Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 3. behandling af lovforslag nr. L 110:

Forslag til lov om anlæg af motorvej mellem Funder og Låsby (rute 15).

Af transportministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 28.01.2009. 1. behandling 20.02.2009. Betænkning 02.04.2009. 2. behandling 21.04.2009).

Afstemningen starter nu. Undskyld, jeg havde ikke set, at hr. Per Clausen ønsker ordet. Hr. Per Clausen.

Jeg forstår jo sådan set godt, at formanden mener, at den her sag er der talt rigeligt om. Det har jo været en sag, der har været længe undervejs, og jeg er da også lidt ked af, at jeg på den måde skal trække tiden lidt ud for alle de bilglade og motorvejsglade politikere og partier, der jo har set frem til den her dag, som børn ser frem til juleaften, nemlig hvor man kunne få vedtaget en ny stump motorvej i Danmark.

Jeg synes bare, at man i forbindelse med den her debat skal huske på de mange fornuftige, kloge og besindige mennesker i Vestjylland, i Midtjylland, som sammen har protesteret imod et projekt som det her, som ødelægger en masse god natur og skaber en masse ekstra biltrafik. Den modstand og den modvilje, som lokale mennesker har udvist og udfoldet store anstrengelser i forbindelse med, synes jeg vi skal huske ved den her lejlighed, også fordi den i hvert fald har været med til at forsinke processen.

Det mest ærgerlige i forsinkelsesprocessen er måske nok det, at det lykkedes at forsinke processen så lang tid, at SF jo er kommet dertil i sin kamp for en grøn trafikpolitik, at mængden af motorveje, man vil støtte, kun begrænses af, at der er lavet ganske mange i forvejen. Og det er selvfølgelig ærgerligt for SF.

Men hvis man kigger på det her forslag og kigger på trafiktallene, 13.000-15.000 biler i et hverdagsdøgn, og på, hvor mange der kører i den værste myldretid, må man jo sige, at der ikke er meget, der ligesom sandsynliggør, at den eneste rigtige løsning her er at lave en motorvej, at bruge over 6,3 mia. kr. på det. Ydermere er det jo også sådan, at hvis man læser de bemærkninger, der er til det her lovforslag, så fremgår det også klart, at man sådan set har en klar forventning om, at det nok bliver noget dyrere, og det er jo også sådan, det plejer at gå med vejprojekter.

Der er jo ikke nogen tvivl om, at det her vejprojekt vil føre til øget biltrafik. Vejdirektoratet er også nået frem til, at det vil føre til øget CO2-udslip, også selv om at man, når man læser de bemærkninger, der er, godt kan være lidt i tvivl om, hvorvidt forståelsen for, hvilke trafikspring en motorvej kan føre til, er helt gennemført.

Argumentet for at bygge den her motorvej er jo, at man siger, at der er problemer med, at bilerne undertiden fylder for meget i nærheden af Silkeborg, og det er fuldstændig rigtigt, ikke mindst fordi 75 pct. af de biler, der kører rundt, kun transporterer en person, og det var måske det første sted, man kunne sætte ind.

Det andet er jo, at uden at man sådan i og for sig behøver at plastre området til med ret mange flere jernbanespor, end der er i dag, ville en offensiv satsning på andre løsninger i forbindelse med biltrafikken, hvor togtrafik kunne spille en særdeles central rolle, være medvirkende til at løse den udfordring, vi står over for. Det er også klart, at hvis man skulle gøre det, så ville det kræve en langt mere bevidst satsning på at få gods over på skinner. Det er godt nok også det, som Folketingets partier ofte taler om skulle være det, som var led i sådan en grøn investeringspolitik, men det første, vi ser, er altså motorveje.

Om man gennemfører ting afhænger jo ikke kun af, om de er nødvendige eller vigtige, men også af, hvilke konsekvenser de har. Når man læser bemærkningerne til det her lovforslag, er man ikke i tvivl om, at der, selv om de er formuleret skånsomt, vil være mange negative virkninger på miljø og natur. Motorvejen vil kløve landskabet og dele Silkeborg i en 30 m bred korridor, komme tæt på skoler, boliger og fritidsanlæg, og man vil også belaste nogle af landets smukkeste fredede naturområder, der fungerer som opholdssted for både sjældne dyr og planter og som rekreativt nærområde for Silkeborg.

