Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 102:

Forslag til folketingsbeslutning om enkeltbåsopstaldning af slagtesøer under transport og i samlestalde.

Af Kristen Touborg (SF), Bjarne Laustsen (S), Bente Dahl (RV) og Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 17.02.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er justitsministeren.

Jeg vil gerne starte med at takke forslagsstillerne for, at de har taget initiativ til, at vi i dag endnu en gang får lejlighed til at drøfte udsættersøers velfærd under transport. Det er jo ikke så længe siden, de dyrevelfærdsmæssige forhold for udsættersøer blev drøftet her i Folketinget; det var lige op til påske i år, nemlig den 31. marts 2009, hvor beslutningsforslag nr. B 14 om maksimalt 14 timers transport af udsættersøer blev andenbehandlet og vedtaget af et enigt Folketing.

Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, pålægger regeringen inden udgangen af 2009 at undersøge muligheden for og konsekvensen af at lave nationale regler, der sikrer, at slagtesøer under transporter på mere end 50 km og under ophold i samlestalde opstaldes i enkeltbåse for at sikre søerne en ordentlig dyrevelfærd. Som forslagsstillerne er inde på i bemærkningerne til beslutningsforslaget, er baggrunden for forslaget, at der i slutningen af august 2008 i medierne herhjemme blev rejst kritik af § 7 i Justitsministeriets bekendtgørelse om beskyttelse af dyr under transport.

Denne regel indebærer, at søer, som flyttes fra besætninger efter at være indgået i en produktion af smågrise, de såkaldte udsættersøer, ikke må transporteres længere tid end 8 timer ved transport i eller ud af Danmark. Denne regel skal imidlertid sammenholdes med EU-reglerne, og som det anføres i bemærkningerne til beslutningsforslaget, medfører EU’s transportforordnings artikel 2, litra r, at et samlested i visse tilfælde kan betragtes som afgangssted, således at søerne kan transporteres i yderligere 8 timer fra samlestedet. Dette er f.eks. tilfældet, når dyrene har været opstaldet på samlestedet mindst 6 timer inden afgangen.

Som det også anføres i bemærkningerne, kan opstaldning af søerne på samlestedet imidlertid være uhensigtsmæssig, da søerne ofte slås og skader hinanden under opholdet. Problemerne vedrørende forholdene på samlesteder har allerede givet anledning til fremsættelse af det beslutningsforslag, jeg nævnte lige før, nemlig B 14 om maksimalt 8 timers transport af udsættersøer. Der er altså her tale om en variation over det samme tema.

Som det er forslagsstillerne bekendt, er transport af dyr et område, der i vidt omfang er reguleret af harmoniserede EU-regler, som Danmark ikke har mulighed for at fravige. Nationale særregler på området skal kunne rummes inden for rammerne af EU-retten, og en forbedring af forholdene for dyr under transport vil derfor i første række skulle ske ved en ændring af EU's regler om transport af dyr.

Beslutningsforslaget, som vi behandler her i dag, indeholder to elementer: For det første spørgsmålet om anvendelse af enkeltbokse under transport af udsættersøer og for det andet anvendelse af enkeltbokse ved opstaldning af udsættersøer på samlestederne.

For så vidt angår spørgsmålet om transport af udsættersøer i enkeltbokse, skal jeg henlede forslagsstillernes opmærksomhed på, at Justitsministeriet allerede i en besvarelse af 9. maj 2008 på et spørgsmål fra Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har foretaget en vurdering af muligheden for inden for EU-rettens rammer at stille krav herom. Som det fremgår af besvarelsen, konkluderer Justitsministeriet, at EU’s transportforordning udtømmende gør op med, hvornår det gælder et krav om, at dyr skal transporteres i enkeltbokse, når der er tale om transporter fra Danmark til et andet EU-land. Justitsministeriet peger således i besvarelsen på, at transportforordningen indeholder specifikke regler om, at heste, undtagen hopper der transporteres sammen med deres føl, skal transporteres i individuelle bokse. Dette skal ske i to situationer, nemlig når heste transporteres på et køretøj, der indlades om bord på et såkaldt Roll-on/Roll-off skib, typisk en færge, uanset transportens længde, og når heste transporteres i over 8 timer uanset karakteren af transportmidlet. Transportforordningen indeholder herudover ikke krav om, at heste eller andre dyr skal transporteres i enkeltbokse.

Justitsministeriet finder således ikke, at transportforordningen giver mulighed for, at der i Danmark generelt kan stilles krav om enkeltbokse til udsættersøer under transport. Det fremgår imidlertid samtidig af Justitsministeriets besvarelse, at det efter transportforordningen er muligt på nationalt plan at træffe strengere foranstaltninger med henblik på at forbedre dyrs velfærd under transport, når der er tale om transporter, der fuldt ud afvikles inden for et EU-medlemslands område, eller som i forbindelse med søtransport indledes på medlemslandets område. Det vil således være muligt at stille krav om, at udsættersøer skal transporteres i enkeltbokse, hvis kravet ellers kan begrundes i dyrevelfærdsmæssige forhold under rent nationale transporter, det vil sige transporter, der både starter og slutter inden for landets grænser. Derimod vil der ikke kunne stilles krav om, at transportmidler, der bruges til grænseoverskridende transporter, også skal være udstyret med såkaldt enkeltbokse.

Efter regeringens opfattelse vil det imidlertid ikke være hensigtsmæssigt at indføre skærpede danske regler om enkeltbokse til søer under transport, som alene skal gælde for rent nationale transporter. Dette ville kunne medføre et incitament til at udføre grænseoverskridende og dermed i mange tilfælde længere transporter for på denne måde at undgå de skærpede regler om enkeltbokse. Jeg har i øvrigt noteret mig, at Justitsministeriet i besvarelsen fra maj 2008 slutter af med at bemærke, at hvis baggrunden for ønsket om et krav om enkeltbokse til udsættersøer under transport er, at søerne slås under transporten, følger det allerede af transportforordningens regler, at dyr, der er fjendtlige over for hinanden, skal holdes adskilt under håndtering og transport.

For så vidt angår spørgsmålet om enkeltboksopstaldning af udsættersøer på samlesteder, kan jeg henvise til, at Justitsministeriet - som det blev tilkendegivet ved behandlingen af det tidligere nævnte beslutningsforslag nr. B 14 om transport af udsættersøer - i øjeblikket overvejer, om der veterinærfagligt og EU-retligt er tilstrækkeligt grundlag for at revidere de gældende regler om transport af udsættersøer. Justitsministeriet overvejer i den forbindelse bl.a., om det er muligt at stille krav til indretning af samlesteder, der sikrer, at udsættersøer hviler, mens de er opstaldet på et samlested. Resultatet af Justitsministeriets undersøgelser forventes at foreligge i løbet af kort tid.

I denne forbindelse skal jeg dog samtidig henlede forslagsstillernes opmærksomhed på, at Fødevarestyrelsen i sin seneste udtalelse fra marts 2009 om transport af udsættersøer anfører, at det er forbundet med usikkerhed, om enkeltboksopstaldning af udsættersøer på samlestederne giver søerne mulighed for at hvile. Fødevarestyrelsen anfører således, at opstaldning i enkeltbokse indebærer, at soens mulighed for bevægelse bliver begrænset, hvilket kan have en negativ effekt på soens mulighed for hvil. Dette gør sig især gældende, hvis soen kommer direkte fra et løsdriftssystem.

Som nævnt undersøger Justitsministeriet i øjeblikket bl.a. muligheden for at stille krav til indretningen af samlesteder, der sikrer, at udsættersøer hviler under opholdet. Det er min opfattelse, at vi bør afvente resultatet af denne undersøgelse, der som sagt vil være færdig om kort tid.

Samlet set er konklusionen, at regeringen af de grunde, jeg har været inde på, ikke kan støtte beslutningsforslaget. Der skal dog ikke herske tvivl om, at regeringen ligesom forslagsstillerne ønsker at forbedre forholdene for udsættersøerne under transport, og jeg vil derfor, så snart resultatet af Justitsministeriets undersøgelse af de veterinærfaglige og EU-retlige spørgsmål foreligger, indkalde medlemmerne af Folketingets Retsudvalg og Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til et møde, så vi kan drøfte spørgsmålet om en skærpelse af reglerne om transport af udsættersøer.

Tak. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen. Værsgo.

Jeg plejer altid i de her sager at spørge om det holdningsmæssige. En ting er, at ministeren bruger mange ord som EU-retlig, transportforordninger og alle de der forskellige ting, men jeg synes jo, at det i den her sag er vigtigt at have nogle holdninger til, hvad man synes man skal gøre med den her bestemte slags dyr, som har haft en meget hård tilværelse som produktionsdyr i de danske svinestalde. Det handler om, hvilke vilkår vi kan give dem. Derfor synes jeg, at jeg godt vil teste ministeren en gang til for at høre, hvordan holdningen er. Hvor skal de søer slagtes henne efter ministerens mening? Er det rimeligt, at de skal ligge og køres rundt på Europas landeveje eller staldes op ved den dansk-tyske grænse osv., og at man prøver at lave forskellige foranstaltninger? Var det ikke lettere og mere enkelt at slagte dem på et nærliggende dansk slagteri?

Så vil jeg spørge om noget, ministeren var lidt inde på til sidst. I forbindelse med forhandlinger om B 14 lovede ministeren jo at komme med en redegørelse senest den 1. maj, så vidt jeg husker det, og derfor vil jeg gerne spørge, hvordan det hænger sammen med det her. Er grunden til afvisningen, at man vil komme med noget samlet i forbindelse med det, man har lovet i forhold til B 14?

Ministeren.

Jeg vil gerne slå fast, at min opfattelse, regeringens opfattelse, er, at der skal være mindst mulig transport af hensyn til dyrenes velfærd. Det skal tilstræbes. Men vi lever også i en virkelig verden, hvor de skal transporteres hen til et slagteri, og vi lever også i en verden, hvor man ikke kan bestemme, hvor de skal transporteres hen til, hvis man ikke fuldstændig vil ødelægge et erhverv i Danmark, som skaber rigtig mange arbejdspladser.

Årsagen til, at vi er henholdende nu, er, at et forbud mod omlæsning af dyr på samlesteder vil rejse store, store EU-retlige problemer, og det er jo sådan set det, man må forholde sig til, når man er i et dansk Folketing. Hvis man er fra et EU-venligt parti, må man jo forholde sig til, at det skaber store, store problemer. Jeg kan også henvise til Justitsministeriets besvarelse fra december 2004 af Fødevareudvalgets spørgsmål nr. 75, hvoraf det fremgår, at Justitsministeriet er mest tilbøjelig til at mene, at det ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten generelt at forbyde omlæsning af svin, der skal slagtes i udlandet. Desuden har Fødevarestyrelsen oplyst, at omlæsning af dyr til eksport har stor betydning for at bryde en eventuel smittekæde mellem udenlandske og danske besætninger.

Men nu er vi i gang med at vurdere det, og vi vender jo tilbage og indkalder de to udvalg til møde, når vi har notatet færdigt omkring den 1. maj.

Hr. Bjarne Laustsen.

Det er jo ikke sådan, at vi ikke har nogen soslagterier i Danmark. Vi har to; der ligger et i Sæby og et i Skærbæk. Det vil sige, at vi har gode muligheder for at slagte de søer, som skal sættes ud af produktionen. Vi behøver ikke at køre dem til Tyskland. Der er en mulighed for at gøre det, men man behøver ikke at gøre det. Vi har kapaciteten til det. Det er også sådan, at når man har slagtet en so i Danmark, eksporterer man for 98-99 procents vedkommende - tror jeg, det er - kødet efterfølgende. Det eneste, det sådan set handler om, er, hvor man slagter dyret henne. Vi eksporterer det alligevel, og det vil også ske med de søer, vi kører ud.

Kigger vi på grundlaget for, hvorfor man gør det, er der noget med andelshavere og med Ticanslagteriet osv. Men holdningsmæssigt synes jeg stadig væk, at fordi de har været fikseret en stor del af deres liv, er dårligt gående osv., vægter spørgsmålet om transportegnethed for lige nøjagtig de dyr mere for mig end alt det andet - mammon måske.

