Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 85:

Forslag til folketingsbeslutning om aflønning af deltidsansatte og frivillige brandfolk.

Af Bjarne Laustsen (S) m.fl.

(Fremsættelse 10.12.2009).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er forsvarsministeren.

Vi har i det danske samfund et redningsberedskab med både fuldtids- og deltidsansatte samt frivillige brandmænd. Det er et godt og velfungerende redningsberedskab, det er fleksibelt, det er professionelt, og det er et redningsberedskab, som jeg ønsker at vi skal bevare. Nu skal vi så diskutere muligheden for at give vederlag til deltidsansatte brandmænd.

Jeg vil indlede min besvarelse, kan man vel kalde den, til beslutningsforslaget her med at gøre opmærksom på, at det her beslutningsforslag i det store hele er en genfremsættelse af det beslutningsforslag, der hed B 88, som stammer fra folketingsåret 1996-97, og som tilsvarende omhandlede en vederlagsmodel for deltidsansatte brandmænd. B 88, dvs. det forslag, som er mere end 10 år gammelt, indeholdt forslag om, at deltidsansatte brandmænds ansættelsesforhold skulle gøres til et hverv, og dermed, at deres aflønning skulle ændres fra løn til vederlag.

Problemstillingen blev dengang indgående behandlet. Kort fortalt resulterede folketingsbehandlingen i, at der blev nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at belyse problemstillingen i relation til at give deltidsbrandmænd vederlag i stedet for løn. Arbejdsgruppen under Indenrigsministeriets formandskab afleverede sin rapport i marts 1997. Ud over repræsentanter for forskellige ministerier var der bl.a. repræsentanter for Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Falck. Det blev i rapporten konkluderet, at ingen af repræsentanterne kunne tilslutte sig en vederlagsmodel som foreslået i det daværende B 88. Det var bare lidt historik, for jeg er helt sikker på, at jeg nok vil blive mødt med det lidt senere, når vi skal have debatten.

Lad mig nu knytte et par mere konkrete bemærkninger til det fremsatte forslag om en vederlagsmodel, som jo altså så er stort set identisk med det gamle B 88, jeg lige har omtalt:

En forudsætning for at udbetale vederlag i stedet for løn til bestemte faggrupper er, at de pågældendes arbejde og dermed ansættelsesforhold i stedet i en relevant lov gøres til et hverv eller et borgerligt ombud, der udtrykkeligt undtages fra reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven. Hvis man herefter varetager et sådant hverv eller et borgerligt ombud, er man ikke at betragte som ansat, dvs. som lønmodtager, men som valgt eller udvalgt. Det betyder, at der ikke er et ansættelsesforhold, og at man handler med udgangspunkt i sin egen opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert, i bestridelsen af dette hverv, f.eks. som nævning, der jo er et borgerligt ombud.

Det væsentligste argument for at afvise forslaget om vederlag var og er derfor fortsat, at en vederlagsmodel vil medføre, at der ikke længere vil være et tjenesteforhold mellem en arbejdsgiver og arbejdstager. Sådan noget som arbejdsgiveransvar og instruktionsbeføjelser bortfalder simpelt hen. Derudover bortfalder den beskyttelse og de rettigheder, man normalt har som arbejdstager. En vederlagsmodel som foreslået af bl.a. hr. Bjarne Laustsen vil altså have følgende konsekvenser: Man vil ikke være omfattet af og beskyttet af de relevante love om arbejdstagere, f.eks. arbejdsmiljøloven; man vil ikke være omfattet af en overenskomst; man vil ikke kunne vælge tillidsrepræsentanter; man vil ikke kunne få en egentlig aflønning, da der jo ikke er tale om et arbejde, men der er tale om et hverv, og det vil sige, at alle skal have lige meget, alle skal have udbetalt samme beløb uanset indsats. Alle disse forhold var da også baggrunden for, at hverken Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, arbejdsgiversiden eller den daværende socialdemokratisk ledede regering i 1997 ønskede en model baseret på vederlag.

Jeg skal også sige, at Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk så sent som på et møde i Forsvarsministeriet den 29. marts i år har tilkendegivet, at en vederlagsmodel ikke kan accepteres, fordi en sådan vil medføre, at stort set alle grundlæggende arbejdstagerrettigheder vil bortfalde.

Forsvarsministeriet og Beskæftigelsesministeriet har selvfølgelig undersøgt den her sag grundigt og har bl.a. undersøgt konsekvenserne af en vederlagsmodel, hvis man ser det i forhold til EU’s regelsæt. Indførelsen af en vederlagsmodel vil efter begge ministeriers vurdering ikke opfylde kravene i EU’s direktiv om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejde. Medlemsstaterne, og dvs. også Danmark, skal efter direktivet tilsikre, at bl.a. også deltidsansatte brandmænd sikres alle de rettigheder, de som lønmodtagere i EU-rettens forstand har krav på. Det er, uanset hvordan de deltidsansatte brandmænd honoreres for deres indsats.

Vi har også set på mulighederne for en tillempet vederlagsmodel. En sådan tillempet vederlagsmodel ville på en gang skulle leve op til EU's direktiv om arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet og samtidig tilgodese deltidsbrandmændenes krav om at bibeholde alle nuværende lønmodtagerrettigheder og tilgodese arbejdsgivernes krav om at fastholde instruktionsbeføjelserne. En sådan løsningsmodel vil imidlertid resultere i, at deltidsbrandmandshvervet efter arbejdsløshedsforsikringsloven definition fortsat er at betragte som et almindeligt lønarbejde, og det fører mig over i følgende bemærkning:

Når vi står her i dag, er jeg godt klar over, at det er debatten om de supplerende dagpenge, der umiddelbart spiller den slet skjulte dagsorden i det her beslutningsforslag, men jeg vil nu nok sige, at det er den egentlige hovedrolle. Jeg er bare nødt til her at slå fast: Regeringen ønsker ikke at ændre dagpengereglerne.

Ændringerne af reglerne om supplerende dagpenge indgik som et element i aftalen om en jobplan fra februar 2008. Aftalen blev, som det nok i hvert fald er dem, der beskæftiger sig med arbejdsmarkedspolitik, bekendt, indgået af regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og det daværende Ny Alliance og blev bl.a. udmøntet ved ændring af arbejdsløshedsforsikringsloven. Ændringen af reglerne har betydet, at en modtager af supplerende dagpenge hurtigere bliver selvforsørgende f.eks. i form af et fuldtidsjob. Det var præcis det, der var intentionen i regelændringen, og det er meget positivt. Og det er altså regeringens holdning, at det bliver der ikke lavet om på.

Jeg er klar over, at Socialdemokraterne er uenige i jobplanaftalen, og som nævnt er det nok det, der er den skjulte dagsorden i B 85, som vi behandler nu.

Jeg vil dog mere generelt i relation til de deltidsansatte brandmænd henlede opmærksomheden på, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti allerede har taget et initiativ til målrettet at rekruttere flere deltidsansatte brandmænd, fordi vi i finansloven for 2010 afsatte 2 mio. kr. til det. Udmøntningen af 2-millioner-kroners-puljen sker i regi af Beredskabsstyrelsen, og Kommunernes Landsforening, Falck og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk er naturligvis inddraget i arbejdet.

Jeg vil også her nævne, at regeringen har besluttet at imødekomme Beredskabsforbundets forslag om, at der i hvert af årene 2011 og 2012 afsættes yderligere 3 mio. kr. til en fortsat målrettet rekruttering af deltidsbrandmænd. For jeg er nødt til at gøre opmærksom på, at det godt kan være, at dagpengereglerne rammer nogle deltidsansatte brandmænd, men det store problem med hensyn til rekruttering af deltidsansatte brandmænd er, så vidt jeg forstår, manglende muligheder for eventuel frigørelse fra ens eksisterende job, såfremt man bliver kaldt ud. Derfor er der generelt et rekrutteringsproblem for deltidsansatte brandmænd, og det er ikke kun dagpengereglernes skyld.

Jeg forventer med den hånd, jeg nu har rakt ud til Beredskabsforbundet med imødekommelsen af Beredskabsforbundets forslag, at vi så er enige om, at problematikken i forhold til rekrutteringsvanskelighederne er håndteret.

Jeg skal på den baggrund og på baggrund af alle de bemærkninger, jeg har knyttet til forslaget, på regeringens vegne opfordre til, at beslutningsforslag nr. B 85 afvises. Tak.

Tak til ministeren. Der er foreløbig tre, der har korte bemærkninger. Først er det hr. Bjarne Laustsen.

Tak for talen. Jeg er imod prostitution, og derfor er jeg ikke til fals for noget som helst. Omvendt vil jeg selvfølgelig – fordi jeg har en dobbeltrolle og en anden kasket, i kraft af at jeg er præsident for Beredskabsforbundet – takke for, at regeringen har valgt, tror jeg, meget, meget klogt at bevilge penge til at få nogle flere frivillige. Det er en rigtig god idé at bruge frivillige i det danske samfund, uanset hvad. Der findes masser af analyser, der dokumenterer, at for hver gang man bruger 1 kr. på de frivillige, får man 4 kr. igen. Så det er jeg selvsagt fuldstændig enig i.

Jeg vil så gerne sige, at Socialdemokratiet ingen skjult dagsorden har. Vi er fuldstændig lige så enige, som repræsentanterne fra Venstre ved hr. Helge Sander, Det Konservative Folkeparti ved hr. Brian Mikkelsen, SF ved hr. Aage Frandsen, Fremskridtspartiet ved hr. Tom Behnke og Dansk Folkeparti ved hr. Poul Nødgaard var, da de foreslog nøjagtig den samme model og sagde: Nu skal vi have løst det her problem en gang for alle for de deltidsbrandmænd. Hvad er der sket siden hen? Hvorfor vil de partier, der nu er kommet i regering, ikke løse det, når det er nøjagtig det samme forslag? Hvad er der sket siden da?

Så er det ministeren.

Man kunne måske tro, at hr. Bjarne Laustsen – som jo er en, tror jeg, endda mangeårig socialdemokrat – havde talt lidt med sin partifælle hr. Thorkild Simonsen, som faktisk var indenrigsminister på det tidspunkt, hvor det oprindelige B 88-forslag, som jeg nævnte i indledningen af min tale, blev fremsat og behandlet. Som jeg også nævnte i min tale, var det jo sådan, at Indenrigsministeriet nedsatte en arbejdsgruppe, hvor alle interessenter på dette område indgik. De kom frem til, at vederlagsmodellen faktisk ikke løste problemerne.

Nu er det sådan, at vi ikke er bange for at lære af at få mere viden i Venstre. Og jeg vil sige, at hr. Bjarne Lausten måske skulle læse den rapport, som i den forbindelse blev udarbejdet i 1997-98, for der ville hr. Bjarne Laustsen helt klart kunne se, at den daværende socialdemokratisk ledede regering også konkluderede, at vederlagsmodellen ikke løser problematikken i forhold til de supplerende dagpenge.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg star her med forsiden til B 88, og jeg har læst hvert et ord. Jeg står til gengæld også med en pressemeddelelse udsendt af den konservative pressetjeneste i 1997, der fortæller nøjagtig det, som ministeren gjorde rede for, nemlig at vederlagskonstruktionen har de problemer, der bliver omtalt, men at alle de partier, jeg nævnte før, var fuldstændig enige i det. De skriver:

Vederlagskonstruktionen medfører, at deltidsbrandmændene ryger ud af en del love. Derfor vil partierne sikre brandmændene ved simpelt hen at skrive ind i lovteksten, at de skal skrives ind alle de steder, hvor de ryger ud som følge af den nye ordning. Det vil sige, at de på ingen af områderne bliver stillet ringere end i dag. Vi har med forslaget sikret deltidsbrandmændene nogle fornuftige vilkår til gavn for brandmændene og ikke mindst lokalsamfundene, der ikke kan undvære deres indsats.

Intet er mere rigtigt end det, der bliver skrevet og sendt ud fra den konservative pressetjeneste. Det omfattede samtlige partier – undtagen S og R – i 1997. Man er fuldstændig godt klar over alle de ting, som man nu bruger som forsvar for, at det ikke skal kunne lade sig gøre. Jeg vil bare gerne have at vide, om man ikke står ved det, man lovede deltidsbrandmændene. Jeg har et andet brev her fra hr. Jens Vibjerg, der i 1998 lover, at man nok skal gennemføre det.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren.

