Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 68:

Forslag til folketingsbeslutning om initiativer til fremme af samkørsel og af el- og hybridbiler.

Af Pia Olsen Dyhr (SF) m.fl.

(Fremsættelse 01.12.2009).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet. Transportministeren.

Jeg vil da gerne starte med at sige, at jeg synes, at det er godt, at der er interesse for at fremme grøn transport og fremme en bedre mobilitet i det her samfund. Det er sådan set regeringens politik, og derfor synes jeg også, at det er godt at se, at Socialistisk Folkeparti deler disse ønsker.

I beslutningsforslaget er der jo fokus på to ting. Der er fokus på samkørsel, som er en interessant mulighed, fordi det kan øge mobiliteten, ved at flere sidder i bilerne; så er der færre biler på vejene, siger et almindeligt regnestykke mig, og det er jo godt, for det gavner både trængslen, så den bliver mindre, og det vil klimamæssigt og miljømæssigt være en god ting. Og så er der fokus på en vejbane til el- og hybridbiler. Vi lægger sandelig også vægt på forslag, som kan bidrage til, at man får flere el- og hybridbiler og i det hele taget får udviklet biler med en teknologi, som kan understøtte udviklingen hen imod en mere grøn transportsektor.

Jeg startede med at nævne de her positive ting for at have lidt balance i mit indlæg, for jeg bliver desværre nødt til at konkludere, at vi ikke kan støtte forslaget, for vi mener sådan set ikke rigtig, at det fører til noget i den retning, som forslagsstillerne ellers gerne så.

Men fordi vi netop har de holdninger i regeringen, har vi også taget initiativ til og rent faktisk fået gennemført en lang række tiltag, som kan fremme en bæredygtig og samtidig effektiv transportsektor. Og der er jeg da glad for at konstatere, at Socialistisk Folkeparti jo selv medvirker til at iværksætte en lang række af de projekter i den grønne transportaftale, som vi har indgået, og som vi jo netop er enige om skal fremme en effektiv og en bæredygtig transportsektor.

Det gælder ikke mindst de mange investeringer i jernbane og ikke mindst godstransport, som vi også har fokus på. Næsten to tredjedele af de investeringer, vi har besluttet – og det er store investeringer, vi har besluttet at gennemføre i forbindelse med infrastrukturen i de næste 10 år – går til den kollektive trafik. Så det er jo bestemt positivt.

For så vidt angår samkørsel, gøres der jo allerede i dag en hel del for at forbedre mulighederne for samkørsel. Der er indrettet samkørselspladser på motorvejene, hvor man kan stille sin bil eller f.eks. samle en kollega op, og der er en lang række private initiativer, som understøtter, at de, jeg havde nær sagt rigtige bilister, i hvert fald dem, der skal samme vej, kan finde sammen. Der er masser af initiativer i den retning, og Vejdirektoratet har faktisk på deres hjemmeside samlet en række af de hjemmesider, som netop er oprettet, for at dem, som vil med i en samkørselsordning, kan finde sammen. Og derfor mener jeg egentlig også, at vi har imødekommet det ønske, der er i forslaget, om, at der skal sørges for, at man på internettet kan finde sammen om samkørsel. Det er sådan set allerede sket med dette.

Så kommer jeg så til det her med, at man fra forslagsstillernes side gerne vil stille nogle reserverede vejbaner til rådighed for bestemte trafikantgrupper. Problemet dér er jo, at det ikke vil forbedre mobiliteten, det vil reducere mobiliteten. Jeg har godt set det, man skriver i beslutningsforslaget, hvor man henviser til USA, hvor jeg forstår at forslagsstillerne har været eller i hvert fald har fået erfaringer fra, og man peger på Californien, hvor der er en bane på motorvejen, som er reserveret til biler, hvori der befinder sig mere end én person. I det her tilfælde ønsker man altså, at det også er el- og hybridbiler, der skal kunne bruge de baner.

Der står i bemærkningerne, og det tror jeg er helt rigtigt, at i denne bane vil der være mindre trængsel end i andre baner, hvilket vil give en yderligere tilskyndelse til samkørsel. Man kan simpelt hen komme hurtigere frem, står der. Og man kan sige, at det jo ikke er så underligt, at når man reserverer en bane til nogle ganske få bilister, er der masser af plads der. Nu er der ikke så mange el- og hybridbiler endnu i Danmark, og det er da klart, at de virkelig ville kunne køre igennem på den bane, hvis det var sådan, at vi lavede det. Det fungerer effektivt, står der længere nede i bemærkningerne, for mens de andre holder i kø eller kører langsomt, kører man i godt tempo i samkørselsbanen. Ja, det tror jeg gerne at man gør, men problemet er lige bemærkningen om, at de andre holder i kø eller kører langsomt.

Når jeg tænker på, hvor meget trængsel der er på de motorveje, der er i Danmark med tre spor eller mere – især ind mod de store byer, hvor folk holder i lange køer om morgenen og kører meget, meget langsomt frem – har jeg meget svært ved at se, at det gavner noget som helst, at vi siger, at de nu stort set alle sammen skal klumpe sig sammen i to spor. De må ikke fordeles på de tre, vi har bygget til dem, næh, de skal blive i de to spor, og så skal de alle sammen være der.

Trafikken vil jo gå fuldstændig i stå ind og ud af de store byer, især i trængselstiderne, hvor folk gerne vil møde på arbejde til tiden, gerne vil kunne komme hjem og hente deres børn i daginstitutionerne til tiden, men følger man Socialistisk Folkepartis forslag her, kommer det til at gå helt galt på de her motorveje.

Så sympati, al min sympati for intentionerne, men jeg mener altså, man får meget lidt mobilitet ud af det, og det gavner ikke klimaet eller miljøet i nogen udstrækning, der er værd at nævne, tværtimod giver det jo endnu mere forurening, at folk holder i kø. Jeg synes, at den kapacitet, vi har på vejnettet, skal udnyttes og benyttes så godt som muligt, den skal ikke spærres eller reserveres til visse bilister, og trængsel og kødannelser er altså ikke godt for miljøet. Det vil så også være kompliceret, hvis vi skal til at reservere vejbanerne til bestemte trafikantgrupper, og det kan også blive vanskeligt at gennemføre en effektiv håndhævelse af de regler. Politiet skal altså køre rundt der et eller andet sted og banke på ruden for at se, om der nu er tilstrækkelig mange inde i bilen, eller om det er en hybridbil eller en elbil. Jeg tror ikke, der kommer noget godt ud af det heller.

Fremme af elbiler og hybridbiler og andre miljøvenlige teknologier bliver selvfølgelig et væsentligt element i fremtidens politik og er det allerede, hvis det er sådan, at vi skal have en transportsektor, hvor der er betydelige reduktioner af CO 2 -udledning og vi selvfølgelig har en høj grad af mobilitet. Selvfølgelig skal vi videre i den retning. Fremme af elbiler og hybridbiler vil bare være et blandt en lang række instrumenter, vi skal tage i brug i de kommende år for at sikre en mere miljøvenlig transportsektor. Og der tror jeg, at den generelle og løbende udvikling i køretøjsteknologien, som betyder, at bilerne kan køre stadig længere på literen, er lige så afgørende for at få reduceret CO 2 -udledningen. Jeg tror, at mange af de gevinster, vi ser i de kommende år, vil komme i forbindelse med en bedre udnyttelse af eksisterende teknologi.

Jeg mener som udgangspunkt ikke, at vi fra politisk side i øvrigt skal føre en politik, hvor vi ligesom prioriterer en bestemt teknologi. Jeg tror, vi skal være teknologineutrale og så belønne de CO 2 -venlige og de miljøvenlige og de energieffektive biler, uanset hvordan man så opnår den yderligere effektivitet i energiudnyttelsen og dermed miljøforbedringen.

Så har vi jo også, som jeg sagde, igangsat en lang række initiativer, ikke mindst i Center for Grøn Transport. Under Transportministeriet har vi afsat 200 mio. kr. til at gøre forsøg med energieffektive løsninger i transportsektoren. Centeret er i gang med en bred analyse, der snart er færdig, af elbiler og plug-in-hybridbiler, hvor vi netop sætter fokus på køretøjstekniske og transportmæssige forhold, og derunder får vi så også afdækket nogle af de barrierer, der er for netop at få indfaset elbiler og plug-in-hybridbiler i større omfang. Men der er altså i dag kun et meget begrænset antal elbiler og hybridbiler. Sidste år var der registreret ca. 370 eldrevne personbiler, og der er endnu færre hybridbiler på markedet. Så jeg tror altså, at det vil være meget begrænset, i hvilket omfang man ville kunne få fyldt de her reserverede vognbaner op med elbiler og hybridbiler, hvis man gik videre med det her forslag.

