Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 160:

Forslag til folketingsbeslutning om fuld dækning af udgifter i kommunerne til oprydning efter olieforurening fra olietanke.

Af Ida Auken (SF) m.fl.

(Fremsættelse 23.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren.

Det beslutningsforslag, som vi nu skal behandle, handler om et initiativ til at sikre, at der ikke vil være noget loft over betalingen i forbindelse med oprydningen efter olietanke. Jeg vil med det samme sige, at jeg er fuldstændig enig i relevansen af at tage den her problemstilling op, og jeg vil også samtidig fortælle, at vi allerede er godt i gang med en dialog, både med KL og med oliebranchen, om netop det her emne, og at det er en dialog, som også vil fortsætte fremadrettet.

Det grundlag, vi har i dag, er en frivillig forsikringsaftale med oliebranchen og Topdanmark fra 2000. Aftalen blev til i forlængelse af en ny jordforureningslov, som lagde ansvaret for forurening fra villatanke ubetinget over på tankens ejer. Tankejeren blev samtidig forpligtet til at tegne forsikring, så han eller hun ville få dækket udgifterne ved en forurening, hvis der skete et uheld og kommunen i den forbindelse påbød ejeren at foretage en oprydning. Oliebranchen tilbød i den forbindelse frivilligt automatisk at dække almindelige husejere med villaolietank. Oliebranchen stod også for selve oprydningen via organisationen Oliebranchens Miljøpulje.

Jordforureningsloven sætter en beløbsgrænse på 2 mio. kr. for den krævede forsikringsdækning. Baggrunden er dels rent forsikringsteknisk, dels, at den på det tidspunkt dyreste kendte oprensning af forureningen fra en villatank havde kostet 1,5 mio. kr. Så dengang ville man altså ikke risikere, at en villaejer selv endte med at sidde tilbage med ekstraregningen, hvis forsikringsdækningen skulle blive overskredet, og derfor blev det besluttet, at kommunen skulle dække en eventuel ekstraudgift.

Som det fremgår af begrundelsen for det her beslutningsforslag, har vi nu set sager, hvor beløbsgrænsen på de 2 mio. kr. er blevet overskredet. Forslaget anfører en udgift på 27 mio. kr. for kommunerne i Region Vestsjælland, og det tal virker højt i forhold til det godt nok grove skøn over den samlede kommunale udgift for hele Danmark på 40-45 mio. kr. eksklusive moms, som oliebranchen har foretaget. Fakta er, at vi kan se, at i 2009 er i alt fire sager blevet dyrere end de 2 mio. kr., og overskridelserne i de her fire konkrete sager er tilsammen på under 0,5 mio. kr. Hvis vi følger det her beslutningsforslag, som handler om at ophæve den øvre beløbsgrænse, vil det formentlig komme til at betyde, at oliebranchen vil vælge at ophæve deres frivillige ordning. Vi har ikke mulighed for at pålægge oliebranchen at skulle forsikre for oprydning efter olieforureninger, da det formentlig vil have ekspropriationsretlige aspekter.

Så status lige nu og her er, at vi kan konstatere, at den nuværende ordning overordnet set har fungeret godt. I de 10 år, den har eksisteret, er der blevet oprenset ca. 1.500 forureninger til en samlet pris af ca. 800 mio. kr. Det er kun et mindre antal sager, hvor 2-millioner-kroners-grænsen er blevet overskredet. Der har så været problemer med meget lange sagsforløb for et mindre antal indviklede sager. Derudover har der været problemer for de kommuner, som har måttet dække ekstraregningen for oprydninger, som kostede mere end 2 mio. kr.

