§ 20-spørgsmål S 2256 Om homoseksuelles rettigheder.

Til: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Dato: 19-05-2009
Samling: 2008-09
Status: Besvaret, endeligt

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 20-05-2009
Endelig besvarelse 28-05-2009
Spørgsmålets ordlyd:
Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at medlemmer eller områder af EU beskytter homoseksuelles rettigheder?
Skriftlig begrundelse:
Myndighederne i Riga besluttede torsdag den 14. maj 2009 at forbyde en planlagt parade for homoseksuelle, Baltic Pride. Priden var »krænkende« og udgjorde »en fare for den offentlige sikkerhed«. Det skete på trods af, at organisationen bag priden, Mozaika, fik tilladelse allerede den 8. maj, og at et forbud er krænkelse af de baltiske homoaktivisters ytrings- og forsamlingsfrihed og et brud på både lettisk og international lov. Mozaika stævnede straks beslutningen ved retten. Og Fredag eftermiddag fik de medhold, og det blev vedtaget ved retten i Riga, at Baltic Pride skal gennemføres på samme tidspunkt og lokalitet, som det har været planlagt hele tiden. Meldingen vakte stor jubel i retssalen og blandt pridens tilhængere. Men flere af pridens tilhængere har været udsat for trusler. Paraden i Riga blev lørdag den 16. maj 2009 gennemført som planlagt på trods af trusler, forbud og retssag i dagene op til. Priden forløb forholdsvis roligt, men med voldsomme moddemonstrationer. Der er stadig lang vej, når det gælder at sikre homoseksuelles rettigheder i de baltiske lande. Amnesty fortsætter kampen for homoseksuelles rettigheder i de baltiske lande sammen med den lettiske organisation Mozaika. »En march kan ikke forbydes udelukkende fordi noget chokerer, forarger eller generer andre mennesker,« siger Nicola Duckworth fra Amnesty International. »At forbyde demonstrationen vil være en krænkelse af de baltiske homorettighedsaktivisters ytrings- og forsamlingsfrihed.« Samme dag som priden i Riga blev afholdt, blev Moskva Pride opløst ved vold. Homofobi er udbredt i den tidligere østblok, og homo-, bi- og transseksuelle udsættes for diskrimination og voldelige overfald. (kilde: www.amnesty.dk)
Dokumentdato: 19-05-2009
Modtaget: 19-05-2009
Omdelt: 19-05-2009

Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at medlemmer eller områder af EU beskytter homoseksuelles rettigheder?

Hvad agter ministeren at gøre for at sikre, at medlemmer eller områder af EU beskytter homoseksuelles rettigheder? (pdf-version)
Html-version