Ministeren.

Det er jo sådan set den holdning, jeg udtrykker, nemlig at vi skal have mindst mulig transport af hensyn til udsættersøerne og af hensyn til dyrevelfærdet. Det er dyr, som ikke har haft fantastisk gode forhold i hele deres levetid og ikke har så lang tid tilbage, og der skal vi selvfølgelig sørge for, at transporten er af kortest mulig varighed, og at de har bedst mulige forhold under den transport, der så er.

Men vi er ved at undersøge, hvad der er muligt i den forbindelse.

Så er det hr. Kristen Touborg, kort bemærkning.

Tak. Justitsministeren gjorde meget ud af det spørgsmål, som er besvaret for ca. 1 år siden, hvoraf det jo fremgår, at det er ministeriets opfattelse, at man ikke ville kunne indføre enkeltbokse. Det er sådan noget, man ville kunne afprøve, men det, jeg synes er særlig interessant, er det sidste, der så står i svaret, hvoraf det nemlig fremgår, at hvis det er sådan, at søerne slås med hinanden, så vil man faktisk også med gældende lov kunne gå ind og skulle foretage foranstaltninger, som indebærer, at dyrene altså ikke må det, hverken i samlestaldene eller i lastbilerne. Betyder det reelt ikke, at man også allerede nu ville kunne gå ind og sige, at der skal træffes foranstaltninger, som sikrer, at dyrene ikke slås - for ingen er vel i tvivl om, at dyrene slås? Det går jeg ikke ud fra.

Ministeren.

Der er jo ikke nogen, der har interesse i, at dyrene slås, og derfor er vores opgave at sørge for, at de har de bedst mulige forhold, men også, at vi overholder EU-retten, og det er vi som sagt ved at undersøge. Man kan så sige, at vi også nok skal blive klar med den melding, inden det her forslag bliver endeligt behandlet, for vi har jo sagt, at vi vil være færdige omkring den 1. maj og indkalde de to udvalg til møde.

Med hensyn til det konkrete om aggressioner har Fødevarestyrelsen jo i en udtalelse fra marts 2009 vurderet, om enkeltboksopstaldning af udsættersøer på samlesteder vil medføre en forbedring af deres velfærd under opholdet. De har vurderet, om der vil opstå færre aggressioner mellem søerne, og om søerne vil kunne hvile under opholdet, hvis de bliver opstillet enkeltvis i bokse. Jeg synes, det er interessant at læse den udtalelse, de kommer med. For så vidt angår aggressionerne mellem søerne, anfører Fødevarestyrelsen i udtalelsen, at enkeltboksopstaldning vil fjerne aggressionerne, men at det dog vil kræve, at der sker afskærmning mellem søerne, således at de ikke kan se hinanden.

For så vidt angår søernes muligheder for at hvile i boksene, anfører Fødevarestyrelsen imidlertid, at det er usikkert, om søerne vil lægge sig ned og hvile. Enkeltboksopstaldning begrænser nemlig søernes bevægelsesfrihed, og det kan derfor ikke udelukkes, at søerne oplever opstaldningen som belastende. Fødevarestyrelsen peger endvidere på en lang række andre mulige indretnings- og driftsmæssige ændringer af samlesteder, som vil kunne øge dyrenes velfærd, herunder øget pladskrav til søerne, mere strøelse, fodring under opholdet og opstaldning af søerne i mindre grupper.

Der vurderer vi jo så lige nu, bl.a. på baggrund af den her udtalelse, om der kan stilles krav til indretning af samlesteder, der sikrer udsættersøer hvil under opholdet, og vi skal nok komme frem til den vurdering hurtigt.

Hr. Kristen Touborg.

Mit spørgsmål gik jo mest på det sidste i det svar, der blev givet for et år siden. Deraf fremgår faktisk efter min opfattelse, at ministeren i øjeblikket bare ville kunne gå ind og kræve de her foranstaltninger, for ingen er jo i tvivl om, at søerne slås.

Ministeren henviste til Fødevarestyrelsens melding om, at man er usikker på, om søerne ville kunne finde hvile, hvis de var i enkeltbokse, og så er jeg nødt til at spørge ministeren: Mener ministeren virkelig ikke, at i hvert fald 90 pct. af Danmarks søer, som ligger i farebokse i 6 uger, finder hvile? Ellers er det da rent dyrplageri.

Det, jeg ville med spørgsmålet, var egentlig at spørge, om ministeren ikke tror, at hvis man indretter boksene på lastbilen, ligesom man gør i fareboksene, så ville de nok trods alt kunne finde hvile. Det, ministeren står og siger, virker en smule teoretisk.

Ministeren.

Det kan godt være, at det virker teoretisk, men vi som Folketing og jeg som minister må jo forholde os til de rådgivere, vi har, og det er Fødevarestyrelsen. Og de skriver altså eksplicit i den udtalelse fra marts 2009 - det er kun halvanden måned siden - at det er usikkert, hvorvidt søerne vil lægge sig og hvile, hvis de får den her enkeltboksopstaldning. Det er jo det, som vi må kunne forholde os til.

Ud over det kan man jo godt gøre mange andre ting, og det nævner Fødevarestyrelsen også - det kan være at forbedre forholdene med hensyn til pladskrav osv. Hvis man fik store suiter til hver af udsættersøerne, ville de jo nok lægge sig og hvile, men det er spørgsmålet, om det i det hele taget vil kunne lade sig gøre, og om man så kan transportere noget som helst. Men alle de ting må jo kunne finde et leje.

Vi undersøger, hvad der kan lade sig gøre, med to hensyn for øje: Først og fremmest skal vi sikre ordentlig dyrevelfærd for nogle udsættersøer, som har været gennem nogle hårde forhold, og som også skal have det godt til sidst, og så skal vi overholde EU-retten. Det er de to forhold, som vi går efter.

Tak til justitsministeren. Vi går over til ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Karsten Lauritzen.

Tak. Som justitsministeren gjorde rede for i sin tale, omhandler det her beslutningsforslag jo to dele, for det første anvendelsen af enkeltbokse under transport af udsættersøer og for det andet anvendelsen af enkeltbokse ved samlestederne. Som ministeren gjorde rede for på glimrende vis, er det som følge af EU’s transportforordning ikke muligt at indføre danske særregler for transporter, der krydser eller gør ophold ved grænsen eller på den anden side af grænsen, f.eks. i Tyskland. Det er kun muligt at lave særregler for transporter, der foregår inden for Danmarks grænser.

I Venstre må vi indrømme, at vi ikke synes, det giver meget mening eller er nogen løsning at indføre nationale danske særregler. Det mener vi, fordi vi ikke tror, det kommer til at gavne dyrevelfærden. Vi mener faktisk, at danske særregler på det her område, som det er beskrevet i beslutningsforslaget, ville føre til ringere dyrevelfærd, fordi særreglerne ville medføre, at de, der transporterer dyrene, blot ville krydse grænsen til f.eks. Tyskland og så gøre ophold der for at slippe for kravene. Dermed ender det jo med, at dyrene oplever en længere transport, end de ellers ville, samtidig med at de strammere krav altså ikke bliver efterlevet.

I forhold til forholdene på samlestederne mener Venstre, at det eneste rigtige er at afvente Justitsministeriets undersøgelse af området, før vi beslutter, hvad der skal ske, og det er sådan set vores opfattelse, at et flertal af Folketingets partier ser frem til at få resultatet af den undersøgelse, som vi jo havde en diskussion om, da vi behandlede B 14 her i Folketingssalen.

Afslutningsvis skal jeg sige, at Venstre er enig i, at vi skal gøre noget for søernes velfærd, men vi vil ikke indføre regler, der kun har signalpolitisk værdi. Vi skal indføre nogle regler, der har dyrevelfærdsmæssig værdi, og derfor skal vi ikke indføre danske særregler, men i stedet f.eks. tage kampen op i EU, hvor vi virkelig kan højne dyrevelfærden - også for søer, der bliver transporteret, ikke blot i Danmark, men i resten af Europa.

Tak. Der er ønske om korte bemærkninger. Først er det hr. Kristen Touborg.

Nu siger Venstres ordfører, at man ønsker at afvente den undersøgelse, redegørelse, som justitsministeren varslede - det har justitsministeren også gjort før. Det synes jeg sådan set ikke der er noget problem i. Der ligger bare også noget andet i beslutningsforslaget; altså, det ene skulle vel ikke hindre det andet. Venstre skulle vel godt kunne gå ind for beslutningsforslaget, selv om man afventer en redegørelse, i og med at man jo beder regeringen om at gå ind og ændre på de her forhold. Og vores helt klare mål er at få dyrene til at få det ordentligt; det, der foregår i øjeblikket, er regulær dyremishandling. Vi vil, at dyrene skal have det bedre, og så har vi sådan set ingen problemer med, hvordan man gør det; bare man sikrer, at det bliver gjort. Men er ordføreren ikke enig i, at det ene jo ikke udelukker det andet?

Ordføreren.

Jeg må sige til hr. Kristen Touborg, at det er udelukket, at Venstre vil stemme for det her beslutningsforslag, for vi tror ikke, at det vil føre til bedre dyrevelfærd for udsættersøerne af de årsager, som jeg også redegjorde for i min ordførertale, nemlig at det vil føre til, at søerne vil komme ud på en længere transport, og i forhold til samlestaldene mener vi ikke, at der i øjeblikket er tilstrækkelig dokumentation for, at enkeltbåsopstaldning fører til bedre dyrevelfærd. Som justitsministeren også redegjorde for, kan det, at man opstalder en so, der tidligere har været i løsdriftstald, godt få den konsekvens, at soen ikke kan finde hvile. Det vil vi gerne have belyst yderligere, og derfor ser vi med stor entusiasme frem til den undersøgelse, som kommer omkring den 1. maj til Folketingets Fødevareudvalg.

Hr. Kristen Touborg.

Nu kommer ordføreren jo selv lige ind på det forhold, om søerne kan hvile i de bokse. Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører: Er der ikke et problem - når man, som ordføreren og ministeren siger, er i tvivl om, hvorvidt søerne kan hvile - at det er mindst 90 pct. af alle søer i Danmark, der ligger i farebokse, i nøjagtig de samme bokse, i 5-6 uger flere gange om året? Giver det ikke et troværdighedsproblem at argumentere med, at man ikke ved, om søerne kan hvile? Ellers må det vel have den konsekvens, at man hurtigst muligt må sikre, at søerne ikke ligger i farebokse mere, men at de kommer ud af dem. De stakkels dyr kan vel ikke ligge der i 5-6 uger uden at hvile?

Ordføreren.

Jeg vil godt give hr. Kristen Touborg ret i, at det er et godt spørgsmål, hvorvidt de kan finde hvile eller ej, og derfor skal vi jo afvente den her undersøgelse. Jeg gjorde så det forud for den debat, vi har nu, at jeg ringede til en landmand i det nordjyske, hvor jeg er valgt, og så spurgte jeg ham: Har du noget kendskab til det her område? Det er jo ikke videnskabeligt, jeg ringede bare ud i virkeligheden, og det kan jeg anbefale alle at gøre en gang imellem, også hr. Kristen Touborg fra SF.

Det, jeg fik at vide, var, at han faktisk ikke mente, at en so, der kommer fra at have gået i løsdrift, nødvendigvis vil kunne finde hvile. Det er jo rigtigt nok, at når de farer, er de enkeltbåsopstaldet, men ellers går de rundt i løsdrift. Den landmand kunne ikke give noget klart svar. Han troede faktisk ikke, at det ville gavne dyrevelfærden. Noget af det, han nævnte - og det må jeg tage til efterretning, og det håber jeg også at hr. Kristen Touborg vil - var, at søer er flokdyr. De kan jo godt lide at gå sammen med andre dyr, så hvis det kan lade sig gøre, samtidig med at de ikke kommer op og slås, er det jo en fornuftig løsning.

Men vi vil gerne afvente den redegørelse, der kommer fra Justitsministeriet, så vi får et mere videnskabeligt grundlag.

Hr. Per Clausen.