Hvis vi ser på, hvordan vi fremadrettet kan håndtere disse problemer og finde løsninger på dem, kan vi konstatere, at antallet af forureningssager har været faldende gennem de sidste år, sandsynligvis fordi olietankbekendtgørelsen har medført en sløjfning af de utidssvarende gamle olietanke. Tidligere så vi omkring 180-190 forureninger om året. I 2009 var tallet mere end halveret, da var der ca. 80 forureninger. I forhold til problemer med de lange sagsforløb forventer vi at se, at de her bliver minimeret, i hvert fald fremover, for årsagen er nemlig, at der i 2009 blev udarbejdet en klar vejledning fra Miljøstyrelsen om, hvordan de her sager skal løses, både teknisk og administrativt. I 2009 var der, som jeg tidligere nævnte, i alt fire sager, som blev dyrere end 2 mio. kr., og tilsammen var overskridelserne altså på under 0,5 mio. kr. Det her tal har vi da en formodning om vil blive reduceret, da den her vejledning altså også gerne skulle få den effekt, at oprensningerne bliver mere omkostningseffektive.

Der er oplagte fordele i, at forsikringen og oprydningen ligger som en automatisk ydelse fra olieleverandøren. Den almindelige tankejer slipper for at skulle bekymre sig om, hvordan et eventuelt påbud opfyldes, og hvordan den praktiske del af oprydningen skal foregå. Olietankejeren slipper for risikoen for selv at ende med hele regningen. En større professionel organisation vil formentlig også kunne oprense både billigere og mere effektivt, og det vil derfor for mig at se i hvert fald være at foretrække, at den her ordning fortsætter.

Jeg mener også, at en forhandlingsløsning er at foretrække, og derfor har jeg taget initiativ til at forhandle med oliebranchen om at få hævet beløbsgrænsen. Vi skal fastholde tankejerens ubetingede ansvar for en jordforurening. Vi må aldrig komme til at stå i en situation, hvor en forurening ikke udbedres, simpelt hen fordi der ikke er et klart placeret ansvar. Ansvaret skal også fremover være koblet med en obligatorisk forsikringsdækning.

Så beslutningsforslaget er velment, og jeg forstår ønsket om at arbejde med i hvert fald forhåbentligvis en hævelse af beløbsgrænsen. Vi kan ikke støtte helt at ophæve grænsen, og derfor må jeg også konstatere, at vi ikke kan tilslutte os beslutningsforslaget, men vi ønsker i givet fald at lade resultatet af de igangværende forhandlinger med oliebranchen indgå i de videre drøftelser i udvalget, og så må resultatet af de her forhandlinger, der kører nu med oliebranchen, forventes at kunne foreligge i maj.

Fru Ida Auken for en kort bemærkning.

Jeg siger tak for den positive modtagelse og glæder mig til udvalgsarbejdet. Jeg vil bare spørge ministeren, om vi er enige om, at da loven blev lavet i 1999-2000, var det slet ikke meningen, at kommunerne overhovedet skulle sidde med nogen regninger, altså at det ligesom var lovens intention, at det her slet ikke var kommunernes problem.

Ministeren.

Sådan som jeg har fået det præsenteret her, regnede man ikke med, at der skulle være noget problem, eftersom sagerne på det tidspunkt maksimalt lå på 1,5 mio. kr. Man havde slet ikke set sager, der løb op over den her beløbsgrænse på de 2 mio. kr.

Fru Ida Auken.

Jamen det tager jeg som et ja, for det er jo meget tydeligt, når man læser gennemgangen af loven på det tidspunkt og læser bemærkningerne, at det overhovedet slet ikke var muligt, at det kunne komme derop, så det var slet ikke meningen, at kommunerne skulle have siddet med den her regning.

Det må jo være en meget vigtig faktor i de efterfølgende udvalgsbehandlinger og forhandlinger med KL, altså at kommunerne faktisk slet ikke skulle have siddet med det her. Og det er ikke kommunernes problem, det er ikke hele Danmarks befolkning, der skal betale for en privat ejendom som oliefyr.

Ministeren.

Altså, jeg konstaterer i hvert fald lige nu og her, at antallet af de her forureningssager heldigvis er faldende, og derfor forventer jeg jo også, som jeg sagde, at problemet vil blive reduceret væsentligt, også i forbindelse med at vi arbejder hen imod at få hævet forsikringsgrænsen. Og det er jeg jo som sagt i gang med at forhandle med oliebranchen om.

Tak til ministeren. Så er det hr. Eyvind Vesselbo som ordfører for Venstre.

