Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af lovforslag nr. L 190:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og selskabsloven. (Lempelse af revisionspligten).

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 26.03.2010).

Forhandlingen er åbnet. Venstres ordfører, hr. Jacob Jensen.

Da vores erhvervsordfører, hr. Torsten Schack Pedersen, ikke kunne være til stede – han havde vist en aftale ud i DR Byen – har jeg lovet at læse hans ordførertale op, og den lyder som følger:

Enhver diskussion om det danske velfærdssamfund burde jo naturligvis tage udgangspunkt i, at velfærdssamfundet skal finansieres. Finansieringen kan kun komme ét sted fra, nemlig den private sektor, så ønsker man bedre sygehuse, bedre skoler og bedre forhold for de ældre, skal der sikres vækstbetingelser for danske virksomheder.

Regeringen har meget ambitiøse målsætninger for dansk erhvervsliv. Et af elementerne er at reducere de administrative byrder for dansk erhvervsliv med 25 pct. Dette forslag om en lempelse af revisionspligten er med til at lempe erhvervslivets administrative byrder med omkring 450 mio. kr. Helt konkret foreslås det i lovforslaget at hæve størrelsesgrænserne i den gældende årsregnskabslov for, hvornår små virksomheder kan fravælge revision. Lovforslaget ændrer ikke på andre opgaver, som virksomheden skal varetage, men ændrer udelukkende på, om årsregnskabet skal revideres af en revisor.

Administrative forpligtelser kan være en stor byrde at løfte for virksomheder, især de små, hvorfor mange byrder faktisk kan dræne virksomhederne for energi og initiativlyst. Derfor er det glædeligt, at dette lovforslag netop kommer de små virksomheder til gode.

Kigger man rundt på de store selskaber og koncerner, er mange startet med en idé og få personer til at udvikle den. Når ideen så videreudvikles, opbygges virksomheden, men for at det kan lade sig gøre, må vi sikre de rigtige rammer. Iværksættere skal have modet og lysten til at springe ud som selvstændige, men det kræver, at de har de rigtige forudsætninger. Har de det, har de potentialet til at vokse sig større, skabe arbejdspladser og sikre vækst og velstand til Danmark.

I regeringens 2020-plan, der indeholder ti punkter, hedder to af disse, at Danmark skal være blandt de ti rigeste lande i verden, og at den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden. Med det forslag, vi behandler her, mener jeg, at vi kommer et vigtigt skridt på vejen. Det er de private virksomheder, som skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. I lovforslaget fremhæves det, at ca. 17.500 virksomheder vil blive fritaget for revisionspligt, vel at mærke uden at medregne de virksomheder, som allerede i 2006 blev fritaget, fordi der allerede her blev foretaget en lempelse. Det er altså mange mindre virksomheder, der med lovforslaget får muligheden for at udnytte lettelsesmulighederne, der kan frigøre ressourcer til at skabe øget vækst og beskæftigelse.

Opsummerende kan man konkludere, at vi med dette lovforslag skaber bedre betingelser for erhvervslivet og derfor også en bedre forudsætning for at skabe vækst i Danmark. Vækst og beskæftigelse i dansk erhvervsliv er og bliver forudsætningen for, at vi kan fastholde et velfærdssamfund i Danmark, og derfor kan Venstre støtte forslaget.

Hr. Jens Christian Lund for en kort bemærkning.

Jeg beklager, at jeg stiller spørgsmål, når ordføreren læser en ordførertale op, men da jeg ved, at ordføreren har været ordfører på dette område før, vil jeg prøve at spørge ordføreren: Er ordføreren enig med mig i, at vi i 2006 fik lavet nogle nye regler omkring revision, fordi EU-kravene blev indført – før det havde vi nogle andre regler for revision, vi har regler for review osv. – og er ordføreren ikke enig med mig i, at det vil være en god idé, at små og mindre virksomheder havde nogle lempeligere revisionsbetingelser end EU-kravene, som gælder for A.P. Møller? Og hvis ordføreren er enig med mig, er det så ikke for ringe, at vi har en regering, der allerede i 2006 fik en opfordring til at ændre det, og at det ikke er sket endnu, og at det end ikke er med i det her lovforslag? Ordføreren nævnte det overhovedet ikke. Vil ordføreren personligt, altså hr. Jacob Jensen, sige, at det er skidt?