Nu synes jeg, det var lidt underligt at høre hr. Karsten Lauritzen sige, at han ikke vil stemme for det her forslag, fordi det ville være en national særordning. Det er ikke så mange dage siden, hr. Karsten Lauritzen stemte for et forslag, som handlede om at lave en national særordning. Men det kan godt være, at det var et bedre forslag. Det skal jeg jo ikke kunne afvise.

Men det, jeg godt vil spørge hr. Karsten Lauritzen om, er: Hvor mange af de her søer er faktisk i løsdrift, mens de farer? Jeg synes, at hr. Kristen Touborg nævnte, at det højst var 10 pct. Det vil sige, at de andre 90 pct. må formodes at hvile, når de ligger i de her bokse, som de ligger i i fareperioden. Ellers har vi da et helt nyt flertal i Folketinget for, at det øjeblikkeligt må bringes til ophør at drive svinedrift på den måde, for så går jeg ud fra, at hr. Karsten Lauritzen vil drage den naturlige konsekvens, at hvis de ikke kan hvile, når de ligger der og skal fare, så må den form for drift ophøre øjeblikkeligt.

Ordføreren.

Nu ved hr. Per Clausen fra Enhedslisten jo udmærket godt, at jeg ikke er landmand. Jeg er landmandssøn, men det gør mig jo ikke til landmand, og jeg må sige, at jeg ikke kan tallene for, hvor mange søer der står fikseret under faringen. Men jeg er overbevist om, at det er noget, vi kan få klargjort under den kommende udvalgsbehandling. Det er jo også noget, vi tidligere har diskuteret her i Folketingssalen, og så vidt jeg husker - uden at hr. Per Clausen må holde mig op på det - er det jo et område, hvor der er noget forskellige erfaringer med konsekvenserne.

Der er også noget, der tyder på, at hvis søerne ikke er fikseret under faringen, er dødeligheden blandt smågrisene større. Det er der en undersøgelse fra Dansk Svineproduktion der rent faktisk viser. Men det var dog en lille undersøgelse. Jeg tror, at ud fra den seneste debat, vi havde, var det svært at konkludere, hvad det videnskabelige grundlag er, og derfor vil jeg heller ikke stå og udtale mig om det her i dag, men håber, at vi kan lave en forespørgsel under den kommende udvalgsbehandling.

Hr. Per Clausen.

Nu synes jeg slet ikke, at man skal føle sig diskvalificeret i den her debat, fordi man tilfældigvis ikke selv er landmand - det ville jo så i hvert fald blive en ret ensidig debat herinde - og landmandssøn behøver man forhåbentlig heller ikke at være. Men lad det nu være.

Det, jeg bare gerne vil have hr. Karsten Lauritzen til at forholde sig til, er, at man jo er nødt til at bruge sammenhængende argumenter. Det kan godt være, at vi bare ikke ved noget, og derfor skal vi have det undersøgt. Det er fint nok med mig. Men pointen er, at hvis man siger, at de her søer, når de transporteres, ikke kan finde hvile under opstaldning i de her enkeltbokse - det kan de ikke, fordi de er flokdyr og i grunden helst vil være sammen med andre dyr - så er konklusionen, at de jo heller ikke kan finde hvile, når de ligger fastspændt i faringsperioden. Jeg appellerer bare til, at vi prøver at have en sammenhængende politik på det her område, og hvis enden på det bliver, at det her beslutningsforslag må falde, fordi vi i stedet for er nødt til øjeblikkeligt at opgive fiksering af søer, er det måske et nederlag, der er til at bære.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, det er nogen god idé at opgive fiksering af søer under faring, for som jeg sagde til hr. Per Clausen, kan det få den konsekvens, at dødeligheden blandt smågrisene bliver betydelig større. I sidste ende ender det så med, at flere grise dør en unødvendig død. Det kan være, at det er Enhedslistens dyrevelfærdspolitik, men det er ikke regeringens, og det er på ingen måde Venstres dyrevelfærdspolitik. Jeg henholder mig til, at vi nu afventer den undersøgelse, der kommer fra Justitsministeriet, så vi får klargjort, hvad der er op og ned i den her sag, og så er jeg overbevist om, at også de spørgsmål, som hr. Per Clausen har, bliver besvaret til alles tilfredshed.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg vil gerne spørge Venstres ordfører, der så også er landmandssøn, og det er jo ikke det ringeste, man kan være her i livet, om holdninger, for ud over det med, om søerne kan finde hvile eller ej, som er meget interessant, og som vi nok skal vide at følge op på, brugte hr. Karsten Lauritzen også et andet argument for ikke at stemme for. Det var, at det ikke var den rigtige måde at gøre det på. Man skulle arbejde igennem EU. Hvad er det så, man skal gøre for at nå de samme mål, hvis ordføreren er enig i, at udsættersøer ikke skal transporteres over landegrænser og køres rundt i Europa på landevejene? Kunne vi få et bud på det? Hvad mener Venstre, der skal til, for at det cirkus, der er med, at vi kører vores udsættersøer ud af landet og får dem slagtet eksempelvis i Tyskland, bliver bragt til ophør? Hvad skal vi gøre? Hvilke initiativer skal der tages?

Ordføreren.

Jamen det er jo sådan, at der her i Folketingssalen er et flertal - og det afspejler det her forslag jo - som med alle mulige redskaber forsøger at lave danske særregler og få forbedret dyrevelfærden i Danmark. Det er jo sympatisk. Det kan jeg godt have sympati for, men som jeg også sagde i min ordførertale, er problemet jo, at hvis man gør det i stor udstrækning, flytter produktionen bare til andre lande, hvor vi ikke har mulighed for at påvirke, hvilken dyrevelfærdsmæssig lovgivning dyrene bliver underlagt, og hvilken dyrevelfærd der så er som konsekvens af det. Man ser jo massiv udflytning af dansk svineproduktion til østeuropæiske lande og også uden for EU til f.eks. Rusland og Ukraine, og nu gætter jeg bare her fra talerstolen, for jeg har ikke noget videnskabeligt belæg for det, men jeg tror ikke, at den dyrevelfærdsmæssige standard er højere i Ukraine og Rusland for svin og søer og i særdeleshed udsættersøer, end den er i Danmark. Derfor har vi i Venstre det principielle synspunkt, at vi skal forsøge at arbejde for fælles europæiske regler og hæve standarden der, for så får vi ens konkurrencevilkår, og så sikrer vi produktionen i Danmark, samtidig med at dyrevelfærden hæves for grise ikke blot i Danmark, men også i Europa og forhåbentlig også uden for Europas grænser.

Hr. Bjarne Laustsen.

[Lydudfald] … ordføreren for at være meget konkret. Altså, den der opremsning spørger jeg ikke til, jeg spørger konkret, hvis vi skal følge Venstres ordfører, som siger, at vi skal gå EU-vejen, vi skal lave nogle fælles regler, hvad er det så for nogle fælles regler, der skal laves? Man kan jo ikke bare stå og sige, at vi skal gå den vej, vi skal ikke gå den vej, som forslagsstillerne siger her. Vi skal gå en anden vej, vi skal følge EU-vejen, vi skal få de andre lande med. Hvad er det så, vi skal få de andre lande til? Er det klart nok skåret ud?

Ordføreren.

Det er muligt, at man ikke har det sådan i Socialdemokratiet, men i Venstre har vi det sådan, at der vil vi godt have et videnskabeligt grundlag, inden vi træffer politiske beslutninger. Som justitsministeren redegjorde for, er det jo et tvivlsspørgsmål, hvorvidt enkeltbåsopstaldning under transport og i samlestaldene fører til bedre dyrevelfærd, og det må vi få klarlagt, og når vi får klarlagt det, så vil vi være med til at se på, hvilke regler vi rent faktisk kan indføre. Jeg vil ikke være med til at slynge alle mulige konkrete forslag ud her fra Folketingets talerstol, som ikke gavner dyrevelfærden, men er ren signalpolitik, sådan som jeg opfatter det, som forslagsstillerne ønsker med det her forslag, og som jo ikke nødvendigvis fører til bedre dyrevelfærd.

Så er det fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Tak. Baggrunden for det her beslutningsforslag er, at dyr bliver transporteret over lange afstande. Så vil jeg høre, om ordføreren er enig med mig i, at minimaltransport er det optimale for dyrene, og hvis ordføreren er enig med mig i det, vil jeg høre, hvad der efter ordførerens mening skal til, for at dyrene kan transporteres til det nærmeste slagteri, altså at det nærmeste slagteri kan bruges. Hvad skal der efter spørgerens mening til, for at det scenarie kan opfyldes?

Ordføreren.

Det, der først og fremmest skal til, er jo, at vi i Folketinget vedtager regler, som er fornuftige, og som rent faktisk forbedrer dyrevelfærden. Så har vi i Venstre det synspunkt, som justitsministeren jo også har redegjort for at Det Konservative Folkeparti og regeringen har, nemlig at transporten skal være så kort som muligt. Men vi må anerkende, at vi lever i en verden, hvor vi har skrevet under på nogle internationale konventioner, og hvor der er fri konkurrence, og det betyder jo, at der nogle gange kommer til at være en længere transport end til det nærmeste slagteri.

Det er jo vilkårene i den virkelige verden, og hvis vi fortsat vil have svineproduktion i Danmark, må vi acceptere det, i hvert fald for en tid, men hvis der er gode, fornuftige regler, som forbedrer dyrevelfærden, og der er et videnskabeligt grundlag for dem, er vi i Venstre villige til at se på dem. Det har jeg også sagt i min ordførertale tidligere.

Fru Bente Dahl.

Jeg er glad for at høre, at vi er enige om, at dyrene skal transporteres så kort som muligt - at der skal være så kort en transport som muligt - men ordføreren kom ikke ind på, hvilke fornuftige regler vi skal vedtage i Folketinget, og det var jo det, jeg gerne ville høre ordførerens mening om. Hvad er det for fornuftige regler, vi skal vedtage i Folketinget for at kunne opnå, at dyrene skal transporteres til det nærmeste slagteri frem for at blive transporteret over lange afstande, som mange dyr oplever nu?

Ordføreren.

Tak til fru Bente Dahl for det spørgsmål. Jeg har jo besvaret det tidligere og sagt, at i Venstre har vi det sådan, at når vi lægger politiske løsninger og løsningsforslag frem, vil vi gerne have, at de forslag, vi lægger frem, rent faktisk løser problemerne. En forudsætning for det er jo, at man har et videnskabeligt grundlag, og at man ved noget om det problem, som man vil løse, og der må vi bare konstatere, at vi ikke har nok viden i øjeblikket. Vi ved ikke, om enkeltbåsopstaldning i samlestaldene under transporten fører til bedre dyrevelfærd - noget peger på, at det ikke er tilfældet. Og før vi kan træffe beslutning om, hvilke politiske initiativer vi vil lægge stemmer til, bliver vi nødt til at have et videnskabeligt grundlag. Det er den rækkefølge, som vi synes det er mest fornuftigt at tage det i, og derfor er det det mest fornuftige at afvente Justitsministeriets redegørelse, som kommer omkring den 1. maj, og så tager vi stilling derefter.

Tak til hr. Karsten Lauritzen. Der er ikke flere spørgsmål. Næste ordfører er hr. Bjarne Laustsen.

Jeg sagde, dengang jeg skulle forelægge den her ordførertale i min folketingsgruppe, at jeg troede, at der i enhver gruppe var et hierarki, og i folketingsgrupperne er det nok generelt sådan, at man stemmer om, hvilken rangfølge man skal have.

Men det, vi jo kan se, når vores udsættersøer bliver kørt ud af landet, er, at der ofte sker det, at de må have et ophold ved grænsen i en samlestald. Og alle de her forskellige dyr kommer fra forskellige besætninger, og så skal de i løbet af de 6 timer, hvor de er der, finde deres hierarki, og det foregår ofte ved slåskampe. Mange af dem er så hårdt medtaget, at de dør, andre må aflives efterfølgende, fordi den kamp, de har indbyrdes, er så hård.