Så igen: Al respekt for intentionerne i forslaget, men ud fra de betragtninger her kan regeringen altså ikke støtte beslutningsforslag nr. B 68.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg vil spørge ministeren, om han er klar over, hvor mange biler der faktisk befinder sig på vejene med kun én person i, og om det ikke ville fremme regeringens ønsker om at reducere CO 2 -udslippet fra transporten, hvis man i stedet for at være én i bilen var to i bilen.

Ministeren.

Jeg har ikke været ude at tælle, hvor mange biler der er, hvor der kun er én i bilen. Det skifter sikkert også hen over dagen, så det er svært at give et tal for det. Det kan jeg faktisk slet ikke, men jeg kan sige så meget, at jeg synes, det er rigtig godt, at man laver samkørsel. Jeg tror også, at jeg understregede meget, at vi skal understøtte, at man gør det. Derfor er der samkørselspladser ved motorvejene. Vejdirektoratet har på deres hjemmeside sørget for at samle nogle af de hjemmesider, som dem, der gerne vil organisere samkørsel, bruger. Det er bestemt et godt initiativ. Jeg synes, det er godt, at flere kører sammen i bilerne. Det gavner deres egen økonomi, det gavner energieffektiviteten generelt i samfundet, det gavner miljøet, og det øger mobiliteten, så det er rigtig godt.

Fru Pia Olsen Dyhr.

DTU har opgjort det til, at vi i gennemsnit sidder ca. 1,2 personer i bilerne. Jeg gætter på, at det er et gennemsnit, så det er ikke sådan, at man har hugget folk i stykker for at få dem til at passe ind i bilerne.

Hvis vi ønsker øget samkørsel, mener ministeren så, at det alene kan lade sig gøre ad frivillighedens vej, ved at gøre folk opmærksom på, at der er de her muligheder? Eller kunne det ikke være en idé at overveje, om der skal andre boller på suppen, om man måske ikke skal være med til at presse folk lidt til at vælge at køre sammen eller vælge at køre i en fornuftig bil?

Det er jo det, vores forslag lægger op til. Det drejer sig ikke om én bane til hybridbiler, én bane til elbiler og én bane til delebiler; det er altså en fælles bane. Det kan lade sig gøre i Californien at overvåge det her. De har et overvågningssystem, hvor de netop holder øje med, om man er to i bilen, eller hvad det er for en type bil, man kører rundt i. Teknisk tror jeg ikke der ville være nogen problemer i det her forslag i forhold til at gennemføre det i Danmark. På det område er vi faktisk ret langt fremme teknologisk. Set i det lys tror ministeren så alene på det der med, at hvis vi spørger danskerne, om de ikke godt vil gøre det, så gør de det, eller hvad?

Ministeren.

Der er jo mange ting, som vi her i Folketinget kunne ønske os at man gjorde, og hvorom vi kunne sige, at det ud fra en samfundsmæssig synsvinkel ville være godt, at folk gjorde det. Men vi siger: Så langt så godt. Ligefrem at lave regler, der mere eller mindre tvinger eller presser folk til det, er dog alligevel at gå for vidt, for folks private, personlige frihed må veje tungere end de samfundsmæssige hensyn, der kunne tale for, at man lavede sådan nogle foranstaltninger.

Jeg synes, det her er et meget godt eksempel på, at Socialistisk Folkeparti har en anden tilgang til det. Det er jo forståeligt nok, fordi man har en politisk tankegang, der dybest set er forskellig fra den tankegang, jeg repræsenterer politisk. Jeg er konservativ og går ind for personlig frihed, det er sådan set i høj grad udgangspunktet for mit politiske virke. For en socialist er udgangspunktet jo et andet, og der forstår jeg godt, at Socialistisk Folkeparti altså ønsker en højere grad af samfundsstyring af folks adfærd i privatlivet. Men det ønsker jeg ikke at deltage i.

Tak til ministeren. Hr. Kristian Pihl Lorentzen som ordfører for Venstre.

Tak. Socialistisk Folkeparti foreslår jo, at der på alle seks- eller ottesporede motorveje reserveres to vejbaner til kørsel med elbiler, hybridbiler, brintbiler eller køretøjer med mere end én person, herunder busser. Desuden foreslår SF, at staten skal forbedre mulighederne for at finde en samkørselsmakker via internettet.

Lad mig starte med at kommentere det med samkørsel. Venstre er fuldstændig enig i, at samkørsel er en rigtig god idé, der sparer brændstof og giver kortere bilkøer på vejene. Glædeligvis findes der allerede en række gode muligheder for at finde sig en makker på nettet, og her tænker jeg ikke kun på datingsider, jeg tænker også på samkørsel. Der er gode links direkte fra Vejdirektoratets hjemmesider til en række relevante samkørselsportaler, og Venstre ønsker derfor ikke at bruge skattekroner på at lave yderligere statslige tiltag på dette område. Også her har vi stor tillid til, at den enkelte borger eller grupper af borgere i forening kan tænke selv og tage et initiativ.

Så er der forslaget om at reservere plads på motorvejene til specielle grønne køretøjer. Hvis jeg sådan skulle være lidt drilsk, det er jeg jo ikke, men hvis jeg skulle være i drillehumør, ville jeg måske sådan fundere lidt over, om det var en opfordring fra SF til, at vi laver flere seks- eller ottesporede motorveje, så vi virkelig kunne få fart på det her forslag. Det er det måske ikke, men i hvert fald vil jeg slå fast, at det er en rigtig dårlig idé, fordi vi derved spilder værdifuld vejkapacitet til skade for miljøet, til skade for økonomien og med mere spild af folks livstid.

Det er også et faktum, at vi kun har knap 90 km motorvej i Danmark med seks vognbaner eller mere, altså en forsvindende lille strækning samlet set. Også af den grund er det meget uklogt at iværksætte regler og ressourcekrævende kontrol af regler vedrørende brug af de rådige vejbaner. Sådanne løsninger kan godt være relevante i andre lande, hvor man har en utrolig veludbygget infrastruktur – det kunne f.eks. være USA, hvor man har en meget stor vejkapacitet og mange flere vejbaner – men ikke i Danmark, hvor vi er nødt til at satse på at udnytte den rådige kapacitet bedst muligt.

I øvrigt savner jeg i SF's forslag oplysning om, hvad det egentlig er for en vejbane, man skal benytte. Skal det være højre vejbane eller den venstre vejbane ude i overhalingsbanen eller den midti? Det er et åbent spørgsmål. Og hvordan skulle det her egentlig kontrolleres i praksis? Det savner jeg også et forslag om.

I Venstre anerkender vi bilen som et uundværligt transportmiddel for rigtig mange danskere. Vi har med trafikaftalerne fra 2009, hvor SF jo var med, iværksat masser af gode initiativer, der vil fremme den kollektive trafik og cyklismen. Vi har sat rigtig mange penge af til det. Alligevel vil der også i 2050 være brug for masser af biler i det danske samfund, fordi den kollektive trafik aldrig vil kunne dække alle familiers behov, specielt de familier, der bor uden for de større bysamfund. På den baggrund skal vi selvfølgelig satse på, at fremtidens biler bliver mere energieffektive, kører på alternative drivmidler som f.eks. el, brint eller biobrændstof. Den udvikling har vi allerede skudt i gang, som også ministeren var inde på, med en række iværksatte initiativer. Eksempelvis er der i Center for Grøn Transport afsat hele 200 mio. kr. til forsøg med ny miljøvenlig teknologi. Jeg ser meget frem til, at vi får skabt et overblik over den rådige teknologi, så vi kan træffe politisk beslutning om en samfundsøkonomisk og miljømæssigt forsvarlig vej mod en grønnere transport.

Så vil jeg også godt sige, at det jo ikke kun er statsmagtens opgave at fremme en grønnere transport. Vi har altså også hver især som borgere et ansvar, et ansvar for f.eks. at vælge samkørsel, et ansvar for f.eks. at købe en mere energirigtig bil, et ansvar for at køre ecodriving, økonomikørsel, så det er altså ikke kun statsmagten, der kan og skal iværksætte en hel masse.

Samlet set vurderer Venstre, at dette forslag fra SF vil have en skadelig effekt på miljøet og på Danmarks økonomi. At reservere vejbaner til bestemte kategorier af biler vil medføre en dårlig udnyttelse af vores motorvejskapacitet. Det vil medføre længere bilkøer med deraf følgende øget forurening, øget tidsspilde for pendlerne og store økonomiske tab for samfundet. Derfor kan vi ikke støtte SF's forslag.

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg noterer mig, at hr. Kristian Pihl Lorentzen mener, at det ikke er statens pligt at reducere CO 2 -udslippet, for det er jo det, ordføreren i virkeligheden siger ved at sige, at det ikke er statens pligt at gå ind og regulere i alt muligt. Pointen er, at også denne regering jo har forpligtet sig til at reducere CO 2 -udslippet, også fra trafikken. Hvad vil regeringen så gøre, hvis vi ikke er villige til at tage nogle af de her midler i brug? Kan man komme med en løsning på, at vi når op på de 20 pct.? I dag ligger vi på de 11 pct. for transportens CO 2 -udslip. Vi skal nå op på 20 pct. samlet for den ikkekvotebelagte sektor. Hvad er ordførerens bud på at komme derop?

