Spm. nr. S 213

1) Til statsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Vil statsministeren efter sin heftige euroflirt med Socialistisk Folkeparti oplyse, hvornår og på hvilken måde han agter at udskrive folkeafstemning om euroen?

Det er statsministeren, der starter med besvarelsen.

Jeg kan oplyse, at det jo fremgår af regeringens program, at vi har til hensigt at lade befolkningen tage stilling til de danske EU-undtagelser i løbet af denne valgperiode, men der er ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om hvornår og hvordan.

Så er det hr. Morten Messerschmidt som spørger.

Jeg har jo også ved flere lejligheder kunnet læse regeringsprogrammet og har konstateret, at den hensigt fremgår af det her afsnit - i øvrigt imod mine og Dansk Folkepartis anbefalinger.

Men det, der jo er særlig interessant og gør debatten særlig aktuel, er jo den flirt, tror jeg næsten man kan kalde det, som i hvert fald i sidste uge udspandt sig mellem Socialistisk Folkeparti og statsministeren. Statsministeren var ude med en meget åbenhjertig invitation - som jeg i øvrigt forstår er blevet gentaget i denne uge - som gik ud på, at når nu Socialistisk Folkeparti alligevel indtil videre har smidt så mange af deres holdninger over bord i denne samling, kunne de måske også komme med på, at man kunne skifte til euroen, så Socialistisk Folkeparti kunne komme med på statsministerens hold om at ville afskaffe kronen. Det er sådan, jeg forstår invitationen fra statsministeren.

Når nu man sender sådan nogle varme følelser ud til Socialistisk Folkeparti, ville det jo være meget naturligt måske så også at konkretisere, hvad det er for nogle planer, man helt aktuelt har, og hvornår statsministeren planlægger, at danskerne skal til folkeafstemning - det skal vi jo heldigvis have, det er i hvert fald en del af den sikkerhed, vi trods alt har.

Hvornår forestiller statsministeren sig, at danskerne skal tage stilling til det spørgsmål? Det synes jeg egentlig at man som statsminister skylder at komme med et klart svar på, når man helt offentligt sender sådan nogle invitationer ud til forskellige partier på Christiansborg.

Statsministeren.

Det er korrekt, at jeg med stor interesse har lyttet til, hvad der er sagt fra SF's side vedrørende euroen. Og jeg kan også bekræfte, at det er min hensigt at undersøge nærmere sammen med SF, hvad der ligger i det, og om der eventuelt kunne skabes et grundlag for en bred politisk aftale bag et ønske om en folkeafstemning. Det er min opfattelse, at for at holde en folkeafstemning er det godt og rigtigt at have et bredt flertal bag ønsket. Og da jeg har forstået, at Dansk Folkeparti ikke er til rådighed, er mit blik faldet på SF.

Det er hr. Morten Messerschmidt.

Det vil jeg da ærlig talt håbe ikke gør sig gældende for ret mange andre anliggender, nemlig at det er sådan, at statsministeren mener, at man sådan kan udskifte Dansk Folkeparti med SF; det vil nok ikke gøre de næste 3 år særlig behagelige for statsministeren, tror jeg.

Men det, som er interessant at kredse lidt om, er, hvad det er for en aftale, man skulle kunne indgå. Vi kan jo altså se, at euroen i øjeblikket er i regulær krise. De store lande i Euroland er ikke i stand til at overholde vækst- og stabilitetspagten, de har overtrådt reglen om, hvor meget gæld man må have. Vi har kunnet se, at der internt i eurozonen er store variationer i rentesatserne og i, hvordan de ser ud. Og vi har set, hvordan euroen er rutsjet ned over for dollaren. Vi har set, hvordan de store lande har gennemført enorme investeringsplaner for at redde deres respektive økonomier. Så kunne statsministeren ikke prøve at pege på, hvad det er, han mener at han og hr. Villy Søvndal sådan i forening vil kunne gøre for at redde den skrantende europæiske økonomi?

Statsministeren.

Det er jo en ganske forkert fremstilling af tingene, når hr. Morten Messerschmidt forsøger at give indtryk af, at euroen er i problemer, og at det er en svag valuta. Tværtimod er euroen jo en meget, meget stærk, en meget stabil valuta. Og i løbet af den periode, hvor vi nu har haft finansiel krise og økonomisk uro, har det jo netop vist sig, hvilke betydelige omkostninger det har for Danmark at stå uden for eurosamarbejdet. Det koster økonomisk, det koster politisk.

Økonomisk koster det, fordi renten i Danmark nu ligger ganske betydeligt over renten i eurolandene. Det er noget, som alle landets husejere og andre kommer til at mærke meget, meget kontant. Det er den økonomiske omkostning.

Den politiske omkostning er jo, at Danmark er sat uden for indflydelse. Eurolandene holder møder for at træffe vigtige og rigtige beslutninger, der påvirker Danmark, men vi er ikke med til at træffe de beslutninger. Det er en rigtig, rigtig dårlig varetagelse af danske interesser, og det er grunden til, at regeringen nu, som også tidligere, ønsker, at Danmark skal være med i euroen.

Det er hr. Morten Messerschmidt.

Diskussionen om, hvorvidt euroen er i krise eller i knibe, mener jeg da afklares klarest ved bare at se på de investeringsplaner, som de store lande har gennemført. Tyskland har lige gennemført en krisepakke, som formodentlig overgår Marshallhjælpen; det er altså den største krisepakke, som man nogen sinde har gennemført. Det er jo ikke ligefrem et udtryk for, at alting er fryd og gammen og fungerer vældig godt inden for eurozonen.