Derfor handler det forslag, som vi er kommet med her, jo om et forsøg på at finde en løsning, således at vi ikke kører vores søer ud af landet. Den tidligere justitsminister havde jo den holdning og det synspunkt og gav udtryk for det alle steder, hvor hun kom, at vores grise skulle slagtes på nærmeste slagteri. Hun betonede også, at når det drejede sig om udsættersøer, som har et hårdt liv, skulle vi kigge meget på deres transportegnethed osv. For de er, som flere også har været inde på, fikseret en stor del af deres liv og derfor ofte dårligt gående.

Derfor har vi stor sympati for det her forslag om at finde løsninger, og jeg har det ikke ligesom Venstres ordfører, der ikke vil tage nogen initiativer, før noget er videnskabeligt bevist. Vi politikere er sat i verden for at drive tingene i en retning, og vi vil gerne have en produktion, som vi kan være bekendt. Og at der er andre lande, der har en dårligere produktionsform, end vi har her i Danmark og i EU, er jo ikke et argument for, at vi ikke skal gøre noget. Tværtimod skal vi gøre noget. Det er også derfor, det er vigtigt, at vi sætter nogle spor, og at der heldigvis normalt er et flertal her i Folketinget, der siger noget om, hvad det er, den danske minister skal arbejde for. Vi ved da godt, at det er svært at komme igennem over for 26 andre lande, der måske har andre holdninger og synspunkter. Men derfor kan vi jo godt stå ved de holdninger og synspunkter, vi har i Danmark.

Vores synspunkt i Socialdemokratiet er, at vores udsættersøer har et vældig, vældig hårdt liv - og det er der statistisk belæg for - og derfor skal de slagtes på nærmeste slagteri. Jeg synes, at når vi har tal, der viser, at 174.000 søer enten dør eller bliver aflivet i produktionen om året i Danmark - det er de sidst kendte tal - så siger det noget om, at der ikke er behov for, at vi efterfølgende ligger og kører de overlevende søer rundt i Europa. De har haft det hårdt nok. Derfor skal de slagtes på nærmeste slagteri. Det er vores mål.

Nu prøvede vi jo i forbindelse med B 14, og der blev så en skøn samhørighed, hvor vi fik et tilsagn fra justitsministeren om at komme med nogle regler inden den 1. maj, hvor de her ting kan tænkes sammen. For vi lægger meget op til fælles løsninger på det her, således at vi kan komme med en fælles politik, så ministeren aldrig er i tvivl, når han møder sine kollegaer, om, hvilken retning det er, vi skal gå. For der er nogen, der skal tage initiativ i den her sag for at presse EU-systemet. For det, man har her, er ikke godt nok.

Ud over de rent økonomiske interesser i det her bliver vi også nødt til at kigge på de dyrevelfærdsmæssige rettigheder, og jeg synes bestemt, det er lettere at argumentere for, at udsættersøerne skal slagtes på nærmeste slagteri, i forhold til slagtesvin og smågrise, som der også bliver kørt mange, mange flere ud af. Men hvis vi skal kategorisere dem efter transportegnethed, er det langt lettere at finde argumentation her i statistikken - og statistik er jo ikke alene bare videnskab - der kan dokumentere, at vi her har en mulighed for at sætte ind.

Så jeg er meget spændt på at se, når ministeren nu ikke - og heller ikke Venstre, kan jeg forstå - vil være med til det her forslag, hvad det er, der så skal sættes i stedet for. For den transport, vi har, af - jeg tror, tallet er 800.000 - søer ud af landet er efter min mening alt for meget. Vi har kapaciteten til at slagte dem i Danmark, og vi eksporterer alt det kød, der bliver slagtet, så det er bare et spørgsmål om at slagte dem i Danmark, og så kan man eksportere kødet efterfølgende. Så kan man køre rundt med det; det er velegnet til at køre med på landevejene, når det er i form af skinker eller svinekroppe, eller hvad ved jeg. Men at transportere dyrene rundt i levende live synes jeg ikke hører hjemme i Danmark.

Der er ønske om kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Først tak til hr. Bjarne Laustsen fra Socialdemokraterne.

Når man nu læser det her forslag, som er fremsat af bl.a. hr. Bjarne Laustsen, kan man læse, at man skal undersøge muligheden for og konsekvenserne af at lave nationale regler osv. Er det ikke et meget tamt forslag, at man kun skal undersøge muligheden for og konsekvenserne af at lave nationale regler? Lugter det her ikke langt væk af, at man fra Socialdemokraternes side endnu en gang har gjort knæfald for EU, gjort knæfald for EU’s magt, og at dyrevelfærd rent faktisk alligevel ikke er så vigtigt i forhold til EU? Er det ikke er tegn på netop det, når det står sådan i beslutningsforslaget?

Hr. Bjarne Laustsen.

Nu kender jeg ikke Dansk Folkepartis holdning til beslutningsforslaget her, og det vil jeg selvfølgelig glæde mig til at høre. Men hvis det er sådan, at Dansk Folkeparti ikke synes, at det er skrapt nok, og at der skal opstramninger til, hører vi selvfølgelig gerne om det.

Men det er jo klart, at når vi er medlem af et fællesskab, der har nogle regler på det her område, og vi ved, at vi har en regering, som er støttet af Dansk Folkeparti, og som, hver eneste gang vi kommer med noget her, siger, at det ikke kan lade sig gøre på grund af de selv samme EU-regler, så kan jeg forstå, at det ikke er Dansk Folkeparti, der har indflydelse på regeringen i den her forbindelse. Derfor prøver vi andre at sige, at det da ville være klogt at lave nogle regler her, men også forholde os til, at vi har nogle fællesskabsregler, som vi også skal forsøge at overholde og gerne påvirke i positiv retning.

Fru Marlene Harpsøe.

Først tak til Socialdemokraternes ordfører for at bekræfte, at EU rent faktisk bestemmer over Danmark i dyrevelfærdsspørgsmål, og at hr. Bjarne Laustsen også prioriterer EU’s holdning til den her sag i stedet for danskernes holdning til dyrevelfærd.

Jeg vil gerne spørge hr. Bjarne Laustsen: Hvis nu vi antager, at det her beslutningsforslag bliver vedtaget og regeringen efter undersøgelsen konkluderer, at det ikke kan lade sig gøre inden for de EU-retlige regler, hvad vil hr. Bjarne Laustsen så gøre? For det betyder jo så, at hr. Bjarne Laustsens forslag overhovedet ikke kan blive til virkelighed. Og søerne, de vil bare blive ved med at have det rigtig, rigtig skidt.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg tror bare ikke, at fru Marlene Harpsøe og Dansk Folkeparti forholder sig til den virkelige verden, som er, at der er et marked, at der er et indre marked, at der er et frit marked. Det er ikke det samme som ikke at ville være med til at påvirke de regler i en eller anden bestemt retning, overhovedet ikke. Det vil vi netop gerne. Vi har jo været sammen om mange forslag, hvor vi ikke bare har testet EU-reglerne, men også lavet nationale regler, og vi får altid at vide af justitsministeren, at der er så mange sager ved domstolene - og det ved vi jo også at der er - i forhold til at vi har gået enegang på en række områder, fordi vi har villet dyrevelfærden. Den har vi prioriteret højere end det, at man kunne tjene nogle penge ved at flytte rundt på dyrene på Europas landeveje.

Det er et holdningsmæssigt synspunkt, vi har, og det har vi lagt os fuldstændig fast på. Vi vil godt teste de regler, og vi vil også gerne have vores minister til at arbejde aktivt for det. Det er jo derfor, at det også er vigtigt, om Dansk Folkeparti vil være med til at lægge pres på regeringen for at få de rigtige svar, så vi kan føre den rigtige politik i forhold til det, vi ønsker.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Næste ordfører er fru Marlene Harpsøe.

Dansk Folkeparti mener, at alle dyr, uanset om der er tale om kæledyr eller produktionsdyr, skal have de bedst mulige forhold. Dyrevelfærd ligger Dansk Folkeparti meget på sinde, hvorfor vi også tager problemstillingen med slagtesøerne meget alvorligt. Folketinget er blevet enig om en maksimal transporttid for søerne på 8 timer. I dag, når de maksimale 8 timer er gået, samles søerne i samlestalde, hvor de efter 6 timers hvile kan køres videre ned igennem Europa til et slagteri.

Dansk Folkeparti ønsker de bedste forhold for søerne, hvorfor vi blev meget ærgerlige, da det kom til vores kendskab, at søerne slås i samlestaldene i deres naturlige kamp for at danne hierarki. Desværre medfører disse kampe mellem søerne ofte en forfærdelig afslutning på dyrenes liv. De må nemlig aflives, fordi skaderne efter kampene er så voldsomme, at det dyreetisk er uforsvarligt at lade dyrene leve med de smertefulde skader, som dyrene har pådraget sig.

Dansk Folkeparti mener, at det er vigtigt at gå nærmere ind i denne problemstilling for at sikre, at søerne ikke skal læsses af i samlestalde, hvor der er stor risiko for, at slåskampe mellem søerne ender i grimme skader og aflivning.

Dansk Folkeparti er enig i intentionerne med dette forslag, som vi behandler i dag, nemlig at vi skal sikre slagtesøernes velfærd, men Dansk Folkeparti mener ikke, at en enkeltbåsopstaldning i samlestaldene er den rette vej at gå. Dansk Folkeparti mener i stedet, at søerne har bedst af at blive kørt til det nærmeste slagteri og således ikke blive læsset af i en risikofyldt samlestald.

Når søerne er færdige som produktionsdyr, bør de transporteres til det nærmeste slagteri. Vi mener, det er uværdigt, at søerne efter et hårdt liv skal transporteres langt bort, blot for at man kan opnå den billigste slagtning. Det bedste for slagtesøerne ville derfor være, hvis de blev kørt til det nærmeste slagteri og dermed heller ikke blev udsat for de lidelser, som ophold i en samlestald kan medføre.

For nylig blev et flertal her i Folketinget enig om en betænkning til beslutningsforslag nr. B 14 om transport af søer, herunder at det nærmere skulle undersøges, hvorledes vi undgår, at søerne skal opholde sig i samlestalde. Justitsministeriet skal foretage denne undersøgelse, og Dansk Folkeparti opfordrer justitsministeren til i tilknytning til netop denne undersøgelse at undersøge transport af søer til nærmeste slagteri. Vi håber, at justitsministeren vil tage imod opfordring. Dansk Folkeparti mener, det ville være langt bedre for søerne, hvis ikke de skulle transporteres land og rige rundt. Det er belastende for søerne, og derfor finder Dansk Folkeparti, at en så kort transporttid som muligt er det rette at gøre for søernes velfærd. Vi opfordrer derfor ministeren til at undersøge transport af søerne til nærmeste slagteri, således at dette vigtige område også udforskes til bunds.

Dansk Folkeparti ser frem til, at justitsministeren vil redegøre for og vurdere mulige initiativer i forbindelse med beslutningsforslag nr. B 14, og vi håber, at justitsministeren vil tage Dansk Folkepartis opfordring til sig om, at ministeren i tilknytning til undersøgelsen også undersøger og vurderer transport af søerne til nærmeste slagteri. Det er vores forventning, at denne undersøgelse vil munde ud i, at vi i Folketinget bliver enige om regler, der sikrer søernes velfærd til fulde.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

SF er meget enig i intentionerne i det, Dansk Folkepartis ordfører siger. Vi er meget enige i, at det allerbedste ville være at slagte søerne det nærmeste sted, når de er udtjente og har født en utrolig masse grise og er virkelig udpinte og trænger til så kort en køretur som overhovedet muligt. Så det bedste ville være, at de kom på nærmeste slagteri.

Problemet er bare - og det har vi jo altså arbejdet med i adskillige år herinde - at det kan vi ikke i forhold til EU-regler. Det ligger nok fuldstændig klart. Det svar, der er kommet fra Justitsministeriet tidligere, er der dog lidt elastik i; det er der nok ikke i det med nærmeste slagteri. Og så er mit spørgsmål:

Hvis Dansk Folkeparti accepterer det, er det så ikke bedre at få nogle fremskridt end slet ingen vegne at komme?

Ordføreren.