Sagen er jo, at den nuværende NATO-generalsekretær, inden han blev statsminister, havde ret, da han gav udtryk for, at han kunne blive harm ved tanken om, at sådanne naturområder kunne blive ødelagt af vandforurening, trafikanlæg eller andre af industrisamfundets frembringelser. Han gav udtryk for det rigtige standpunkt, at man nogle gange bliver nødt til at finde en anden løsning end en motorvej.

Der er ikke nogen tvivl om, at det for at nå frem til det standpunkt for en god Venstremand, som den nuværende NATO-generalsekretær er, har været en vanskelig proces, som har gjort ondt på ham, også mere ondt, end det gjorde på mig at nå frem til den samme konklusion. Det, der så bare er ærgerligt, er, at det realpolitiske sindelag, eller hvad det nu var, drev den tidligere statsminister til at bryde med sine grundlæggende principper og acceptere en løsning, som måske nok var bedre end den allerværste, men som stadig væk var helt forkert af hensyn til natur og miljø.

Så jeg synes faktisk, at det er en rigtig ærgerlig dag i dag. Det er en ærgerlig dag for den kollektive trafik, det er en ærgerlig sag for dansk trafikpolitik, og det er en ærgerlig dag for natur og miljø. Og det mest ærgerlige er i grunden, at Enhedslisten, med så vidt jeg ved en enkelt hæderlig socialdemokrat, som kommer fra Silkeborgområdet, som undtagelse, er alene om i den her sag at forsvare den kollektive trafik og forsvare de løsninger, som er i overensstemmelse med natur- og miljøinteresser. Og det er selvfølgelig ærgerligt, men vi er jo nødt til at påtage os den opgave, hvis andre ikke vil.

Ja. Og så er det fru Pia Olsen Dyhr.

Så kom vi til den dag, hvor Enhedslisten står og roser tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketingssalen. Ja, mange ting kan ske.

Enhedslisten har meget travlt med at gøre opmærksom på, at SF er blevet motorvejsliderlig, at SF er villig til hvad som helst for at komme med i trafikforhandlingerne. Nu kan det ikke komme som en overraskelse for Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen, at SF faktisk har støttet motorvejen ved Silkeborg i de sidste 20 år. Vi har taget skraldet ved samtlige byrådsvalg i Silkeborg, vi har taget skraldet i det tidligere Århus Amt, og vi har også taget det i Folketinget, fordi vi meget klart har sagt, at vi ikke ønsker en motorvej gennem Gudenådalen. Vi accepterer en løsning, der går gennem Silkeborg by, og det gør vi netop, fordi vi mente - og mener - at der er nogle natur- og miljøværdier i Gudenådalen, som vi under ingen omstændigheder vil acceptere at der skal gå en motorvej igennem.

Det vil Enhedslisten godt, og der er vi så uenige med Enhedslisten. Vi mente, at Gudenådalen var så vigtigt et naturprojekt, at vi rejste os op og sagde: Hellere en kombilinje end Gudenådalen. Så jeg bliver overrasket over, at Enhedslisten sådan nærmest på morsom vis er hoppet på den der løsning, der hedder, at man egentlig hellere vil have en motorvej igennem Gudenådalen. Det kan vi sådan set ikke være enige om. Vores holdning har været klar, vi har ikke snydt nogen, og vi har sagt det igen og igen.

Vi er også opmærksomme på, at den løsning, der er i dag, hvor man kører direkte fra motorvej og hen på landevej og tilbage på motorvej, skaber utrolig mange uheld. Dem vil vi gerne have færre af, og vi ved, at hvis der ikke er en korridor, hvor man lige pludselig kører på landevej, er der en chance for, at antallet af uheld falder, og derfor støtter vi den her løsning. Vi vil hellere have en motorvej på kombilinjen, end vi vil have den igennem vores naturskønne Gudenådal.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg må sige, at fru Pia Olsen Dyhr overraskede mig en lille smule, da hun sagde, at SF sådan nærmest havde kæmpet for motorvejen til Silkeborg i de sidste 20 år. Som jeg husker de sidste 20 år, har gode mennesker fra Enhedslisten og andre partier før Enhedslisten sammen med andre gode mennesker fra SF faktisk i en lang periode kæmpet imod den her motorvej.