Ordføreren.

Jeg fuldstændig enig i, at Danmark har forpligtet sig til at ville reducere CO 2 -udslippet samlet set med 20 pct. inden for de ikkekvotebelagte områder, herunder transport, men ikke sektoropdelt. Det mål skal vi selvfølgelig nå, det har vi en forpligtelse til. Men jeg vil da foreslå, at fru Pia Olsen Dyhr kigger i den transportaftale, vi sammen har lavet, hvor der er en lang række initiativer, der leder frem mod det her mål. Vi er godt på vej. Det er muligt, at der skal lidt mere til, og det må vi så kigge på i de kommende år, men vi skal nok nå 20-procent-målet. Selvfølgelig har staten en forpligtelse. Det er jo derfor, at vi sammen har iværksat alle de initiativer. Jeg siger bare, at den enkelte dansker også kan gøre rigtig meget, og jeg mener også, at den enkelte borger har et ansvar for at nå det her mål. Det er bare det, jeg pointerer.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg synes godt, at vi kan friste den enkelte dansker til at opføre sig lidt mere CO 2 -mæssigt forsvarligt, fordi i sidste ende er det faktisk staten Danmark, der ender med at skulle betale gildet, hvis den enkelte dansker ikke leverer, fordi vi kommer til at skulle ud og købe kvoter på det internationale marked, som på et eller andet tidspunkt risikerer at blive dyrere, hvis vi ikke kan levere vores 20 pct. Så vi kan godt friste den enkelte dansker, og der mener jeg det der med at gøre det nemt f.eks. at køre på arbejde. Det er, hvis man nu f.eks. vælger at dele bilen med sin kone i stedet for at køre i to forskellige biler eller lige tage sin nabo med, mere besværligt er det jo ikke. Det lyder, som om det er raketvidenskab at skulle dele sin bil med en anden, men det er det jo ikke. Man kan bare lige tage dem ind, og så vil man være med til at mindske CO 2 -udslippet. Det er for at friste danskerne, så de ikke kan lade være med at tage naboen med. Det jo det, der er sket i Californien, nemlig at de har valgt lige at tage naboen eller en anden med for netop at spare og for også at kunne komme hurtigere ind. Hvorfor vil Venstre ikke være lidt mere visionær på det her område?

Ordføreren.

Jeg synes, at det er en fremragende idé at vælge at køre på arbejde sammen med sin kone eller sin nabo, det kunne være rigtig hyggeligt, så det kan man jo bare gøre. Det en rigtig god idé, og der er også mange, der gør det allerede. Der er nogle, der har valgt ikke at gøre det, fordi de godt kan lide at køre alene. Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over, men kun opfordre til, at man benytter de mange gode muligheder, og så gentage, at vi har iværksat en række initiativer, som alle sammen leder frem imod, at vi opfylder vores CO 2 -reduktionsforpligtelse. Det synes jeg at SF skulle glæde sig over, fordi SF jo tilfældigvis selv har været med i den brede aftale, vi har lavet.

Tak til ordføreren. Hr. Jens Christian Lund som ordfører for Socialdemokratiet.

Dette beslutningsforslag er et meget sympatisk forslag fremsat af sympatiske mennesker, og i modsætning til de borgerlige har vi ikke noget imod, at staten går ind og regulerer. Vi er nemlig hundrede procent enige med SF i målet, nemlig færre biler på vejene, ikke mindst i trængselsområder. Vi er også særdeles enige i, at vi skal have ændret bilparken fra de forurenende biler til de miljøvenlige biler. Og vi støtter meget gerne alle de tiltag, der går i den retning, hvis vi er sikre på, at tiltagene vil få en større effekt, end der vil være ulemper, og hvis vi helt klart kan forstå, hvad det er, der sker.

Der må vi sige, at lige netop i det beslutningsforslag, som SF har fremsat her, er der nogle ting, som gør, at vi ikke kan støtte det i den form, det har nu. Venstres ordfører var inde på, hvilket spor det er, der skal reserveres. Er det højre spor? Det kunne det jo godt være, og så skal lastbilerne køre i midtersporet. Eller er det venstre spor? Så ville vi altså komme i en situation med den måde, vi har bygget motorveje på, at der vil ske overhalinger til højre for langsomt kørende trafik i venstre spor.

Nu sagde SF's ordfører, at det var 1,2 personer, der var i en bil. Jeg bor lige op ad Lyngbyvejen, og jeg har sat mig ved vinduet med en lille kikkert og kigget på, i hvor mange biler der kørte to eller flere, for det irriterer også mig grænseløst, at der kun kører en i en bil. Og jeg må sige, at jeg ikke er sikker på, at det giver ret meget, hvis vi sætter grænsen ved to. Jeg var også med i USA, og som jeg husker det – jeg kan huske forkert, men jeg siger det, som jeg husker det – var det tre, der skulle være i bilen, og det ville i hvert fald have gjort, at der var kommet mere gang i den kø.

Det, jeg også så i USA, var, at vejene var bygget på en lidt anden måde end de veje, vi har bygget i Danmark, for de er bestemt ikke bygget til det her. Jeg synes, det er en fantastisk idé, at vi får taget nogle tiltag, så det bliver lettere at lave samkørsel, for det er jo helt genialt. Og jeg synes også, at vi skal have undersøgt det, som SF lægger op til her, så jeg kan blive overbevist om, at det er en god idé. For der er noget galt i dag.

Hvad kan vi så gøre, som gør det bedre? For vi skal selvfølgelig gøre nogle ting. Og der synes vi, at det ville være helt eventyrligt, hvis vi hurtigst muligt fik indført intelligent roadpricing. Vi må jo konstatere, at selv Venstre og Konservative er kommet dertil, at de nu også erkender, at det er vejen frem. Så kan man bare sige, at de måske er lidt langsomme med at få det iværksat, men det må vi tale om. Det er væsentligt, at det skal være intelligent, for ellers skævvrider vi landet.

Så vil jeg gerne sige til transportministeren, at det også er væsentligt, at vi, når vi skal bygge fremtidens veje, tænker os om og ikke bare bygger, som vi altid har gjort, hvor der f.eks. ikke er plads til sådan et spor. Nogle steder kan der muligvis også være vendbare veje. Og hvis en vej sander til, kan man i stedet for at begynde at lave udvidelser, der giver problemer, lave parallelveje, som er væsentlig bedre og mere effektive end udvidelser af eksisterende veje.

Så vores konklusion er, at det er gode og positive tanker, som vi deler, men forslaget kræver forbedringer.

Afslutningsvis vil jeg ikke undlade at nævne, at både SF og S jo har været med i transportforliget, og jeg vil nok sige, at det er de to partier, der sikrede, at det blev grønt. Jeg synes, og det vil jeg sige til SF's ordfører, at det er vigtigt i forhandlingerne om de der forlig, at vi arbejder konstruktivt på at gøre det så godt som overhovedet muligt, og der tror jeg egentlig at det er lettere at få nogle ting igennem, end det er ved at lave et beslutningsforslag, som vi lige så sikkert som amen i kirken ved bliver stemt ned, og som Socialdemokraterne ikke synes er helt så godt, som det kunne være. Så havde det været bedre, at vi havde arbejdet sammen i forligskredsen.

Men det er et særdeles positivt forslag, som vi dog ikke kan støtte.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen for en kort bemærkning.

Jeg er glad for, at hr. Jens Christian Lund er på linje med os i denne sag og afviser forslaget, fordi det ikke når det mål, man egentlig ønsker. Men jeg hæfter mig ved, at hr. Jens Christian Lund nævner kørselsafgifter, og at de skal være intelligente. Det er jeg meget enig i. Derfor vil jeg spørge om hr. Jens Christian Lunds kommentarer til det skatteudspil, der blev fremlagt for nogle måneder siden fra S og SF's side, et fælles udspil – jeg tror nu, SF har været den store pennefører – for der tales om en kørselsafgift på 35 øre/km, uanset hvor man kører i Danmark, om det er oppe ved Thisted eller herinde midt i København. Er det en intelligent kørselsafgift, der er foreslået der, og som man faktisk har sagt man går til valg på, når det kommer engang om halvandet år?

Ordføreren.

Nu er der jo mulighed for at kigge på det igen. Men det er ikke intelligent på samme tidspunkt at sætte en fælles pris i hele landet for samme slags biler. Så det er ikke intelligent.

Hr. Kim Christiansen for en kort bemærkning.