Det var en glimrende ordning, man fik lavet, da det blev konstateret, at der var en del olietanke, som sprang læk, og hvor olien løb ud i folks haver eller under huset. Man fik en forsikringsordning, som kunne betale den udgift, det var at rydde op, sådan at man både sikrede husejeren og miljøet.

Derfor er det meget, meget godt, at der nu bliver sat fokus på den her sag fra SF's side. Det kunne lige så godt have været Venstre, som havde sat fokus på den her sag. Jeg tror også, at Dansk Folkeparti og måske også De Konservative synes, at det er en sag, man bør have fokus på. For når man har en forsikring, er det jo sådan set meningen, at den skal dække, og som udviklingen nu har været i en årrække, kan man se, at de her oprydningsbeløb er vokset og vokset. Det vil sige, at den grænse, der er blevet sat på de 2 mio. kr. som overgrænsen for, hvad forsikringen skulle betale, simpelt hen ikke holder længere.

Det har noget at gøre med, at det er blevet dyrere. Men så skal man jo også ind og analysere, hvorfor det er blevet dyrere. Ja, det er jo, fordi man i hvert fald i mange af de sager, jeg har fået henvendelser om, bruger en stor del af de her 2 mio. kr. til at undersøge sagen. Og når man så har fået undersøgt sagen for op mod 2 mio. kr., er der sådan set ikke meget tilbage til at rydde op for, og så står kommunen med en udgift på over 2 mio. kr. med moms, som den skal betale. Det er simpelt hen ikke rimeligt. Derfor må vi have lavet det her om.

Det, der står her i forslaget, er, at vi skulle fjerne overgrænsen helt. Som udgangspunkt er det egentlig meget fornuftigt, men jeg tror, at der – det har jeg i hvert fald fået undersøgt – er nogle juridiske aspekter i totalt at fjerne overgrænsen. Men det, der også er interessant i det her forslag, som ligger implicit, er, at ved at hæve overgrænsen kan man jo nærmest få elimineret den faste grænse, som er i øjeblikket.

Så vi er meget positive over for at gøre noget ved den her sag, og jeg er også sikker på, at vi med de tilkendegivelser, jeg er kommet med, og som ministeren også er kommet med, simpelt hen finder en løsning på at få lavet det her, sådan at borgerne får ryddet op, og så kommunen bliver holdt skadesløs, altså at forsikringen i langt højere grad, end tilfældet er i dag, dækker hele beløbet.

Vi kan ikke umiddelbart støtte forslaget, for vi er nødt til lige at undersøge det videre. Og som ministeren jo sagde, har man forhandlinger i gang med oliebranchen og forsikringen om at gøre noget ved den her sag. Så vi glæder os til at få det her løst.

Fru Ida Auken for en kort bemærkning.

Tak. Nu har jeg jo fået tal både fra oliebranchen og fra KL, og jeg synes ikke, deres tal harmonerer specielt godt, så ville det ikke være en idé at sørge for, at når man har de her forhandlinger, inddrager man også KL på lige fod med oliebranchens miljøpulje?

Ordføreren.

Jo, det tror jeg går helt af sig selv, idet KL også er meget interesseret i at få løst det her problem og i øvrigt har gjort opmærksom på, at man godt ville have, at vi fik ændret ved forsikringsvilkårene. Sagen er jo, at vi ikke bare kan ændre forsikringsvilkårene. Vi er nødt til at forhandle med oliebranchen og forsikringsselskabet om at gøre det, og det er så det, vi gør nu. For det er jo en frivillig ordning, og hvis de siger, de ikke vil være med mere, er der ikke nogen ordning. Så vi må finde en løsning, og det skal vi nok også finde.

Så vil jeg lige sige til fru Ida Auken, at der er en ting i beslutningsforslaget, som måske kan rettes – men vi stemmer jo ikke for det – nemlig at oliebranchens miljøpulje stopper med udgangen af det her år, og det vil sige, at der bliver nogle andre, som skal køre forsikringen videre.

Fru Ida Auken.

Så vil jeg bare spørge hr. Eyvind Vesselbo, om han er enig i, at fremadrettet er det her ikke noget, der bør pålægges kommunerne, at det ikke skal være en udgift for kommunerne. Er hr. Eyvind Vesselbo enig i, at oprensning af private grunde og private olietanke ikke skal være noget, der belaster kommunerne?