Det andet, der overraskede mig, var, at fru Pia Olsen Dyhr ligesom fik det sagt, som om den motorvejsløsning, SF nu stemmer for, ikke går igennem naturskønne områder, for det gør den jo.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Først vil jeg sige til hr. Per Clausen, at hr. Per Clausen udmærket ved, at SF helst ville, at der ikke skulle være motorvej på det område, hvis det var en mulighed. Vi må bare acceptere, at valget står mellem en kombilinje, der går igennem Silkeborg bys erhvervsområder og lignende, og en motorvej, der går gennem Gudenådalen, og der er SF's holdning meget klar: Vi ønsker ikke en motorvej i Gudenådalen.

I forhold til det andet spørgsmål, hr. Per Clausen rejser, om man overhovedet skal have en motorvej, vil jeg sige, at vi gerne ville have brugt pengene til noget andet. SF sagde meget klart, da vi behandlede det her spørgsmål, at vi havde ønsket, at der kom mere kollektiv trafik til området. Vi har foreslået, at der skal være en bane mellem Silkeborg og Århus over Galten, og det er noget af det, vi tager med ind i trafikforhandlingerne, når vi nu skal diskutere de kommende trafikløsninger og den rullende planlægning, der kommer fremover. Så vil SF hele tiden arbejde på at få nogle bedre kollektive løsninger til området, og det har vi en mulighed for netop ved at være i trafikforliget. Her har Enhedslisten valgt en anden strategi ved at stå udenfor og række tunge.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu har Enhedslisten ikke valgt noget som helst i forhold til de trafikforhandlinger, der har været. De, der førte forhandlingerne, foretrak at føre dem uden vores deltagelse, og det var vel, fordi man ville sikre, at der alligevel blev noget til motorvejene - går jeg ud fra.

Men jeg er glad for at kunne konstatere, at fru Pia Olsen Dyhr er enig med mig i, og at SF er enig med Enhedslisten i, at det ville være bedst, hvis vi kunne undgå den her motorvej. Det er jeg meget glad for. Jeg må så bare sige, at uanset hvordan fru Pia Olsen Dyhr vender og drejer det her, går den motorvej, man nu bygger, igennem naturskønne områder. Og det er også ganske rigtigt, at det er meget svært at undgå, hvis man skal have en motorvej til Silkeborg. Så det er ikke underligt, at det endte på den måde, men det var jo også en selvstændig grund til at fastholde modstanden mod den motorvej.

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Der var to ting at vælge imellem: Man kunne få en motorvej igennem Gudenådalen, et af Danmarks helt unikke naturområder, eller man kunne få en motorvej, der gik igennem Silkeborg by, igennem erhvervsområder. Ja, det er korrekt, som hr. Per Clausen siger, at der også er natur på den linje i dag, men det, der er tankevækkende, er jo, at der allerede i dag er en linjeføring. Der er allerede en vej igennem det område, og den motorvej, der kommer, er en udbygning af den eksisterende vej. Så på den måde er det jo ikke nogen større ændring i forhold til, at der faktisk allerede i dag er en vej gennem det område.

Det, vi siger, er, at vi ikke ønsker en motorvej i de områder, hvor der er natur - helt storslået natur - og hvor der i dag ikke er nogen veje. Jeg tror, at det var den tidligere statsminister, hr. Anders Fogh Rasmussen, der sagde, at her ville man meget gerne kunne sejle i sin kano, uden at der var lyde, og det mener vi helhjertet i SF. Så for en gangs skyld har vi haft en alliance med den tidligere statsminister. Derfor synes jeg heller ikke, det er problematisk, at man ved kombilinjen, hvor man netop allerede i dag har en vej, vælger at udbygge den til en motorvej.