Ordføreren.

Jeg vil selvfølgelig ikke sige, at det, regeringen har foretaget sig, er skidt. Tværtimod synes jeg, det, regeringen har foretaget sig, er rigtig godt.

Jeg kan også forstå, at der har været nedsat en arbejdsgruppe i Økonomi- og Erhvervsministeriet, der har kigget på de her forhold og er kommet frem til, at det snit, der bliver lagt her, er et fornuftigt snit. Og det kan jeg fuldt ud tilslutte mig.

Hr. Jens Christian Lund.

For mig er det ikke et spørgsmål om snittet for, hvornår man bliver fritaget for revision – det kan vi diskutere, det er jeg heller ikke enig i – men spørgsmålet var: Hvad mener hr. Jacob Jensen om, at A.P. Møller og en lille virksomhed med en omsætning på f.eks. 8 mio. kr. skal have samme form for revision? Synes hr. Jacob Jensen, det er fair og rimeligt? Og burde man ikke have gjort noget ved det på et tidligere tidspunkt?

Ordføreren.

Jeg synes, lovforslaget her er rigtig godt, og jeg støtter det.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Jens Christian Lund.

Jeg vil sige, at mit indlæg er på både SF's og S' vegne. Hovedemnet i dette lovforslag er lempelse af revisionspligten.

Lad mig indledningsvis slå fast, at både SF og Socialdemokraterne er enige i, at vi ikke bør pålægge erhvervslivet unødige administrative byrder. Vi er derimod ikke enige med regeringen og heller ikke med Venstres ordfører i, at revision kan karakteriseres som en administrativ byrde, et synspunkt, som vi heldigvis deler med mange. Vi ved, at revisorer gør en forskel. Vi ved, at i syv ud af ti revisioner findes der fejl. Vi ved, at revisorer hjælper virksomhederne med at få kredit. Vi ved, at revisorer hindrer konkurser og hjælper i rekonstruktion af virksomheder, og jeg kan blive ved.

Vi er derimod enige med regeringen i – eller var indtil for nylig – at små og mindre virksomheder ikke har behov for samme revision som store og meget store virksomheder, et synspunkt, som vi allerede gjorde klart i 2006. Det vil sige, at regeringen har haft masser af tid til at løse den her opgave. Jeg var nemlig ordfører dengang, og hr. Jacob Jensen var også i Folketinget på daværende tidspunkt, og der arbejdede vi meget med det. Vi mener, at de små virksomheder skal have mulighed for at inddrage revisorer på en lettere måde tilpasset de små virksomheders behov. I 2006 fik vi det ikke igennem, og det var beklageligt.

Vi var derfor meget tilfredse med, at den tidligere økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen indledte nogle konstruktive drøftelser med S og SF, som i stor udstrækning i år også blev bakket op af både FSR, FRR og en række af erhvervsorganisationerne. Vores forslag dengang var, at der skulle indføres en revisionsstandard eller en erklæringsstandard for virksomheder med mindre omsætninger.

Vi har forståelse for, at der skal gives noget, og derfor var vi også i forhandlinger med ministeren enige i, at vi godt kunne give os på en række områder, men vi var ikke begejstrede for, at vi skulle helt op til 8 mio. kr., for at folk blev fritaget for revision, og det var selvfølgelig helt utåleligt, at man talte om 72 mio. kr. som erklæringsstandard. Men det var vigtigt efter vores mening, at der i loven kom noget ind om en erklæringsstandard, og jeg vurderer, at det, der sker nu her, er, at ved at ministeren er gået væk fra det, som Lene Espersen sagde, vil det blive ulovligt at anvende en erklæringsstandard, selv om det ville passe godt til de små virksomheder. Det kan ikke være rimeligt, at vi ikke kan have en bedre form for det.

Vi ved, hvor vigtigt det er for samfundet, at revisorer er inde over regnskabet, og derfor er det vigtigt, at vi får lavet sådan et system. Vi var hundrede procent indstillet på at fortsætte forhandlingerne med den nye minister. Vi føler, at vi blev smidt ud, og det synes jeg da er ærgerligt. Vi havde virkelig muligheden for at få lavet noget, der havde været til gavn for erhvervslivet, få lavet en erklæringsstandard, som kunne bruges. Vi kan ikke bakke op om det forslag, der er på nuværende tidspunkt, der fritager så mange virksomheder for revision, men vi kunne have bakket op, hvis der havde været noget med erklæringsstandard.