Jeg er meget glad for at høre, at man fra Socialistisk Folkepartis side for en gangs skyld er enig med Dansk Folkeparti om noget, nemlig at de her søer, som ordføreren netop også fortalte, er udpinte og derfor selvfølgelig skal transporteres til nærmeste slagteri.

Ja, der er nogle EU-regler, som p.t. spænder ben, men jeg må indrømme, at når vi fra Dansk Folkepartis side taler om dyrevelfærd, så blæser vi på EU-reglerne. Dyrevelfærd er det vigtigste, og jeg forstår ikke, hvorfor man ikke også bare fra Socialistisk Folkepartis side blæser på EU-reglerne og siger: Jamen så må vi tvinge noget igennem; så må vi tvinge EU til at handle, og så må vi i Danmark handle, og så må EU gøre, hvad de vil. Det er frem for alt det vigtigste i den her sag.

Et

Hr. Kristen Touborg.

Nu har Danmark jo tilsluttet sig et fællesskab - det har nogle SF'ere ikke været særlig glade for hen ad vejen - men det har vi. Og så har vi det sådan, at så lever vi op til de forpligtelser, der er. Derfor kan vi ikke bare blæse på, hvad vi selv har været med til at vedtage. Dansk Folkeparti kan selvfølgelig blæse på, hvad vi har af EU-regler, men det synspunkt står Dansk Folkeparti nok forholdsvis alene med - i hvert fald kan man næppe finde et flertal for det.

Men jeg vil godt have svar på et spørgsmål fra Dansk Folkeparti, nemlig om det så alligevel ikke er sådan, at Dansk Folkeparti synes, det trods alt ville være godt at komme et stykke ad vejen og få nogle forbedringer for de her stakkels dyr end bare at holde fanen så højt, at fødderne ikke kan nå jorden.

Ordføreren.

Ordføreren for Socialistisk Folkeparti nævner fællesskab, og at man fra SF's side støtter op om det fællesskab i EU, som man har tilsluttet sig. Så må jeg altså sige, at vi også har et fællesskab i Danmark. Vi har et samfund, hvor vi i fællesskab er meget enige om, at vi skal have en ordentlig dyrevelfærd, og det danske fællesskab ligger i mine øjne langt tættere på, hvad man egentlig bør indføre, end hvad man vil fra EU's side, nemlig næsten ingenting.

Så er det også Dansk Folkepartis holdning, at man bør udfordre EU på dyrevelfærdsområdet, for før lytter EU ikke. Vi er nødt til at være skrappe på dyrevelfærdsområdet og sige, at det er noget, vi tager alvorligt. Det gør vi i hvert fald i Dansk Folkeparti, så derfor vil vi også blæse på EU-reglerne på netop dyrevelfærdsområdet. Der er det vigtigere, at vi i Danmark kører vores egen linje.

Så er der en kort bemærkning til hr. Bjarne Laustsen.

Grunden til, at vi har den regering, vi har, er jo Dansk Folkeparti, som har lagt sine mandater i den skål, der gør, at Venstre og Konservative kan have magten i Danmark.

Jeg forstår simpelt hen ikke, hvis man vil påvirke tingene i en retning, som Dansk Folkeparti gerne vil, at man så ikke stiller de krav. Har man gjort det i forbindelse med finanslovforhandlingerne? Vi har set alt muligt andet om Jellingstenen og alle mulige forskellige spørgsmål, der kommer op.

Hvis nu det var sådan, at Dansk Folkeparti havde magt, som de har agt, ville det så ikke være en smal sag for Dansk Folkeparti at tage det synspunkt - når ordføreren ikke mener, at vi er i stand til at lægge nok pres på - og få regeringen til at ændre nogle af de her regler i den retning, som Dansk Folkeparti gerne vil? Er det et spørgsmål, som har været vendt i finanslovforhandlingerne?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, det er et sjovt spørgsmål, altså, for hr. Bjarne Laustsen ved jo udmærket godt, at der er et meget stort flertal her i Folketinget, som er for de her EU’s forenede stater, et EU, som ikke i denne sammenhæng tænker på dyr, men kun på, hvorvidt man kan få flere magtbeføjelser i forhold til de enkelte medlemslande. Hr. Bjarne Laustsens parti er selv med i dette flertal og accepterer, at EU gang på gang får flere magtbeføjelser.

Nu nævner hr. Bjarne Laustsen sådan noget som Jellingstenen, og jeg kan ikke se, at Jellingstenen på nogen måde skulle have noget at gøre med EU-regler, men lad nu det ligge.

Så vil jeg i forhold til finansloven sige, at vi har fået mange ting igennem ved finanslovforhandlingerne, for vi er nemlig et økonomisk ansvarligt parti. Vi gør rigtig, rigtig meget, og vi har haft en masse succeshistorier ved netop at vedtage finanslov på finanslov sammen med regeringen. Det er vi stolte af, og det håber vi at vi kan fortsætte med mange, mange år endnu.

Hr. Bjarne Laustsen.

[Lydudfald] … kan nå noget her i livet, hvis man kan skaffe et flertal, og det kan man på det her område, hvis Dansk Folkeparti stemmer sammen med resten af oppositionen - så er der et flertal, der siger til regeringen: Det her skal vi undersøge.

Det, fru Marlene Harpsøe harcelerede over, var netop, at det ikke var stærkt nok, og at der skulle mere til og mere power på. Og det kan da være udmærket, men hvis nu der er et flertal, der pålægger regeringen at gøre noget, kan man jo flytte regeringen. Men hvis nu Dansk Folkeparti ikke vil være med, er der jo ikke flertal for det, og så kan regeringen bare sidde på hænderne, ligesom de plejer at gøre.

Ordføreren.

Jeg vil lige nævne, at det er rigtigt, at hvis man skaffer et flertal, kan man få noget igennem i Folketinget, men hr. Bjarne Laustsen glemmer stadig væk, at der altså er et flertal her i Folketinget, desværre, som er så EU-glade, at det er det eneste, de tænker på - det er EU. De er i den her sammenhæng fuldstændig ligeglade med dyrene, og det synes jeg er rigtig, rigtig trist. Jeg ville da ønske, at vi i Dansk Folkeparti kunne skaffe et flertal, som i højere grad var kritisk over for EU, og som ikke bare accepterede alt, hvad EU dikterede. Det ville være rigtig, rigtig rart. Jeg kan kun bakke op om, at hr. Bjarne Laustsens parti også bakker op om det.

Når det så er sagt, vil jeg også sige, når hr. Bjarne Laustsen siger, at regeringen sidder på hænderne, at det ikke er det, jeg kan konstatere. Jeg kan konstatere, at ministeren rent faktisk i forhold til beslutningsforslag nr. B 14 er gået i gang med en undersøgelse på området, og det er jo selvfølgelig positivt.

Tak til fru Marlene Harpsøe. Der er ikke flere, der har bedt om korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Knud Kristensen.

B 102 er jo et meget impulsivt fremsat forslag, der overhaler den undersøgelse, som jeg hørte justitsministeren har igangsat for netop at finde ud af, hvordan vi i fremtiden løser opgaven rigtigst med at transportere slagtesøer. Jeg vil gerne understrege med hensyn til det at transportere dyr i dag - nu er det slagtesøer, det handler om - at vi har den bedste komfort og de bedste transportmuligheder i verden. Transportmulighederne i de lastvognstog, der er indrettet hertil, lever faktisk fuldt og helt op til de staldsystemer, som vi kender.

Men nu kan jeg forstå på forslagsstillerne, at de har en langt større og mere grundlæggende viden om netop det spørgsmål og taler om afstande på 50 km. Når man transporterer grise i en bil - det er noget helt andet, når man transporterer køer og heste osv. - vil de lægge sig ned under transporten. Det er der jo bevis for. Der er vand, og der er køling; der er alle de ting, som netop gør, at der er mulighed for, at man kan transportere de her udsættersøer.

Der blev, som fru Marlene Harpsøe sagde, et flertal for, at der var en maks. grænse på 8 timer. Det er fair nok. Forslaget her går ud på, at der skal opbygges enkeltbåssystemer i lastvognstogene, men det er ikke videnskabeligt bevist, at det er en god idé. Det er tværtimod en meget dårlig og uigennemtænkt idé.

Når vi så kommer til diskussionen om samlestaldene, hvor søerne skal have en pause, inden de bliver kørt videre, vil jeg sige, at jeg heller ikke tror, at enkeltbåssystemet er en vej frem. Der tror jeg mere på at dæmpe lyset. Det vil være spændende at se den undersøgelse, som justitsministeren har lanceret, for der vil man se på det at dæmpe lysindføringen i de samlestalde. Vi ved, at når der er ro og der er mørkt i en svinestald, lægger grisene sig, og der er ro på, men er der fuldt lys på, er dyrene i aktion.

Så derfor synes jeg, at det her beslutningsforslag netop skulle have afventet den undersøgelse, som vi modtager resultaterne af i løbet af kort tid, og så kunne nogle af argumenterne her have været krydret med netop den undersøgelse, der kommer til at ligge til grund for det her spørgsmål.

Jeg er af den helt klare opfattelse, at landmændene, altså producenterne, som har de her slagtesøer, også har fokus på et højt dyrevelfærd. Og jeg har lige så stor tillid til, at transportørerne netop drager omsorg for dyrene og har indrettet deres biler, sådan at transporten foregår på en ordentlig og forsvarlig vis. Det er ganske enkelt en opgave, som de pågældende, både producenten og transportøren, skal leve op til. Så derfor kan Det Konservative Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Kristen Touborg.

Tak. Ordføreren synes, at vi burde have afventet resultatet af den undersøgelse, som er annonceret, før vi fremsatte vores beslutningsforslag. Nu er det ene jo ikke nødvendigvis afhængigt af det andet, for det, at vi tager en førstebehandling af et beslutningsforslag, betyder jo ikke, at det er færdigbehandlet. Så når nu resultatet af undersøgelsen kommer, og det skal jo komme i denne måned, kan jeg forstå, er der sådan set en fin lejlighed til både at lade beslutningsforslaget og undersøgelsesresultatet indgå. Og så er det aldrig nogen skade til - jeg vil godt høre, om ikke ordføreren er enig i det - at der ligger noget pres på regeringen fra Folketinget, for det kan betyde, at man kommer lidt bedre fremad.

Men jeg vil også godt lige spørge - nej, det vil jeg ikke, kan jeg se, for den røde lampe lyser, så det venter jeg med til næste gang.

Ordføreren.

Hr. Kristen Touborg kan selvfølgelig altid fremføre, at det er godt, der bliver lagt noget pres på. Jeg synes så blot, at det pres, man lægger på regeringen, burde være noget mere koncist, noget mere gennemarbejdet. Det her er kun et spørgsmål om, at man påfører såvel producenten som transportøren større omkostninger, og at hele processen omkring udsættersøer bliver mere omkostningsfuld. Det kan jo ikke være oppositionens idé, at vi ligesom skal udfase den her form for produktion. Jeg synes, at vi skal arbejde frem imod en dyrevelfærd, som er acceptabel og den bedst mulige, vi kan frembringe i Danmark. Og så skal vi jo altid kunne konkurrere med vores nabolande.

Hr. Kristen Touborg.

Jeg vil godt spørge ordføreren, om han er enig med ministeren i, at der både kan være det problem med, at søerne ikke kan hvile i de her enkeltbokse - det siger ministeren at der er tvivl om - og så det, vi har fremført om, at søerne faktisk ligger i farebokse i en 5-6 uger. Jeg vil godt have ordførerens udsagn om det dilemma, der er i det. Man kan vel ikke mene begge dele på samme tid, eller hvad?

Ordføreren.

Jeg er så glad for at få netop det spørgsmål, som hr. Kristen Touborg stiller her, for det er jo en ganske anden situation, når en so ligger i sin bås, i sin farebøjle og giver die og er der sammen med familien - kunne jeg næsten have sagt. Det er en helt anden situation, end når man flytter den pågældende so ud i et lastvognstog eller en samlestald, uanset om det er i løsstald eller der er nogle bokssystemer. Det er nogle helt andre forhold, og det gør, at der ikke er den fornødne ro omkring den enkelte so. Men den enkelte so er hjemme i sin stald, hvor smågrisene er omkring den.

