Spm. nr. S 636

1) Til udenrigsministeren af:

Mogens Jensen (S):

Vil udenrigsministeren redegøre for, hvad regeringen gør for at påvirke de øvrige europæiske lande til at respektere homoseksuelles rettigheder og forhindre overgreb på homoseksuelle i landene?

Udenrigsministeren.

Jeg siger tak for spørgsmålet. Det er et menneskeligt vigtigt spørgsmål, og derfor deltager Danmark aktivt i det internationale arbejde med at sikre landenes respekt for homoseksuelle og deres rettigheder. Senest har Danmark som led i dette arbejde sammen med de øvrige EU-lande været medunderskriver på en erklæring om seksuel orientering og kønsidentitet. Erklæringen, der er underskrevet af 66 lande, blev læst op i FN's Generalforsamling den 18. december. Den indeholder bl.a. en opfordring til landene om at respektere homoseksuelles rettigheder. Erklæringen indeholder også en fordømmelse af menneskerettighedskrænkelser på baggrund af seksuel orientering.

Der er altså enighed blandt EU-landene om, at menneskerettighederne, herunder ikkediskrimination, gælder for alle, naturligvis også homoseksuelle. At kun godt en tredjedel af FN's 192 medlemsstater altså kunne støtte erklæringen, som vi var med i, viser jo desværre, at der fortsat er lang vej for at få alle lande til at respektere homoseksuelle og deres rettigheder, og derfor er det fuldt berettiget, at vi skal arbejde for det, sådan som spørgeren forudsætter.

Erkendelse af problemerne og problemernes omfang er ofte første skridt i retning af en forbedring. Regeringen støtter derfor initiativer, der bidrager til at sætte fokus på den manglende efterlevelse af homoseksuelles rettigheder. Jeg kan bl.a. nævne den grundige rapport, som EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder har udarbejdet i juni måned sidste år, om den juridiske beskyttelse af bl.a. homoseksuelle i EU's 27 medlemslande. Så der er altså fokus på det i EU. Agenturet har tilkendegivet, at rapporten vil blive fulgt op af en rapport med en sociologisk analyse af forholdene for bl.a. homoseksuelle.

I forhold til initiativer, der særligt tager sigte på at påvirke andre europæiske lande, kan jeg oplyse, at Europarådets Ministerkomité sidste år besluttede, at der inden den 30. juni i år - altså i 2009 - skal udarbejdes en anbefaling til medlemsstaterne vedrørende foranstaltninger til fremme af tolerance og bekæmpelse af diskrimination af bl.a. homoseksuelle.

Hr. Mogens Jensen.

Jeg vil gerne takke udenrigsministeren for svaret. Det var sådan lidt mærkeligt at se, at statsministeren var til stede i salen, for grunden til, at udenrigsministeren er blevet ulejliget herned i salen både til det her og det næste spørgsmål, er jo, at det er spørgsmål, som statsministeren ikke vil besvare. Der er jeg selvfølgelig glad for, at udenrigsministeren vil gøre det, og jeg er specielt glad for og spændt på, hvad udenrigsministeren vil svare, når han nu om lidt på statsministerens vegne skal svare på tilsvarende spørgsmål. Men jeg er glad for besvarelsen.

Grunden til, at jeg rejser det, er jo, at jeg er en del af Danmarks delegation i Europarådet, og der får vi altså en lang række indberetninger om overgreb på homoseksuelle både i EU-medlemsstater og i ikke-EU-medlemsstater. Derfor synes jeg, det er rimeligt, at vi får et svar fra regeringen på, hvordan regeringen har tænkt sig at håndtere det her spørgsmål.

Jeg vil også godt tage det frem, som ministeren nævnte, nemlig rapporten fra EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, som kom den 30. juni sidste år, og citere fra en af konklusionerne, som jo er, at det i 9 ud af 27 EU-lande altså stadig væk er sådan, at man kan diskriminere på grund af seksuel orientering, hvilket jo er imod EU's charter om grundlæggende rettigheder.

Jeg vil godt bede udenrigsministeren om at tilkendegive, hvad den danske regering har tænkt sig at gøre for at presse på over for specielt de her 9 af EU's medlemsstater, som altså faktisk har skrevet under på, at de vil sikre ikkediskrimination på baggrund af bl.a. seksuel orientering.

Udenrigsministeren.

Jamen det er jo fuldstændig rigtigt, som spørgeren siger, at det ikke er tilfredsstillende. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, når man kan opleve det, man kan opleve visse steder i europæiske medlemslande, altså Europarådets medlemslande. I Rusland er det godt nok i hovedstaden, men der er problemer flere steder i provinsen. I Polen er det godt nok - om jeg så må sige - i hovedstaden, men der er problemer rundtomkring i provinsen.

Vi har jo nogle kulturforskelle, som endnu ikke er udjævnet. Der ligger altså en gammel katolsk opfattelse nogle steder, der kan være gamle fordomme andre steder, og det tager tid at udrydde dem. Derfor var det så vigtigt, synes jeg, at alle 27 lande var med i den erklæring, som blev læst op i FN, det vil sige, at alle regeringer nu er enige. Det er jo det første skridt. Det næste skridt er så at få efterlevet dem. Det skal jeg komme ind på i mit næste svar, som jeg er glad for at hr. Mogens Jensen glæder sig til. Der vil jeg komme lidt ind på nogle lidt praktiske ting, som vi gør i nogle af de 9 lande.

