Det næste punkt på dagsordenen er:

18) 2. behandling af lovforslag nr. L 182:

Forslag til lov om ændring af lov om hold af slagtekyllinger. (Ændring af regler om belægningsgrad, tilsyn på slagteriet m.v.).

Af justitsministeren (Lars Barfoed).

(Fremsættelse 24.03.2010. 1. behandling 12.04.2010. Betænkning 26.05.2010).

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Kristen Touborg.

Som det fremgik ved førstebehandlingen, er der blevet taget nogle EU-tiltag, som indebærer, at man får væsentlig bedre forhold for slagtekyllingerne, og det hilser vi naturligvis meget velkommen.

Det er sådan, at man i EU-medlemslandene kun må have 33 kg kyllinger pr. kvadratmeter. Der er imidlertid en dispensationsmulighed, sådan at man under særlige produktionsforhold kan gå op til 42 kg i gennemsnit, og da det så samtidig er sådan, at samtlige kyllingefarme i Danmark, går jeg ud fra, vil kunne opnå denne dispensation, er der for dansk vedkommende ikke særlig mange dyrevelfærdsmæssige forbedringer i det her lovforslag.

Derfor har vi stillet et ændringsforslag om, at der højst må være 40 kg pr. kvadratmeter, og det vil jeg så anbefale at Folketinget stemmer for.

Hr. Bjarne Laustsen som ordfører.

Jeg vil bare sige ganske kort, at vi under udvalgsarbejdet har haft gode drøftelser om det her, og i forbindelse med førstebehandlingen var det sådan, at, tror jeg, alle partier sagde: 42 kg kyllinger på en kvadratmeter – det er godt nok mange kyllinger på en kvadratmeter.

De små forbedringer, der er i lovforslaget, har vi alle sammen hilst med tilfredshed, og vi kan støtte lovforslaget, men vi har under udvalgsarbejdet diskuteret, om vi i stedet for at have det med de 42 kg som en gennemsnitsbetragtning kunne finde et andet mål, og der har SF foreslået 40 kg. Og selv om vi måske synes, at det er et stort tal, er det jo selvfølgelig en forbedring, og der vil jeg bare gerne på Socialdemokratiets vegne ganske kort her ved andenbehandlingen i dag give tilsagn om, at vi kan sige ja til det forslag, som SF har stillet. Det er med til at gøre et godt forslag endnu bedre.

Hr. René Christensen som ordfører.

Når jeg går op, er det lige for at præcisere det her med de 40 og 42 kg. Det er jo faktisk sådan, at det over de 3 gange, man fylder sin stald med kyllinger, ikke overstiger 40 kg. Man kan i den sidste periode over de 3 gange komme op på 42 kg, men så skal tallet i en anden periode være længere nede. Så de fleste landmænd vil jo kæmpe for ikke at komme over de 40 kg, for så skal de efterfølgende skære ned i den næste opfedningsperiode, de har for deres kyllinger.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Det er fuldstændig rigtigt, hvad ordføreren siger. Problemet er jo bare, at de kyllinger, der går alt, alt for tæt, ikke har meget gavn af, at næste hold kommer længere ned. Så dyrevelfærdsmæssigt kan det ene hold næppe have gavn af, at det næste hold har det bedre.

Det er sådan set i erkendelse af det, at vi stiller ændringsforslaget, og derfor er jeg lidt uforstående over for, at Dansk Folkeparti, som ellers i tide og utide bryster sig af, at de er dyrenes parti, ikke synes, at det trods alt ville være rimeligt at give det her lillebitte løft til dyrevelfærden. Kyllingerne har det mildest talt ikke for godt i forvejen, og det vil de såmænd heller ikke få med vores ændringsforslag – de vil bare få det lidt bedre.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Nu er der jo faktisk lagt op til her, at man går ned til 33 kg, og hvis man så har særlig god dyrevelfærd, kan man komme op på de i gennemsnit 40 kg. Og vi har jo faktisk gjort opmærksom på i vores bemærkninger, at vi nu også forventer, at der bliver ført øget kontrol med de landmænd, som har de her kyllinger. Hvis man kommer ud og finder ud af, at der hos en landmand er for stor dødelighed, og at der ikke er en god dyrevelfærd, kommer vedkommende jo faktisk helt ned på 33 kg, fordi der ikke er blevet handlet i overensstemmelse med god landmandspraksis.