Jeg tror, jeg vil fastholde, at jeg ikke synes, hr. Bjarne Laustsen er blevet så meget klogere, for hvis hr. Bjarne Laustsen rent faktisk satte sig ind i de konflikter, der ligger i at lave en vederlagsmodel, ville hr. Bjarne Laustsen også godt kunne se, at det her simpelt hen ikke er en løsning på problematikken i forhold til supplerende dagpenge. Jeg vil godt gøre meget klart, at der er den problematik, at en ren vederlagsmodel konflikter med EU-direktivet. En ren vederlagsmodel fratager deltidsbrandmændene deres arbejdstagerrettigheder.

Jeg kan jo notere mig, at det åbenbart er det, Socialdemokraterne meget gerne vil nu. Det er åbenbart ny politik i den socialdemokratiske gruppe, at man skal fratage medarbejdere deres arbejdstagerrettigheder. Det vil jeg da bare gå uden for døren og konkludere på baggrund af det forslag, hr. Bjarne Laustsen har fremsat her. Hvis man laver en vederlagsmodel, hvor man – som jeg også redegjorde for – giver arbejdstagerrettigheder og arbejdsgiverrettigheder, er det det samme som en lønmodtagermodel, hvis man ser det i henhold til arbejdsløshedsforsikringsloven. Den har regeringen altså ikke tænkt sig at ændre på, uagtet at jeg tror, det er den skjulte dagsorden for hr. Bjarne Laustsen.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Ib Poulsen.

Tak for det. Efter at jobplanen blev vedtaget i 2008, har vi jo set det her problem dukke op. Vi i Dansk Folkeparti er ved flere lejligheder blevet lovet fra regeringens side, at det nok skulle blive løst.

Problematikken har kørt rundt i systemet, og aben er blevet kastet mellem ministerier, fordi der ikke rigtig er nogen minister, der vil røre ved den. Nu er den så langt om længe endt hos forsvarsministeren, og så er mit spørgsmål til forsvarsministeren: Vil hun så være mand for at løse den her problematik?

Så er det ministeren.

Det sidste kan jeg godt nok få lidt svært ved, vil jeg sige. Det kræver vist en operation.

For at svare seriøst på spørgsmålet vil jeg sige, at jeg jo har kigget meget, meget dybt på mulighederne for at lave en vederlagsmodel, og jeg er kommet frem til fuldstændig det samme, som jeg også redegjorde for før over for hr. Bjarne Laustsen. Punkt 1: En ren vederlagsmodel fratager arbejdstagerrettighederne, og det konflikter med EU-direktivet. Det vil vi ikke være med til. Punkt 2: En vederlagsmodel, som kompenserer eller ligesom inddrager og giver arbejdstagerrettigheder og arbejdsgiverrettigheder, er en lønmodel. Det betyder, at man så alligevel skal have en fritagelse fra lov om supplerende dagpenge, og regeringen har ingen intentioner om, at man skal fritage nogen fra lov om supplerende dagpenge, for vi er rigtig glade for den jobplan, som vi sammen med Dansk Folkeparti, De Radikale og Ny Alliance gennemførte tilbage i 2008.

Så er det hr. Ib Poulsen for yderligere en kort bemærkning.

Jamen så bør det jo være nemt for ministeren at kunne svare på, om hun vil være med til at løse det her problem, som vi i Dansk Folkeparti mener er et stort problem. Der var ikke nogen, der var opmærksomme på det, da loven blev vedtaget.

Jeg synes ikke, der var meget i talen, der tydede på, at ministeren ønsker at være med til at løse det her problem, men så synes jeg, at regeringen bør sige det ligeud: Brandmændene kan sejle deres egen sø. Er det det, ministeren ønsker, og er det det, regeringen ønsker? Skal der ikke findes en løsning på det her problem?

Så er det ministeren.

Altså, de foreløbig tre løsninger, som regeringen har undersøgt, er: Muligheden for, at man bryder med den dagpengeaftale og jobplanen, som vi jo har vedtaget sammen med Dansk Folkeparti. Det vil vi ikke gøre. Så er der den løsning, der hedder, at vi giver vederlag, uden at der er arbejdstager- og arbejdsgiverrettigheder. Det konflikter med EU-direktivet, og derudover er det ikke i brandmændenes interesse. Det har de selv tilkendegivet. Det vil vi heller ikke gennemføre. Den tredje model er, at man laver den tillempede vederlagsmodel, hvor man giver arbejdsgiver- og arbejdstagerrettigheder. Den er så at sidestille med en lønmodel, så den løser heller ikke problematikken, så de tre løsningsmuligheder kan regeringen ikke gå ind for. Hvis hr. Ib Poulsen har en fjerde løsningsmodel, hører jeg meget gerne om den.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Jeg tænker lidt tilbage på, dengang vi havde de nye ændringer af den danske arvelov til debat her i Folketinget – det er ved at være et par år siden – og den nye forsvarsminister har jo også arvet en sag her fra den tidligere forsvarsminister og den tidligere minister på området, og jeg tænker på, at det jo efterhånden er ved at være godt et år siden, at vi efter ihærdig indsats fra flere forskellige partier her i Folketinget fik nedsat det her tværministerielle udvalg, som skulle kigge på en god og mindelig løsning til gavn og glæde for de mange deltidsbrandmænd, vi har i Danmark, og de mange frivillige, som gør en god indsats til en meget lille pose penge.

Fra Dansk Folkepartis side har vi støttet det her arbejde, og vi har også ventet og været tålmodige, skulle jeg hilse og sige. Nu har jeg fornøjelsen af at være beredskabsordfører i Dansk Folkeparti. Jeg synes, det er underligt, at vi nu så kan se en forsvarsminister, som nu igen har arvet en sag fra beskæftigelsesministeren, og som egentlig ikke har nogen nye ideer til, hvordan vi får løst den her sag i mindelighed. Derfor vil jeg gerne spørge ministeren: Har ministeren nogen nye planer, eller skal vi vente 12 måneder mere? Dansk Folkeparti er ved at miste tålmodigheden.

Så er det ministeren.

Jeg tror, at hr. Hans Kristian Skibby også hørte det svar, som jeg gav til hr. Ib Poulsen, som er de løsningsmodeller, som er blevet analyseret. Der er ikke nogen af dem, som løser problematikken.

Jeg har dyb respekt for vores deltidsansatte brandmænd. En af de ting, som jeg er blevet opmærksom på – og jeg sidder jo ikke med den arbejdsmæssige lovgivning eller arbejdsmarkedslovgivningen – er, at man måske i højere grad skulle se på, hvornår det så er at de supplerende dagpenge udløses. Det kan være et spørgsmål om arbejdsplanlægningen. Men der må jeg jo så henvise hr. Hans Kristian Skibby til at henvende sig i Beskæftigelsesministeriet, for jeg er simpelt hen ikke dybt nede i området der. Men jeg har forstået, hvordan man tæller det her antal uger for supplerende dagpenge. Der er det så et spørgsmål om, at det i hvert fald kan have indflydelse.

Med hensyn til at komme op med en model så håber jeg da, at hr. Hans Kristian Skibby har læst den rapport, som rent faktisk er kommet frem. Den rapport siger også, at vederlagsmodellen ikke er nogen løsning. Man skal huske på, at det jo altså er vederlagsmodellen, vi diskuterer i dag. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke laver en løsning, som er fuldstændig hen i skoven. Jeg er desværre bange for, at de, som vil stemme for det her beslutningsforslag, simpelt hen kommer til at gøre det, for det løser ikke problemet.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak. Jamen jeg tænker bare på, at grunden til – det sagde ministeren selv – at vi i dag diskuterer vederlagsmodellen, jo er, at der er kommet et forslag om det, men hvorfor er forslaget kommet fra Socialdemokraterne? Det er jo faktisk, fordi den her arbejdsopgave, som har været undervejs et helt år nu i det tværministerielle udvalg, ikke er udmøntet i nogen brugbar løsning, som regeringen har kunnet bakke op. Derfor står vi jo faktisk her i dag og skal diskutere det. Hvis regeringen havde været lidt længere fremme i skoene, kunne det jo være, at vi havde haft andre forslag, som kunne have vundet gehør her i salen.

Men jeg vil gerne spørge ministeren endnu en gang: Vækker det ikke bekymring hos forsvarsministeren, at den her sag har cyklet frem og tilbage mellem to ministerier i over 12 måneder? Indtil flere tidligere ministre har sagt: Vi finder en løsning. Men det har man ikke gjort. Nu ender det med, at Dansk Folkeparti, som jo så åbenbart er tungen på vægtskålen i den her sag, sådan lige så stille kan begynde at true med at bringe regeringen i mindretal i forbindelse med det her forslag, hvis ikke regeringen prøver på at finde en brugbar løsning. Det eneste, man så kan finde frem til, er at sige, at det konflikter med EU-direktiver osv. Det kan vi ikke bruge, og derfor må ministeren altså prøve at komme med et udspil, som vi andre kan sige ja til.

Så er det ministeren.

Jeg synes, hr. Hans Kristian Skibby skal spørge den socialdemokratiske ordfører, hvorfor Socialdemokraterne fremsætter et forslag, som de selv var lodret imod i 1997-98, da den daværende arbejdsgruppe under indenrigsminister Thorkild Simonsen rent faktisk kom frem til, at en vederlagsmodel ikke løser problematikken. Det er det første.

Det andet er, at jeg med hensyn til andre forslag vil sige: Nej, jeg er blank på, hvilke andre forslag der kunne være. Det er også derfor, jeg har sagt til hr. Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti, at de er velkomne til at komme med andre forslag, og så analyserer vi dem gerne.

Det, der er vigtigt for mig, er, at vi rent faktisk i Folketinget også vedtager nogle ting, som kan gennemføres. Og jeg må bare sige, at hvis man vedtager at gennemføre en vederlagsmodel for de deltidsansatte brandmænd for at undgå, at det kommer til at konflikte med de supplerende dagpenge, ryger man ud i to ting. Enten ryger man ud i at lave en vederlagsmodel, som giver arbejdstagere arbejdsgiverrettigheder, og den er at sidestille med en lønmodel, og det vil sige, at det bare er navnet, der er lavet om, så det hedder vederlag i stedet for løn, men ellers er det fuldstændig det samme. Det løser ikke problematikken, for de deltidsansatte brandmænd vil stadig væk være omfattet af arbejdsløshedsforsikringsloven. Så det løser ikke problemet, vil jeg sige til hr. Skibby. Eller også laver man en vederlagsmodel uden de her rettigheder, og det er i konflikt med et EU-direktiv, og derudover fratager man rent faktisk nogle, der løser en arbejdsopgave, deres rettigheder. Men jeg kan måske også notere mig, at det store arbejderparti, Dansk Folkeparti, går ind for, at man skal fratage medarbejderne deres rettigheder.

Så er der en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Det er jo en fuldstændig grotesk sitation, som der blev advaret om. Da regeringen og Dansk Folkeparti gennemtvang de her regler om supplerende dagpenge, var vi jo mange, der advarede om de konsekvenser, der ville komme.

Vi har nogle mennesker, som er fuldstændig afgørende for vores beredskab i Danmark, og som er parate til at sætte deres eget liv på spil for at være med til at slukke brande og redde menneskeliv, og alligevel har regeringen stadig ikke fundet en løsning på problemet. Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at ministeren kan stå og sige, at man er fuldstændig blank og ikke har nogen ideer til, hvad man skal gøre. Man kunne da så f.eks. sætte sig ned og sige: Jamen så lad os ændre på reglerne igen. Og hvis man ikke vil være med til at ændre dem for alle de andre brancher, hvor det giver problemer, kunne man ændre dem for deltidsbrandfolkene. Det er da en helt konkret mulighed. Hvorfor vil regeringen ikke bare bruge den?

Så er det ministeren.

Det, vi skal forholde os til i B 85, er vederlagsmodellen, og jeg glæder mig til at høre, hvordan Enhedslisten forholder sig til den, når jeg nu ret mange gange har gennemgået, at den ikke løser problematikken. Hvis man så tager den model, som fru Line Barfod nævner, hvilket er, at man skal lave en dispensation for de deltidsansatte brandmænd, vil jeg sige, at vi fra regeringens side ikke ønsker at lave en dispensation fra dagpengereglerne, fordi vi er bange for, at så bliver det næste, at fru Line Barfod eller hr. Bjarne Laustsen eller andre kommer med et nyt beslutningsforslag, hvor de siger, at der er andre, der løser lige så samfundsnyttige opgaver, og så skal man også fritage dem, og hvor går grænsen så?