Så vil jeg også gerne sige, at med de moderne staldsystemer, der er udviklet i dag, er der mange produktioner, der har søerne samlet i nogle større folde, hvor de går i løbeafdelinger. Så søer kan godt gå sammen, men det er bunden, og det er selve miljøet i stalden, det handler om.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg synes, at hr. Knud Kristensen lød som en turistvognmand: Kom om bord her, der er frisk vand, aircondition og det hele; det er bedre at køre langt med søerne end kort. Det var sådan set det, jeg udledte hr. af Knud Kristensens tale.

Jeg ved jo, at hr. Knud Kristensen tit er på kant med sit parti, og det er også blevet bemærket, at det ofte er sådan, at han er lidt i uoverensstemmelse med det. Jeg synes jo, at den tidligere justitsminister, fru Lene Espersen, havde gode intentioner med det her og klare holdninger til det. I hvert fald når hun var ude i forsamlingshusene og også i Landbrug Nord, sagde hun: Mit synspunkt er, at slagtesøerne skal slagtes på nærmeste slagteri.

Derfor er det jo interessant, at vi nu står med en konservativ ordfører, der mener, at det er godt, at de kan blive transporteret rigtig langt. Det er da i hvert fald et andet synspunkt. Jeg er også meget interesseret i det der med, om hr. Knud Kristensen ikke mener, at dyrene kan finde hvile, hvis de er på et lad, hvor der er enkeltbåsopstaldning?

Ordføreren.

Det er muligt, at hr. Bjarne Laustsen har forstået det sådan, at jeg siger, at det er bedre, at de kører langt end kort. Men det er selvfølgelig op til hr. Bjarne Laustsen at forstå, hvad der bliver sagt. Jeg kan forklare det, jeg siger, og jeg siger bare, at den komfort, vi har i lastvognstogene i dag, er den bedste komfort, der findes i verden, når man transporterer dyr. Så har jeg ikke sagt, at det er bedre at køre dem langt end kort.

Med hensyn til at jeg skulle være på kant med mit parti, vil jeg sige, at det er en helt ny oplysning, men jeg siger tak for den. I mit parti er der højt til loftet. Med hensyn til at den tidligere justitsminister har sagt, at søerne skal slagtes på det nærmeste slagteri, vil jeg sige, at jeg synes, at det er meget passende, at det da er fint, og at det da er en god holdning at have. Men det er sådan, at forskellige slagterier jo tilbyder forskellige muligheder. Man er medlem af forskellige slagterier, og nogle slagterier bliver nedlagt, så det nærmeste slagteri kan være rigtigt for den enkelte, og det transporterer måske grisene 300 km eller 350 km.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg kan forstå, at den konservative ordfører ikke deler den tidligere konservative justitsministers synspunkter om, at de skal slagtes på nærmeste slagteri. Nu kom der en meget lang opremsning af alle mulige problemsæt - andelshaveri, og hvad ved jeg - der er barrierer for det her. Jeg forstod det sådan, at hr. Knud Kristensen sagde: Vi har en rigtig god komfort på vores lastbiler i dag, så derfor er der ingen problemer i at køre dem rigtig langt. Derimod sagde den tidligere justitsminister, og da havde vi jo den samme komfort, at de skal slagtes på nærmeste slagteri. Det er da en holdningsændring, jeg registrerer hos De Konservative.

Jeg synes, at det er væsentligt at have en holdning til, hvor grisene skal slagtes henne. Vi har to slagterier i Danmark. Jeg vil gerne høre, om ikke hr. Knud Kristensen deler den opfattelse, at vi har kapaciteten til at slagte de 800.000 søer, som i dag bliver sendt ud af landet.

Ordføreren.

Jeg skal ikke kunne vurdere, hvordan kapaciteten er, efter at der er blevet nedlagt nogle slagterier, men jeg er da klar over, at vi har en stor kapacitet til netop at slagte svin i Danmark, og det er da selvfølgelig dejligt, hvis det er sådan, at det viser sig, at vi kan udnytte slagterierne, i den udstrækning der er behov for det. Jo flere slagtninger vi kan udføre herhjemme, jo bedre er det selvfølgelig.

Men hensyn til at vi skulle til at pålægge den enkelte landmand, at man netop kun må anvende det nærmest beliggende slagteri, vil jeg sige, at det ikke vil være noget, som jeg vil gå ud og pålægge den enkelte landmand. Derfor er jeg da glad for, at vi har den regering, som vi har, og som hr. Bjarne Laustsen er meget, meget irriteret over. Han nævnte i sit spørgsmål til en ordfører her i dag noget om, hvordan man kan have magten i Danmark, og at man kan have den, fordi man har Dansk Folkeparti med. Ja, heldigvis for det, for skulle vi til at indføre nogle systemer i Danmark, hvor vi skulle pålægge både landmand A, B og C, at nu skal man bruge det og det foderstof og det og det slagteri? Nej, jeg synes, at vi skal gøre det her ordentligt, at vi skal gøre det godt, og at vi skal gøre det i samarbejde med landbruget, at vi skal gøre det i samarbejde med de producerende og transporterende erhverv.

Men inden for taletiden, for ellers bliver man trynet af formanden.

Hr. Per Clausen.

Jeg var faktisk meget glad for hr. Knud Kristensens andet svar til hr. Kristen Touborg, for der sagde hr. Knud Kristensen, og det tror jeg sådan set at han har ret i, at det, der er den afgørende forskel på at være i en enkeltbås i en samlestald og så at være derhjemme, tror jeg at hr. Knud Kristensen sagde, og det er vel den rigtige betegnelse, er, at man føler sig utryg, stresset og nervøs - det vil sige, at soen gør - i det øjeblik, transporten starter. Men når hr. Knud Kristensen har det synspunkt, er han vel også enig i, at det faktisk gælder om at begrænse den tid, transporten står på, altså at det er et selvstændigt formål.

Det vil jo også være meget logisk, hvis hr. Knud Kristensen er enig med mig i det, for hr. Knud Kristensen har jo selv stemt for et forslag her i Folketingssalen, som sikrer, at søerne ikke skal transporteres mere end 8 timer. Så derfor synes jeg jo, at det er rart at få præciseret, at uanset hvor gode vilkårene er under transporten, er det, at søerne er i en sådan transport, noget, der faktisk giver dem stress og skaber dårlige vilkår for dem.

Ordføreren.

Nu kan det jo kun være meget betænkeligt, når hr. Per Clausen er enig med hr. Knud Kristensen i en udtalelse, for så er det jo sikkert, at tingene er vendt rundt, og det er jo det, som hr. Per Clausen netop gør i den her sammenhæng.

Det, som jeg siger, er, at når soen ligger i sin stald med sine smågrise og giver die, er der ro på, og så er det afslappet. Det er videnskabeligt bevist, at så er der virkelig ro på. Hvis nu vi skulle transportere dem på den måde, det er foreslået her, hvor der skulle være nogle bokse, som de skulle sættes ind i under en transport, eller en samlestald i et nyt område, ville det gøre, at soen ikke ville være i den samme balance. Den ville ikke være i de samme omgivelser. Men i den sammenhæng, hvor man netop transporterer dem i nogle store åbne vogntog, vil søerne, så snart vogntoget sætter i gang, lægge sig ned. Man kan jo sætte overvågningskameraer på, og så kan man se, at der er ordnede forhold.

Nu lyser lampen rødt igen. (Formanden: Man må godt afslutte). Jamen jeg vil jo helst ikke være på kant med formanden. (Formanden: Det kommer ordføreren ikke).

Man kan se, at komforten er i orden, og at der er vand osv. Man kan så lave nogle pauser på køreturen på måske 5 eller 10 minutter, indtil søerne har fået vand, og så kan man køre igen.

Jeg synes, at vi skal inddrage erhvervet i det, for der har man gode erfaringer med og viden om det.

Hr. Per Clausen.

Jeg må jo så forstå hr. Knud Kristensen sådan, at han står for det måske lidt nye synspunkt, at bare man sørger for, at der er mange søer i lastbilen, er transporten fuldstændig uproblematisk, hvorimod den er stærkt problematisk, hvis de er opdelt. Jeg vil bare sige til hr. Knud Kristensen, at her er han da i hvert fald uenig med Fødevarestyrelsen, for Fødevarestyrelsen har jo insisteret på, at der er videnskabeligt belæg for at sige, at transporter ud over 8 timer er søer ikke egnede til. Men på det her område har Det Konservative Folkeparti og hr. Knud Kristensen altså ikke nogen grund, synes de selv, til at lytte til sagkundskaben.

Ordføreren.

Det er helt givet, at jeg lytter meget til sagkundskaben. Men jeg lytter også meget til dem, som har den faglige indsigt og deres daglige arbejde netop på det område. Jeg synes, at det er to meget vigtige ting, vi kombinerer, når nu vi træffer så drastige beslutninger som det med at skulle indrette lastvognstogene og samlestaldene. For Folketinget som sådan må det jo handle om, at den bedst mulige løsning er den, der netop slår igennem af hensyn til den dyrevelfærd, som vi er enige om i Folketinget. Der er bare vidt forskellige indfaldsvinkler hertil.

Men jeg må sige, at det bliver spændende at modtage den redegørelse, som justitsministeren kommer med efter sin undersøgelse, og så tager vi debatten derfra.

Tak til hr. Knud Kristensen. Den næste i ordførerrækken er fru Bente Dahl.

Det synes at være dokumenteret, at slagtesøer har det temmelig hårdt under transport og i samlestalde, så veldokumenteret, at der er regler for, at de ikke må transporteres mere end 8 timer ad gangen. Det er derfor på sin plads, at vi arbejder for at få forbedret forholdene for disse dyr. Vi må og skal behandle både dyr og mennesker ordentligt.

Beslutningsforslaget går ud på at pålægge regeringen at undersøge muligheden for og konsekvensen af at lave nationale regler, der sikrer, at slagtesøer under transporter, der er længere end 50 km, får en ordentlig velfærd. Men det enkleste ville dog være, hvis landbruget ville benytte det nærmeste slagteri. Så var vi helt ude over alle de her regelsæt, som vi må lave for at sikre dyrene en anstændig behandling. Jeg har selvfølgelig også snakket med svineproducenter, der siger, at de ikke har råd til at bruge det nærmeste slagteri. Der er altså forskellige forhold, der gør sig gældende. Tænk, at det er billigere at transportere dyr i hundredvis af kilometer end til det nærmeste slagteri. Det er altså ikke logisk i sin substans.

Der er plads til mange andre forbedringer af EU-reglerne, og derfor er det vigtigt, at vi undersøger mulighederne for, hvordan vi tager fat på de her forbedringer. Problemet, vi skal have løst her og nu, er i EU. Det er der, vi skal sætte ind med forhandlinger og få lavet regler, som gælder for alle EU-landene, sådan at dyrene ikke skal sendes ud på lange køreture for at blive slagtet.

Det her beslutningsforslag, som vi er medforslagsstillere på, pålægger regeringen den allerblideste form for påbud, nemlig at undersøge muligheden. Det er en gåde, at regeringen ikke synes, at det en god idé. Det Radikale Venstres synes, at det er en god idé, og vi er for forslaget.

Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Jeg hørte tidligere fru Bente Dahl fra Det Radikale Venstre redegøre for, at det bedste ville være, at man havde en så kort transporttid som muligt, og at transport til det nærmeste slagteri faktisk ville være det bedste.

Men så er det, jeg bliver tvivl om, hvad der egentlig er Det Radikale Venstres holdning. Mener man, at vi skal gøre os til slaver af EU-reglerne, følge dem i alt, uanset om det går ud over dyrene eller ej, eller mener man, at vi skal gøre noget ud af det, som man rent faktisk mener, altså at dyrene, svinene, søerne i det her tilfælde, skal transporteres til det nærmeste slagteri? Hvad mener man egentlig?

Ordføreren.