Så det her er en forbedring for kyllingerne, fordi landmanden forpligter sig stærkere til at have en god dyrevelfærd, og hvis han ikke har det, kan han ikke drive sin forretning.

Hr. Kristen Touborg for en kort bemærkning.

Jeg sagde, som det fremgik af min ordførertale, at der er nogle klare fordele i det, der ligger fra EU, men at det desværre bliver undermineret af dansk lovgivning. Jeg går ud fra, at Dansk Folkepartis ordfører vil medgive, at det ser ud, som om samtlige producenter af kyllinger vil komme ind under den her dispensationsordning, og så hjælper det jo ikke så meget, at man holder fanen højt og siger, at det er altså er 33 kg, det gælder, når det i øvrigt bliver sådan, at vi har væsentlig tættere belægning end det.

Hr. Bjarne Laustsen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne spørge Dansk Folkepartis ordfører, hr. René Christensen, om ikke det er sådan, at baggrunden for det ændringsforslag, som SF er kommet med, bygger på nøjagtig den kendsgerning, at det ville være sådan, at hovedparten af alle farmerne ville gå op til maksimumsgrænsen, og at det jo er derfor, man ligesom går ind og siger, at der skal være en top i stedet for det der. For hvad gavner det de slagtekyllinger, der er på det hold, som er oppe på 42 kg? Det gavner ikke det hold, det får de ingen glæde af, hvorimod der måske kunne blive lidt mere plads, hvis de så i en periode var nede på 38 kg – så giver det selvfølgelig lidt mere plads til dem. Men hvilken glæde får det hold, der er oppe på det maksimale, ud af, at det netop er en gennemsnitsbetragtning? For de får jo ikke mere plads, tværtimod kører man helt op til loftet dér.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Jeg må jo sige, at det her forslag handler om nogle kilo, og hvis man havde gjort sig den ulejlighed lige at kigge på, hvad det er, vi har skrevet i vores politiske bemærkninger – som vi jo faktisk er det eneste parti der har gjort – ville man se, at vi sætter særlig fokus på dyrevelfærden. Og man skal huske på, at bundlinjen nu er, at det som udgangspunkt drejer sig om 33 kg. Hvis man har en særdeles god dyrevelfærd, kan man komme op på 40 kg i gennemsnit. Man kan så i en periode være oppe på 42 kg, men det skal man så kompensere for. Det vil sige, at det jo ikke er noget incitament for landmanden at komme op på 42 kg, for der skal han så senere hen graduerede det til væsentlig mindre end de 40 kg, og derfor vil landmændene ikke prøve på at komme op på 42 kg, det vil de netop prøve på ikke at gøre. Samtidig får de det her incitament til at have en god dyrevelfærd, ellers mister de faktisk 7 kg, og det er jo det, der er det gode i det her forslag.

Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg vil gerne spørge Dansk Folkepartis dyrevelfærdsordfører: Hvorfra ved han, at kyllingeproducenten ikke vil gå op til det maksimale? For hvis det er det, der giver den bedste drift i hans stald, er det vel det, han gør. Og derfor er spørgsmålet, om Dansk Folkeparti synes, at en gennemsnitsbetragtning er bedre, end at vi lægger et loft ind for, hvad der maksimalt må være. For på den måde har vi jo simpelt hen styr på, om der er for mange dyr inden for det enkelte område eller ej.

Det, vi har fået at vide i de svar, justitsministeren har givet os, er, at stort set alle ville kunne komme ind under reglerne om en særlig god dyrevelfærd, og derfor kan man i perioder komme op på 42 kg, og det er det, der bærer forslaget fra SF om at lave et loft på 40 kg.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Det er en sjov diskussion, for det bliver en diskussion om tal. For hvad er maks.? Maks. er jo 40 kg, men efter tredje gang, man har tømt sit hus, må man ikke overstige 40 kg. Man kan så i en kort periode, nogle få dage inden slagtning, komme op på 42 kg, men det skal man så kompensere for i næste hold. Og derfor vil det ikke være rentabelt for landmanden at gøre det, for han vil komme ud i en situation, hvor han kommer for højt op i forhold til tre slagtninger. Derfor vil det maksimale jo være 40 kg hen over tre slagtninger, og derfor har forslaget ikke nogen værdi.