Vi lavede med de supplerende dagpengeregler det skarpe snit, og det står vi ved, og det håber vi så sandelig også at Dansk Folkeparti fortsat står ved, og det håber vi så sandelig også at Liberal Alliance fortsat står ved, og vi har ikke tænkt os at ændre i dagpengereglerne. I øvrigt må jeg henvise til, at det ikke er dagpengereglerne, vi faktisk skal diskutere i dag, det er vederlagsmodellen, så jeg glæder mig meget til at høre, hvordan de øvrige partier forholder sig til vederlagsmodellen, når jeg nu har gennemgået, at den faktisk ikke løser problemet.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Line Barfod.

Det, vi diskuterer, er det meget alvorlige problem med, at vores beredskab i Danmark er fuldstændig afhængigt af, at vi har deltidsbrandfolk. Vi har simpelt hen ikke ressourcer nok til at kunne oprette et brandkorps, hvor alle er fuldtidsansatte. Så enten er det det, regeringen ønsker, eller også må man sige klart: Vi er mere optaget af, at vi ikke ændrer på dagpengelovgivningen, end vi er af at sikre, at vi kan slukke alle de brande, der opstår i Danmark. Det er sådan, jeg må forstå ministeren, når ministeren siger, at regeringen ikke har flere ideer til, hvad der kan gøres. Den har undersøgt de muligheder, der er, og den afviser dem alle. Det er sådan, jeg forstår ministeren, og så må ministeren jo sige rent ud, at så er konsekvensen enten, at man vil sætte penge af til, at vi skal have fuldtidsbrandfolk alle steder, eller at der er nogle brande, der ikke skal slukkes.

Så er det ministeren.

Fru Line Barfod er jo som beredskabsordfører fuldstændig klar over, at rekrutteringsproblematikken i forbindelse med deltidsansatte brandmænd ikke alene er et spørgsmål om, hvorvidt man har adgang til supplerende dagpenge eller ej. Rekrutteringsproblematikken i forbindelse med at få flere deltidsansatte brandmænd er i lige så høj grad en problematik, der handler om, at når man er fuldtidsansat, er spørgsmålet, om den virksomhed, man er ansat på, rent faktisk skal kunne slippe en løs, så at sige, kunne give en lov til at tage af sted, hvis der kommer en ildebrand.

Det er jo også derfor, at regeringen og Dansk Folkeparti afsatte 2 mio. kr. i finansloven til øget rekruttering, og det er derfor, vi sådan set har givet et tilsagn til Beredskabsforbundet – det er endda deres eget forslag. Jeg står med brevet her, hvor de siger, at i forbindelse med den seneste debat om rekrutteringsvanskelighederne vil Beredskabsforbundet meget, meget gerne være med til at løse den her problematik, og de mener sådan set, at de kan være et meget væsentligt hjælpeparameter i rekrutteringsarbejdet. Og det er sådan set også derfor, at vi er villige til at give Beredskabsforbundet muligheden for at sørge for rekruttering, for rekrutteringsproblematikken er altså bredere end selve dagpengeproblematikken.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Ministeren afviser løsning nummer et. Ministeren afviser løsning nummer to. Ministeren afviser løsning nummer tre.

Hvad er det så, ministeren foreslår til at løse det her problem?

Så er det ministeren.

Jeg synes, det er vigtigt, at vi ser på rekrutteringsproblematikken generelt. Og hvis vi ser på rekrutteringsproblematikken generelt, som jeg også har svaret fru Line Barfod og andre, kan vi se, at der er problemer med at rekruttere deltidsansatte brandmænd, bl.a. fordi virksomhederne ikke er opmærksomme på, hvad det er for nogle regler, der gælder – det med, at man som deltidsansat brandmand skal have ret til faktisk at tage af sted, når der bliver ringet efter en og man skal stille for at slukke brand – og fordi vi ikke har fat i de grupper, som vi rent faktisk kunne tage fat i, og hvor folk kunne have en interesse i at blive deltidsansat brandmand. Det er lige præcis derfor, at det er hele rekrutteringssiden, vi har fokus på. Så det er faktisk en af de løsningsmuligheder, som vi har i forhold til den samlede rekruttering af deltidsansatte brandmænd.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Eigil Andersen.

Det problem er der jo allerede i dag. Den arbejdsløse, som er deltidsbrandmænd, har ikke det problem, for vedkommende har ikke en arbejdsgiver. Jeg må sige, at jeg opfatter det sådan, at der i denne tid er store opløsningstendenser inden for regeringens og dens støtteparti Dansk Folkepartis rækker. Dansk Folkeparti må her i dag i salen true regeringen med at danne et andet flertal, hvis man ikke kan finde en løsning. Altså, kan vi simpelt hen konkludere, at regeringen som et team er så uduelig, at den er ude af stand til at løse det problem, som den selv har skabt her?

Så er det ministeren.

Nej, det mener jeg sådan set ikke, og jeg forventer da også, at Dansk Folkeparti står ved de dagpengeregler, som Dansk Folkeparti og Ny Alliance var med til at gennemføre sammen med regeringen i 2008.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, og så går vi i gang med ordførerrækken. Den første ordfører er Venstres ordfører, fru Marion Pedersen.

Det danske redningsberedskab er kendetegnet ved en udbredt brug af frivillige og deltidsansatte brandmænd. De udgør en meget vigtig del af beredskabet. De er nemlig med til at understøtte beredskabet og sikre dets robusthed og styrke. Jeg synes, det er fantastisk flot, at der er nogle i det danske samfund, der vil tage den opgave på sig, og derfor er det også vigtigt, at vi finder en løsning, alle kan leve med, ikke bare for brandmændene, men også for borgerne i det danske samfund, der er dybt afhængige af et stærkt, velfungerende og fleksibelt beredskab.

Når det er sagt, undrer det mig, at hr. Bjarne Laustsen foreslår vederlagsmodellen som en løsning – en vederlagsmodel, der jo netop vil stille de deltidsansatte brandmænd i en meget dårligere situation, end de er i i dag. I praksis vil vederlagsmodellen fjerne en lang række af de grundlæggende rettigheder, man har som arbejdstager. Helt grundlæggende vil den i B 85 foreslåede model medføre, at de deltidsansatte brandmænd – og nu gentager jeg noget af det, ministeren sagde, for det er de grunde, der er – ikke vil være dækket af en overenskomst, ikke kan vælge tillidsrepræsentant, ikke vil være dækket af ferieloven, ikke vil være omfattet af Lønmodtagernes Garantifond, ikke vil være omfattet af reglerne om sygedagpenge og barselpenge, ikke vil være omfattet af ligebehandlingsloven og ikke vil være omfattet af arbejdsmiljøloven.

Det undrer mig, hvordan hr. Bjarne Laustsen som socialdemokrat – for Socialdemokraterne plejer at hylde arbejdstagernes rettigheder – og som præsident for Beredskabsforbundet foreslår en model, som vil fratage brandmændene en lang række grundlæggende lønmodtagerrettigheder; det er oven i købet en model, som ikke har opbakning fra brandmændene selv. Det kan samtidig undre, at hr. Bjarne Laustsen taler så varmt for vederlagsmodellen, når en socialdemokratisk regering selv i 1997 ikke ønskede en model baseret på vederlag præcis af samme grunde, som jeg netop har fremført, nemlig manglende lønmodtagerrettigheder.

Som ministeren også var inde på, bør det tilføjes, at vederlagsmodellen heller ikke, efter hvad de to ministerier, der har været inde over, har kunnet finde ud af, er forenelig med EU-retten. Vederlagsmodellen vil ikke kunne opfylde EU's direktiv om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Efter direktivet skal Danmark som medlemsstat sikre, at også de deltidsansatte brandmænd sikres de rettigheder, de som lønmodtagere har krav på. Vederlagsmodellen vil ikke kunne sikre en efterlevelse af det direktiv.

Til slut vil jeg gerne konkludere, at vederlagsmodellen hverken er en hensigtsmæssig eller gangbar løsning på problemet. Vederlagsmodellen vil, som jeg har sagt, stille de deltidsansatte brandmænd dårligere på en lang række punkter, den er heller ikke støttet af brandmændene selv, og den er samtidig i strid med EU-direktivet. Derfor kan Venstre naturligvis ikke støtte beslutningsforslag nr. B 85.

Jeg skal så også tillade mig at sige, at da den konservative ordfører, hr. Helge Adam Møller, på nuværende tidspunkt er i skarpt trav på vej til dronningens gallaforestilling i Det Kongelige Teater og derfor er forhindret i at tage ordet, har jeg lovet på vegne af De Konservative at sige, at de helt støtter de synspunkter, som forsvarsministeren har fremsat.

Tak for det. Så er det hr. Bjarne Laustsen med en kort bemærkning.

Jeg vil håbe, at beredskabet passer godt på hr. Helge Adam Møller og hele kongehuset i forbindelse med dronningens forestående fødselsdag, og at der ikke er nogen, der af den grund falder ud af dagpengesystemet. Jeg vil håbe, at fru Marion Pedersen på Venstres vegne vil kigge op på tilhørerpladserne, for der sidder repræsentanter for deltidsbrandmændene, og se dem dybt i øjnene.

Jeg vil gerne høre, om det er korrekt, at der kan fremskaffes dokumentation for, at landsklubben har afvist en vederlagsmodel. Det vil jeg gerne se dokumentation for. Jeg vil også gerne høre, om det ikke er korrekt, at Venstre har lovet en vederlagsmodel som en måde at kompensere brandmændene på, så de overhovedet ikke bliver modregnet, ligesom det gælder for alle mulige andre lønmodtagere. Jeg kan jo henvise til hr. Jens Vibjergs brev fra 1998, hvor der står, at det er det, man vil gøre. Derfor vil jeg gerne høre, om det ikke er korrekt, at Venstre har lovet det. Så vil jeg gerne høre, hvorfor man ikke står ved det i dag.

Så har Venstre sammen med regeringen og andre partier kommet til at lave en ordning, så de deltidsansatte kun kan få understøttelse i 30 uger. Jeg har hørt, at det indtil nu er omkring 30 mennesker, der er faldet ud af systemet, og at flere hundrede mennesker står for at falde ud af dagpengesystemet. Hvordan kan man sige, at man er glad for de deltidsansatte i beredskabet, når man samtidig laver rigide regler, der gør, at de falder ud af systemet? Forklaring udbedes, tak.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg beklager, at jeg ikke kan se tilhørende dybt i øjnene – godt nok er jeg er langsynet, men ikke så langsynet.

Jeg vil sige, at jeg da også har læst de gamle papirer, som er fra før, jeg kom i Folketinget, og jeg kan også se, hvilke diskussioner der har været. Der kan jeg jo også konstatere, at den socialdemokratiske regering på det tidspunkt afviste alt af netop de samme grunde, som jeg og ministeren her er kommet med, og længere er den sådan set ikke.

Det, vi skal diskutere i dag, er det beslutningsforslag, der er fremsat, og som går på vederlagsmodellen. Hvad der så har været sagt om alle mulige andre løsninger, er jo sådan set ligegyldigt, for det er det her, vi diskuterer i dag.

Så vil jeg sige, at et eller andet sted i mine papirer er jeg helt sikker på at jeg har noget fra Beredskabsforbundet, hvor brandmændene gør opmærksom på, at de ikke vil have vederlagsmodellen, fordi en vederlagsmodel vil betyde, at de mister alle deres arbejdstagerrettigheder.

Tak. Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Selv om jeg ikke er så langsynet, kan jeg fortælle, at det ikke ligger i den mappe deroppe. Beredskabsforbundet har aldrig nogen sinde udtalt sig om det. Beredskabsforbundet organiserer de frivillige; landsklubben organiserer deltidsbrandmændene. Det er bare for at få sat det på plads. Jeg ved, at Beredskabsforbundet ikke har sagt noget. Jeg tror heller ikke, at landsklubben har sagt det. Så derfor kan jeg ikke forstå det.

Det, der er interessant i den her sag, er, at Venstre har lovet, at brandmændene skulle behandles på samme måde som byrådsmedlemmerne. De får nemlig ikke modregnet noget, hvis de mister arbejde i deres hovederhverv. Det er jo væsentligt at slå fast.