Ordføreren.

Ja, og det er derfor, jeg støtter forslaget som sådan. Vi skal bare finde den praktiske løsning på det, så vi ikke ryger ind i nogle juridiske problemer. Den her manøvre skal gå ud på, at kommunerne skal holdes skadesfri.

Tak til ordføreren. Hr. Orla Hav som socialdemokratisk ordfører.

På vegne af den socialdemokratiske gruppe skal jeg tilkendegive, at den ordning, der har været gældende, har været en fornuftig ordning. Der er ingen tvivl om, at den i høj grad har opfyldt sit formål.

Vi deler ligesom SF bekymringen over den manglende ajourføring. I forhold til de beløbsgrænser, der nu kommer på tale, er vi fuldstændig enige i, at det jo ikke er kommunerne, der skal hænge på regningen for en forsømmelse, der er sket andre steder.

Vi noterer os derfor med tilfredshed, at ministeren nu tilkendegiver, at der nu skal til at ske noget på området, og at ministeren vil indlede forhandlinger med dem, der har været en del af den ordning, vi hidtil har haft.

Vi vil støtte SF's forslag så langt, som vi kan, men tage imod ministerens opfordring til konstruktivt at deltage i de forhandlinger, der måtte blive, også på politisk plan og i udvalget. Vi synes, det er fornuftigt, at der er en ordentlig sikkerhed for de mennesker, der risikerer at komme uhjælpeligt i klemme på grund af fortidens synder. Det synes vi sådan set ikke hverken kommuner eller enkeltborgere har fortjent. Så vi følger det til dørs og vil selvfølgelig være konstruktive i den diskussion, der kommer efterfølgende.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jørn Dohrmann som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Der skal heller ikke herske nogen tvivl om, at også Dansk Folkeparti selvfølgelig hilser dette forslag velkomment. Det er vigtigt, at vi får sat fokus på det her problem.

Vi ved, at der er nogle kommuner rundtomkring, som har problemer nok at bokse med til daglig. Vi ved også, at der er enkelte kommuner, som selv har solgt nogle af disse grunde med en olieforurening på, en olieforurening, som de så ikke ønsker at rense op. Kommunerne kan allerede i dag købe grundene tilbage – de kan altså holde borgerne skadesløse, hvis de vil – men vi har mange gange set, at de borgmestre, som har været ude i en valgkamp og der har lovet, at de vil gøre noget ved problemet, rent faktisk ikke gør noget alligevel.

Vi mener også, at det er et problem, når tiden går, hvis der er sket et uheld med en olietank. Nogle gange laver man forundersøgelser, og man har også nogle drikkevandsinteresser, man selvfølgelig skal værne om.

Vi må derfor sige, at hele den her ordning trænger til en grundig revision. Vi mener ikke, at det nødvendigvis er kommunen, der skal afholde hele regningen, når den har nogle udgifter her. For os er det derfor vigtigt, at vi får gennemgået området, at der selvfølgelig bliver den bedste oprensning derude, og at vi så får kigget fremad og set på, hvad vi kan gøre bedre på dette område.

Det er klart, at der kan opstå en diskussion om, hvor meget der skal gå til forundersøgelser, når der er en beløbsgrænse på 1,6 mio. kr. til at rense op for. Kommer det egentlig sagen ved, at der pågår nogle forundersøgelser? Kunne man ikke sige, at det beløb i hvert fald ikke skal være med inde i diskussionen om, hvad det koster at få renset op? Og man kan sige: Hvorfor er der aldrig sket en pristalsregulering? Vi ved jo udmærket godt, at ting bliver dyrere. Hvorfor er der ikke ligesom taget højde for det?

Det her område trænger til en grundig undersøgelse, og jeg lytter mig også frem til, at alle partier indtil nu bakker om, at der skal findes en løsning. Det er ikke rimeligt, at kommunerne – som vi kan se det og er blevet forelagt det – står tilbage med en stor regning efterfølgende.