Det, jeg synes har en værdi, er faktisk det, Dansk Folkeparti har lagt vægt på. Vi har ikke lagt vægt på 2 kg, vi har faktisk lagt vægt på, at der nu bliver øget kontrol med dødeligheden: Hvor mange kyllinger kommer der ind i huset, og hvor mange kommer der ud i den anden ende? Har man en god dyrevelfærd, eller har man en dårlig dyrevelfærd? Det er noget, der har betydet noget for os. Det har ikke betydet så meget for os med de her 2 kg, som vi ikke kan se skulle være noget incitament for den enkelte landmand.

Så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det, formand. Når det handler om mariehønens mulighed for fri bevægelighed, kan vi godt blive enige om dyrevelfærd, og når det handler om 13 forskellige arter af vandrende pinde, kan vi også blive enige om god dyrevelfærd her i Folketinget, men når det handler om produktionsdyr, skal jeg anerkende, at regeringen er kommet med et forslag, der går et meget, meget lille skridt i den rigtige retning. Og så kan vi konstatere, at SF er kommet med et ændringsforslag, som så går en lille smule mere i den rigtige retning, og det kan jeg selvfølgelig støtte, idet det vil forbedre dyrevelfærden, men jeg vil nok generelt sige, at den måde, som vi har slagtekyllinger på herhjemme, faktisk fuldstændig skulle forbydes, og at man skulle gå over til rent økologisk produktion på det her område.

Det er et skridt i den rigtige retning, og derfor kan jeg støtte ændringsforslaget. Men generelt er det kedeligt at høre, at når det handler om produktionsdyr, er der ikke meget dyrevelfærd, der tæller i Folketinget.

Hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg vil gerne spørge hr. Christian H. Hansen, hvad det er for en retning, vi går i. Hvad er det, det her ændringsforslag ændrer? Det vil jeg godt lige have at hr. Christian H. Hansen siger noget om.

Hr. Christian H. Hansen.

Nu går jeg ud fra, at ordføreren for Dansk Folkeparti selv kender ændringsforslaget. Det står jo helt tydeligt i betænkningen. Og det her handler om kilo pr. kvadratmeter.

Hr. René Christensen.

Det er fuldstændig korrekt; jeg kender nemlig godt det her forslag, og det ændringsforslag, der ligger her, ændrer ingenting, for som jeg har prøvet at sige, må gennemsnittet hen over tre gange, man tømmer sit slagtehus, ikke overstige 40 kg. Nu kommer der her et forslag om, at man maks. må have 40 kg. Jamen det er jo det, man maks. må have nu. Man kan så komme ud for en situation, hvor man de sidste få dage kan komme op over 40 kg, og der skal man så kompensere efterfølgende.

Så jeg vil bare gerne spørge hr. Christian H. Hansen: Hvad er det, der gør, at det her ændringsforslag er så specielt godt, når det faktisk går ned til 40 kg, som der står i lovgivningen at der maks. må være?

Hr. Christian H. Hansen.

Nu ved jeg godt, at ordføreren for Dansk Folkeparti generelt har problemer, når det handler om dyrevelfærd for produktionsdyr, og det her er jo et ganske godt eksempel, for det kan komme til at betyde 10 pct. overbelægning på kiloene pr. kvadratmeter, så det handler egentlig kun om økonomi. Og der ved man jo, at når det handler om dyrevelfærd, er det økonomien for den enkelte landmand, der tæller højest for Dansk Folkeparti. Det her er et ganske godt eksempel på, at det er virkeligheden.

Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (SF), tiltrådt af et andet mindretal (S, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), og der kan stemmes nu.

Afstemningen slutter.

For stemte: 51 (S, SF, RV, EL og Christian H. Hansen (UFG)), imod stemte: 55 (V, DF, KF og LA), hverken for eller imod stemte: 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Ændringsforslag nr. 2 og 3, stillet og tiltrådt af de samme mindretal, er herefter bortfaldet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.