Tak for det. Det, der egentlig fik mig til lige at tage ordet, var hr. Jens Christian Lunds bemærkninger og opfordring til forligskredsen og til transportministeren om, at man ved fremtidige vejprojekter måske ligefrem skulle til at medtænke kørespor til hybrid- og elbiler og samkørsel osv.

Nu har jeg ikke set hr. Jens Christian Lund deltage i så mange af de her forhandlinger om infrastruktur, men jeg må gøre opmærksom på, at det jo nok vil være en væsentlig fordyrelse af de fremtidige projekter for at servicere en ganske, ganske lille gruppe af trafikanter.

Så jeg vil høre hr. Jens Christian Lund, om det skal opfattes sådan, at vi fremadrettet skal bygge veje efter så lille en gruppes behov, og om ikke hr. Jens Christian Lund mener, at det vil få budgetterne til helt at løbe løbsk?

Ordføreren.

Det, jeg sagde, hvis ellers jeg kan huske det, og jeg håber også, at DF's ordfører kan huske det, var, at det var noget af det, der skulle undersøges. Og jeg ved, at ministeren jo har nogle ideer, bl.a. også om at lave nogle vendbare ting. Så det er da en god idé at få det drøftet i forligskredsen frem for at drøfte det her i Folketingssalen. Om det så er en god idé, eller det ikke er en god idé, det må afhænge af de drøftelser, vi får.

Men jeg synes i hvert fald, at det er rimeligt også over for DF, at vi får det analyseret ordentligt. Det er vel det, der er meningen med demokratiet og folkestyret, nemlig at vi får lavet en ordentlig vurdering.

Hr. Kim Christiansen.

Jeg vil godt lige spørge hr. Jens Christian Lund, om han mener, at det vil være fremmende for den grønne transportpolitik, hvis man skulle til at bygge veje i en størrelsesorden, der måske ville forøge anlægsprisen med 30-40 pct. bare for at servicere en ganske lille gruppe af trafikanter.

Er hr. Jens Christian Lund ikke enig med mig i, at man skal bygge de veje til det behov, der nu er? Og så kunne man frigøre nogle flere penge til grøn transport og deriblandt bl.a. også kollektiv transport.

Ordføreren.

Jeg er da enig i, at der er mange steder, hvor det, hvis man bygger to spor i hver retning, ikke vil være særlig hensigtsmæssigt. Men der er jo nogle veje, f.eks. i trængselsområderne her ved København, hvor der er flere spor. Det kunne da godt være, at det havde været mere smart at bygge dem på en anden måde. Det er jo det, de gør i USA. Der har de tænkt sig om i god tid. Det har vi måske ikke gjort. Jeg siger ikke, at vi skal gøre det, men jeg siger, at det skal analyseres. Det er nemlig væsentligt, at vi ikke bare afviser tingene, fordi vi har nogle politiske holdninger til, at vi ikke kan lide grøn trafik. Det kan vi nemlig godt, og derfor vil vi gerne have det analyseret.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Kim Christiansen som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak for det. Det giver mig så lige mulighed for indledningsvis at sige til hr. Jens Christian Lund, at det skam ikke er, fordi Dansk Folkeparti er imod en grøn transportpolitik. Jeg tror nok, at vi har været nogle af de ivrigste i det forlig, der i øvrigt blev indgået af en lang række af partier.

Det forslag, vi skal behandle her i dag, er fra Socialistisk Folkeparti. Det har en masse gode intentioner i sig, og det er meget svært at være uenig i, at det er rigtig, rigtig klogt, hvis man er nogle stykker, der kan køre sammen. Det er godt for privatøkonomien, det er godt for miljøet osv., så det er jo en rigtig god idé. Men ligefrem at gøre det til sådan en statsopgave – ja, nærmest med tvang kunne jeg forstå man skulle prøve at være nogle flere i bilerne – er nok der, hvor Dansk Folkeparti i hvert fald siger stop.

Jeg var lige inde på internettet at prøve at søge på Google. Når man nu skriver samkørselspladser, kommer der 710 gode forslag om, hvor der er nogle pladser. Hvis man så går lidt videre og skriver samkørselsordning, kommer der over 10.000 søgeresultater frem; så det er jo ikke sådan, at det her er et fuldstændig ukendt fænomen.

Vi er af den opfattelse, at det her ikke er en statslig opgave. Vi skal jo indimellem også lade befolkningen tænke lidt selv. Men intentionerne er jo gode, og de er rigtige.

Det andet element i forslaget om at fremme elbiler og hybridbiler kan vi heller ikke være uenige i. Selvfølgelig skal vi fremme alternativer til diesel- og benzinbiler, som vi har i dag, og det er jo heldigvis også noget, der forskes i af faktisk alle de større bilfirmaer. Det ville fru Pia Olsen Dyhr også være vidende om, hvis hun havde deltaget i Trafikudvalgets rejse, hvor vi jo bl.a. i efteråret besøgte en lang række af de her initiativer til mere grønne biler.

Det er noget, der gøres meget i, men ligefrem at indrette infrastrukturen til de ca. 370 elbiler, der til dato er registreret i Danmark, så de sådan nærmest skulle have en vejbane for sig selv, støtter vi ikke. Jeg undrer mig også lidt over, hvor de skal køre, når nu motorvejen går fra tre til to spor. Skal resten af trafikken så vige for det?

Det er jo relativt få strækninger, vil jeg sige til fru Pia Olsen Dyhr, hvor man kan praktisere det her, og sjovt nok er det jo også så viseligt indrettet, at der, hvor motorvejen er sekssporet eller mere, er den jo netop lavet i den bredde af hensyn til den trafikmængde, der er der. Det er jo ikke bare, fordi man har haft lyst til at lave en bred vej lige på det stykke; det er ganske enkelt ud fra nogle beregninger, der viser, at her er der altså et massivt pres på pendlertrafikken, og derfor har man lavet lidt ekstra baner til den. Så ville det jo være fjollet at sige: Jamen der kommer måske en elbil i overmorgen, så vi reserverer lige det ene spor til den bil.

Vi vil ikke støtte den tanke og det forslag, men vi er selvfølgelig enige om, at vi kan fremme alternativer i form af hybridbiler og elbiler. Heldigvis har vi også en lavere afgift på elbiler, og der kunne man måske se på om det fremadrettet også skulle gælde for hybridbiler og brintbiler osv.

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Hr. Kim Christiansen spørger, om der så skal stå en vejbane ledig, indtil der eventuelt kommer en elbil. Og man kan jo godt kigge i horisonten efter den, eftersom der sidste år kun blev solgt otte elbiler til privat forbrug. Men hvis hr. Kim Christiansen læste vores forslag endnu en gang, ville han også notere sig, at vi altså ikke kun snakker om at reservere spor til elbiler, vi snakker om at reservere det til elbiler og delebiler. Det vil sige, at hvis hr. Kim Christiansen skulle få lyst til at køre sammen med sin nabo, kan han få lov til at køre i ydersporet og overhale alle andre biler, og det tror jeg at nogle bilister vil finde yderst sympatisk.

Nu har jeg noteret mig, at Dansk Folkeparti jo ikke er det mest grønne parti og ikke altid lige er dem, der er allermest fremme i forhold til at foreslå CO 2 -besparende foranstaltninger. Men hvad vil Dansk Folkeparti? Hvis det her så ikke er et forslag, Dansk Folkeparti kan støtte, hvad vil Dansk Folkeparti så gøre i stedet for?

Ordføreren.

Nu kunne jeg godt stå her og remse op alle de gode ting, som Dansk Folkeparti rent faktisk har deltaget i i forbindelse med den grønne transportaftale, vi har lavet, men det tror jeg ikke taletiden er til. Der er jo en masse tiltag i aftalen for at reducere CO 2 -udledningen på transportområdet, og dem har Dansk Folkeparti ligesom Socialistisk Folkeparti været med til som en del af det indgåede forlig. Så der er lavet en lang række tiltag i forhold til det.

Jeg gjorde også rede for, at vi fremadrettet gerne vil være med til at spare CO 2 , men vi vil ikke være med til at lave sådan nogle hovsaløsninger som at reservere spor og bygge motorveje til de 370 elbiler, som der er på nuværende tidspunkt. Jeg er godt klar over, at det her også gælder delebiler, men jeg tror heller ikke, at det ville fylde det der spor op sådan lige med det første.

Bilen er et individuelt transportmiddel, og den bliver brugt som sådan. Derfor er der ganske god fornuft i, at nogle kører sammen; der kan være økonomi i det. Men jeg tror, at dem, der ønsker at køre sammen, tager de offentlige transportmidler.

Fru Pia Olsen Dyhr ønsker ikke at følge op. Så siger vi tak til ordføreren. Fru Henriette Kjær som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

SF vil med det her forslag reservere en vejbane på alle tresporede motorveje til elbiler, hybridbiler, brintbiler og biler med mere end én person i. Og så mener SF, at staten skal medvirke til, at man skal kunne finde en kørselmakker på internettet. Det er jo umiddelbart nogle sympatiske tanker, men vi Konservative kan ikke støtte forslaget, da vi simpelt hen ikke mener, at det vil have den ønskede effekt.