Så er det hr. Jens Christian Lund som taler uden for ordførernes række.

Jeg beklager selvfølgelig, at jeg tager ordet som privatist her ved tredjebehandlingen. Årsagen er, at jeg ikke var her ved førstebehandlingen. Når jeg tager ordet, er det ikke, fordi jeg har noget imod, at vi får lukket hullet i motorvejsstrækningen mellem Århus og Herning, jeg synes tværtimod, det er en rigtig god idé. Men jeg stemmer imod, og det vil jeg gerne begrunde.

Da jeg efter 42 år i erhvervslivet og i en ret moden alder af nogle blev bedt om at stille op til Folketinget, sagde jeg ja. Jeg troede, at når jeg kom i Folketinget, ville der være nogle politiske debatter og en politisk uenighed, men at alle ville tænke på borgernes tarv og arbejde for borgernes tarv, og at alle herinde i Folketinget i hvert fald ville være troværdige. Det var min forudsætning for at stille op.

Den her sag er jo en meget svær sag, og jeg har i hvert fald mindst tyve gange været nede i Silkeborg på cykel, på gåben eller i bil for at kigge på området. Jeg har deltaget i en masse udvalgsmøder, og selv om mit parti ikke meget klart tilkendegav, hvad vi mente, så glædede det mig personligt, at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti meget tydeligt sagde, at de gik ind for Resendallinjen. Resendallinjen var efter deres mening den rigtige løsning. Det var jeg personligt hundrede procent enig i og var derfor glad ved, at jeg kunne sige til de borgerlige partier, at de i hvert fald her havde lavet noget rigtigt.

De borgerlige partier tilkendegav det her meget tydeligt, både i tv, i radio og i aviser. Vi havde et fremragende Vejdirektorat, der lavede et fantastisk godt arbejde her, og Vejdirektoratet anbefalede Resendallinjen på grundlag af dette særdeles gode arbejde. Miljøundersøgelsen, som vi fik forelagt, viste, at Resendallinjen var den, der var mindst miljøbelastende af de løsninger, der var. Borgerne i Silkeborg, og det er vel bl.a. dem, vi er til for, var glade, de var mere end hundrede procent sikre på, at de fik den løsning, som de havde ønsket, nemlig løsningen med Resendallinjen.

Vi ved alle sammen her i lokalet, specielt de borgerlige, hvorfor det her blev lavet om. Det var noget med, at statsministeren havde været ude og sejle på åen, og pludselig frem for alle de saglige argumenter blev det kombilinjen. Jeg erkender, at SF hele tiden er gået ind for det, men alle andre gik imod det.

Folketingets troværdighed, partiernes troværdighed i forhold til borgerne i Silkeborg forsvandt. Min tillid til troværdigheden til det, der skete herinde i Folketinget - i hvert fald i denne sag - forsvandt.

For at markere det, jeg siger her, vedrørende troværdighed, er det således, at jeg godt nok er en ældre herre, der ikke ser for godt ud, men jeg har stadig væk spejle derhjemme, og jeg har den forventning, at når jeg kigger ind i spejlet, vil jeg kunne se mig selv inde i spejlet og sige: Jens Christian Lund, du lovede borgerne i Silkeborg at kæmpe for noget, og det har du holdt. Derfor stemmer jeg rødt til den løsning.

Jeg synes ikke det samme som hr. Per Clausen, men på mange områder synes jeg, at det her er en skamplet over for borgerne i Danmark og specielt over for dem i Silkeborg.

Tak, fordi jeg fik ordet og fik lov til at sige dette.

Forretningsordenen er sådan, at alle får ordet, når de beder om at få ordet. Jeg skal spørge, om ministeren ønsker ordet. Det gør ministeren ikke.

Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og afstemningen starter nu.

Jeg tror, alle har haft lejlighed til at stemme.

For stemte: 106 (V, S, DF, SF, KF, RV), imod stemte: 7 (EL, LA, Poul Andersen (S), Thomas Jensen (S), Jens Christian Lund (S) og Anne-Marie Meldgaard (S)), hverken for eller imod stemte: 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.