Jeg forstår ikke ministeren. Jeg forstår ikke, at ministeren ikke kan forstå, at det havde været bedre for erhvervslivet, at vi havde fået en bred aftale, der også ville stå ved magt efter et regeringsskifte. Jeg kan ikke forstå, at ministeren ikke er interesseret i, at de partier, der bakker op om erklæringsstandard, var med i forhandlingerne. Jeg kan ikke forstå, at ministeren ikke kan forstå, hvor vigtigt det er, når vi skal i gang med at diskutere uddannelse af revisorer, at vores partier også kommer med i forhandlingerne, for der er virkelig behov for at kigge på hele revisoruddannelsen.

Det havde været til gavn i stedet for at stoppe forhandlingerne, at vi havde fået det her bragt i orden, og der har været mulighed for siden 2006 at lave en ordentlig lov. Det her er ikke godt nok, og derfor må jeg sige, at selv om vi meget gerne ville, er det ikke S og SF, der bliver taberne, det er erhvervslivet, og det er ministerens skyld.

Tak til ordføreren. Herefter er det Dansk Folkepartis ordfører, fru Colette Brix.

For 4 år siden blev partierne bag forliget om lempelsen af revisionspligten enige om, at fritagelsen af revisionspligten for de mindste selskaber med en årsomsætning under 3 mio. kr. skulle revideres i denne folketingssamling. Der er foretaget et grundigt analyse- og evalueringsarbejde, som er sendt til Folketingets Erhvervsudvalg. Det vil jeg gerne kvittere ministeren og Økonomi- og Erhvervsministeriet for.

Evalueringen viser bl.a., at knap hvert fjerde selskab har fravalgt revision i årsrapporten for 2007. Det svarer til, at lidt over 17.000 selskaber har fravalgt revisionspligten. Lidt over en tredjedel vælger dog et review, der er mindre omfattende end revision, eller vælger at få revisorer til at opstille regnskabet.

Det afgørende er imidlertid at se på kvaliteten af de årsrapporter, som aflægges. Her viser evalueringen, at der stort set ikke er forskel på de årsrapporter, som ikke er revideret, og de årsrapporter, som er revideret. Der er fejl i godt 25 pct. af det reviderede, mens andelen er knap 30 pct. af de ikkereviderede årsrapporter. Graves der lidt dybere i evalueringen, viser det sig, at der ikke er forskel på, hvor mange graverende fejl som der er i de reviderede og ikkereviderede regnskaber. Der, hvor der er forskel, er ved de helt små fejl såsom forkert notehenvisning og manglende oplysninger om regnskabspraksis. Som det også fremgår af evalueringen, er der faktisk flere ulovlige aktionærlån blandt de reviderede årsrapporter. Vi kan godt huske, at Stein Bagger jo også var revideret.

Selv om over 17.000 selskaber har fravalgt revision, er det indtil videre kun 6 selskaber, der er blevet påbudt alligevel at få foretaget revision på grund af for mange fejl i årsrapporten. Kun et enkelt selskab uden revision har fået en bøde for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen. Så der er med den seneste åbning og fritagelse af revisionspligten ikke sket en uheldig udvikling. Derfor kan vi støtte, at grænsen hæves til 8 mio. kr. Vi har samtidig sikret os, at denne evaluering af revisionspligten fortsætter. Samtidig er der indført hårde sanktioner over for de selskaber, som ikke overholder selskabs- og regnskabslovgivningen samt skatte- og afgiftslovgivningen.

Endelig har vi også fået tilsagn om, at SKAT vil følge regelefterlevelsen hos de selskaber, som fravælger revision. SKAT vil i deres indsatsplanlægning se nøje på de selvangivelser, hvor der er fravalgt revision, for at sikre, at kvaliteten af oplysningerne er tilstrækkelig. Vi går ud fra, at regeringen sikrer, at der er de nødvendige ressourcer til denne indsats.