For det første er det begrænset, hvad der findes af el- og brintbiler, og teknikken er heller ikke optimal endnu – og slet ikke til motorvejskørsel. Det kræver hyppig opladning af f.eks. elbilen, hvis man kører på motorvejen, og ofte bruger man jo motorvejen til længere ture.

For det andet har hybridbilerne jo netop den egenskab, at de kan køre på både alternative brændstoffer og fossile brændstoffer, og ved kørsel på motorvej vil det ofte være nødvendigt at bruge benzinmotoren. Så den miljøbevidsthed, som SF ønsker sig, er jeg bange for vil gå fløjten med det her forslag.

Vi Konservative er sådan set bange for, at vi kommer til at reservere et helt spor til ikke ret mange biler, mens bilerne vil holde i kø på de to andre spor, og det er hverken rimeligt over for bilisterne eller miljøet, da køkørsel er noget af det mest forurenende og CO 2 -tunge, man kan forestille sig. Så det må vi altså sige nej til.

Den anden del af forslaget, der handler om, at staten skal samordne de hjemmesider, der koordinerer samkørsel, kan vi heller ikke støtte. Vi mener faktisk, at det også, når man nu har fået opbygget så mange glimrende hjemmesider, bør være en smal sag at få lavet henvisninger, og vi mener sådan set godt, at de, der styrer de hjemmesider, selv vil kunne finde ud af det. Det er ikke en opgave for staten.

Så alt i alt kan vi Konservative ikke støtte det her forslag. Tak.

Fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg er glad for, at fru Henriette Kjær i det mindste finder forslaget sympatisk, men hun kan så af forskellige grunde ikke støtte det. Jeg vil spørge, hvordan De Konservative stiller sig til, at man i f.eks. Rejseplanen – der findes fire internetsider for samkørsel – også gør opmærksom på, at der er mulighed for samkørsel. I dag kan man jo gå ind og finde både bus, tog og koordinationsmuligheder med cykel og egentlig også med privatbil. Ville det ikke være oplagt at udvikle Rejseplanen sådan, at den også indeholdt en mulighed for at få at vide, hvor man kan finde en samkørende partner eller eventuelt en delebil?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke. Jeg ved heller ikke, om det vil fremme det mål, SF vil fremme. Når jeg går ind på Rejseplanen, er det, fordi jeg har besluttet mig for, at jeg skal et eller andet sted hen med kollektive trafikmidler, og hvis planen så pludselig opfordrer mig til at tage bilen og måske også til lige at tage naboen eller en henne fra nabovejen med, så er det slet ikke det mål, som SF gerne vil frem til, nemlig mindre CO 2 -udledning, man kommer frem til på den her måde. Så jeg ved umiddelbart ikke, om jeg synes, det ville være en god idé.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Nu er det jo sådan, at Rejseplanen allerede er udviklet til at inkorporere kørsel i egen bil til og fra stationer. Det er noget, regeringen har sat i gang, og jeg vil gerne spørge, om det så ikke ville være oplagt også at få den del med, der handler om delebiler, sådan at man i hvert fald har et alternativ til at køre i egen bil, som der ellers lægges op til. Når jeg går ind på Rejseplanen, er det sådan set også for at tage kollektiv trafik, det er jeg enig med ordføreren i, men når man nu allerede har udviklet paletten i Rejseplanen, ville det så ikke være oplagt også at tage delebiler med ind?

Ordføreren.

Jeg synes stadig væk ikke, det er en god idé. Jeg synes, det er en god idé, at det bliver vist, hvordan man kan køre til en station og parkere og så køre videre med kollektiv trafik. Men det her vil jo opfordre til, at man bliver siddende i bilen og kører videre, godt nok ikke én person, men to personer. Jeg mener altså, at der er andre måder. Det bedste er jo simpelt hen at have nogle gode hjemmesider, man kan gå ind på, det finder man så ud af, og hvis der ikke umiddelbart er en makker på den hjemmeside, man er gået ind på, vil det jo bare være fint med henvisninger til de andre hjemmesider, og så kan man så gå videre der. Det ville jeg egentlig synes ville være den bedste ordning.

Tak til ordføreren. Hr. Johs. Poulsen som ordfører for Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre er hele vejen igennem positiv over for de intentioner, der ligger bag det her forslag. Jeg mener ikke, man kan være i tvivl om, at intentionerne handler om, hvordan vi kan indrette vores trafik på en sådan måde, at den bliver mere miljøvenlig, mere klimavenlig, foregår på en mere hensigtsmæssig måde i det hele taget – det, som jo så alle kalder grønt nu. Derfor synes vi også, at der er en række elementer i forslaget, som er værd at dyrke nærmere, uden at det dermed er en tilkendegivelse af, at vi nødvendigvis er sikre på, at det lige nøjagtig skal foregå på den måde, man fra forslagsstillernes side har lagt op til løsningerne skal indrettes på.

Men for nu at tage de enkelte elementer og knytte et par kommentarer til dem, vil jeg starte med det sidste først, nemlig fremme af el- og hybridbiler. I Det Radikale Venstre er vi meget optaget af, at vi hurtigst muligt får udskiftet så store dele af vores individuelle bilpark med allerhelst elbiler, men eventuelt også plug-in-hyridbiler og også de eksisterende hybridbiler. Det er en god måde at erstatte en del af den belastning, som der er fra trafikken i dag, på på en god måde og på en positiv måde, og vi vil meget gerne være med til at fremme alle de muligheder, der er, for at man kan få flere el- og hybridbiler på banen.

Der er ingen tvivl om, at den afgiftsfritagelse, som en stor del af Folketinget, om ikke hele Folketinget, er enige om i dag for elbiler, har en hæmsko i sig, i og med at den udløber meget snart. Og alle de folk, man taler med i branchen, siger næsten alle sammen entydig, at det forhold, at man ikke ved, hvordan situationen er, når den afgiftsfritagelse er slut, gør, at de, der måtte ønske at lancere elbilerne i langt højere grad, er tilbageholdende på det danske marked. Faktisk er der jo masser af fabrikanter, som er langt, langt fremme med de teknologiske muligheder, med modeller og meget andet på området, men de er usikre på, om det kan lade sig gøre økonomisk at bevæge sig ind på det danske marked med en tilstrækkelig profitabel tilgang, og derfor bør der på det område være mere stabile rammer, i al fald i en længere periode fremadrettet. Og det synes vi er et af de problemer, der er i øjeblikket, og det er en af de hindringer, der er, for at vi får flere elbiler og får fremmet elbiler.

Så vi er på samme måde som SF optaget af at sikre at fremme muligheden for, at el- og hybridbiler opnår en langt større andel af den samlede bilpark fremadrettet, end de har i dag, og der er der altså brug for, at der bliver skabt andre rammevilkår end dem, man kender p.t.

Så er der samkørselsspørgsmålet. Med hensyn til samkørsel må vi også i lyset af en række af de bemærkninger, der er faldet undervejs i debatten her, sige, at vi også tror, det ville være klogt, at man fik en lidt nærmere vurdering af, hvad fordele og ulemper der er ved at gøre det på den måde, det er foreslået. Igen er vi ikke i tvivl om, at intentionerne er gode nok, men det er jo rigtigt, at det ville være fornuftigt at få vurderet, hvorvidt den indsats, der i givet fald skulle til, stod mål med det, man ville opnå. Men ville en sådan vurdering falde positivt ud, er vi også positive over for den del af det.

Så er der det, der har fyldt mest i debatten, nemlig spørgsmålet om reservation af baner på motorvejene. Der må vi nok sige, at det mest positive, vi kan nå frem til at sige, er – lidt i lighed med Socialdemokraterne – at det nok ville være klogt at analysere, om der her ville være klare fordele ved at anvende den fremgangsmåde. Vi forstår i al fald godt de indvendinger, som flere ordførere er kommet med, og vi mener, at man bør tage hensyn til de indvendinger og have et langt sikrere beslutningsgrundlag, før man med så stor sikkerhed, som SF tilsyneladende er i stand til at have på nuværende tidspunkt, kan sige, at det her så også er så at sige vejen frem. Det er vi en lille smule i tvivl om.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Per Clausen som ordfører for Enhedslisten.

Jeg vil gerne rose SF for det her beslutningsforslag og for de elementer, der indgår i det. Det giver jo ligesom SF's nye linje i forbindelse med motorvejsspørgsmålet et lidt bedre og større perspektiv, at de ekstra spor, der skal etableres rundtomkring, og som SF er med til at skaffe penge til, trods alt skal bruges til at fremme en mere miljømæssig og klimamæssig forsvarlig transport end den, der er den generelle på motorvejene.