Men det, der jo er interessant, er, at statsministeren dels ikke svarer på, hvad det er han og Villy Søvndal sådan i forening - hvis der overhovedet er noget at være enige om - mener, at man kan revolutionere eurosamarbejdet med, dels at statsministeren i forhold til sin rentefiksering overhovedet ikke forholder sig til, at der jo tilsvarende har været perioder, hvor den danske rente har været lavere end eurorenten. Betyder det så, at når den tid igen vil opstå engang i fremtiden, så skal vi igen tilbage til kronen og sådan veksle imellem, hvor vi kan få den bedste rentesats? Eller hvad er det præcis for en linje, statsministeren mener man skal følge, når han er så fokuseret på at få en lavere rente?

Statsministeren.

Jeg kunne jo af gode grunde ikke give hr. Morten Messerschmidt svar på, hvad en mulig politisk aftale med Socialistisk Folkeparti kunne indebære. Men vi har jo før set, at en bred kreds af politiske partier i Folketinget har stået bag betydningsfulde europapolitiske aftaler. Jeg synes, det er meget vigtigt, at der står et så bredt flertal som overhovedet muligt bag dansk europapolitik, også hvis man træffer en så vigtig beslutning som at holde en folkeafstemning.

Noget af det, der har været peget på fra SF's side, er, at der bør være mere gennemsigtighed på de internationale kapitalmarkeder, bedre og fælles regler om kontrol og tilsyn, værn imod, at kapitalen søger i skattely osv. Helt ærligt, så er det ikke ting, der skræmmer mig; det er faktisk ting, som vi synes under alle omstændigheder kunne være nødvendige. Og kunne man finde nogle aftaler på sådan et grundlag, synes jeg det ville være fint. Jeg er jo ikke i stand til i dag at sige, om det kan lykkes, men når der opstår situationer, hvor der opstår åbninger, synes jeg, det er naturligt, at man politisk prøver at drage nytte af det, når det er i landets interesse.

Ja tak. Og så forstår jeg, at hr. Svend Auken ønsker at være medspørger her, og så er det her oppe fra talerstolen, det finder sted. Det havde været hjælpsomt, om vi havde vidst det lidt før, men det skal ikke afskære hr. Svend Auken for muligheden for at være medspørger.

Et spørgsmål til statsministeren, værsgo.

Jeg er fuldstændig enig med statsministeren i, at euroen er en stærk valuta, og at det er en oplagt dansk interesse at være med i det økonomiske samarbejde. Det, der imidlertid undrer mig, er, hvordan statsministeren har grebet den her sag an. Har det egentlig været særlig tilfredsstillende - for ret mange af os i hvert fald - at statsministeren ligesom uden at spille konkret ud har gjort det her til et spørgsmål om, hvad man kan blive enig med SF's hovedbestyrelse om? Ville det ikke have været fornuftigere at tale med de partier, man normalt taler med, og prøve i fællesskab at tilrettelægge en strategi og have et værdigt forløb, sådan at man kunne skabe den brede tilslutning, i stedet for at det bliver sådan et eller andet drillespil mellem statsministeren og Socialistisk Folkepartis formand?

Statsministeren.

Jeg må fuldstændig afvise påstanden om, at der skulle være tale om et drillespil. Der er tale om en meget ansvarlig håndtering af en sag, hvor et parti giver nogle signaler, som jeg synes fortjener at blive afprøvet. Og jeg går ud fra, at hr. Svend Auken er klar over, at der jo har været et møde i kredsen af partier bag den europapolitiske aftale, hvor emnet også har været berørt. Jeg går ud fra, at hr. Svend Auken er orienteret om, at der foregår kontakter mellem partierne. Det bliver netop håndteret på en meget ansvarlig facon.

Hr. Svend Auken for et sidste spørgsmål.

Statsministeren ved udmærket godt, at jeg var med til det møde, men så vidt jeg er orienteret, gik statsministeren ud til medierne, inden vi havde det møde, inden vi havde talt om det. Det hele er blevet til, synes jeg, noget ualvorligt. Jeg er fuldstændig enig med statsministeren i, at vi skal have så bred en gruppe bag det her ønske som overhovedet muligt, og Socialistisk Folkeparti er selvfølgelig en vigtig spiller. De krav, de har formuleret, synes jeg er gennemført fornuftige og besindige.

Det, der bare virker overraskende på mig - og dette være sagt for at undgå gentagelser - er, at man ikke kører på den normale måde, taler med sine normale partnere, overvejer en strategi, gør det på en værdig måde, i stedet for at det i hvert fald i offentligheden bliver opfattet som et led i det indenrigspolitiske drillespil.

Statsministeren.

Hvis hr. Svend Auken er så bekymret over det, synes jeg, det er mærkeligt, at hr. Svend Auken selv bidrager til at give et sådant i øvrigt fuldstændig forkert billede ved i dag diskutere en hel masse om proces i stedet for at forholde sig til indholdet. Jeg har det ønske, at partier, der fremfører nogle synspunkter, bliver taget seriøst, og at man på en ordentlig måde afprøver bæredygtigheden i det, de siger. Og så kan jeg gå mindre op i, om hr. Svend Auken føler sig stødt over, at hr. Villy Søvndal i en periode måske forekommer mere interessant end hr. Svend Auken, men jeg synes ærlig talt, at det handler om sagens indhold.

Ja tak. Og hermed sluttede det første spørgsmål til statsministeren.

Det næste spørgsmål er også til statsministeren af hr. Morten Messerschmidt.