Spm. nr. S 215

2) Til statsministeren af:

Morten Messerschmidt (DF):

Hvor langt agter statsministeren at gå for at imødekomme Socialistisk Folkepartis krav for at opnå en aftale om folkeafstemning om euroen, og på hvilken måde ser statsministeren det i dansk interesse at ændre »den nuværende euro«?

Statsministeren starter med at svare.

Svaret er jo det samme som før, nemlig at det er min opfattelse, at det ville tjene danske interesser at deltage i euroen. Økonomisk ville det være en fordel, fordi renten ville falde, og politisk ville det være en fordel, fordi Danmark ville øge sin indflydelse.

Men forudsætningen for, at det er forsvarligt og ansvarligt at holde en folkeafstemning om et så vigtigt spørgsmål, er, at der står et bredt flertal bag ønsket om en sådan folkeafstemning. Det er de muligheder, jeg gerne vil afsøge. Hvad de fører til, er der ikke nogen, der i dag kan vide noget om, og derfor er der heller ikke nogen, der i dag kan vide noget om, hvad en politisk aftale eventuelt ville indeholde.

Men der er ikke noget nyt i det. Regeringen har jo allerede for 1 år siden i regeringsprogrammet annonceret sit ønske om, at EU-forbeholdene bliver sat til folkeafstemning i løbet af denne valgperiode, og derfor er det jo helt i overensstemmelse med regeringsprogrammet at afsøge mulighederne, når de opstår.

Så er det hr. Morten Messerschmidt.

Det er jo interessant at høre, at der altså holdes en lang række møder om de her ting, og at statsministeren i øvrigt har valgt ikke at orientere sit parlamentariske grundlag videre om det andet end gennem pressen selvfølgelig. Det noterer man sig.

Men det, der jo er særlig interessant, er, at den person, som statsministeren så vælger at holde sine møder med, nemlig formanden for Socialistisk Folkeparti, jo netop meget klart har udtalt, at Socialistisk Folkeparti ikke kan støtte euroen i dens nuværende konstruktion. Det hænger måske meget godt sammen med, at man indtil for ganske nylig helt ville forkaste kapitalismen. De to ting kunne i hvert fald godt have en vis sammenhæng.

Det, der så er interessant at bemærke sig, er, at på trods af, at socialisterne ikke kan acceptere euroen i dens nuværende konstruktion, holder statsministeren alligevel møder med dem.

Derfor er det jo interessant at få at vide, hvor det så er, at statsministeren føler sig enig i, at euroens nuværende konstruktion er dårlig, for hvis statsministeren ikke kan se, at der er sådan nogle dårlige områder, så giver det jo ikke mening at holde møder om at finde dem og så gøre noget ved det.

Så kunne vi ikke få en uddybning af, hvad det er ministeren mener er dårligt ved euroen, og som skal laves om?

Statsministeren.

Jeg mener helt klart, at euroen har vist sig som en god, stærk og stabil valuta, som det derfor vil tjene danske interesser at være med i.

Når et politisk parti, som hidtil har været imod euroen, går ind i en diskussion, hvor der i partiet er forskellige opfattelser, som der er i Socialistisk Folkeparti, men hvor der også er en meget nuanceret tilgang til det her, synes jeg, at det mest ansvarlige er at tage det alvorligt og afprøve, hvad der ligger af synspunkter hos Socialistisk Folkeparti, og om der er noget af det, SF siger, der i givet fald kunne imødekommes.

Det er alt, alt for tidligt at sige noget om det, men det ville være pligtforsømmelse ikke at afsøge de politiske muligheder, der er, når de opstår.

Hr. Morten Messerschmidt.

Nu kan der jo være forskellige opfattelser af ansvarlighed, det er indrømmet, men hvis vi skal tale ansvarlighed, må det eneste ansvarlige da være, at statsministeren nu klart melder ud, hvad planen for afviklingen af kronen er. Det er jo helt tydeligt, at statsministerens flirt med SF går i den retning.

Og i stedet for at så tvivl om, hvorvidt man vil eller kan ændre dele af euroen, eller hvorvidt man i virkeligheden bare helt kynisk vil udnytte en midlertidig krise på finans- og boligmarkederne til at presse sin vision om at få afskaffet kronen hurtigst muligt igennem, synes jeg faktisk, at al ansvarlighed tilsiger, at statsministeren er meget mere åbenmundet. Man mindes næsten en tidligere statsminister, som blev beskyldt for at have uld i mund, men jeg håber ikke, at det er i den retning, statsministeren bevæger sig i det her spørgsmål.