I Enhedslisten synes vi, at det er et rigtig fornuftigt forslag på alle områder at opmuntre til en miljømæssig og klimamæssig fornuftig adfærd. Og hvis det også kunne være på den måde, at man sikrede en hurtigere fremkommelighed for dem, der valgte den model, så synes vi, at det ville være ret oplagt.

Så synes jeg også, at det er bemærkelsesværdigt, at et forslag, der åbenbart nyder fremme i USA, bilernes og industrialismens hjemland, betragtes med nogen skepsis her i Folketingssalen og som et lidt vidtgående indgreb i frihedsrettighederne. Der må jeg bare sige, at det set fra vores synspunkt er et rigtig fornuftigt forslag.

Der er steder, hvor vi synes, at man med fordel kunne bruge et tredje motorvejsspor betydelig mere fornuftigt, end det SF foreslår, og det er jo de steder, hvor man i stedet for burde etablere letbaner på den samme rute. Det er de steder, hvor man kunne løse både nogle miljømæssige og andre problemer ved at etablere jernbaneskinner, hvor der i forvejen er rigeligt med motorvejsforbindelser osv. Så der er bestemt andre og mere vidtgående muligheder for at bruge den plads, vi har afsat til motorveje, på en miljømæssig og klimamæssig forsvarlig måde.

Men når det er sagt, er vi grundlæggende enige i det synspunkt, SF har fremført her, altså at det vil være en rigtig god idé at sige, at man kunne forbeholde en vejbane til de køretøjer, der kører med mere end en person. Det synes jeg faktisk er rigtig fornuftigt.

Angående den del af forslaget, der handler om at yde noget teknisk assistance, at skabe sikkerhed for, at der er en ordentlig kommunikation og koordination på spørgsmålet om samkørsel, har vi sådan set lidt svært ved at forstå, hvorfor det ikke skulle være en ting, man kunne gå i gang med umiddelbart. Altså, det der med at hjælpe med at etablere it-løsninger, er da ikke noget, man er bleg for at gøre på andre områder, hvis det er noget, hvor man kan fremme en samfundsudvikling, som man gerne vil have.

Så hvorfor det skulle være så problematisk på det her område, har jeg måske lidt svært ved at forstå, medmindre at det alligevel et eller andet sted ligger og lurer i ens baghoved, at tanken om at køre sammen med ens nabo et eller andet sted hen er lidt ubehagelig. Den opfattelse kan man have, den kan man jo godt få, hvis man kigger på sig selv, for så kan man sige: Tænk, hvis det var sådan en nabo, man havde, det ville jo ikke være særlig rart. Men jeg synes, man skulle prøve at komme lidt ud over det og sige, at tilbage står jo muligheden for stadig væk at køre rundt i sin bil helt alene, hvis man er villig til at køre der, hvor køerne er længst og det tager længst tid. Men så tilbringer man jo også rigtig lang tid i godt selskab, nemlig sammen med sig selv. Så det er vel ikke så slemt.

Til det sidste, som handler om det med at fremme kørsel i el- og hybridbiler vil jeg sige, at vi også er enige i, at det er en vigtig opgave at fremme dem. Vi skal dog lige komme med en enkelt lille tilføjelse. Nu skal man jo ikke bilde sig selv ind, at el- og hybridbiler sådan er CO 2 -neutrale biler, for realiteten er, at det at producere disse biler i hvert fald medfører en ganske stor CO 2 -udledning. Der er andre miljømæssige problemer omkring batterier osv., som gør, at det ikke sådan er den endelige løsning. Men der er jo ikke nogen tvivl om, at elbiler og hybridbiler udgør en del af løsningen på fremtidens transportproblem, hvis det skal ske på en klimamæssig og miljømæssig forsvarlig måde. Derfor støtter vi også, at man giver den form for biltransport nogle fordele.

Det kunne måske ende med, at det, man i dag karakteriserer som overhalingsbanen, var forbeholdt dem, som kører besindigt og fornuftigt på vejene, fordi de kører i nogle biler, der ikke kører så hurtigt, og de har fyldt bilen op med nogle af deres venner, så de af den grund heller ikke kører særlig risikobefængt. Det synes vi måske også ville være et stort fremskridt. Måske kunne det endda være et fremskridt for trafiksikkerheden.

Tak til ordføreren. Undskyld, hr. Per Clausen, jeg overså, at der var en kort bemærkning fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak. Jeg kunne ikke dy mig for at bede om ordet og udtrykke, at det er dybt forfriskende at høre, at Enhedslisten har set lyset i USA, frihedens eget land. Det er jo et dejligt udsagn at høre her i dag.

Men jeg har også et spørgsmål, der går i retning af dette: Er det her med, at statsmagten nu skal begynde at gå ind at blande sig i, om den enkelte skal vælge samkørsel, at statsmagten skal gå ind at bestemme, hvilke vejbaner der skal vælges, og at statsmagten derved også skal opbygge et kontrolregime, som skal holde øje med det her, ikke et farligt skred hen mod renlivet socialisme, frem for at den enkelte borger og bilist har frihed under ansvar og dermed et ansvar selv?

Ordføreren.

Jeg har bemærket, at der foregår en livlig debat i USA om, hvorvidt Obama er ved at indføre socialisme og Bush måske i virkeligheden gjorde det. I en eller anden forstand kan man jo sige, at hvis man er forblændet af ideologi, kan det, at jeg lader mig inspirere af USA, selvfølgelig også virke forvirrende. Men man skal ikke lade sig forblænde af ideologi.

Pointen er, at det, vi nu siger, er, at i forhold til al den øvrige regulering, der foregår af trafik – og der er masser af eksempler: man må ikke køre over for rødt, man må heller ikke køre i slæbespor, hvis man ikke slæber, og der er forskellige andre ting, man ikke må – er det her såmænd bare en beskeden tilføjelse og derudover et forslag om at udvide servicen til borgerne, sådan at vi hjælper borgerne med at etablere samkørsel, hvis de vil benytte sig af de fordele, der er forbundet med det.

Tak til ordføreren.

Fru Pia Olsen Dyhr, SF, som ordfører for forslagsstillerne.

Vi har to helt store udfordringer, når vi taler om transportsektoren: trængslen og CO 2 -udslippet.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at trængslen hvert eneste år koster det danske samfund ca. 5,6 mia. kr. Folk holder i køer ind til København – vi kender dem alle sammen, vi ser dem hver eneste morgen på P. Knudsens Gade, Tagensvej osv. Det skulle ikke undre mig, om ministeren indimellem har prøvet at sidde i en sådan kø. Det er et problem og et problem, vi er nødt til at tage alvorligt. Vi er nødt til at have løst problemet med trængslen ind til København, og løsningen er ikke at bygge flere motorveje, løsningen er ikke at etablere flere spor på motorvejene eller at udvikle Los Angeles-tilstande med sådan flere niveauer af motorveje ind til byen, for bilerne havner jo stadig væk inde på Nørre Allé eller P. Knudsens Gade, og de veje kan vi ikke udvide. Så vi er nødt til at tage den her udfordring alvorligt, selv om jeg kan mærke, at regeringen sidder lidt på hænderne i forhold til at løse det.

Den anden store udfordring er CO 2 -udslippet fra transporten. I dag udgør CO 2 -udslippet 30 pct. af Danmarks samlede CO 2 -udslip. I 1980 var det 20 pct. af Danmarks samlede CO 2 -udslip, der kom fra transporten. Det vil sige, at det er stigende, og vi har ikke styr på det. Alle andre sektorer i den ikkekvotebelagte sektor mener vi selv vi har sådan en lille smule styr på, men for transportsektorens vedkommende har vi ikke styr på det. Det er også en udfordring, vi er nødt til at tage seriøst, hvis vi vil levere i forbindelse med målet i EU om at reducere Danmarks CO 2 -udslip med 20 pct. i 2020. Derfor er vi nødt til at gribe til alle de virkemidler, der overhovedet er mulige.

I SF er vi sådan lidt pragmatisk indstillet. Lad os nu prøve alting for at få CO 2 -udslippet ned, for vi har altså en forpligtigelse til at levere. Derfor har vi fremsat det her forslag. Det handler om, at kører man i en delebil, en hybridbil eller en elbil, får man lov til at køre i en særlig bane på motorvejen, og til, om nogen skulle foretrække, at det var ydersporet, indersporet eller midtersporet, vil jeg sige, at det er jeg sådan set græsk-katolsk overfor; pointen er, at man nok godt kan løse det efterfølgende, når man skal fremsætte et lovforslag, for det her er et beslutningsforslag. Det, vi lægger op til, er altså at spærre et spor.