Når det gælder den særlige erklæring, som er nævnt i lovforslaget, skal vi blot bemærke, at vi ikke ser problemer med, at denne bruges i selskaber, som ligger under grænsen for fritagelse af revision. Selskaber med en omsætning under 8 mio. kr. kan bruge denne erklæring, review, en gennemgang fra revisorer, eller hvad de nu har lyst til.

Som ministeren ved, er vi stærkt skeptiske over for de beregninger, som foretages vedrørende de administrative lettelser. Det gælder i dette lovforslag og andre forslag, som vi behandler for øjeblikket. Vi tror ikke på administrative lettelser for 450 mio. kr., da alle selskaber jo ikke fravælger revisionspligten. Samtidig bruger de selskaber, der fravælger revision, jo andre erklæringer for at sikre sig validitet af årsrapporten. Vi er imidlertid for en yderligere lempelse, da nogle selskaber vil opfatte det her som en lempelse. Det kan bare ikke gøres op på den måde, som det er gjort i lovforslaget.

Med disse bemærkninger skal jeg meddele, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Hr. Jens Christian Lund for en kort bemærkning.

Jeg vil godt sige til ordføreren, at jeg sådan set er lidt ærgerlig over, at Dansk Folkeparti og vi ikke kunne blive enige, for jeg står her med et citat fra ErhvervsBladet fra 2007, hvor der er sagt noget usædvanlig klogt af fru Colette L. Brix. Der er bl.a. sagt, at der er brug for at forenkle og udtynde de internationale revisionsstandarder for mindre selskaber, at det ikke vil give langt flere og større administrative og økonomiske lettelser frem for at fjerne revisionspligten yderligere, at man nemlig ikke tror, at særlig mange mindre virksomheder med en omsætning under 3 mio. kr. vil gøre brug af muligheden for at fravælge revisionspligten.

Altså, som jeg læser det her, har fru Colette L. Brix været helt enig i, at det har været en god idé at få lavet en standard, der var anderledes end den store EU-revisionsstandard, som blev gennemført i 2006. Hvorfor har Dansk Folkeparti ikke sikret sig, at det kom med i lovforslaget på en eller anden måde på nuværende tidspunkt?

Ordføreren.

Med hensyn til hvad der står i den standarderklæring, vil jeg gerne sige, at den standarderklæring er noget rigtigt møg. På baggrund af hvad der er i den i forhold til revisionen, vil jeg gerne sige, at der er søgsmål om retssager, der er udskrifter fra tingbøger, der er bilbog og dokumentation for, at A-skatter og afgifter er korrekt indbetalt til SKAT.

Men så kommer vi til det, der ikke er der, og som er grunden til, at vi ikke støtter det: Der er ikke sikkerhed for værdiansættelse af varelagre og øvrige aktiver, ligesom der heller ikke foretages løbende kassekontrol.

Jeg vil gerne sige til hr. Jens Christian Lund: Helt ærligt, man havde da ikke regnet med, at vi gik ind og sagde, at der skulle være en standarderklæring op til 72 mio. kr., og så skulle selskaberne udfylde den, og så skulle de, når de skulle have yderligere kredit i deres firma, gå ned med den i banken og sige: Den her er lige så god som en revision. Sådan er det ikke, for der blev nedsat et udvalg, og Finansrådet gik ud og sagde: Alt andet lige er revision altid det bedste.

Derfor, vil jeg sige til hr. Jens Christian Lund, ser det ud, som det gør.

Hr. Jens Christian Lund.

Jeg er jo helt enig med fru Colette Brix i, at det at tale om 72 mio. kr. er fuldstændig illusorisk, så der er vi også enige. Jeg har heller ikke sagt, at det behøver være den erklæringsstandard, som FSR har fremlagt. Men det, jeg har sagt, er, at vi har haft perioden siden 2006, og i hvert fald siden den 2. januar 2007, hvor fru Colette Brix sagde disse kloge ting; der har regeringen og Dansk Folkeparti haft mulighederne for at lave en ordentlig erklæring, for før 2006 var der en anden form for revision, som var lettere end den, og den virkede i hvert fald i mange år.

Derfor kan jeg ikke forstå, at vi ikke har kunnet få noget, der ville have været til gavn for virksomhederne. Det kan godt være, vi ikke er helt enige om, hvad små virksomheder er, men jeg mener, det havde været mere hensigtsmæssigt, både over for revisionen og over for erhvervslivet, at vi sammen havde fået en ordentlig erklæring frem for at bruge samme revision som A.P. Møller.

