§ 20-spørgsmål S 2293 Om turismepolitik.

Til: Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen (KF)
Dato: 27-05-2009
Samling: 2008-09
Status: Tilbagetaget

Om § 20-spørgsmålet

Sagsgang:
Anmeldelse 27-05-2009
Spørgsmålets ordlyd:
Hvad er ministerens holdning til, at der ikke i forbindelse med udformningen af en dansk turismepolitik findes sammenlignelige data for visumadministration i de forskellige EU-lande for ikke EU-borgere (f.eks. turister fra Kina, Rusland, Indien eller Sydamerika), som ønsker at besøge Danmark eller andre lande i EU?
Skriftlig begrundelse:
Der er i medierne - f.eks. senest i Børsen den 15. maj d.å. (kommentar side 2: »manglende turismestrategi koster milliarder«) - været fremsat oplysninger om, at det tager flere uger for kinesiske turister at få visum til Danmark, mens det kun tager et par dage i Sverige eller Norge. Spørgeren finder det afgørende, at sådanne oplysninger undersøges nærmere, således at der kommer en kortlægning af visumadministrationen for ikke EU-borgere, der vil besøge EU-lande (herunder vurderingen af immigrationsrisikoen i forhold til alle Schengenlandene). Det gælder f.eks. turister fra Kina, Rusland, Indien eller Sydamerika. Det er således vigtigt, at Danmark til stadighed har fleksible, tidssvarende og konkurrencedygtige visumregler for turister, som ikke vil søge permanent ophold i Danmark (ingen immigrationsrisiko). I økonomi- og erhvervsministerens redegørelse af 26. november 2008 om dansk turisme er der (side 6-7) redegjort for de seneste initiativer for at skabe en hurtigere og mere smidig visumadministration for turister og erhvervsrejsende, herunder bl.a. rejsebureauordninger og en evaluering af den eksisterende landegruppeinddeling. Der henvises også til økonomi- og erhvervsministerens besvarelser af 20. september 2008 og 9. oktober 2008 af spørgsmål 93 og 94, alm. del, Folketingets Erhvervsudvalg, folketingsåret 2007-2008 (2. samling). For at kunne vurdere effekterne af disse tiltag er det nødvendigt med en sammenligning med de andre EU-landes administration af visumreglerne for turister med hensyn til, hvor lang tid det tager at få et visum, herunder tilgængeligheden for at få et visum (hvis det f.eks. er begrænset til enkelte store byer, kun på ambassader, repræsentationer etc.).
Dokumentdato: 27-05-2009
Modtaget: 27-05-2009
Omdelt: 27-05-2009

Fortroligt dokument

Dokumentdato: 27-05-2009
Modtaget: 27-05-2009
Omdelt: 27-05-2009

Hvad er ministerens holdning til, at der ikke i forbindelse med udformningen af en dansk turismepolitik findes sammenlignelige data for visumadministration i de forskellige EU-lande for ikke EU-borgere (f.eks. turister fra Kina, Rusland, Indien eller Sydamerika), som ønsker at besøge Danmark eller andre lande i EU?

Hvad er ministerens holdning til, at der ikke i forbindelse med udformningen af en dansk turismepolitik findes sammenlignelige data for visumadministration i de forskellige EU-lande for ikke EU-borgere (f.eks. turister fra Kina, Rusland, Indien eller Sydamerika), som ønsker at besøge Danmark eller andre lande i EU? (pdf-version)
Html-version