Det er rigtigt, at Socialdemokratiet afviste det, men det var ikke på grund af det med de forskellige rettigheder, for det har man jo lovet at skrive sig ud af. Nej, der var et spørgsmål om, hvad argumentationen er for, at brandmændene ikke skal modregnes, når alle andre skal modregnes. Dengang sagde Venstre bl.a., at det var, fordi det var et livsvigtigt arbejde, og at de gjorde en kæmpestor indsats, som man ikke kunne undvære, og derfor skulle de ikke modregnes. Hvad er der sket siden da?

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg må stadig væk henholde mig til det forslag, der ligger her. Det, vi i dag skal tage stilling til, er vederlagsmodellen. Det har ikke noget med de andre ting at gøre. Man mister sine lønmodtagerrettigheder, hvis man får vederlagsmodellen. Byrådsmedlemmer er ikke omfattet af lønmodtagerting, fuldstændig ligesom hr. Bjarne Laustsen og jeg ikke er det, fordi vi får vederlag i stedet for løn. Det er vederlagsmodellen, vi diskuterer, og vi vil ikke være med til, at samtlige brandmænd mister deres lønmodtagerrettigheder. Derfor siger vi nej.

Tak. Så er det fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Det, vi diskuterer, er jo, hvordan vi løser det problem, som regeringen selv har skabt. Venstre har stemt for, at man ændrede reglerne om supplerende dagpenge, selv om der blev advaret om, at vi fik det problem, som vi nu kan se vi har, og det, vi diskuterer nu, er en løsning.

Derfor vil jeg gerne spørge Venstres ordfører, om Venstre mener, at der skal findes en løsning, om Venstre, på trods af hvad ministeren sagde, mener, at vi skal finde en løsning, så deltidsbrandmænd, der er villige til at sætte livet på spil for at slukke brande og redde andres liv, ikke risikerer at miste hele dagpengebeløbet, men faktisk fortsat kan oppebære både supplerende dagpenge og en indkomst for det arbejde, de laver.

Så er det ordføreren.

Tak. Jeg ved ikke, hvordan man løser det. Vi har jo diskuteret det her i hen ved et år. Jeg tror, hr. Bjarne Laustsen har haft beskæftigelsesministeren i samråd og i spørgetiden, ikke med jævne mellemrum om onsdagen, men hver evig eneste onsdag i meget lang tid, det har jeg i hvert fald kunnet se på tv oppe fra mit kontor. Hvis jeg havde løsningen, er jeg helt sikker på, at jeg fik en medalje af ministeren. For der er ikke noget, de to ministre hellere vil, end at finde en løsning. Vi har bare ikke fundet den endnu, ligegyldigt hvor meget vi har prøvet. Og det er ikke, fordi viljen mangler, bestemt ikke.

Tak. Så er det fru Line Barfod for endnu en kort bemærkning.

Det er jo ikke, fordi de løsninger, der er i spil, alle sammen er umulige at gennemføre. Nogle af dem handler jo også om politisk vilje. Derfor er spørgsmålet, om Venstre har den politiske vilje til at finde en løsning, for så kunne vi jo sætte os sammen om et bord alle sammen og gennemgå de løsninger, der er.

Den ene af løsningerne handler jo om, at man ændrer reglerne for supplerende dagpenge, så deltidsbrandfolk bliver undtaget. Den mulighed er der, og den har ingen konsekvenser på andre områder. Det er kun et spørgsmål om, hvorvidt Venstre har politisk vilje til at gøre det, og derfor spørger jeg igen: Har Venstre politisk vilje til at finde en løsning for deltidsbrandfolkene?

Tak. Så er det ordføreren.

Tak. Vi har forsøgt i et år, og vi forsøger stadig væk, om vi kan få strikket en løsning sammen. Når vi ikke vil gå ind i diskussionen om dispensation til deltidsbrandmændene, er det simpelt hen, fordi vi er bange for at åbne en Pandoras æske. Der vil være en masse andre opgaver, som bliver udført i samfundet, hvor man med lige så god ret kunne sige: Jamen det her er lige så vigtigt som deltidsbrandmændene, så de skal også undtages. Og det vil vi ikke være med til.

Jeg skal så sige, at fordi man bliver arbejdsløs som deltidsbrandmand, er man jo ikke nødt til at stoppe med det samme. Med de frekvenser, der er, vil det tage ret lang tid, før man falder for 30-ugers-reglen, fra den dag man bliver ledig. Og brandmænd er jo en god arbejdskraft, så gudskelov får de fleste af dem arbejde igen. Jeg ved godt, der er nogle – og én er en for mange – der ryger uden for reglen, men jeg har i hvert fald ikke løsningen på det, for så havde jeg leveret den videre til ministerierne.

Tak. Den sidste, jeg har noteret til korte bemærkninger, er hr. Bent Bøgsted.

Tak. Det er altid beklageligt at sidde og lytte til, at Venstres ordfører ikke rigtig synes, at der skal gøres noget for brandmændene. Vi ved jo, at deltidsbrandmænd er nogle, der er meget pligtopfyldende og mange gange sætter deres liv på spil. Vi ved også, at regeringen siger, at vi skal fremtidssikre og hele tiden sørge for ny rekruttering. Det er helt i orden, det skal vi selvfølgelig, og det er også det, vi gør. Men hvordan ville fru Marion Pedersen have det, hvis nu brandmændene siger: O.k., det her gider vi simpelt hen ikke mere, vi stopper fra i dag? Så kunne det være, det var fru Marion Pedersens hus, der brændte ned.

Nej, det sker jo ikke her i København, for der er de fuldtidsansatte. Det er kun i Jylland og på Fyn, hvor der hovedsagelig er deltidsbrandmænd.

Men det er jo lidt af et problem, at man siger, at de brandmænd, der har gjort en stor indsats, vil man ikke gøre noget for, mens regeringen gerne vil være med til at fremtidssikre, så der kommer nye ind for at afløse de brandmænd, der er der i dag, og som gør en stor indsats.

Tak. Så er det ordføreren.

Tak. Altså, jeg må bede hr. Bent Bøgsted om ikke at lægge mig noget i munden, jeg ikke har sagt. Jeg har på intet tidspunkt sagt, at der ikke skulle gøres noget. Jeg har tværtimod sagt, at vi har prøvet i et år – fra Venstres og Konservatives side og fra de to ministres side – på at finde alle mulige og umulige løsninger frem. Vi har bare ikke fundet den rigtige endnu, og den, der kan komme med den rigtige, vil virkelig være velkommen, for vi vil gerne løse det. Der er ikke noget, vi hellere vil. Vi kan bare ikke se, at det kan lade sig gøre at løse det med de modeller, vi har kunnet finde.

Selvfølgelig ville jeg være frygtelig ked af det, hvis alle deltidsbrandmænd stoppede. Det ville være et problem for en masse beredskaber rundtomkring i kommunerne. Og så skal jeg sige, at vi i øvrigt også har deltidsbrandmænd i dele af København, i hvert fald ude i den ende af København, hvor jeg bor.

Med hensyn til rekrutteringen, at det ikke hjælper noget, må jeg gøre opmærksom på, at det er Beredskabsforbundet selv, der er kommet med den løsning, så noget må det vel hjælpe.

Tak. Så er det hr. Bent Bøgsted for endnu en kort bemærkning.

Når fru Marion Pedersen er så sikker på, at regeringen gerne vil gøre noget, var det måske tjenligt, at regeringen kom med et forslag om, hvordan man skulle hjælpe de brandmænd, der er uddannet i dag, og som er deltidsbrandmænd, og ikke kun kiggede på rekrutteringen fremover. Dansk Folkeparti er helt med på, at vi selvfølgelig skal sikre, at der kan foregå en rekruttering fremover – det er slet ikke det, der er problemet. Men det tager 1 år, inden vi må have lov at bruge en ny brandmand, og det tager ca. 3 år, inden en brandmand er fuldt uddannet som deltidsbrandmand. Og det er egentlig det, der er lidt af et problem, når man så siger, at man ikke vil gøre noget.

Hvis regeringen er så opsat på at gøre noget, må det også være sådan, at fru Marion Pedersen kan se, at det ville være fornuftigt, om regeringen kom med et forslag til, hvordan man kunne hjælpe de her brandmænd, i stedet for bare at udskyde det. Måske er det, fordi der har været for mange ministre inde over. Der har været beskæftigelsesministeren, der har været forsvarsministeren, som har ansvaret, men finansministeren har også været inde over. Det kunne jo være, der har været for mange ministre inde over.

Tak. Så er det ordføreren.

Nu er jeg desværre ikke herre over, hvilke ministre der er inde over forskellige emner. Men da det her berører både beredskabet, som hører under forsvarsministeren, og arbejdsmarkedsregler, som hører under beskæftigelsesministeren, så er det i hvert fald naturligt, at de to er inde over. Finansministeren er naturligvis også inde over, for ligegyldigt hvilken løsning vi vælger, vil det koste penge, og de skal findes et sted.

Nu er jeg ikke sikker på, at hr. Bent Bøgsted var her under hele ministerens tale, men ministeren sagde flere gange, at regeringen frygtelig gerne vil gøre noget, men vi er bare ikke kommet op med den rigtige løsning. Vi tager imod det med kyshånd, hvis nogen har den rigtige løsning.

Hermed tak til Venstres ordfører. Så går vi videre i ordførerrækken. Den næste er hr. Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Der er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti er meget optaget af den her sag, og vores tålmodighed er helt opbrugt. I maj 2009 lovede beskæftigelsesministeren os, at et tværministerielt udvalg ville finde en løsning og komme med den inden sommerferien sidste år. Det skete som bekendt ikke. Man lovede så derefter at komme med et lovforslag i løbet af efteråret, som skulle løse problemet. Vi har ikke set noget endnu.

Nu er det så, vi spørger: Er man fra regeringens side interesseret i at være med til at finde en løsning på det her problem, eller er man ikke? Det burde jo være nemt at svare på, for i loven fra 2008 om jobplan står der, at der ikke er nogen økonomiske konsekvenser, og det passer jo ikke. For hvis alle de frivillige brandmænd er væk, skal man ud og have fuldtidsbrandmænd, og det kommer til at koste kommunerne – nogle snakker om noget i størrelsesordenen 2 mia. kr., så det har da store økonomiske konsekvenser.

I januar blev den har sag taget af dagsordenen. I mandags var det så beskæftigelsesministeren, der skulle have den, men inden vi fik den behandlet, var den hos forsvarsministeren. Vi håber så sandelig, at man vil være med til at finde en løsning på det her problem, for det kan ikke blive ved.

I det midt- og vestjyske område er der allerede tre, som er holdt på grund af det her. Der er 26 på vej i systemet, som stopper. Der er ca. 45 ubesatte stillinger, og de 2 mio. kr., som er afsat i finansloven, skulle bruges til at rekruttere nogle til de ubesatte stillinger. Men de kommer jo nok til at skulle være med til at rekruttere nogle af dem, som går ud af systemet. Så problemet er stort, og jeg tror ikke på, at de 2 mio. kr. er nok.

Så er det helt usædvanligt, at jeg skal læse noget op her, nemlig: Da Det Radikale Venstres ordfører ikke kunne være til stede ved sagens behandling, skal jeg på deres vegne meddele, at Det Radikale Venstre anerkender problemstillingen, men ikke kan støtte beslutningsforslaget. I stedet opfordrer de regeringen til at fremlæge en fornuftig løsning på problemet så hurtigt som muligt med inddragelse af den relevante forligskreds.

Tak. Med den nyskabelse går vi videre til en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Det er en historisk dag, for jeg står i den situation, at jeg gerne allerede nu, selv om jeg først skal til senere ifølge dagsordenen, vil rose Dansk Folkepartis ordfører, hr. Ib Poulsen, og øvrige medlemmer af Dansk Folkeparti, for, at de ikke løber fra det løfte, de gav tidligere i 1997, om, at der skulle findes en løsning for deltidsbrandmændene, så folkene ikke skulle modregnes for den indtægt, som man fik. På daværende tidspunkt blev det sagt, at hvis de bliver arbejdsløse, havde de kun nogle ganske få kroner tilovers, og at det var urimeligt.

Derfor vil jeg gerne spørge, om Dansk Folkeparti vil være med til at lave en løsning, der handler om to ting, nemlig at deltidsbrandmændene bliver kompenseret på sådan en måde, at der vil være folk i deltidssystemet, som vil være interesseret i at arbejde fremover, og at der ikke vil være nogen, der falder ud af dagpengesystemet. Hvis vi kan lave de to regler, kan vi få et robust beredskab, tror jeg. Jeg vil spørge Dansk Folkepartis ordfører, om han er enig i det.