Jeg ved godt, at det i USA har betydet et øget salg af plastikdukker, fordi man gerne vil have en til at sidde ved siden af sig. Jeg mener ikke, at det er det, der skal ske med det her forslag. Det, vi har ønsket, er jo at tvinge danskerne til at tænke over, om der er en, der alligevel skal samme vej som en selv. Er der en, jeg lige kan køre sammen med og derved spare både samfundet for CO 2 -udslip og måske også lidt på mine egne udgifter til brændstof? Vi ved godt, at danskerne ikke er sådan, at de automatisk tænker: Ork, det gør jeg da lige. Vi skal fristes, vi skal have den der følelse af, at det godt kan betale sig at dele sin bil med andre. Det her med motorvejene er det ene element i vores forslag.

Jeg fik en facebook-besked tidligere i dag, som sagde: Uddeler I så også gratis deodoranter, så folk får lyst til at sidde i samme bil? Jamen jeg er sådan set nærmest villig til at kigge på alle mulige elementer, hvis vi kan få flere mennesker til at køre sammen, for det er tankevækkende, at 80 pct. af de mennesker, der befinder sig ude på gader og stræder, kører alene i deres biler. Det kan godt være, man har behov for det. Jeg ved, at hr. Kim Christiansen, en af mine kollegaer, har behov for at sidde alene i sin bil, men det er jo ikke sikkert, at alle nødvendigvis har det samme behov. Og kunne vi nu friste selv hr. Kim Christiansen med, at han kunne køre alene i sporet ved at dele bilen med sin kone, kunne det jo være, at han fik lyst til at dele bilen.

Jeg kan godt mærke, at alle egentlig er positive, og at alle egentlig synes, at det her er et sympatisk forslag. Det er sådan lidt morsomt, det kan man da godt være med på, men jeg mener virkelig helt alvorligt, at hvis vi skal have løst nogen af de problemer, skal vi gribe alle de virkemidler, der er. Det her virker i USA, frihedens eget land, eller hvad man nu skal kalde det. Det virker i Californien. Det er ikke, fordi jeg er overrasket over, at Californien er offensiv på det her område; det er de med hensyn til mange elementer. Hvis man som bilsælger skal sælge en bil i Californien, skal 10 pct. af de biler, man sælger, være elbiler, for at man kan få lov til at beholde sin licens. Man kan sige, at det er en lille smule mere drastisk end det, vi foreslår. Man er altså gået ret vidtgående til værks i USA, fordi man er nødt til at løse de her trængselsproblemer. Det vil vi også gerne være med til.

Venstre siger så i deres indlæg, at vi ikke skal bestemme; det er ikke statens pligt at bestemme de her ting, og vi skal ikke blande os i alt, hvad folk går og laver. Jamen jeg vil da bare sige burkalov, knivlov og madpakkeordning for at nævne nogle eksempler på, hvor staten – regeringen – blander sig i noget i helt almindelige menneskers liv, og hvor jeg måske mener, at vi godt kunne begrænse det lidt. Så det er jo ikke, fordi regeringen holder sig tilbage med detaljelovgivning.

Det Radikale Venstre er positive og synes også, at det her er et CO 2 -venligt forslag, grønt osv., og er åbne over for at diskutere indholdet. Det samme hører jeg egentlig også fra Socialdemokraterne, om end det ikke lige skal være det her forslag. Så lad os arbejde videre med det; lad os finde en løsning, så vi i fællesskab kan fremme brugen af delebiler i Danmark. Der er ingen tvivl om, at man i hvert fald med intelligente trafiksystemer kan gøre en hel del. Jeg har også noteret mig, at alle partier i forligskredsen er åbne over for at diskutere, hvordan vi kan udvikle det. Jeg mener, det er helt oplagt, at vi begynder at diskutere, om man kan spille ind med andre instrumenter. Det kunne jo også være, at vi skulle indføre en rabatordning på Storebæltsbroen, alt efter om man sidder en eller to i bilen, for bare at nævne yderligere et element.

I hr. Kim Christiansens ordførertale spørger Dansk Folkeparti, hvad man så skal gøre med elbilerne, når man går fra tre til to spor på motorvejen. Jamen så indgår de sammen med alle andre biler i de to spor, for det er kun, når der er tre spor eller flere, at man reserverer en vejbane.

Så tror jeg, at jeg har svaret på alle de spørgsmål, der er stillet undervejs – det håber jeg. Jeg er ked af, at vi ikke kan gennemføre det her beslutningsforslag. Det kan jeg jo høre at stemningen ikke er til. Jeg vil gerne sige tak til Enhedslisten for at støtte vores forslag, men jeg havde gerne set, at andre partier havde haft interesse i at støtte det.

Der er et antal korte bemærkninger, først fra hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg er meget enig, når fru Pia Olsen Dyhr siger, at både trængsel og CO 2 -udslip er store udfordringer, vi skal håndtere sammen. Jeg noterer mig også, at SF er villig til at prøve alt, bliver det vist udtrykt, man er altså villig til at være meget eksperimenterende. Det er man så åbenbart også, når det drejer sig om at piske bilisterne i sådan en form for trafikal sadisme til at køre i bestemte vognbaner osv. Det er i hvert fald eksperimenterende, og det kan være godt nok, men det er vel også fint, at der er noget omtanke en gang imellem, inden man iværksætter alt muligt.

Jeg har et spørgsmål vedrørende bemærkningen om, at når man skal bekæmpe trængsel, er flere motorveje ikke løsningen, som der blev sagt. Derfor vil jeg spørge til det for lige at sikre mig overholdelsen af den store trafikaftale, vi nu lige har indgået, hvor der også indgår udbygning af motorvejsnettet, fordi der er nogle kapacitetsproblemer. Er SF på vild flugt væk fra det?

Fru Pia Olsen Dyhr siger, at regeringen sidder på hænderne. Hvordan opfatter SF så det med, at vi lige sammen har disponeret med 97 mia. kr., hvor bl.a. to tredjedele er gået til kollektiv trafik og cyklisme?

Ordføreren.

Jeg har noteret mig, at Venstre mener, at alt på trafikområdet hører til i trafikforliget, fordi vi har indgået et nyt trafikforlig, og så skulle vi helst sidde ovre i mørket i Transportministeriet og diskutere alting. Jeg synes, at der er visse elementer, som stadig væk kan komme i Folketingssalen, og som vi stadig væk kan debattere. Jeg mener, at det her med delebiler og reservation af dele af motorvejene bestemt er ting, vi sagtens kan diskutere i al åbenhed.

Så selvfølgelig står SF bag forliget. Det er der da ingen tvivl om. Det har vi sådan set sagt hele tiden. Vi har ikke fået alt, hvad vil gerne ville have. Jeg håber egentlig også, at hr. Kristian Pihl Lorentzen har det lidt på samme måde, altså at han heller ikke har fået alt, hvad han ville have. Ellers er det i hvert fald et dårligt kompromis, vi har indgået. Sådan er det. Vi står selvfølgelig bag udbygning af de motorveje, som er blevet aftalt.

Men det er jo ikke det samme, som at vi mener, at det ikke kan gøres bedre eller gøres på en anden måde, eller at man måske kan finde på mere begavede løsninger.

Så til det her med, at regeringen sidder på hænderne: Jamen det gør de altså, når vi snakker delebiler.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for bekræftelsen af, at SF står ved det store trafikforlig fra sidste år. Det er jeg glad for.

Jeg har et spørgsmål mere. For det der med samkørsel er jo også en god idé og rigtig interessant. Jeg har selv haft stor fornøjelse af at være med i en kørepulje med fire personer i de 9 år, jeg var ved Hærens Operative Kommando i Karup. Det var en stor fornøjelse. Jeg vil spørge, om SF's ordfører er klar over, at skattereglerne faktisk er indrettet så viseligt, at alle personer i sådan en kørepulje får det fulde fradrag beregnet ud fra den afstand, man kører, og at man dermed fra samfundets side har givet et kraftigt incitament til, at disse muligheder benyttes.

Ordføreren.

Jeg er sådan set ikke uenig i, at man skal have det transportfradrag, selv om man vælger at køre sammen med andre, eller hvis man vælger at køre på cykel, eller hvis man vælger at bruge den kollektive trafik. Det får man jo, når det er mere end 24 km, der er tale om. Sådan er det.

Men jeg mener godt, at vi kan skabe andre incitamenter, for det virker jo ikke. Så ville der være langt flere mennesker i bilerne end 1,2 person i gennemsnit. Hvis vi gerne vil have flere i bilerne, må vi finde på nye incitamenter. Sådan er det jo. Det er jo ikke sådan, at man kan sige til danskerne: Vi håber, at I gerne vil det. Nogle gange er man altså nødt til at friste dem lidt, så de ikke kan lade være.

Hr. Karsten Nonbo for en kort bemærkning.