Vi ser frem til, at man får det her undersøgt til bunds, for vi vil ikke tage borgeren som gidsel. I dag får borgeren renset olieforureningen op, men man kan jo sige, at det er alle andre borgere i den enkelte kommune, der kommer til at betale for synderen her. Det er ikke rimeligt. Det bør jo være dem, som har olietankene og køber olien til dagligt, der også betaler regningen.

Som vi ser det i Dansk Folkeparti, skal der ske en ændring, og jeg tror også på, at vi kan finde en løsning. Når vi nu kan høre, at der er en dialog med oliebranchen, tror jeg også på, at man kan se det rimelige i det.

Fru Ida Auken for en kort bemærkning.

Også tak til Dansk Folkeparti for den positive modtagelse af forslaget.

Venstres ordfører sagde det meget klart: Kommunerne skal holdes skadesløse. Er Dansk Folkeparti enige i det?

Ordføreren.

Som vi ser det, er det meget vigtigt, at vi får vendt fordele og ulemper ved de her ordninger, der er indgået ad frivillighedens vej. Derfor er det vigtigt for os, at vi får set på, om der er nogle tiltag, som skal gøres anderledes. Er der en grund til, at man har haft de her stridigheder om, hvor meget der er gået til forundersøgelser, og hvor meget der reelt er gået til oprensning? Skal der være en gulerod for kommunerne, for at de får sagerne afsluttet hurtigere?

Alle de ting ønsker vi belyst i det kommende arbejde, f.eks. i udvalget her. Derfor må vi også sige, at som vi ser det, er det jo som regel sådan, at forureneren skal betale. Så det hænger vel sammen på den lange bane.

Fru Ida Auken.

Det var vel lidt et uld i mund-svar, for jeg spurgte helt enkelt, om kommunerne skal holdes skadesløse. Selv om man skal belyse sagerne osv., må man jo have et principielt udgangspunkt, der hedder: Skal alle de andre borgere i kommunen virkelig betale for, at nogle har olietanke, og at oliebranchen og de her personer har nogle problemer? Er det virkelig alle de andre borgere, der skal betale for det, eller kan ordføreren svare helt klart, at selvfølgelig skal kommunerne holdes skadesløse?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, det var et uld i mund-svar. Jeg sagde, at det er ganske klart, at vi ser det på den måde, at forureneren i princippet skal betale. Og det vil altså sige, at når oliebranchen i det her tilfælde er dem, der dækker hele det her område, skal man finde en løsning, som alle kan være tilfredse med, og hvor vi på den lange bane får dækket kommunernes så godt af som overhovedet muligt, men så de også får nogle incitamenter til, at de får afsluttet nogle sager, at de får den rigtige løsning lagt frem. Man kan sige, at nogle gange er det svært at dele sol og vind helt lige hver eneste gang, men det er altså forureneren, der skal betale i den sidste ende, som vi ser det.

Tak til ordføreren. Hr. Steen Konradsen som ordfører for De Konservative.

Tak for det. Fra konservativ side synes vi også, at det er en meget relevant problemstilling, der tages op, og substansen i forslaget er vi faktisk meget enige i. For der er jo, som vi har hørt, et stigende antal sager, som overskrider de 2 mio. kr., som der er forsikringsdækning for. Nu kan man sige, at udviklingen heldigvis er gået henimod, at man har strammet kravene til olietanke, og en række af de ældre ståltanke må ikke længere bruges, de skal sløjfes. Så vi må håbe på, at problemet generelt er faldende. Men som situationen er nu, vil der stadig væk komme nogle sager, og vi synes fra konservativ side, at der skal findes en løsning.

I bemærkningerne til forslaget er det nævnt, at loftet skal fjernes, og at det kunne gøres for en prisforøgelse på 30-40 kr. pr. husstand. Det tror jeg personligt ikke er et realistisk beløb, og jeg tror nu også, at det vil være farligt helt at fjerne loftet. Men jeg ved, og det har ministeren også understreget, at der er forhandlinger i gang, og at der skal findes en løsning. Jeg tror også, at der bliver fundet en løsning, som tilfredsstiller forslagsstillerne.