Tak, så er det ordføreren.

Jeg har en helt klar forventning, selv om jeg ikke rigtig har hørt det fra ministeren endnu, om, at regeringen vil finde en løsning på det her problem. Det skal simpelt hen til. Om det så skal være Dansk Folkeparti i et samarbejde med Socialdemokratiet, hvor regeringen så kan tilslutte sig en model fire, må vi jo kigge på. Men de tre andre modeller duer åbenbart ikke, så der skal noget fjerde til. Og det kan jo være en usædvanlig alliance, kan man sige.

Vi mener, at problemet skal løses, og det er vi villige til at kigge på. Men vi forventer da og håber da, at regeringen kommer op af skyttegraven nu og får trukket i arbejdstøjet i den her sag. Man har brugt tiden på at kaste med aben, og nu ligger den hos forsvarsministeren. Nu håber vi, at den ligger der, indtil sagen bliver løst inden for ret kort tid.

Tak, så er det hr. Bjarne Laustsen for endnu en kort bemærkning.

Jeg har hørt meget efter Venstre og De Konservative i den sag her, for det er jo dem, der er regeringsbærende. Og for at jeg ikke skal få samme lejlighed til at komme efter Dansk Folkeparti, vil jeg bare stilfærdigt minde om, at både hr. Ib Poulsen og hr. Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti begge har været ude at sige: Hvis ikke der ligger en løsning, inden vi behandler det her forslag, vil vi stemme for Socialdemokratiets forslag.

Jeg er parat til, at vi kan vente på den rigtige løsning, hvis det er sådan, at vi under udvalgsarbejdet kan finde ud af at stille fornuftige krav til regeringen, så den kommer med en løsning. For man må jo sige, at selv om jeg har arbejdet med den sag – og andre har også gjort det, det kvitterer jeg for – så er regeringen ikke kommet med konstruktive løsninger på det problem, som den selv har skabt. Er det ikke korrekt?

Tak, så er det ordføreren.

Jamen det mest konstruktive fra regeringen har jo været, at de er meget kreative i forhold til abekastning, og det har jo altså ikke ført noget med sig, kan man sige.

Men jeg mener stadig væk, som jeg også sagde før, at vi forventer, at regeringen har en løsning på det her. Selv om ministeren ikke rigtig vil sige noget om det, forventer vi, at der kommer en løsning, så vi kan få klaret det her problem.

Tak, så er det hr. Karsten Nonbo for en kort bemærkning.

Det er jo en usædvanlig dag, det må vi sige. De gamle VK-folk fra 1997-1998 har skiftet mening. Det gamle SR-folk har skiftet mening. Som ministeren sagde: VK-folkene er blevet klogere. Og jeg er lige ved at kunne konkludere, at så må SR-folkene være blevet dummere, for de er jo gået den anden vej. Men spøg til side.

En anden ting, jeg lige vil høre ordføreren om, er, om ordføreren er enig med De Radikale, for på usædvanlig vis læste man op fra deres ordførertale. Er man enig med den i Dansk Folkeparti?

Så til sidst: Nu nævnte ordføreren, at der var 3, det havde ramt nu. Den socialdemokratiske ordfører nævnte 30. Hvor har vi det rigtige tal? Hvor er de 3, man kender til? Ligesom jeg vil spørge hr. Bjarne Laustsen, hvor de 30, han kender til, er. For det er jo et gevaldigt spring inden for sådan et beslutningsforslag, altså på næsten 30.

Men mit primære spørgsmål er: Er Dansk Folkeparti enig med De Radikale, hvis ordførertale de jo læste op af?

Tak, så er det ordføreren.

Nu, når man er til stede i salen og skal stille spørgsmål, er det vigtigt, at man har fulgt hele debatten. Det, jeg sagde med de 3, drejede sig om det vestjyske område. Det er altså der, de er på vej ud. Jeg antager, at det, som hr. Bjarne Laustsen nævnte, de 30, er på landsplan. Og han nikker. Så sådan hænger det sammen.

Med hensyn til det radikale: Som jeg har sagt tidligere, forventer vi, at regeringen kommer med en løsning på det her problem snarest muligt, og det er sådan set det, jeg vil svare på spørgsmålet om, hvorvidt vi er enige med De Radikale eller ej.

Tak, så er det hr. Karsten Nonbo for endnu en kort bemærkning.

Klogt svaret, vil jeg sige til hr. Ib Poulsen. For jeg bemærkede, at De Radikale sagde, at de stemte imod det her beslutningsforslag. Men noget andet er: Kan vi ikke være enige om – for det er jo en ulykkelig situation, som man er havnet i – at hvis der har været nogle tilbageskridt fra den situation, man havde før de nye regler om dagpenge, så er det her fem yderligere tilbageskridt, man nu går?

For et er, at man havde en ulykkelig situation før. Så kommer Socialdemokraterne med et beslutningsforslag, som tilføjer en katastrofe til det ulykkelige. Det svarer jo sådan set til, at man vil helbrede et sygt barn ved at sige: O.k., barnet er sygt, så vi slår det ihjel. Det kan ikke være det, der er meningen med at komme med forslaget.

Hvis vi alle sammen som konsekvens af det trykker på den her knap, trykker vi ja til, at deltidsbrandmændene får frataget alle deres arbejdsmarkedsmæssige rettigheder. Færdigt arbejde, hverken mere eller mindre. Det er det, vi siger ja til, ved at sige ja til det beslutningsforslag. Er det det, DF vil?

Tak, så er det ordføreren.

I 12 måneder har der hverken været fremskridt eller tilbageskridt. Der har man stået i stampe. Så er det, vi siger, at man har arbejdet med den her sag så længe, at man har et eller andet. Man må have kunnet finde ud af et eller andet. Så nu har vi god tid frem til sommerferien til at give regeringen en chance for at komme med noget, som deltidsbrandmændene kan bruge til noget, i stedet for den her ulykkelige situation, hvor de bedste og mest engagerede brandmænd er på vej ud af systemet, så man skal bruge penge på at rekruttere nye. Det hænger jo ikke sammen. For de bedste er dem, vi har i systemet, og dem skal vi helst ikke miste.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Eigil Andersen som ordfører for SF.

Samfundet har brug for at få slukket de ildebrande, der opstår. Der står jo simpelt hen menneskeliv og store værdier på spil i form af bygninger, indbo, husdyr m.v., og det er klart for enhver, at slukning af ildebrande forudsætter, at brandmænd når hurtigt frem.

Mange steder har man så fuldtidsansatte brandmænd, men i de tyndt befolkede egne af landet, bl.a. i Nordjylland og Vestjylland, er det, som det også er fremgået af debatten, for dyrt, hvis alle brandmændene har fuldtidsjob og skal lønnes fuldtids som brandmænd. Så er det her system med deltidsbrandmænd jo ganske udmærket. Det er så brandfolk, der har et fuldtidsjob og bliver tilkaldt pr. telefon, i det øjeblik der opstår en ildebrand. Glimrende system.

Ikke mindst i den her arbejdsløshedstid er der, som det også er fremgået af debatten, en del af de deltidsbrandmænd, som desværre bliver fyret fra deres fuldtidsjob, og de får så dagpenge og har kun deres bierhverv som deltidsbrandmand tilbage. Betalingen som deltidsbrandmand skal efter gældende regler trækkes fra i dagpengene, og så får den pågældende supplerende dagpenge fra a-kassen.

Tidligere var det sådan, at man som arbejdsløs på dagpenge kunne være deltidsbrandmand i en ubegrænset periode. Nu er det så sådan, at den borgerlige regering har dummet sig utroligt trods de advarsler, som vi er kommet med, ved at ændre dagpengereglerne sådan, at en arbejdsløs, der samtidig er deltidsbrandmand, nu har stærkt forringede muligheder for at få arbejdsløshedsdagpenge. Den ledige person kan kun være deltidsbrandmand i 30 uger inden for 2 år, simpelt hen fordi regeringen – som det er nævnt – har forringet mulighederne for at få supplerende dagpenge.

Den enkelte arbejdsløse, som står i den her situation, kan så vælge enten mellem fuldtidsdagpenge eller at være deltidsbrandmand og kun få indtægten derfra. Det valg er enkelt for den pågældende. Man vil selvfølgelig vælge fuldtidsdagpenge og så sige farvel til bierhvervet som brandmand; ellers kan man ikke leve af den indtægt, som man får.

Det betyder så, at vi står i den her situation, at i en arbejdsløshedstid bliver der ekstra stor mangel på deltidsbrandmænd. Det er skidt, fordi samfundet som nævnt har brug for at få slukket ildebrande i en fart ud fra enhver betragtning. Så kunne man spørge sig selv: Jamen kan man ikke bare uddanne nogle nye deltidsbrandmænd? Det forudsætter for det første, at der er nogle, der gerne vil være det, og det kniber det med, som ministeren også har erkendt, for – som ministeren siger – det kan være svært at få fri fra sit fuldtidsjob for at fare ud til en brand, når den lige pludselig er der klokken 14.02. For det andet er det ikke helt enkelt at lære at være brandmand. Det kræver utrolig mange øvelser, og man er tidligst uddannet efter 1 år og i virkeligheden kun fuldbefaren, når man har arbejdet med det i 2-3 år. Det er i høj grad learning by doing. Jeg mener at kunne huske, at det koster omkring 100.000 kr. at uddanne en deltidsbrandmand.

Regeringen burde derfor have lavet en undtagelse fra de forringede regler om supplerende dagpenge. Det ville ud fra enhver betragtning have været den bedste løsning. Desværre er regeringen så stejl, at det vil den ikke. Så er det, vi behandler i dag, den næstbedste løsning, nemlig det, Socialdemokratiet foreslår, og som SF støtter, at deltidsbrandmænd fremover honoreres med et vederlag på det samme beløb i stedet for løn. Vederlaget betyder så, at der ingen modregning skal ske i dagpengene, og så er man ikke omfattet af reglerne for supplerende dagpenge. Man kan være deltidsbrandmand i hele dagpengeperioden på 4 år. Så siger man: Jamen den, der er deltidsbrandmand, mister så sine lønmodtagerrettigheder. Det er selvfølgelig en ulempe. Nu har den pågældende dem jo stadig væk i forhold til sit fuldtidsjob, men her bliver det så et valg imellem forskellige ulemper.

Jeg kan i hvert fald ikke forstå noget som helst af, at regeringen her ikke ønsker at optræde som et team. Jeg er ikke klar over, om regeringen har hørt om begrebet teambuilding. Det er i hvert fald meget brugt i vores samfund. Det går altså ud på, at man arbejder sammen som et hold, uanset at man så har forskellige ministerier, som man har ansvaret for. Så drejer det sig altså om at finde nogle løsninger.

Men jeg kan da godt se for øjeblikket i de her uger, at det jo virker, som om – som jeg var inde på tidligere – at både regeringssamarbejdet og samarbejdet med Dansk Folkeparti er ved at gå i opløsning. Det er jo revyagtige forhold med evig splid og spektakel, hvor man kniber sig selv i armen og spørger sig selv: Er det virkeligheden, eller er det en revy, du oplever? Man strides på livet løs mellem alle de pågældende tre partier.

Det, som vi når frem til her, er så, at man afviser løsninger på det problem, man selv har skabt. Jamen du godeste, hvad vil man så selv foreslå for at løse det? Der er noget tåget noget omkring rekruttering, men som det jo er sagt, er det i forvejen et problem, og derfor er det ikke nogen holdbar løsning. Jeg mener, at det her er en falliterklæring for regeringen. Den er åbenbart fuldstændig handlingslammet, med hensyn til hvad der skal ske.

Tak. Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg vil godt sige tak til hr. Eigil Andersen fra SF. I 1997 var SF og Venstre alliancepartnere i nøjagtig det samme forslag, som vi diskuterer her. Men nu har hr. Karsten Nonbo fra Venstre analyseret sig frem til, at hvis man siger ja til det her, vil man slå beredskabet ihjel. Jeg vil godt høre, om det var SF's mening dengang, at beredskabet skulle slås ihjel, eller det skulle reddes.