Ordføreren.

Jamen det er derfor, vi siger nej til erklæringen. Det er, fordi den standarderklæring ikke er en god erklæring. Det er en møgerklæring, og derfor siger Dansk Folkeparti nej til den, og det kan hr. Jens Christian Lund jo også godt forstå. Det er jo ikke vores skyld, at der ikke er blevet udarbejdet f.eks. en test på det her, altså at man måske havde taget 500-1.000 firmaer og var gået ind og havde set på, hvordan det virkede på dem, så man havde et ordentligt materiale. Det må man jo så skyde tilbage til revisorerne. Hvis revisorerne gerne vil have en standarderklæring ind, så må man gøre sit arbejde, og det her er ikke godt nok til, at vi siger ja til det.

Tak til ordføreren. (Colette L. Brix (DF): Tak. Er der flere?). Der var ikke mere. Tak. Så er det den konservative ordfører, hr. Tage Leegaard.

Tak. Da den konservative ordfører, fru Carina Christensen, ikke er til stede, er det faldet i min lod at læse ordførertalen op.

I Det Konservative Folkeparti er vi stærkt optagede af, at Danmark skal have en effektiv erhvervsregulering med henblik på at understøtte væksten i vore virksomheder. I den forbindelse er det afgørende, at vi gør en solid indsats for at mindske virksomhedernes administrative byrder. Derfor hilser vi også dette lovforslag varmt velkommen.

Det er nogle år siden, vi sidst så på revisionspligten for de mindre virksomheder, og dengang var der visse bange anelser i forhold til, hvad en lempelse af reglerne ville føre til. Der er nu lavet en evaluering, og heldigvis holdt de bange anelser ikke stik, og det er derfor, vi nu her i dag er klar til at tage det næste store skridt, nemlig en yderligere lempelse af revisionspligten for de små virksomheder. Med vedtagelsen af dette lovforslag kan virksomheder med en årlig omsætning på op til 8 mio. kr. fremover undlade revision. Forhøjelsen forventes at give ca. 17.000 virksomheder mulighed for at fravælge revision og medføre en reduktion i de administrative byrder på omkring 450 mio. kr., alt afhængigt af selvfølgelig, hvor mange virksomheder der vælger at bruge denne nye mulighed.

Der strammes nu også op for de sanktioner, der kan pålægges virksomheder, der f.eks. dømmes for en overtrædelse af selskabslovgivningen. Også disse stramninger synes vi fra konservativ side er helt rimelige.

Vi bevæger os med dette lovforslag i den helt rigtige retning i forhold til at nå målsætningen om at reducere de administrative byrder for virksomhederne med 25 pct. i 2010. Derfor synes vi også, det er et godt og fornuftigt forslag, som Det Konservative Folkeparti således kan støtte.

Hr. Jens Christian Lund for en kort bemærkning.

Jeg lover ordføreren, at jeg ikke stiller et konkret spørgsmål; nu spørger jeg bare sådan rent menneskeligt: Hvis ordføreren havde været revisor, hvordan ville det så føles, at der står et klogt, konservativt menneske og siger, at det arbejde, man laver fornuftigt og ærligt, er en administrativ byrde? Hvordan ville ordføreren have det med det job, ordføreren har, hvis jeg gik rundt og sagde, at det er en administrativ byrde, det, ordføreren laver? Hvordan ville det virke?

Ordføreren.

Jeg takker for spørgsmålet. Når vi i Det Konservative Folkeparti taler om administrative byrder, så taler vi om noget, der koster virksomhederne penge. Og den her byrde er noget, som koster virksomhederne penge. Der er jo ikke sagt noget om, at revisorerne ikke laver deres arbejde godt nok, vi siger bare, at de små og mellemstore virksomheder skal have lempelser. Og så håber jeg, at revisorerne finder på noget andet at tage sig til.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Bente Dahl.