Men som det er på nuværende tidspunkt, kan vi ikke helt slutte op om beslutningsforslaget.

Fru Ida Auken for en kort bemærkning.

Nu kommer det nok meget bag på ordføreren, hvad jeg vil spørge om. Jeg kunne også godt tænke mig at høre De Konservatives helt grundlæggende holdning. Er det alle de andre borgere i kommunen, der skal betale for dem, der har olietanke og for oliebranchen, eller er det dem, der har tankene, der skal betale? Altså: Skal kommunerne holdes skadesløse i den løsning, man finder? Det er jo det, vi er mest optaget af i vores forslag.

Ordføreren.

Lad mig sige det på den måde, at som udgangspunkt er det selvfølgelig meningen, at forsikringen skal dække, der skal findes en forsikringsløsning, som dækker. Jeg vil dog bare pege på, at det forsikringsteknisk er lidt problematisk at fjerne et loft. Om det så betyder, at der skulle komme en enkelt eller to i fremtiden, som overskrider det beløb, det eventuelt måtte ende med at blive som loft, ved jeg ikke. Det er muligt, men jeg tror, at man skal være forsigtig med helt at fjerne loftet.

Fru Ida Auken.

Jamen det er herligt med politik, for det er så svært at få et ja eller nej-svar. Det er egentlig et meget simpelt, grundlæggende og egentlig også et lidt ideologisk og principielt spørgsmål. Skal kommunerne betale for privates forurening? Hvorfor skal de hænge på det her problem? Så kunne de også skulle hænge på andre alle mulige andre problemer. Hvorfor skal kommunerne hænge på det her problem? Må det ikke være De Konservatives overbevisning, at man betaler for sine egne skader, og at det må branchen og dem, der har de her tanke, jo klare, og at det ikke er kommunens problem?

Ordføreren.

Jo, det kan jeg såmænd godt være enig i. Men man må sige, at det offentlige i øvrigt betaler for mange ting, som private laver af problemer på godt og ondt. Sådan er det at være en del af et fællesskab.

Det, jeg peger på, er bare, at jeg ikke tror, at man skal fjerne loftet generelt. Men lad os sætte en forholdsvis høj dækning.

Tak til ordføreren. Så er det fru Erika Lorentsen, den radikale ordfører.

I Det Radikale Venstre finder vi, at det er et godt princip, at forureneren betaler. Det forfølger vi i rigtig mange sammenhænge. Derfor er det rigtig fint, at SF har taget den her problemstilling op. I Det Radikale Venstre er vi glade for, at der nu ifølge ministeren bliver gjort noget, så kommunerne ikke skal hænge på regningen, hvis en olietank lækker.

Tak til ordføreren. Hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

I Enhedslisten var vi i udgangspunktet indstillet på at stemme for det her beslutningsforslag, fordi vi synes, at det er rigtigt, som det står i beslutningsforslaget, at det er urimeligt, at man kan pålægge en række kommuner meget store udgifter på det her område, fordi man har et loft, der gør, at forsikringen ligesom ophører med at dække, og så bliver det et offentligt anliggende at dække udgifterne i forbindelse med det her olieforureninger, som vi er nødt til at få gjort noget ved.

Vi synes, at man skulle fastholde det princip, der handler om, at det er forureneren, der betaler, og at forureneren her betaler via en forsikringspræmie, som så må være så stor, at man er i stand til at dække de udgifter, der er forbundet med at rydde op efter de her olietanke. Så det er vores grundsynspunkt.

Jeg kan så konstatere på baggrund af den her debat, at meget tyder på, at der i hvert fald er en bred tilslutning til at søge en løsning, der går i den retning. Og det vil vi da så i første omgang sige at vi synes lyder meget fornuftigt og selvfølgelig også glædeligt.

Tak til ordføreren. Hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Vi kan godt følge logikken i, at en grænse på 2 mio. kr. kan være uheldig, især når borgerne kommer i klemme som følge af, at kommuner og forsikringsselskaber ikke kan blive enige om omfanget af oprydningen. Det er jo altid nogle kedelige sager, og hvis de kan afhjælpes ved at hæve forsikringspræmien og kommunerne slipper for disse sager, vil vi bestemt ikke stille os på bagbenene.