Dengang var hr. Aage Frandsen i spidsen for SF. Han havde også et tilnavn, som jeg ikke skal sige noget om her, men han var en meget, meget klog mand – sådan opfattede jeg ham. Jeg kan jo ikke mistro SF fra dengang, at de kunne finde på at fjerne nogle rettigheder fra deltidsbrandmændene. Man var netop også klar over alle de forskellige ting og problematikker, der var omkring vederlagsmodellen. Dem var man parat til at løse, fordi det, der var vigtigt, var at sørge for, at deltidsbrandmændene kunne have et hovederhverv, som de kunne risikere at blive fyret fra, men de måtte ikke få lov at blive fyret fra deres deltidsjob som brandmænd, fordi de mistede deres arbejde i hovederhvervet. Var det ikke fuldstændig det, der var rygraden i SF's forslag, og er nøjagtig det samme som det forslag, vi diskuterer i dag?

Så er det ordføreren.

Det er helt rigtigt, at når vi var med til at foreslå dengang i 1990'erne, at det også skulle løses med en vederlagsmodel, var det et forsøg på at redde beredskabet. Det var et forsøg fra vores side på at leve op til det, som regeringen forsømmer og ikke lever op til, nemlig at sørge for, at der er tilstrækkeligt med brandmænd til stede til, at folk ikke skal omkomme i en ildebrand.

Jeg vil da i den forbindelse også nævne, at når man taler om lønmodtagerrettigheder, skal man huske på, at det er det offentlige, som er arbejdsgiveren. Hvis der skulle være et problem, kan man sige, at hvis det offentlige som arbejdsgiver opfører sig ordentligt over for de pågældende brandmænd, så er der jo ikke noget problem overhovedet.

Tak. Så er det hr. Bjarne Laustsen for endnu en kort bemærkning.

Det vil altså sige, at hvis de spøgelser, som regeringspartierne og deres ordførere ser i dag, skulle være reelle, vil SF gerne være med til at skrive dem ud, således at deltidsbrandmænd får en ordning som det, man lovede dem i 1990'erne, og som gør, at deltidsbrandmændene ikke kan falde ud af dagpengesystemet. Så kan man diskutere det der med, om de heller ikke skal modregnes, men det er i hvert fald vigtigt, at vi har et beredskab.

Så spørgsmålet til SF er nu, om man vil være med til at lave en løsning, der peger i den retning, fordi man stadig væk har et løfte at indfri. Det var det problem, man sagde midt i 1990'erne, der skulle løses.

Så er det ordføreren.

Det vil vi absolut gerne være med til at løse. Jeg må da sige, at det forekommer mig meget rystende, at man fra regeringens side er klar til at sætte menneskeliv på spil. Det er jo det, der til syvende og sidst er tale om, for hvis der ikke kommer brandfolk ud til en brand i eksempelvis et hus, hvor mennesker ligger og sover, er der stor risiko for, at de kan omkomme.

Jeg forstår ikke, at det her bliver behandlet så useriøst, at man nu, som det er fremgået af debatten, og som også Dansk Folkeparti har påpeget, har brugt et år på at finde ud af, at man ikke kan finde ud af noget. Så siger jeg altså til mig selv, at der er for dårlig intelligens til stede i den her regering, og så er der brug for, at der kommer en ny, som kan finde ud af at løse problemerne.

Så er det fru Marion Pedersen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg bliver nødt til at spørge ordføreren om et par ting, for som jeg opfatter ordføreren og dermed SF, mener man, at regeringen har dummet sig, da vi lavede loven om. Så bliver jeg nødt til at spørge: Hvad gør SF så, hvis de stemmer for et forslag, hvor deltidsbrandmændene mister alle deres lønmodtagerrettigheder? Jeg er ked af at sige, at jeg i hele mit voksenliv har levet i den vildfarelse, at Socialistisk Folkeparti altid stod på lønmodtagernes side. Det har jeg åbenbart fuldstændig mistolket, sådan som jeg hører det i dag.

Jeg vil så sige, at når ordføreren nu skoser os for ikke at have fundet en løsning, venter jeg meget spændt på at høre hr. Eigil Andersens løsning. Løsningen må jo så være hos hr. Eigil Andersen, når han mener, at vi er for dumme, når vi ikke kan finde den.

Så er det ordføreren.

Det er helt rigtigt, at SF’s holdning er, at vi støtter lønmodtagerne i Danmark. Jeg føler mig ikke overbevist om, at der er et problem, som det her er blevet påpeget. Jeg har skitseret, at det her er den næstbedste løsning. Den allerbedste løsning vil være, at regeringen laver en dispensation fra de dagpengeregler, som man gennemførte for et år siden. Der gjorde man det, at man forringede muligheden for at få supplerende dagpenge. Og så må man altså finde ud af via et teambuildingkursus i regeringen – mellem beskæftigelsesministeren, forsvarsministeren og for min skyld også gerne finansministeren – hvordan man kan lave en sådan løsning, for der lever mennesker i det danske samfund, som risikerer at komme ud for en ildebrand, der ikke bliver slukket, fordi der ikke er brandfolk nok.

Så det fru Marion Pedersen for endnu en kort bemærkning.

Ja, og hvis SF er med til at stemme det her igennem, står der brandmænd, som risikerer at miste livet under udøvelse af deres arbejde, brandmænd, som ikke er dækket af noget som helst: som ikke er dækket af overenskomst, som ikke har en tillidsmand, som ikke er omfattet af ferieloven og Lønmodtagernes Garantifond, og som ikke er omfattet af sygedagpengereglerne, ligebehandlingsloven og arbejdsmiljøloven – arbejdsmiljøloven sagde jeg til sidst. Mener hr. Eigil Andersen virkelig, at SF vil stemme for det forslag?

Så er det ordføreren.

Jeg har meget svært ved at forstå, at folketingsmedlemmet og ordføreren fra Venstre her kan have den opfattelse, at en offentlig arbejdsgiver skulle opføre sig sådan, at eksempelvis arbejdsmiljøloven ikke blev overholdt, eller at der ikke kunne blive udbetalt en erstatning, hvis der skete et uheld.

Men det er jo selvskabte plager. Regeringen er her ude i selvskabte plager, og regeringen har jo intet forslag. Man kunne følge vores primære forslag om at lave en undtagelse fra reglerne om de supplerende dagpenge.

Tak. Så er det hr. Karsten Nonbo for en kort bemærkning.

Vi må jo konstatere, at hr. Eigil Andersen i hvert fald ikke har noget forslag – jo, han har det her forslag, og det trumfer han oven i købet oveni, vil jeg så sige – om, at hvis det offentlige opfører sig ordentligt, er det ikke nødvendigt med alle de her regler. Vil det så sige, at man kan gå et skridt videre og sige, at så skal hjemmehjælperne, som jo også arbejder i det offentlige, heller ikke være omfattet af arbejdsmiljøloven m.v.? Hvis det er sådan, at vi skal gå i gang med at rulle dårligere ting ud på arbejdsmarkedet for de offentligt ansatte, inklusive de frivillige brandfolk, vil jeg altså sige, at vi da rigtig er ude på et skråplan.

Jeg må igen slå fast: Det kan godt være, at vi ikke har fundet den rigtige løsning endnu, men vi er dog kommet lidt efter den rigtige løsning, og som jeg ser det her, er det i hvert fald med til at cementere en endnu dårligere løsning, for det her er da fem skridt tilbage fra der, hvor man end måtte stå, hvis man fratager deltidsbrandmændene deres rettigheder. Det kan da godt være, at vi i fællesskab skal finde en bedre løsning, men vi skal da ikke starte med at gå fem skridt tilbage og så lave en ringere løsning, som det vil blive, hvis vi siger ja til det her i håb om at finde en bedre løsning bagefter.

Tak. Så er det ordføreren.

Hr. Karsten Nonbo bruger udtrykket, at det da godt kan være, at vi ikke har fundet den rigtige løsning endnu. Nej, det kan ikke godt være, at man ikke har fundet den rigtige løsning endnu. Regeringspartierne, inklusive hr. Karsten Nonbos parti, Venstre, har ikke fundet løsningen – det står fuldstændig klart – og det eneste, man er i stand til her i dag, er at sige nej til løsning et, to og tre, og man har ikke noget forslag. Det er det, som jeg kalder en falliterklæring. Hvis hr. Karsten Nonbo vil være med til at gennemføre vores primære forslag, nemlig at deltidsbrandmænd skal undtages fra reglerne om supplerende dagpenge sådan, at de som arbejdsløse uden problemer kan udøve deres erhverv som deltidsbrandmænd, så vil det være mig en meget stor glæde; men det kan jeg jo spørge hr. Karsten Nonbo om. Vil Venstre være med til at lave en undtagelse fra reglerne om de supplerende dagpenge?

Tak. Så er det hr. Karsten Nonbo for endnu en kort bemærkning.

Jamen jeg accepterer da gerne, at vi bytter om på rollerne, så det er sådan, at spørgsmålene kommer fra talerstolen og svarene fra salen. Det er da helt i orden.

Der er jo lavet nogle regler for arbejdsmarkedet, og de er lavet af et flertal bestående af Dansk Folkeparti og regeringen, og det er nogle regler, som står fast, og som omfatter et meget stort arbejdsmarked, hvorimod det her er en lille del. Her siger vi så, at vi må lave noget andet end det, der er nu, og der har ministeren nævnt noget med flere penge til rekruttering osv. Løsningen skal vi sammen prøve at finde, men løsningen er som sagt da ikke at gøre det endnu ringere og så sige: Nu har vi fundet løsningen, som er, at det skal være endnu ringere. Det kan jeg altså ikke se. Og da det er det her forslag, vi debatterer, vil jeg først og fremmest give førstehjælp, altså få redet trådene ud og få det her forslag væk, for som det er, er det altså kun et tilbageskridt. Det er bare det, jeg siger.

Tak. Så er det ordføreren.

Det er en stor overraskelse for mig, at der fra borgerlig side er så stor ukonstruktivitet til stede. Det er jo den rene protestpolitik. Det eneste, man gør, er, at man siger: Nej, nej og nej. Hvad siger man ja til, og hvad har man af konstruktive forslag? Man har ingenting. Som det er fremgået af debatten, har Dansk Folkeparti i det flertal, som har været med til at forringe den supplerende dagpengeordning – desværre – haft en forventning om, at det her problem blev løst, og man er vrede over, at det ikke er blevet løst i løbet af det år, der er gået. Altså, jeg vil gentage for hr. Karsten Nonbo, at hvis Venstre vil være med til at lave en dispensation, for det begreb findes jo, man kan lave dispensationsmuligheder fra reglerne om supplerende dagpenge, så vil det her problem jo slet ikke være til stede.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Line Barfod som ordfører for Enhedslisten.

Det er helt afgørende i vores samfund, at vi har et beredskab, at vi har nogle, der kan rykke ud, når det brænder, har nogle, der kan rykke ud, når der opstår forskellige situationer, der kan være farlige, hvor man skal ud at redde menneskeliv og skal ud at redde ejendom.

Hvis vi skulle have fuldtidsansatte, der kunne dække behovet for at rykke ud, hver gang det brænder et sted i Danmark, ville det blive rigtig, rigtig dyrt for samfundet. Derfor er det fantastisk, at vi har en masse frivillige, der vil stå til rådighed, og det er fantastisk, at vi har deltidsbrandfolk, som er villige til over deres almindelige arbejde at påtage sig det arbejde at rykke ud, når det brænder, at smide alt, hvad de har i hænderne, og tage ud og hjælpe med at slukke brande og redde andre.

Men også mennesker, der er deltidsbrandfolk, kan blive arbejdsløse. Vi advarede, da regeringen og Dansk Folkeparti indførte reglerne om supplerende dagpenge, om, at det kunne blive et problem for en række grupper, og at det også kunne blive et problem for deltidsbrandfolk.

Det ville regeringen ikke høre på. Regeringen har nu i et år trådt vande og sagt, at den arbejder på en løsning osv., og det, vi så i dag hører fra ministeren, er, at regeringen ikke længere har et eneste bud på en løsning. Den er ikke engang i gang med at undersøge løsninger. Den har slet ikke noget.