Det jo nemt nok at komme med sådan nogle love og lovgive og så sige, at det rent praktiske må Vejdirektoratet eller andre klare. Men man er nødt til at stille sig selv nogle lavpraktiske spørgsmål. Hvordan forestiller fru Pia Olsen Dyhr sig Køgebugtmotorvejen og indfaldsvejen fra Nordjælland – der er vel næsten ikke andre steder, vi har tresporede motorveje? Det er vel vil egentlig der, der er allermest trængsel. Hvordan forestiller fru Pia Olsen Dyhr sig, at det kan hjælpe på CO 2 -udslippet, at der er nogle enkelte biler, der kan komme hurtigere frem, mens der er andre, der skal holde endnu mere i kø? De holder forholdsvis mere end en halv time i kø allerede, og nu skal den kø til at være endnu længere. Der skal til at være endnu mere stangtrafik på de to veje.

Hvordan forestiller fru Pia Olsen Dyhr sig, det kan hjælpe på CO 2 -udslippet, at der er mange, der kommer langsommere frem, og få, der kommer hurtigere frem? Tror fru Pia Olsen Dyhr ikke, at man sådan lige fristes til at køre fra anden vognbane over i tredje, hvis de kører stærkt og man har travlt, og hvis man selv har en halv time tilbage? Vil fru Pia Olsen Dyhr ligesom sætte afmærkning op, sådan at man ikke kan foretage de her ulovlige vognbaneskift, som det så vil blive?

Det er godt nok lidt lavpraktisk, men det er ret afgørende.

Jeg skal stilfærdigt gøre opmærksom på, at taletiden er 1 minut til spørgsmål.

Nu er der ikke særlig mange indfaldsveje på Nordsjælland, der er tresporede – jo, når man kommer helt ned ved Lyngby, men ellers er Helsingørmotorvejen tosporet. Og det er noget af det, vi diskuterer i forligskredsen, og vi er netop blevet enige om, at vi skal udvide den. Hillerødmotorvejen er bestemt heller ikke tresporet. Men lad det nu ligge. Vi skal ikke diskutere, hvem der ved, hvordan vejene ser ud.

Men jeg vil bare gøre opmærksom på, at hele ideen jo er, at vi vil tvinge folk til at køre to i bilen. Og jeg er helt sikker på, at så snart vi reserverer et spor på motorvejen til, at man kun må køre i det, hvis man er to i bilen, så er der flere, der kører to i bilen.

Der vil være mange, der siger: Hov, hvis jeg kan komme hurtigere på arbejde ved at køre sammen med min nabo eller min kone, så gør jeg det. Det er jo det, der er sket i Californien. Hvorfor ikke bare lære af det i Danmark? Hvorfor skal vi altid sidde sådan lidt tilbagelænet og sige: Er det nu rigtigt? Det synes jeg bare vi skal kaste os ud i.

Hr. Karsten Nonbo.

Så er jeg nødt til at stille et endnu mere lavpraktisk spørgsmål: Jamen hvor gælder det så henne? Er det en lov for Køgebugtmotorvejen, vi laver? Jeg troede også, at der måske var en tresporet nordfra. Men det, ordføreren konkluderer, er, at der egentlig ikke er nogen tresporede motorveje, men at vi alligevel laver en lov for tresporede motorveje.

Så synes jeg ikke, at man kan sammenligne med Californien osv. Der er der 100 km mellem hver afkørsel. Her er der højst 2 km mellem dem. Vi har nogle og halvtreds afkørsler fra Helsingør til sydmotorvejen. Så det kan slet ikke lade sig gøre sådan rent lavpraktisk, medmindre jeg får en bedre udredning.

Ordføreren.

Det kan sagtens lade sig gøre på danske motorveje, er jeg sikker på. Jeg kan også fornemme, når jeg diskuterer med nogle af mine kollegaer, at de nok vil hoppe i bilen med deres koner eller naboer. Ergo vil der være nogle, der benytter sig af sporet, og ergo vil vi flytte noget af trængselen fra de baner, der er i dag.

Hvis hr. Karsten Nonbo havde lyst til at høre, hvad jeg svarer yderligere, vil jeg fortælle, at det ikke kun er en lov for Køgebugtmotorvejen. Der er faktisk andre motorveje, der er tresporede, herunder motorvejen på Ring 3.

Hr. Henrik Brodersen for en kort bemærkning.

Vi erkender selvfølgelig, at der er nogle fine intentioner i det her og ser også problematikken i, hvad der foregår ude i samfundet. Men jeg må også sige, at videre gennemtænkt tror jeg nu ikke det er. Hvis ikke det var, fordi ordføreren stod der lyslevende for mit åsyn, kunne man faktisk tro, at det her var fostret på en helt anden planet.

Det er ikke løsningen her og nu. Det varer længe, inden man ligefrem kan sige, at hybrid- og elbiler vil blive en konkurrent til de benzin- og dieseldrevne biler her i Danmark. Det er der mange forskellige årsager til. Og der er ved gud ikke nogen ved deres fulde fem, der betaler mere for transport end højst nødvendigt. Og man har jo netop, som en tidligere spørger sagde, lavet det med skattefradrag.

Jeg vil bare høre, om man har nogen tidsplan for, hvornår det her skulle føres ud i livet.

Ordføreren.

Spørgeren kan notere sig, at det meget klart står i vores forslag, at det ikke kun er for elbiler eller hybridbiler. Det er også for delebiler. Det er en teknologi, der allerede findes derude. Man kan sagtens køre i det spor med en benzindreven bil. Man kan godt være to i en benzindreven bil. Jeg har ikke nogen forudsætning for at sige, at man kun kan være en i den. Så det er ikke nogen ny teknologi, der skal udvikles eller lignende. Derudover kan elbiler faktisk godt benytte de danske veje. Vi kan se motorring 3, som forbinder DONG og DONG, DONG i Gentofte og DONG i Avedøre, hvor de faktisk allerede nu kører i elbiler.

Jeg kan ikke forstå den sådan venten og laden stå til, når vi tænker på, at vi har et seriøst problem med CO 2 -udslippet fra transportsektoren. Der må jeg bare notere mig, at Dansk Folkeparti sammen med regeringen ikke har valgt at sige: O.k., lad os prøve alle de løsninger, der er på bordet.

Hr. Henrik Brodersen.

Jeg vil bare gøre ordføreren opmærksom på, at teknologien altså gør, at det her ligger nogle år frem i tiden, før det overhovedet har sin berettigelse.

Jeg vil bare nævne, at man her under COP15 installerede elbiler hos otte familier, og da det så begyndte at blive lidt frostvejr, kunne de ikke holde varmen, fordi al strømmen i bilen skulle bruges til at få den til at køre og ikke til at varme. Man kunne ikke afise ruderne, og da det blev rigtig koldt, kunne de slet ikke køre.

Derfor vil jeg bare bede ordføreren om at tage stilling til, om ikke det er noget, vi kan se på, når det bliver aktuelt. For at gå hen og kalde det for noget, der står i miljøets tegn, er altså skruphamrende forkert af den simple grund, at det er betydelig mere belastende for miljøet at bygge en elbil i dagens Danmark eller for øvrigt andre steder i verden, end det er at lave en ganske almindelig benzindrevet bil. Den mest økonomiske og bedste bil for miljøet p.t. er rent faktisk en stor amerikansk firehjulstrukket benzindrevet bil, når man ser på det fra fødsel til død. Det kan godt være, at den bruger lidt, mens den flytter sig, men fremstillingen og det at skrotte den er langt, langt bedre for miljøet, end det er med hybrid- og elbiler. Det synes jeg bare man skal tage med i betragtning. Jeg siger ikke, at vi ikke skal have det, og jeg synes også, at det er noget, vi skal blive ved at udbygge og gøre alt muligt for, men som tingene er nu, har det altså ikke nogen gang på jorden også at begynde at reservere baner til lige præcis de køretøjer.

Jeg bliver nødt til igen at gøre opmærksom på, at taletiden er 1 minut. Så er det ordføreren.

Det kan godt være, at spørgeren mener, at jeg befinder mig på en anden planet, men jeg vil replicere. At få at vide, at en stor firehjulstrukket amerikanerbil er mere miljøvenlig end en elbil, mener jeg simpelt hen hører til ude på et sted, hvor jeg slet ikke kan være med.

Der er ingen tvivl om, at grunden til, at firehjulstrækkere ikke bliver solgt i Danmark længere, ganske enkelt er, fordi folk ved, at det koster mere i benzin, end hvis de vælger at købe en bil, der kan køre 25 km på literen. Det er begrundelsen for, at firehjulstrækkere ikke sælges i Danmark mere.

Men der er ingen tvivl om, at vi har behov for at understøtte den her udvikling, og der er ingen tvivl om, at vi har behov for at videreudvikle elbilen i Danmark. Det vil SF også gerne være med til. Vi har også i vores skatteudspil sammen med Socialdemokraterne lagt op til netop at afsætte penge til at understøtte elbilerne også efter 2012. Regeringen har jo ikke ønsket at melde ud om, hvad de har tænkt sig at gøre med afgiften på elbiler.

Hr. Kim Christiansen afstår, og så siger jeg tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Trafikudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)