Det er sådan, at Danmark som medlem af EU er med i en række aftaler. I Det Radikale Venstre mener vi, at man skal tage aftaler alvorligt. Når man laver aftaler - det kan være to mennesker imellem, to lande imellem eller, som i det her tilfælde, en række lande imellem - så skal de tages alvorligt, helt seriøst, selvfølgelig skal de det. Vi skal opfylde de aftaler, vi har indgået; det er helt frivillige aftaler, det er jo ikke noget, vi er blevet tvunget til. Danmark har frivilligt indgået aftaler med andre EU-lande, de skal overholdes.

Der er ikke tale om, at vi er slaver af nogle EU-regler. Vi overholder sobert de aftaler, som vi har indgået. Det er også derfor, jeg siger, at det er i EU, vi skal forhandle om nye regler, for vi skal lave nye aftaler, og dem skal vi selvfølgelig lave i EU.

Fru Marlene Harpsøe.

Jeg synes, det var en lidt mærkværdig besvarelse. Fru Bente Dahl fra Det Radikale Venstre siger jo også, at der er plads til forbedringer i EU, men der er åbenbart ikke plads til dyrevelfærdsmæssige forbedringer, når man ikke vil lægge sig ud med EU, og når man bare siger, at EU får lov til at bestemme, selv om det godt kan være, at det kommer til at gå ud over vores dyrevelfærd, for det er man sådan set ligeglad med.

Hvad er man egentlig bange for i Det Radikale Venstre? Det virker, som om det ikke er andet end et slag i luften, når Det Radikale Venstre i dag er medforslagsstillere på dette beslutningsforslag. For det her forslag vil jo, hvis det bliver til virkelighed og regeringen så afviser, at det kan have noget på sig, fordi man ikke kan indføre de her ting på grund af EU-reglerne, så netop være et slag i luften, for jeg tror ikke på, at man fra Det Radikale Venstres side så vil gøre noget, for man er jo EU-underdanig.

Ordføreren.

Ja, hvis man er underdanig, når man har indgået en aftale med nogen, så kan Dansk Folkeparti jo kalde det sådan. Det er ikke sådan, vi ser på det i Radikale Venstre; vi ser sådan på det, at når man har lavet aftaler, holder man dem, selvfølgelig gør man det, et ord er et ord. Vi lægger os ikke ud med EU, vi laver aftalerne om i EU, og det er noget helt andet. Vi er ikke bange for EU, vi laver aftalerne om i EU, hvis det er det, vi vil. Og det er det, vi skal arbejde for.

Med hensyn til dyrevelfærdsreglerne sagde jeg i min ordførertale, at der er plads til forbedringer i EU-reglerne, ja, det er der, og derfor går vi ind for at prøve at forbedre dem. Det kan man jo gøre som aftalepartner; det kan man ikke, hvis man ikke er aftalepartner. Det er en fordel at være aftalepartner, for så har man et ord at skulle have sagt. Så vi har et ord at skulle have sagt, og det bruger vi til at ændre på dyrevelfærdsreglerne, sådan at vi får dem bedret i EU.

Tak til fru Bente Dahl. Så er hr. Per Clausen den næste i ordførerrækken.

Det er jo sådan, at når jeg lytter til den her debat, bliver jeg i hvert fald mere og mere tilfreds med, at vi allerede i Folketinget har vedtaget B 14, for det løser jo på forunderlig vis problemerne i forbindelse med mange af de debatter, der eksisterer her i Folketingssalen, f.eks. diskussionen om, hvorvidt vi skal have EU-ændringer eller vi skal have nationale særordninger. Det fremgår klart af det beslutningsforslag, som allerede er vedtaget, at regeringen skal arbejde ihærdigt, flittigt og energisk for at skabe forbedrede regler i EU - efter min mening et hårdt og måske lidt udsigtsløst arbejde, men det er jo så regeringen, der selv tror på, at det kan nytte noget.

Men indtil man er lykkedes med at komme igennem med det, skal man gennemføre særordninger, nationale særordninger, der sikrer, at vi får det dyrevelfærdsniveau, vi gerne vil have, eller i hvert fald kommer så tæt på, som det nu kan lade sig gøre. Derfor er det også meget godt, at vi har vedtaget det beslutningsforslag, B 14, og det interessante er jo, at i forbindelse med behandlingen af B 14, som lagde den her ramme med 8 timer og sagde, at tiden ikke kunne forlænges ved hjælp af ophold i samlestalde, blev det forslag, vi nu behandler i dag, jo draget ind i debatten af Justitsministeriet på et tidspunkt, fordi Justitsministeriet havde det synspunkt, at det beslutningsforslag, vi behandler i dag, nemlig løsningen med enkeltopmagasinering af søerne under transport og efterfølgende i samlestaldene, måske var mindre indgribende end det, der lå i B 14. Hvis det kunne være en god idé at gøre det, som er foreslået her, kunne man derfor sige, at så var det ikke utænkeligt, at B 14 stred mod EU-reglerne. For så ville man jo kunne opnå det samme resultat med en mindre indgribende indsats.

Det er så rigtigt, at det, der kom fra Fødevarestyrelsen som svar på det, var, at de mente, at der var en række ting i det her forslag, som man ikke var sikker på virkede. Jeg tror da, at alle, som er her - også os, som har fremsat forslaget - er fuldstændig indstillet på, at det skal undersøges til bunds, om de elementer, der er i det her forslag, faktisk kan virke.

Men det, der jo gør, at situationen er sådan lidt unik, er, at vi ved, at justitsministeren inden den 1. maj vil komme med en redegørelse, som handler om, hvordan man inden for EU-rettens regler kan implementere et beslutningsforslag om, at søer ikke må transporteres mere end 8 timer, og at denne transporttid ikke kan forlænges ved ophold i samlestalde. Eller, sådan har jeg forstået det, hvis man når frem til, at man ikke kan implementere det inden for EU-rettens regler, skal man komme med bud på, hvordan man kan opnå præcis den samme dyrevelfærdsmæssige gevinst ad anden vej.

Jeg må jo sige, at jeg ikke har fantasi til at forestille mig, at justitsministeren den 1. maj vil komme og sige: Vi kan ikke implementere B 14, for det strider mod EU-retten, og vi kan i øvrigt heller ikke rigtig gøre noget, som hjælper ret meget. Jeg synes, det ville være en fantastisk udmelding at komme med den 1. maj. Hvad kunne det ikke give anledning til af misforståelser og hetzkampagner mod EU i hele valgkampen op til parlamentsvalget? Det tror jeg sådan set man både hos justitsministeren og Justitsministeriet godt er i stand til at forestille sig. Og derfor er jeg sådan set faktisk meget optimistisk i forhold til resultatet med den timing, som det er lykkedes at lave her, og hvor jeg kun kan takke de normalt EU-venlige partier, som jeg ikke altid takker så meget, for, at de har lagt det pres på ministeren, som gør, at han kommer med den her redegørelse allerede den 1. maj.

Det viser jo også, at det at fremsætte beslutningsforslag og udnytte de parlamentariske muligheder, der er, kan føre til, at der sker fremskridt på dyrevelfærdsområdet.

Skulle det ende med, at ministeren indkalder til et rask lille pressemøde omkring den 1. maj og meddeler, at nu vil Justitsministeriet tage initiativ til at sikre, at søer fremover kun transporteres 8 timer, og at den tid ikke kan forlænges ved ophold i samlestalde, og at man i forbindelse med Justitsministeriets grundige arbejde er nået frem til, at det ikke strider mod EU-retten, så behøver justitsministeren slet ikke at bruge så meget energi på at fortælle, hvem det var, der oprindelig fremsatte beslutningsforslaget, for den dag vil vi alligevel vælge at klappe af justitsministeren, og det synes jeg da vil være en dejlig dag. Så det ser jeg sådan set frem til, og derfor kan det være, at det her forslag aldrig kommer til anden behandling og afstemning, men jeg tror såmænd alligevel, at det også har været med til at spille en vigtig rolle for at få forbedret dyrevelfærden på et område, hvor det er hårdt tiltrængt.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Kristen Touborg.

Tak for debatten. Jeg synes, det har været nyttigt, at vi har fået vendt de her spørgsmål. Jeg synes, det er rart at opleve, at der jo ikke er nogen i hele Folketinget, der synes, at det er en god idé, at vi kører længere end højst nødvendigt med disse udtjente dyr. Der var måske en smule tvivl i forhold til den konservative ordfører, men jeg vil nu tage det som udtryk for, at vi alle synes, at vi skal have dyrene slagtet så tæt på produktionsstedet, som det er muligt inden for lovens rammer.

Der har været en del snak om, at vi må afvente justitsministerens redegørelse, og det er jeg helt med på, men jeg vil godt sige, at det jo ikke hindrer, at det her beslutningsforslag bliver førstebehandlet. Så ligger det til udvalgsbehandling, og det gør det så den 1. maj eller før, når ministeren kommer med sin redegørelse, og så kan vi jo se, hvad der skal ske med det. Jeg er sådan set helt enig med Enhedslistens ordfører i, at skulle der ske det, at vi får et forslag igennem, som indebærer, at det her forslag er overflødigt, er det fint nok.

Det er min klare opfattelse, at alle, der ved bare lidt om søernes måde at omgås hinanden på, ved, at søerne slås, fordi de vil have en rangorden. Man kan være i tvivl, og man kan tage vurderinger på, hvor meget de slås, i forbindelse med at de er på en lastvogn, men der er næppe nogen, der vil påstå, at søerne ikke slås, når de bliver læsset af i en flok i en samlestald. Jeg tror ikke, at der er nogen med faglig indsigt, der vil komme med den påstand, ikke engang dem, der ejer samlestaldene. Derfor var det også meget interessant med slutningen af svaret på et spørgsmål til justitsministeren for et års tid siden, hvor der jo klart stod, at hvis dyrene udviser aggressivitet, kan man faktisk inden for den nuværende lovgivning gribe ind. Det synes jeg er en god mulighed at have for trods alt at få gjort noget, hvis alt andet skulle kuldsejle, bl.a. under hensyntagen til EU-bureaukratiet og den del, der ligger dér.

Jeg synes, det var interessant med udtalelsen fra Venstre og fra ministeren om, at det kan give manglende hvile, hvis man putter søerne i enkeltbokse, for det må jo have nogle konsekvenser i forhold til fareboksene. Det må have nogle konsekvenser i forhold til alle de mange søer, der ligger i farebokse. Jeg tror, at jeg sagde i et spørgsmål, at det var mindst 90 pct., og det vil jeg gerne stå ved. Jeg tror, at det er endnu flere. Uanset om søerne har smågrise eller de ikke har smågrise - for noget af tiden har de jo ikke smågrise - er der derfor ikke meget logik i, at de godt kan hvile f.eks. i den uge, de er i fareboksen, før de får deres smågrise, men at de ikke kan, når det handler om en samlestald eller en lastvogn. Det virker rimelig ulogisk.

Så har der været snakket om, at der er behov for, at man får lavet flere videnskabelige undersøgelser af det her område. Jeg vil bare henvise til, at vi jo har haft den her regering i 7-8 år, så der har egentlig været god tid til at lave de ting, men vi må jo håbe, at rapporten til maj sætter nogle ting i gang og sætter tingene på plads.

Dansk Folkeparti mener, at forslaget er for slapt. Tja, men for at forslaget ikke skulle blive afvist, er det her beslutningsforslag jo opbygget sådan, at vi pålægger regeringen at undersøge det, så man trods alt kommer videre rent dyrevelfærdsmæssigt. Jeg håber ikke, at Dansk Folkeparti hellere vil holde fanen så højt, at fødderne ikke kan nå jorden, end at man vil være med til at få nogle fremskridt dyrevelfærdsmæssigt. Jeg har respekt for, at Dansk Folkeparti synes, vi skal have løst problemet helt og fuldstændigt og til bunds, men vi er jo altså nogle, der mener, at vi ikke kan køre efter devisen så lovligt som muligt. Vi mener ikke, at man kan sige så lovligt som muligt. Vi mener, at man er nødt til at blive inden for lovens rammer. Er der gråzoner, er vi helt med på gerne at ville afprøve EU-systemet, udforske det, se, om der nu også er hold i det. Vi skal ikke bare bøje os i støvet og sige ja og amen til alt, hvad de kommer med.

