socialdemokraterne klar til at indføre særregler på det her område, på trods af at man så risikerer få en sag på halsen ved EF-Domstolen?

Ordføreren.

Nu er det jo sådan, at vi faktisk ikke endeligt ved, hvordan forslaget kommer til at blive formuleret, men som hr. Per Clausen jo har formuleret det, vil der komme nogle ændringsforslag. Det, vi har indikeret, er altså, at vi er parate til, i det omfang vi kan få det fastslået, at forbyde nogle bestemte produkter. Og ja, det er fuldstændig korrekt, at det er vi også parate til at gøre i det tilfælde, hvor vi mener at informationen er tilstrækkelig, og det mener vi i hvert fald med hundrede procents sikkerhed at den er på sutteflaskeområdet. Og jeg er ret sikker på, at man også i det øvrige Europa meget hurtigt vil nå frem til nogle tilsvarende konklusioner. Så jeg mener ikke, at vi behøver at frygte, at vi får en sag på halsen i dette tilfælde, netop når vi påberåber os forsigtighedsprincippet.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.