Regeringen siger, at vi skal blive bedre til at rekruttere. Vi er alle sammen enige om, at der ud over det her konkrete problem også ligger et rekrutteringsproblem, men det bliver jo ikke nemmere at rekruttere nye brandfolk, hvis det, de kan se, er, at regeringen godt nok holder pæne taler om, hvor vigtige de er, men at den ikke har nogen politisk vilje til at sikre, at de mennesker, der faktisk ønsker at være deltidsbrandfolk, ikke mister deres dagpenge og dermed kommer til at stå uden indkomst. Det er jo ikke noget, der tyder på, at man sætter deres indsats særlig højt. Det er ikke noget, der tyder på, at man gerne vil gøre det nemt at rekruttere brandfolk.

Hvis regeringen virkelig havde politisk vilje til at finde en løsning på det her problem, kunne man jo indkalde os til et møde, og så kunne vi sætte os rundt om et bord og gennemgå de forskellige muligheder.

Den mest oplagte mulighed, hvilket vi også har sagt flere gange under debatten her, er jo, at man går ind og siger, at reglerne om supplerende dagpenge ikke skal gælde for deltidsbrandfolk; at man laver den regel, som man indførte, om for deltidsbrandfolkene. Det kan man jo gøre, hvis man virkelig har politisk vilje til at løse problemet. Man siger så, at det ønsker man ikke, for så kommer der jo også alle mulige andre grupper. Men det er jo trods alt et spørgsmål om politisk vilje fra regeringens side. Hver eneste gang ville man så skulle ind fra regeringens side og tage stilling til, om man mener, at den her gruppe er så vigtig.

Derfor bliver man fra regeringens side jo nødt til at gøre det klart, om man faktisk har politisk vilje til at løse det her problem. Mener man faktisk, at det er så afgørende vigtigt, at vi fortsat har deltidsbrandfolk, som også har mulighed for at blive ved med at være deltidsbrandfolk, hvis de bliver arbejdsløse, kan man løse problemet, hvis man vil.

Man kan så sige, at det kun er den gruppe, man vil løse problemet for, og ikke de andre. Så kan vi på andre tidspunkter tage politiske slagsmål om dagpengereglerne generelt. Men det kunne man jo gøre, hvis man fra regeringens side havde den politiske vilje til det.

Derfor håber jeg, at man besinder sig og indkalder os til et møde. Så kan vi sætte os ned rundt om et bord og snakke sammen og finde nogle løsninger, der faktisk virker, i stedet for at man her bare afviser enhver løsning og oven i købet siger fra ministerens side, at man slet ikke har noget bud. Man er ude over den situation, hvor man siger, at man undersøger og overvejer osv., for regeringen siger, at den slet ikke har noget bud på en løsning. Derfor er det altså et spørgsmål om at finde den politiske vilje og eventuelt finde den uden om regeringen, for der skal findes en løsning.

Tak. Så er det hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Allerførst vil jeg gerne anerkende fru Line Barfods og Enhedslistens indsats i denne sag for de frivillige og deltidsbrandmændene, i det hele taget for beredskabet. For det er vigtigt, at vi har et system, der fungerer.

Jeg ved, at Jette Gottlieb og Enhedslisten i 1997 sammen med andre gode kræfter, der også er til stede her i dag, var med til at fremsætte et forslag, og det kan jeg ikke forstå. Kan det virkelig passe, at det var Enhedslistens intention at fremsætte et lovforslag, der trynede deltidsbrandmændene og fratog dem en hel masse rettigheder? Var det ikke sådan, at man godt var bekendt med det – som det også stod i pressemeddelelsen fra Den Konservative Pressetjeneste – og at man ville skrive sig ud, hvis der var nogle problemer i forhold til at indføre en vederlagsmodel? Er det ikke korrekt? Det vil jeg gerne have bekræftet.

Tak. Så er det ordføreren.

Hr. Bjarne Laustsen har fuldstændig ret: Enhedslisten kunne ikke drømme om at være med til at fratage nogen lønmodtagerrettigheder. Det er helt klart, at man selvfølgelig skulle finde en løsning, så folk ikke mistede deres lønmodtagerrettigheder. Og det er et spørgsmål, om man har politisk vilje til at finde den løsning, og det er det, der er afgørende: Er der et flertal i Folketinget, der har politisk vilje til at finde en løsning, finder vi også en løsning. Og jeg håber virkelig, at regeringen ændrer opfattelse og begynder at finde den politiske vilje frem og siger: Vi vil gerne finde en løsning.

Tak. Så er det hr. Bjarne Laustsen for endnu en kort bemærkning.

Jeg er glad for, at vi ikke lider af alzheimer light, og derfor vil jeg godt en gang til prøve at teste: Er det ikke korrekt, at vi i forbindelse med forhandlingerne om jobplanen i 2008 – og der ved jeg at både fru Line Barfod og undertegnede og andre gode folk også var ordførere – pressede regeringen rigtig meget, og at regeringen så sagde, at hvis nu det var rigtigt, at der var nogle af de grupper, som vi talte rigtig meget om, der ville blive uforholdsmæssigt hårdt ramt, ville den være parat til at finde en løsning? Det står direkte i aftalen.

Nu har vi diskuteret det her i et år. Venstres ordfører sagde, at bare der var én deltidsbrandmænd, der faldt ud af systemet, var det en for meget. Der var jo netop en af de grupper, der ikke skulle have været ramt. Venstre havde lovet dem langt mere, og de ville aldrig blive modregnet for så meget som en bukket 25-øre, som statsministeren sikkert ville sige. Men man har gjort noget for dem, der er endnu værre, og det er, at de rent faktisk ikke kan få lov at passe deres brandmandsjob, selv om de gerne vil. Var det ikke netop et eksempel på en gruppe, som det står i aftalen at man kunne fritage, hvis det var det, man ville?

Tak.Så er det ordføreren.

Der er ingen vivl om, at da vi diskuterede indførelsen af de her stramninger i reglerne om de supplerende dagpenge, blev regeringen ved med at sige, at vi ikke havde ret i, at det ville ramme deltidsbrandfolk og andre grupper. Der er heller ingen tvivl om, at regeringen gentagne gange – både dengang og siden – har sagt, at det ikke er meningen fra regeringens side, at man skal ramme deltidsbrandfolkene.

Både beskæftigelsesministeren og forsvarsministeren har adskillige gange sagt, at man ikke ønsker at ramme deltidsbrandfolk, og at der skal findes en løsning. Det har vi så hørt på i et år – at der skal findes en løsning – og det, vi bare må konstatere nu, er, at regeringen kommer og siger, at det ikke er muligt at finde en løsning. Og det er der, jeg håber at et flertal i Folketinget kan presse regeringen til at sige: Der skal findes en løsning. Der skal leves op til den politiske vilje til at finde en løsning, så de, der ønsker at udføre det store og meget vigtige arbejde, det er at være med til at slukke brande, kan gøre det uden at miste deres dagpenge.

Tak. Så er det fru Marion Pedersen for en kort bemærkning.

Tak. Da jeg var på talerstolen tidligere, ledte jeg forgæves efter det citat, hvor Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk tilkendegav, at de ikke kunne leve med vederlagsmodellen. Det har jeg fundet nu, og jeg må desværre konstatere, at hr. Bjarne Laustsen er den, der lider af alzheimer light. I forbindelse med den udarbejdelse, der var af rapporten i forbindelse med B 88 tilbage i 1997, sagde Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, at de ikke kunne acceptere en vederlagsmodel, der medførte, at de mistede deres lønmodtagerrettigheder.

Gør det ikke indtryk på fru Line Barfod, at brandmændene ikke ønsker den ordning, som fru Line Barfods parti har i sinde at stemme for?

Tak. Så er det ordføreren.

Fru Marion Pedersen lægger til grund, at Enhedslisten skulle stemme for en ordning, der ville fratage mennesker lønmodtagerrettigheder, og at vi tilbage i midten af 1990'erne skulle have foreslået en ordning, der fratager mennesker lønmodtagerrettigheder. Det er helt uden for, hvad Enhedslisten kunne finde på at gøre. Det var derfor, jeg i min ordførertale understregede, at vi skulle finde en løsning; det var derfor, jeg i mit svar til hr. Bjarne Laustsen sagde, at vi skal finde en løsning, der selvfølgelig sikrer, at folk beholder deres lønmodtagerrettigheder.

Den løsning er mulig at finde. Hvis man har politisk vilje til det, kan man sætte sig sammen og finde den løsning. Men vi ønsker ikke at fratage nogen deres lønmodtagerrettigheder.

Tak. Så er det fru Marion Pedersen for endnu en kort bemærkning.

Tak. Men hvis man læser forslag til folketingsbeslutning nr. B 85, som vi behandler her i dag, kan man se, at de mister alle deres rettigheder, hvis der bliver stemt ja. Hvis det bliver stemt igennem, mister de deres rettigheder. I det her forslag står der intet om, at der skal dispenseres på nogen som helst områder. Der står, at de skal have en ren vederlagsmodel, og en ren vederlagsmodel betyder, at de mister alle deres lønmodtagerrettigheder.

Jeg har siddet og læst det igennem nok en gang for at se, om jeg var tungt opfattende. Det mener jeg altså ikke jeg er.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg forstår ikke, hvorfor Venstres ordfører er så optaget af at sige: Det duer ikke, det duer ikke, det duer ikke, den løsning kan vi ikke bruge, den løsning kan vi ikke bruge, den løsning kan vi ikke bruge! Venstres ordfører burde være optaget af, hvordan vi får en løsning, hvordan vi sikrer, at de mennesker, der gerne vil sætte deres eget liv på spil ved at være med til at redde andre, ved at være med til at slukke brande, ikke mister deres dagpenge? Det burde være det, Venstre var optaget af.

Det er det, vi har sagt under hele den her debat og under hele den debat, der har været om de stramninger, der er sket: Lad os finde en løsning. Det er derfor, jeg gentagne gange her har sagt: Lad os sætte os sammen rundt om et bord og finde en løsning. Jeg synes, det burde være det, Venstres ordfører var optaget af i stedet for bare at sige, at alle andres forslag ikke duer. Lad os få afklaret, om Venstre har politisk vilje til, at der skal findes en løsning, og hvis man har det, så lad os sætte os ned og finde den.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Bjarne Laustsen.

Tak, formand. Jeg takker for alle de bemærkninger, der er kommet, jeg havde nær sagt både de positive – og det er selvfølgelig de bedste – og de bemærkninger, der trods alt siger, at her skal der findes en løsning på et problem, som alle anerkender findes. Ellers ville det være hykleri, når jeg bliver beskyldt for, at jeg ofte har haft beskæftigelsesministeren i onsdagsspørgetimen her, og en del af beskyldningerne er vel også rigtige.

Beskæftigelsesministeren har stået nede på den bagerste række og sagt en lektie, som hun kan udenad, og som jeg har hørt så mange gange, nemlig at redningsberedskabet med deltidsansatte brandfolk ligger regeringen meget på sinde, og at nu skal hr. Bjarne Laustsen ikke komme og tage patent på det, for regeringen er så optaget af, at man skal have de her systemer, så det er vi fuldstændig fælles som. Nogenlunde sådan har hun sagt, man kan slå op i referatet fra Folketingets forhandlinger og læse referatet fra de få gange, jeg har benyttet mig af den mulighed.

Jeg synes, at det var vigtigt at følge sagen helt til dørs, fordi jeg jo også gerne har villet finde en løsning på det. Så tænkte jeg på, hvordan man kan løse deltidsbrandmændenes problem, for den gamle SR-regering, som jeg anerkender gjorde rigtig mange ting – det var jo ikke bare skidt, som man påstår at de gjorde, de gjorde rent faktisk rigtig mange ting – sørgede for at friholde deltidsbrandmændene for begrænsningen i de supplerende dagpenge. De kom aldrig i nærheden af begrænsningen. Man fritog dem endda også for timeoverførselsreglerne.

Det var ikke nok for Venstres ordfører, der dengang var hr. Jens Vibjerg, som sagde: De skal overhovedet ikke modregnes noget som helst, de skal overkompenseres.

Derfor er jeg jo glad for, at han er til stede her i dag. Det er den skinbarlige sandhed om den sag. Og det er rigtigt, at der er blevet sagt mange andre ting om den sag.

Så tænkte jeg: Hvordan kan man løse det? For vi argumenterede imod dengang, det kan man også læse i referatet fra Folketingets forhandlinger. Vores ordfører for Socialdemokraterne, som dengang havde regeringsmagten, sagde, at man ikke syntes, der var grund til at overkompensere den her gruppe. Men Venstres ordfører og De Konservatives ordfører fastholdt, at det skulle man selvfølgelig gøre, fordi det er så livsvigtig en indsats, og det kunne simpelt hen ikke passe, at man skulle modregne dem så hårdt, at de kun havde et par kroner tilbage, når de fortsatte deres gerning med at være brandmænd, selv om de havde mistet deres arbejde, altså deres hovederhverv.