Vi vil selvfølgelig også som regering holde øje med det i Europarådets Ministerkomité. Vi vil selvfølgelig - og det er det, EU kan - holde øje med det i EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, når det kommer med dets kritik af landene, også de enkelte lande.

Hr. Mogens Jensen.

Nu nævner udenrigsministeren et par lande som eksempel, og blandt de eksempler, vi har set i nogle af landene, er f.eks. i Polen for et par år tilbage, hvor man forsøgte at indføre en lovgivning, hvorefter det skulle være umuligt for homoseksuelle lærere at blive ansat til at undervise i skolerne.

De indberetninger, vi får i Europarådet, handler meget om overgreb i forbindelse med demonstrationer og myndighedernes nedlæggelse af forbud mod, at homoseksuelle kan afholde forskellige manifestationer og demonstrationer, og det er selvfølgelig et angreb på forsamlingsfriheden og ytringsfriheden i de pågældende lande.

Her er der altså tale om sådan helt grundlæggende frihedsrettigheder, som Danmark jo skal gå forrest for at støtte. Så jeg er glad for, at ministeren tilkendegiver, at regeringen vil følge sagen op. Men et af problemerne her er også manglende registrering af de her overgreb.

Kan man forestille sig, at regeringen også vil arbejde for, at vi får en registrering af de her forskellige overgreb, så vi får et bedre overblik over situationen?

Udenrigsministeren.

Det er jo nok svært for Danmark at sætte sig til at lave en registrering af, hvad der foregår i andre lande. Jeg synes jo, at Agenturet for Grundlæggende Rettigheder burde levere den, og det kan man også opfordre dem til, for jeg synes da, at spørgsmålet er relevant, at synspunktet er relevant. For kun ved at få det frem i lyset kan man få befolkninger til at skamme sig over deres optræden - altså de befolkningsgrupper, som foretager den umenneskelige handling at forhindre homoseksuelle i at have et normalt liv, sådan som de har krav på som alle andre.

Hvad angår den historie med lærerne, blev den aldrig realiseret, så vidt jeg har forstået. Men her gælder der igen det her med de gamle fordomme, som skal udryddes. Og derfor synes jeg, at hr. Mogens Jensens forslag om at få det mere frem i lyset er et udmærket forslag.

Jeg skal stadig væk vende tilbage til nogle praktiske ting, vi gør, ved det næste spørgsmål. Det glæder jeg mig til at fortælle om.

Hr. Mogens Jensen.

Jeg er glad for, at udenrigsministeren viser den her imødekommenhed, og jeg tror jo også, at vi i det danske Folketing grundlæggende er fuldstændig enige om de her ting.

Men jeg vil godt spørge til lige præcis det forhold, at ministeren nævner, at alle 27 EU-lande var enige om FN-resolutionen. Nu står man jo faktisk over for at skulle behandle et EU-direktiv om antidiskrimination - Kommissionen har her for kort tid siden fremlagt et direktivforslag - hvor der jo er diskussioner om, hvorvidt det skal være et såkaldt bredt direktiv, som også indbefatter, at man ikke må diskriminere på grund af seksuel orientering.

Jeg vil godt høre, om udenrigsministeren ikke også synes, at det ligger helt i forlængelse af de 27 landes tilslutning til FN-resolutionen, at man selvfølgelig laver et antidiskriminationsdirektiv i EU, der indbefatter hele pakken, om man så må sige, altså også inkluderer, at man ikke må diskriminere på baggrund af seksuel orientering.

Udenrigsministeren.

Jeg mener faktisk, det er en vedtaget position i EU; ellers må jeg læse lidt bedre på lektien. Jeg mener faktisk, det er en fælles holdning, vi har i EU, at man ikke må diskriminere svarende til antidiskriminationsparagraffen i den danske lovgivning. Så det mener jeg at man er fælles om.

Men det, hr. Mogens Jensen måske tænker på, er ligebehandlingsdirektivet, som er under udarbejdelse. Danmark går ind for det principielt, men vi har arbejdet med f.eks. alderskriteriet. Ligebehandling betyder pludselig, at der ikke må gives specielle rabatter til pensionister, for så bliver de ikke ligebehandlet med andre. Altså, vi skal ikke pludselig have en negativ udvikling i kraft af et ligebehandlingsdirektiv, så vi ikke kan lave en særlig handling for nogle grupper i samfundet. Det er en af de ting, vi er betænkelige ved; det er ikke det med de homoseksuelle. Der er andre ting i ligebehandlingsdirektivet, som vi er betænkelige ved, ligesom den danske handicappolitik måske også kan blive negativt påvirket af direktivet.

Så principielt er vi jo for ligebehandling, men vi vil ikke være i den situation, at vi ikke kan foretage målrettede handlinger for f.eks. vores pensionister, fordi de skal ligebehandles med alle andre og derved mister nogle fordele. Det er jo en anden historie, men det var for at forklare, hvorfor vi er tøvende over for direktivet.

Tak. Det var slut på spørgsmål 1.

Næste spørgsmål er ligeledes stillet til udenrigsministeren af hr. Mogens Jensen.