Der er rigtig mange gange muligheder i det. Der er meget ræson i at gå ud og udfordre systemet, men det her er jo et område, vi har haft dagsordenen i rigtig mange år, og vi har fået det undersøgt så tit, at SF altså ikke er i tvivl om, at vi ikke kan stille krav om, at søerne skal slagtes på det nærmeste slagteri. Det er vi ikke i tvivl om, og så mener vi altså, at man skal udfordre de områder, hvor der er gråzoner. Det andet vil nok bare indebære, at vi ikke når nogen vegne rent dyrevelfærdsmæssigt. Så jeg håber ikke, at Dansk Folkeparti blokerer for forbedringer for slagtedyrene, ved at de afviser vores beslutningsforslag. Jeg håber, at Dansk Folkeparti vil foretrække bedre dyrevelfærd frem for ingenting.

Det er jo ikke uden grund, vil jeg sige her til sidst, at jeg har beskæftiget mig en del med Dansk Folkepartis holdning, for det kan jo trods alt være, at det i den sidste ende er dem, der kommer til at bære forslaget igennem - hvis de vil.

Det gav anledning til et par korte bemærkninger, først fra fru Marlene Harpsøe.

Jeg kan da ikke undlade lige at kommentere og spørge ordføreren fra Socialistisk Folkeparti om det her. Jeg synes, det ville være meget spændende og rigtig godt, hvis man fra Socialistisk Folkepartis side for en gangs skyld ville føre dyrevelfærdspolitik og ikke bare lægge sig på knæ for EU. For det er det, man gør, når man ikke vil udfordre EU på dyrevelfærdsområdet, men i stedet bare fremsætter et forslag, som skal undersøge mulighederne for og konsekvenserne af at foretage noget efter nationale regler.

Der må jeg sige, at der synes jeg virkelig, at det virker mærkværdigt. Kan ordføreren fra Socialistisk Folkeparti ikke også bekræfte, at man med det her fra Socialistisk Folkepartis side bare accepterer, at EU vil føre en ringere dyrevelfærdspolitik, når vi i Danmark rent faktisk kan skabe et flertal uden om EU, hvis vi vil, altså skabe et flertal, der vil forbedre velfærden for dyrene?

Så er det ordføreren.

SF vil meget gerne være med til at udfordre EU-systemet, det sagde jeg også i min ordførertale, men vi gør det ikke, hvis vi på forhånd er hundrede procent overbevist om, at det er en tabersag.

Så vil jeg gerne sige til Dansk Folkepartis ordfører, at vi synes, at EU’s politik på dyrevelfærdsområdet er alt for ringe. Vi synes, der er rigtig mange ting, der er behov for at få rettet op på. Vi er klar til at rette op, og vi er klar til at udfordre systemet alle de steder, hvor man er i en gråzone, men her er der ikke tvivl. Vedrørende det her med nærmeste slagteri vil jeg sige, at det har jeg vel været med til at diskutere siden år 2000 eller deromkring, vil jeg tro, og den tidligere ordfører på området i Dansk Folkeparti har også fremhævet det med nærmeste slagteri, og alt sammen er jo mundet ud i, at det altså ikke er en opgave, vi kan klare.

Så er det fru Marlene Harpsøe for yderligere en kort bemærkning.

Det er sådan, at der desværre er et flertal her i Folketinget, som bl.a. inkluderer Socialistisk Folkeparti, og som er så EU-glad, at alt, hvad EU siger, retter man sig bare efter. Så er det også sådan, at hvis man gerne vil noget med dyrevelfærden, må man jo skabe et flertal. Om det så går ud over nogle EU-regler, må man da blæse på; det vigtigste er vel, at dyrene har det godt.

Hvis jeg skal sige noget rosende om det, som man siger fra Socialistisk Folkepartis side, vil jeg sige, at jeg synes, at det er godt, at man siger, at EU’s politik er for ringe på det her område. Men hvorfor gør man så ikke noget? Hvorfor udfordrer man ikke systemet? Hvorfor ser vi så ikke handling fra Socialistisk Folkepartis side, hvorfor ser vi kun inaktivitet, hvorfor ser vi ikke handling?

Så er det ordføreren.

Hvis Dansk Folkeparti vil, vil dette beslutningsforslag kunne vedtages for at forbedre dyrevelfærden. Og så vil det indebære, at der vil blive handlet allerede af den grund, at det vil blive økonomisk fuldstændig uoverkommeligt at køre søerne 2.000 km væk fra produktionsstedet.

Derfor ligger afgørelsen meget i Dansk Folkepartis hænder. Om vi skal have nogen forbedringer på dyrevelfærdsområdet for søer, eller om vi ikke skal, ligger meget i Dansk Folkepartis hænder, og jeg håber ikke, at man sidder på hænderne.

Så er det hr. Knud Kristensen for en kort bemærkning.

Nu kunne jeg høre på ordførerens ræsonnement her, at der var tvivl om, hvad Knud Kristensen har sagt med hensyn til at transportere svinene over længere afstande, og det kan jeg kun tage som udtryk for, at det måske er det mest konkrete og rigtige, der er blevet sagt i den her sammenhæng under den her sags behandling. Tak for det til hr. Kristen Touborg.

Når nu hr. Kristen Touborg lægger så meget vægt på, at det er udtjente søer, at det er gamle søer, at det er svage dyr, kan hr. Kristen Touborg så også dokumentere, at der ikke er unge søer, som ikke indgår i produktionen, som bliver udsat, et enkelt år efter at man har sat dem ind i produktionen? Det er i hvert fald unge dyr. Og dernæst: Når SF vil ændre på det her område, vil SF så gå ind og ændre på det i samarbejde med producenterne og erhvervet?

Så er det ordføreren.

Til det første er svaret klart nej. Der er ingen tvivl om, at der også er unge søer, der kommer af sted, men det hjælper jo ikke de gamle udtjente søer, at der er nogle unge, der bedre kan holde til det; det får de gamle det sådan set ikke bedre af.

Det andet spørgsmål var, om vi vil gå ind og lave aftaler med producenterne. Det har jeg ikke meget tro på, men jeg vil ikke afvise, at vi gerne vil have en høring om det. Når man i landbruget ikke selv kan finde ud af at holde op med dette dyrplageri - altså det, at man for at tjene 100 kr. mere pr. styk bringer søerne så langt væk for at blive slagtet - så har vi ikke meget tro på, at de bønder, der gør sådan, de svineproducenter, der gør sådan, kan snakkes til fornuft. Det tvivler vi stærkt på.

Så er det hr. Knud Kristensen for yderligere en kort bemærkning.

Jeg synes, det er en meget grov udtalelse at bruge ordet dyrplageri på Folketingets talerstol i forbindelse med dansk svineproduktion, men så kan man da forstå det.

Hr. Kristen Touborg sagde netop: »alle, der ved lidt om dyr« - nu kender jeg lidt til hr. Kristen Touborgs fortid og ved, at han netop har forstand på området her - og det var, i forbindelse med at han talte om, at når dyrene bliver samlet i de her samlestalde, så vil de slås. Kan hr. Kristen Touborg bekræfte, at så lang tid der er mørkt i en stald, er grisene i ro, så er der fuldstændig ro i staldsystemerne?

Så er det ordføreren.

Til det første vil jeg gerne fastholde, at jeg mener, der er tale om dyrplageri, når man lukker disse udtjente dyr sammen og de slås på livet løs. Det mener jeg er dyrplageri - jeg vil gerne fastholde det udtryk - og det mener jeg vi skal have stoppet. I øvrigt kunne det jo tyde på, at der allerede i gældende lovgivning i henhold til det svar, vi har fået fra justitsministeren, rent faktisk vil være mulighed for at lukke det ned. Men at det er helt urimelige forhold, det foregår under nu, vil jeg meget gerne fastholde.

Til det andet spørgsmål må jeg sige, at jeg på ingen måde kan garantere for, at der er ro i en stald, fordi det er mørkt. Der er ingen tvivl om, at der bliver mindre uro, men når man har haft med søer at gøre, søer i løsdrift, så ved man, at der også er uro om natten.

Så er det hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Tak. Nu kan jeg så forstå på SF's ordfører, at man, hvis man kunne, gerne ville gøre det umuligt at transportere udsættersøer. Det virker, også med hr. Kristen Touborgs udtryk om dyreplageri, som om SF i det hele taget ikke synes, at svineproduktion i Danmark er et legitimt erhverv, og jeg kunne forstå lidt på hr. Kristen Touborg, at det, SF måske kunne tænke sig, var, at man fuldstændig umuliggjorde svineproduktioner. Jeg ved ikke, om hr. Kristen Touborg har overvejet de økonomiske og arbejdspladsmæssige konsekvenser af det. Det er det ene.

Det andet, jeg vil spørge hr. Kristen Touborg om, er vedrørende den meningsudveksling, der var mellem hr. Kristen Touborg og fru Marlene Harpsøe før, om EU. Der hørte jeg ikke hr. Kristen Touborg sige, at det, når vi laver noget, skal være inden for EU-retten. Jeg vil godt høre hr. Kristen Touborg, om det ikke er rigtigt, at det skal være inden for EU-retten, når vi laver noget - om det ikke er SF's politik på det her område.

Ordføreren.

Til det sidste først: Jeg tror, at hr. Karsten Lauritzen, hvis han havde hørt efter, også havde hørt, at jeg sagde, at vi ikke gik ind for, at det skulle være så lovligt som muligt. Man kunne modsvarende sige, at det er, fordi vi går ind for, at det skal være lovligt. Det burde vel sådan være rimelig nemt at forstå.

Så vil jeg gerne sige til det første spørgsmål, at mine udtalelser i forbindelse med dyrplageri og den voldsomme påvirkning af disse dyr ikke er gået så meget på transporten som på det med samlestaldene. Det vil jeg gerne lige have gjort klart: Det er ved aflæsning i samlestaldene, at det helt store problem opstår. Transporten er jo nødvendig, for at man kan få dyrene fra svineproducenten til slagteriet, og der er det så, jeg siger, at det så jeg meget gerne var nærmeste slagteri.

Men det skal ikke være så lovligt som muligt. Det skal være lovligt.

Så er det hr. Karsten Lauritzen for endnu en kort bemærkning.

Jeg takker hr. Kristen Touborg for det svar. Jeg er da glad for, at SF respekterer, at når vi laver danske særregler, så skal det være inden for EU-retten. Det er også det eneste ansvarlige, hvis man ellers er et EU-venligt parti, og det er SF jo blevet for nylig, måske fordi man godt kunne tænke sig at bevæge sig i den retning, hvor man får større indflydelse på dansk politik.

Det, jeg ikke hørte hr. Kristen Touborg nævne, og som jeg godt lige vil have ham til at tage stilling til, er spørgsmålet om, hvordan SF opfatter svineproduktion i Danmark. Er svineproduktionen ikke et fuldstændig legitimt erhverv, eller ønsker hr. Kristen Touborg det, som hr. Knud Kristensen mente at kunne læse af det, hr. Kristen Touborg sagde, nemlig at man ikke skulle have lov til at have svineproduktion i Danmark? Det vil jeg godt høre hr. Kristen Touborgs bemærkninger til.

Så er det ordføreren.

Jeg tror ikke, ordføreren har hørt, at jeg har sagt noget om, at vi ikke skulle have svineproduktion i Danmark. Men jeg har den opfattelse, at det er os lovgivere, der må sørge for rammerne for produktion også af svin. Derfor er det os, der må sikre, at dyrene har det ordentligt - det kan man ikke gøre ved frivillige aftaler. Så det er vores opgave at sikre det.

Med hensyn til EU-bestemmelserne og aftalerne vil jeg gerne tilføje, at jeg tidligere har sagt og gerne vil gentage, at når det er hundrede procent soleklart, så går vi ikke imod en sådan beslutning, men gråzonerne går vi gerne ud og udfordrer, også fordi Justitsministeriet har en tilbøjelighed til at gå med både livrem og seler, og det er ikke altid nødvendigt for at holde bukserne oppe.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.