Jeg synes også, vi ved samme lejlighed i dag skal bruge lidt tid på at anerkende de arbejdsgivere, som ansætter folk, som også er deltidsansatte brandmænd eller bliver det – for det skulle vi gerne have nogle flere til at blive, det er vi enige om – og hvor arbejdsgiverne siger: Man kan bare smutte, når alarmen lyder. Det er jo flot.

Et af de steder, hvor det skete, var på MAN Diesel i Frederikshavn, det har været kutyme dér. Og det var et godt sted, for når man arbejdede dér og var med i fællesskabet, kunne man også være brandmand. Lige pludselig lukkede de motorproduktionen, og i forbindelse med fratrædelsen af rigtig mange af de her folk – bevares, nogle af dem er ikke fratrådt endnu, men de går med deres opsigelse – kunne man se, at brandvæsenet i Frederikshavn ville miste en stor del af deres deltidsansatte. Så tager den her sag fat, for det viser sig, at i Vestjylland, som hr. Ib Poulsen også har redegjort for, og i Vordingborg og alle mulige andre steder, hvor man benytter sig af det her system, er der rigtig mange, der står for at falde ud af systemet.

Nu sidder vores nye, yndige og kække undervisningsminister i salen. Oppe i Brønderslev kan vi se at der også er faldet folk ud. Det er noget, der berører hver eneste valgkreds, og jeg garanterer for, at samtlige folketingsmedlemmer har fået henvendelser om den her sag. Derfor bør vi da også finde en løsning på det. Bevares, jeg anerkender blankt, at jeg valgte at tage det forslag, som Venstre og De Konservative, ja, alle partier i Folketinget undtagen S og R, havde fundet frem til var det bedste, og så tænkte jeg: Det er da medicinen, hvis vi skal løse noget. Selv om jeg ikke altid har talt pænt om de partiers forslag, kunne man da godt for en gangs skyld sige, at det nok var det bedste forslag, når de har arbejdet så meget med det. Derfor adopterede jeg det forslag.

Jeg har også overtalt fagbevægelsen til at sige ja til sådan en løsning, der selvfølgelig ikke skal indebære, at der skal være spor begrænsninger i lønmodtagerrettighederne, overhovedet ikke. Hele vejen rundt er der banet vej for, at vi kan sætte os sammen og finde en løsning.

Hvis man ikke vil finde en løsning om en vederlagsmodel, er jeg spændt på, hvad man så vil finde på. For der er jo et flertal i Folketinget her i dag, der har sagt, at der skal findes en løsning. Som Venstres kloge ordfører sagde: Én brandmand, der falder ud af det her system, fordi vedkommende mister sit arbejde i hovederhvervet og derefter må stoppe som deltidsbrandmand, er en for meget.

Lad mig lige prøve at ridse det op: Det her system indebærer, at når man er deltidsbrandmand, påtager man sig et meget, meget stort ansvar. Det tager 1, 2 eller 3 år at uddanne sig. Det kræver, at man gennem erfaring får kompetencer, hvis man skal ind og arbejde som røgdykker. Hvis jeg skulle med ind sammen med en anden røgdykker, ville jeg meget gerne arbejde sammen med en, der har kompetencer, og som har prøvet det før.

Det koster måske 100.000 kr. eller mere at uddanne en brandmand. Derfor kan jeg simpelt hen ikke i min vildeste fantasi forstå, at man synes det. Det er da bedre, at de bruger deres kompetencer på det, de er uddannet til, og det tror jeg også undervisningsministeren kan bekræfte. I stedet for at vi laver rigide regler, der gør, at de må stoppe, går vi ud og siger, at vi bruger nogle penge på at få nogle ind. Jeg tror også hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører, var inde på nøjagtig samme problematik.

Hvorfor ikke bruge de folk, vi allerede har i systemet, der kan deres kram, og som FKB, kommunerne, Falck og alle mulige andre aktører på det her område gerne vil have fortsætter? De er faktisk kede af det, hver gang der er en, der bliver fyret. Der er endda nogle, der er i den situation, at de mister deres arbejde. De mister også deres bolig, fordi de har bolig ved beredskabet, ved brandvæsnet, for så kan de hurtigere rykke ud. Dernæst siger man, at det, der har været en del af deres liv og deres kald, deres brandmandsjob, mister de også.

Kan vi virkelig være det bekendt her i Folketinget i år 2010, at vi ikke kan finde ud af det? Nogle kom til at lave en fejl og ville ikke indrømme det. Kan ministeren ikke bekræfte, at det var sådan, at deltidsbrandmændene aldrig nogen sinde har været hørt om reduceringen i de supplerende dagpenge? Aldrig nogen sinde! Jeg har taget det her pæne blad med, så man kan se, hvor de kommer fra. Man var fuldstændig ligeglad, trods det at man har lovet dem, at man fuldstændig har fritaget dem. Helt og fuldstændigt uden om alle regler sendte man et lovforslag i høring, uden at høre deltidsbrandmændene, digevagterne, strandfogederne og redningsmændene, som man sagde i 1997 skulle friholdes for alt. Dem valgte man at trække en ordning ned over. I Socialdemokratiet var vi da også barske. Da havde de, der havde opsigelsesvarsel, 52 uger. De folk, der intet opsigelsesvarsel har – det gælder også fiskepigerne, hospitalsklovnene og alle de andre – var aldrig nogen sinde omfattet af reglerne. Da sagde regeringen: Vi skal have ens regler på det her område, så de skal kun have 30 uger alle sammen. De bliver bare aldrig nogen sinde hørt.

Jeg vil så gerne have, at forsvarsministeren bekræfter, at det er sandt, hvad jeg står og siger, for der ligger ingen høringssvar, og de har heller aldrig nogen sinde været spurgt. Derved kom man jo til at begå en fejl. Dengang vi havde debatten om de supplerende dagpenge, sagde vi, at der var mange grupper, der ville blive ramt uforholdsmæssigt meget af det her. Jeg tror også, at det var derfor, hr. Bent Bøgsted sagde, at hvis det, som bl.a. undertegnede står her og siger nu, var rigtigt, fik man en musefældeklausul ind, der sagde, at hvis der var nogle grupper, der blev ekstraordinært hårdt ramt, ville man se på det i forligskredsen.

Derfor var det da spændende at høre, om den nye alliance i dansk politik – Dansk Folkeparti tog besked med fra De Radikale, der måske ikke lige kunne være her i dag – kunne sige: Det er en sag, vi skal have løst sammen. Vi står ved, at vi fik den musefældeklausul ind, og her er et sted, vi skal bruge den.

Sådan forstår jeg det, man siger. Derfor skal vi selvfølgelig arbejde videre med den sag her. Og jeg vil gerne allerede nu annoncere, at da statsministeren ved egen kraft har flyttet den fra Beskæftigelsesministeriet over i Forsvarsministeriet, vil jeg meget, meget gerne se, og det tror jeg også Forsvarsudvalgets medlemmer vil, den nye forsvarsminister og beskæftigelsesministeren, for man skal få lov til at komme med en løsning på det her problem. Når alle erkender, at det er en vigtig sag, og at der skal findes en løsning, synes vi det er rimeligt, regeringen kommer med et forslag.

Hvis man ikke gør det, vil jeg appellere meget, meget kraftigt til Folketingets partier om at sætte sig sammen og skrive en beretning, der går ud på at løse problemets omfang, således at ingen deltidsbrandmand, der mister sit arbejde i sit hovederhverv, men som ellers gerne ville have fortsat med at slukke brande, kan falde ud af dagpengesystemet. Hvis vi kan blive enige om det, og det har jeg forstået på ordføreren i dag at vi kan, er jeg en glad mand – ikke for min egen skyld, men man skal gøre det for de brandmænd, der sætter livet på spil, og som har været ude, mens der er faldet 1.000 tage sammen her under snepresset. Da var de der også; de er der altid. Uanset hvad der sker, er de der altid.

Vi har en forpligtelse til at sørge for, at de også fortsat kan være der, uden at der findes rigide regler. Man må for min skyld lave alle de regler, man vil, men her er en gruppe, der falder ind under den ramme for dem, der bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt. Det synes jeg vi har en forpligtelse i forhold til. Hvis det er sådan, at Folketingets partier og ordførerne vil leve op til det ansvar, uanset hvad de har sagt og lovet igennem tiderne, tror jeg, at det her kan ende med at blive en god sag, som kan være Folketinget værdigt, for det skylder vi de folk, der sætter livet på spil hver dag i redningsberedskabet.

Tak. Jeg skal lige bede ordføreren blive der, for der er en kort bemærkning fra fru Marion Pedersen.

Tak. Vi kan jo selvfølgelig se det om et par dage, når udskriften af dagens forhandlinger kommer på papir, men jeg vil bare gerne lige have bekræftet, at ordføreren sagde, at arbejderbevægelsen er gået med på B 85, som betyder, at brandmændene mister alle deres rettigheder, for der står intet om nogen som helst former for kompensation i det beslutningsforslag, vi arbejder med her. Det er muligt, at ordføreren drømmer om, at vi siden hen kan lave om på de regler, men det er altså ikke det, vi diskuterer her i dag.

Jeg kan godt forstå, at hr. Bjarne Laustsen som præsident for Beredskabsforbundet kæmper den her kamp så hårdt – det ville enhver gøre, altså, alt andet ville være dumt, hvis man gerne vil genvælges, sådan er det jo – men jeg bliver nødt til at have bekræftet, at arbejderbevægelsen har sagt ja til det her.

Tak. Så er det ordføreren.

Jeg kan bekræfte alt det arbejde, der ligger, og det, som fru Marion Pedersens parti også sagde i 1997. Vederlagskonstruktionen medfører, at deltidsbrandmændene ryger ud af en del love. Derfor vil partierne sikre brandmændene ved simpelt hen at skrive ind i lovteksten, at de skal skrives ind alle de steder, de ryger ud som følge af den nye ordning. De stilles altså på ingen områder ringere end i dag.

Dengang, ved behandlingen i 1998, torsdag den 15. januar 1998, sagde hr. Brian Mikkelsen i forbindelse med sådan et spørgsmål som det her også: Jeg tror, jeg taler på alle forligspartiernes vegne, som jo trods alt udgør et flertal i Folketinget; dette forslag må ikke forringe brandmændenes vilkår. Det handler om, at de skal have de samme vilkår, som de har i dag.

Det er intentionerne, nøjagtig det samme forslag, jeg har fremsat her i Folketinget, og som vi behandler i dag.

Tak. Så er det fru Marion Pedersen for endnu en kort bemærkning.

Siden jeg kom i Folketinget i 2005, har jeg læst mange lovforslag, som jeg har haft meget svært ved at forstå, der har været mange, jeg har måttet læse mange gange igennem, og nogle gange har jeg måttet spørge i ministerierne for at være helt sikker på, at jeg havde forstået det rigtigt. Det beslutningsforslag, hr. Bjarne Laustsen har fremsat, og som vi behandler i dag, er meget enkelt, det er oven i købet meget let at læse – det skal han have ros for – men der står intet om de ting fra 1997.

Der står kun, at det her vil medføre, at de får vederlagsmodellen, som vil medføre, at de mister alle deres rettigheder; der står intet andet i det forslag, vi snakker om i dag. Det er muligt, at man har sagt noget andet, haft nogle andre intentioner i 1997, men det er ikke det, der står i B 85.

Tak. Så er det ordføreren.

Hvis fru Marion Pedersen har ret i, at det er et elendigt forslag, vil hun så ikke bare nikke og bekræfte, at så måtte det jo have været lige så elendigt i 1997, hvor Venstre fremsatte forslaget? For de er jo fuldstændig identiske. (Marion Pedersen (V): Nej). Og på det tidspunkt, hvor man gjorde det her, var ordførerne fra alle partierne, undtagen S og R, enige om, at der godt kunne være nogle problemer i forhold til, at der blev forelagt tre modeller osv. osv., og at hvis det der måtte ske, så ville man tage action på det og skrive det ind, således at brandmændene ikke blev stillet ringere. Det var jo nøjagtig de intentioner, alle Folketingets partier havde dengang, og det garanterer jeg også for at de har i dag.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.