Jeg synes, det ville være i orden, hvis statsministeren sagde, at han sigtede til, at kronen kan være afskaffet inden for, skal vi sige, 2 eller 3 måneder eller ½ år, eller hvad det nu er, statsministeren går og pønser på.

Statsministeren.

Jeg kan fortælle hr. Morten Messerschmidt, hvad det er, jeg pønser på. Jeg pønser på, at den danske befolkning skal have størst mulig gavn og glæde af den økonomiske politik, der bliver ført. Og det er efter min opfattelse økonomisk til ulempe for almindelige danskere, at Danmark står uden for euroen, og det er det, hr. Morten Messerschmidt ikke vil forholde sig til.

Kendsgerningerne er, at det i en økonomisk urolig tid som den, vi befinder os i, bliver meget synligt, hvad omkostningerne ved at stå uden for euroen er for Danmark. Vi kan jo set det ved, at Nationalbanken nu er nødt til at holde en rente, der i hvert fald ligger på 1 ¾ pct. over, hvad den ligger på i eurolandene. Det er virkelig noget, der dagligt kontant kommer til at betyde noget for bl.a. boligejerne.

Det er det, jeg pønser på - at sikre en ansvarlig økonomisk politik bl.a. ved at have en stabil valuta og for Danmarks vedkommende altså at være med i euroen.

Det, jeg også pønser på, er at gøre Danmarks indflydelse i EU så stor som muligt, så vi kan være med til at præge dagsordenen, og det gør vi altså bedst ved at være med dér, hvor beslutningerne bliver truffet, og det kommer vi ved at være med i euroen. Det er alt det, hr. Morten Messerschmidt ikke vil forholde sig til.

Så er det hr. Morten Messerschmidt for et sidste kort spørgsmål.

En stærk valuta, en stærk økonomi, siger statsministeren, men er det et udtryk for en stærk og stabil valuta, når medlemslandene inden for euroen har været tvunget til at gennemføre milliardstore - i euro - redningsplaner for at komme ud af den krise, som vi befinder os i nu?

Er det et udtryk for stabilitet, at euroen rutsjer ned i forhold til dollaren og andre internationale valutaer? Er det et udtryk for stabilitet og tryghed, at der internt i euroen er forskellige renter på enslydende fordringer, altså at obligationsrenterne simpelt hen varierer på enslydende fordringer internt i eurozonen? Er det et sundhedstegn eller et sygdomstegn?

Det er da entydigt et sygdomstegn, netop fordi euroen slås med ekstremt store interne vanskeligheder: Arbejdsløsheden er kanonhøj i Sydeuropa, væksten er nærmest ikkeeksisterende, inflationen er ude af kontrol i store dele af området - betragter statsministeren virkelig det som en attraktiv klub for en så veldrevet og sund økonomi, som den danske er?

Statsministeren.

Euroen har under denne finansielle krise vist sig at være en særdeles stabil valuta, og det, der sker under økonomisk uro, er jo, at kapitalen forsvinder fra de små valutaer over i de større og mere sikre som f.eks. euroen. Det er derfor, Danmark betaler en høj pris i øjeblikket.

Så siger hr. Morten Messerschmidt, at eurolandene har gennemført milliardstore planer for at stabilisere finansmarkederne - ja, det er rigtigt, men det har landene uden for eurozonen sandelig også gjort. Det startede jo med USA, der jo i den grad kan siges at være uden for euroen. Storbritannien, der står uden for euroen, har gjort det samme, Danmark har gjort det samme, Sverige har gjort det samme - alt sammen for at sikre tilstrækkelig med penge og likviditet på finansmarkederne.

Det har ikke noget at gøre med, om man er med i eller uden for euroen, men det, Danmark kan mærke i øjeblikket, er, at Nationalbanken, på grund af presset på kronen og for at forsvare den faste kronekurs, har været nødt til at sætte renten i vejret. Det er prisen for at stå uden for euroen, og det er jo det, hr. Morten Messerschmidt burde forholde sig til.

Tak til hr. Morten Messerschmidt.

Hermed er spørgsmål nr. 2 besvaret, og det betyder, at vi kommer til spørgsmål nr. 3, der også er til statsministeren.