Det er karakteristisk, at man i tider med ressourceknaphed ser på, hvordan man kan genbruge og genanvende alle typer produkter. Allerede i 1910 skabte bryggerierne de returordninger, vi grundlæggende fortsat bruger. I Danmark fik vi således i 1942, i krigsårene, pant på flasker for helt kontant at motivere forbrugerne til at aflevere øl- og sodavandsflasker til genbrug. Det virkede efter hensigten, fordi hver flaske blev belagt med 15 øre i pant, og det var - hvis nogen skulle være i tvivl om det - mange penge dengang.
Aldrig har vi vel været rigere, men aldrig har vi har haft større behov for at genbruge og genanvende vore råstoffer. Jeg skal ikke her gentage alle de miljø- og energimæssige fordele, vi får ved at øge genbruget af emballage og også dermed spare på forbruget. De forhold er der gjort fyldigt rede for i bemærkningerne til vores forslag og også i debatten her i dag. Ellers kunne der sagtens tilføjes, at vi på EU-plan arbejder med at få affaldsmængderne ned, og da vi årligt fremstiller 15 mia. t, er der nok at tage af. Omvendt undgår vi med retursystemet omkring 350.000 t affald, så det alene kan motivere os til at få genbruget af emballage op.
Vores mål med dette forslag er på ny at gøre miljøbelastningen fra emballagen mindre og at give forbrugerne nogle endnu større incitamenter til at aflevere dåser og flasker til genpåfyldning eller genanvendelse. Derfor er der ingen vej uden om at sætte pantsatsen op, så forbrugerne bliver endnu mere motiveret til at aflevere drikkeemballage.
Nu er det så ikke Socialdemokraternes kerneopgave at hjælpe regeringen på vej med en mere forsvarlig miljø- og ressourcepolitik end på de felter, hvor vi har aftalt at gøre det, men strengt taget mener vi, at forslaget ligger i smuk forlængelse af regeringens erklærede miljømål, f.eks. i form af statsministerens ønsker fra den særlige redegørelse om nye grønne vækstinitiativer.
Vi har også rost miljøministerens udvidelse af pantsystemet til at omfatte flere og flere emballagetyper som f.eks. emballage til kildevand og iste for et lille års tid siden. Der er således slet ingen grund til at tøve eller tænke sig endnu mere om, for vi ved, at disse initiativer virker. Alt for mange dåser bliver efterladt i naturen eller ved vore veje, hvilket vi vel efterhånden får alt for god dokumentation for hvert år, når Naturfredningsforeningen samler affald ind i naturen.
Vi vil pege på, at Forbrugerrådet og Danske Ølentusiaster for længst har udtalt støtte til en højere pantsats, og Dansk Retursystem har også indikeret, at en forhøjet pant vil motivere flere til at aflevere mere emballage, og dermed får vi en højere genbrugsprocent.
Jeg har i debatten selvfølgelig noteret mig de udsagn, som bl.a. er kommet fra miljøministeren, som erklærer sig enig i målsætningerne, men ikke i midlerne. Det må jeg selvfølgelig respektere, og det er også ministerens privilegium at sige sådan - vi ved jo også godt, som det også er fremgået af debatten her, at det ikke altid er tilfældet, at vi i oppositionen, når vi fremsætter forslag, får medvind derfra. Men det kan jo være, at det kommer på et senere tidspunkt.
Jeg har også noteret mig hr. Eyvind Vesselbos argumenter om, at det er bevist, at en lavere pant giver højere returgrad, men det argument holder jo altså kun, hvis der intet andet bliver gjort. Altså, hvis man anlægger en alt andet lige-betragtning, kunne man måske begynde at argumentere for det, men vi har samtidig fået slået fast i dag, ikke mindst fra ministerens side, at der er taget mange initiativer, så argumentationen ville kun holde i det tilfælde, hvor ingen af regeringens øvrige initiativer havde haft nogen effekt overhovedet, og det tror jeg ikke at hr. Eyvind Vesselbo vil erklære sig enig i.
I stil med hr. Steen Gade fra SF er jeg enig i, at pant i Danmark og grænsehandel i et vist omfang hænger sammen. Vi vægter det blot ikke som et væsentligt problem og slet ikke i en situation, hvor ministeren netop ønsker at få en aftale med den tyske regering - særlig fordi pantsatsen jo, hvis vi kigger syd for grænsen, er højere på dåser, end den er i Danmark: 25 eurocent, 1,87 kr. Så det er altså ikke sådan, at der nødvendigvis er en naturlov, der siger, at en pantsats skal være på 1 kr.
Jeg vil godt særlig sige tak til De Konservatives ordfører, hr. Per Ørum Jørgensen, for hans anerkendelse af denne debat og for vigtigheden af den. Jeg synes, det er utrolig befriende, når vi rent faktisk kan tage en udogmatisk debat også her i Folketingssalen. Vi er såmænd også enige i i hvert fald et af argumenterne fra hr. Per Ørum Jørgensens side, netop det, at der skal en holdningsbearbejdelse til, og derfor er det også, at det, der understreges i forslaget, netop er hensigten om at skabe opmærksomhed om værdien af denne lille, undseelige dåse, som vi har en tendens til bare at krølle sammen og smide ud. Og det er den bevægelse, det er den holdning, som vi gerne vil have bugt med.
I lighed med De Radikales ordfører, fru Bente Dahl, vil jeg understrege ressourcespørgsmålet i sagen. Det kan ikke siges for tit: Aluminium er en meget kostbar ressource. Og som Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen, bemærkede, er det her jo også et klimaspørgsmål.
Jeg ser frem til den videre behandling af dette spørgsmål i udvalget, selv om jeg selvfølgelig af debatten i dag har opfattet, at der i hvert fald er nogle meget dybe grøfter, som kan være svære at overskride, før vi når frem til, at vi kan opnå enighed. Men jeg håber også på, at den debat, som vi har, kan være med til netop at sætte fokus på den problemstilling, som jeg ved at vi alle er enige om, og som der er blevet givet udtryk for bredt her i dag, nemlig dette, at det er fuldstændig forkert og uacceptabelt, at nogle smider dåser eller andet affald i naturen. Og det ved jeg at vi tidligere i Folketingssalen også har givet udtryk for, bl.a. ved at skærpe straffene for at henkaste affald i naturen. Sådan som jeg husker det, var det i øvrigt også et forslag, som blev vedtaget i bred enighed her i Folketinget.
Jeg håber også, at vi i fremtiden vil være i stand til at opnå bred enighed om dette spørgsmål, som er vigtigt og væsentligt, og jeg håber inderligt, at de initiativer, som miljøministeren har taget i forhold til sin tyske kollega, meget hurtigt vil vise resultater. Vi vil naturligvis meget opmærksomt følge situationen, vi vil meget nøje holde øje med, om der kommer noget effektivt ud af det. Og ikke mindst vil vi fortsat bakke op om Hold Danmark Rent-kampagnen. Og vi ser som sagt frem til en god udvalgsbehandling.