Omvendt kan vi også godt følge ministerens betænkeligheder. Der er meget få sager, og selvfølgelig er det vanskeligt stof, hvis man skal ind at bruge ekspropriationsbestemmelsen over for oliebranchen.

Umiddelbart har vi ikke de store indvendinger mod den justering af loven, men vi følger meget gerne ministerens varslede forhandlingsoplæg, som jeg kan forstå at der vil være tale om her. Og mon ikke man når hinanden? Det er vi overbeviste om at man gør.

Tak til ordføreren. Fru Ida Auken som ordfører for forslagsstillerne.

Først og fremmest vil jeg gerne sige mange tak for den meget positive modtagelse af vores forslag. Det viser sig, at når man klemmer de forskellige ordførere lidt på maven, kan de godt se, at det er et stort problem, at det i dag er kommunerne, der skal betale for privates forureninger. Jeg tolker jeg det lidt – det hørte jeg hele vejen rundt – som om alle er enige i, at kommunerne skal holde skadesløse på det her område, og at det må være den løsning, man prøver at nå frem til, medmindre jeg bliver modsagt her om lidt.

For det er jo sådan i Danmark, at der har vi et rigtigt godt princip, der hedder, at forureneren betaler. Det er sådan set et princip, vi har kæmpet for at få ind i vores lovgivning i mange år, og det gælder selvfølgelig også for jordforurening med olie. Det må være de mennesker, der fyrer med olie, og oliebranchen, der skal betale for olieforureningen, ikke kommunen og alle mulige helt almindelige mennesker. Det skal ikke gå ud over alle de andre opgaver, som kommunerne skal varetage.

Så SF ønsker først og fremmest, at kommunerne bliver holdt skadesløse, når der bliver ryddet op efter olieforureninger. Vi håber jo, at vi kan blive medinddraget i de her forhandlinger i forbindelse med udvalgsarbejdet, for det er meget tydeligt, at vi rejser en meget relevant problemstilling, så vi har selvfølgelig også ting at skulle have sagt her.

Det er sådan, at da man lavede den nuværende lovgivning – det står tydeligt i lovteksten flere steder – var det ikke meningen, at kommunen skulle hænge på de her forureningssager. Man troede kun, at der kunne komme sager på op til 1,5 mio. kr., og derfor satte man en margen på op mod 2 mio. kr. Hvis vi lytter til KL i dag, siger de, at de ved, at der er sager på vej på helt op til 10-12 mio. kr., så det er altså ikke nok bare lige at hæve grænsen til 3 mio. kr. f.eks., for så løser man altså ikke problemerne.

Jeg må sige, at jeg også har fået henvendelser fra oliebranchen. Jeg synes også, at de har en relevant pointe om, at vi selvfølgelig skal sikre, at man ikke altid bare vælger den dyreste løsning i forbindelse med de her oprensninger. Det er klart, at der skal være proportioner i det her, når man renser op. Men når det så er sagt, er det altså helt absurd, at kommunerne hænger på det her problem. De har brugt så mange kommunale penge på at rense op efter privates forureninger, penge, som kunne have været brugt så meget bedre. Det er en enorm uting.

Så vil jeg sige til ministeren, at det er godt, at man hæver beløbsgrænsen. Den skal jo være rimelig høj for at sikre, at de her sager på op mod 10 mio. kr. ikke kommer til at lande i kommunernes skød. Og vi håber, at vi kan få lov til at tage et møde med ministeren, hvor man drøfter de her ting. Så kan vi helt sikkert få landet udvalgsarbejdet på en ordentlig måde og forhåbentlig skrive en fælles betænkning.

Så vil jeg sige tak til Venstres ordfører for det klare udsagn om, at kommunerne skal holdes skadesløse. Det var rart at høre Venstre tale så tydeligt. Med hensyn til DF og De Konservative var de åbenbart også enige, når man trykkede dem lidt på maven i den her sag. Jeg vil selvfølgelig også sige tak til Socialdemokraterne og De Radikale og Enhedslisten for at støtte vores forslag.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.