Da Det Radikale Venstres erhvervsordfører, hr. Morten Østergaard, ikke kan være til stede under førstebehandlingen her, skal jeg på Det Radikale Venstres vegne fremføre følgende:

Det Radikale Venstre er altid interesseret i forslag, der kan lette erhvervslivets administrative byrder, og vi ved, at regeringen har meget vanskeligt ved at nå sine egne målsætninger på dette område, men vi er alvorligt bange for, at dette forslag kunne være et lidt desperat forsøg på at få nogle lettelser på kontoen i en fart, uden at det er helt gennemtænkt. For få år siden lettede man revisionspligten for de mindste virksomheder. Det har vi ganske få års erfaring med. En lovet evaluering er endnu ikke blevet gennemført, fordi ordningen stadig er for ny. Men vi er kraftigt i tvivl, om de foreslåede nye regler vil blive en fordel for erhvervslivet, for selv om nogle regler er saneret væk, er der jo stadig megen erhvervs- og skatteregulering, som en virksomhed skal leve op til – ikke mindst virksomheder med relativt mange ansatte.

Derfor er vi ikke overbevist om, at disse virksomheder ikke ville sikre sig en sundere drift ved at få deres regnskaber revideret, så de ikke snød sig selv, og så de ikke uforvarende kom til at bryde love og regler. Det vil være fristende i en svær tid at skære revisorudgiften væk, men vil det være klogt?

I den forbindelse er diskussionen om en ny revisionserklæring meget relevant. Vi beklager, at dette arbejde og forhandlingerne herom tilsyneladende er gået i stå, og vi vil derfor i udvalgsarbejdet nøje afsøge mulighederne for måske at finde en bedre balance i forslaget med lidt færre virksomheder, der undtages for revisionspligt, men til gengæld lempeligere krav til mindre virksomheders revision.

Vi vil således først tage endelig stilling til forslaget i forbindelse med betænkningsafgivelsen og opfordrer ministeren til at indgå konstruktivt i forhandlingerne med Folketingets partier om, hvilke ændringer der kan sikre forslaget bred opbakning.

Tak til ordføreren. Herefter er det Enhedslistens ordfører, hr. Frank Aaen.

Jeg skal bare kort meddele, at Enhedslisten ikke kan støtte endnu en lempelse af revisionspligten.

Tak til ordføreren. Økonomi- og erhvervsministeren.

Forslaget med lovforslaget er jo et generelt element i regeringens politik med at lette de administrative byrder for de små danske virksomheder, så man i højere grad kan ligestilles med de europæiske konkurrenter.

Ved at reducere de administrative byrder er vi med til at sikre, at reglerne ikke virker som en hæmsko for vækst i de danske virksomheder. Samtidig sikrer vi også, at det bliver nemmere at være lille iværksætter, og vi giver flere muligheder for, at man kan starte sin egen virksomhed. Derfor er jeg glad for i dag at kunne præsentere et forslag, som jo frigør en del af virksomhedens ressourcer fra administrativt arbejde.

Det betyder, at man som virksomhedsleder kan anvende den til at skabe vækst og beskæftigelse. Det betyder helt konkret, at i tusindvis af små virksomheder får mulighed for at fravælge revision. Det kan være den lille håndværksvirksomhed, som oftest aflægger et enkelt og ukompliceret regnskab, og som hermed får mulighed for at frigøre ressourcer ved at fravælge revision.

Grænsen for, hvornår virksomhederne kan fravælge revision, stiger jo med hensyn til omsætningen fra 3 mio. kr. til 8 mio. kr., og dermed vurderes lovforslaget at lette de små virksomheder for administrative omkostninger for omkring 450 mio. kr. om året. Det er jo penge, som man kan bruge til investeringer, til vækst, til nye arbejdspladser.

Det er klart, at den faktiske lettelse jo så vil afhænge af, hvor mange virksomheder der vil gøre brug af den øgede fleksibilitet og valgfrihed. Selv om Danmark fortsat vil ligge i den restriktive ende, vil de små danske virksomheder i højere grad blive mødt af de samme krav til revision som deres europæiske konkurrenter. Det er vigtigt, hvis de fortsat skal kunne klare sig på markedet.

Så alt i alt et her godt forslag, som letter de administrative byrder for de små og mellemstore virksomheder. Der er selvfølgelig også mange andre elementer i det med hensyn til uddannelse, med hensyn til sanktioner, vejledning, evaluering osv., men det vigtigste på bundlinjen er, at små og mellemstore virksomheder får en lidt lettere gang på jorden efter det her forslag fra regeringens side.

Hr. Jens Christian Lund for en kort bemærkning.

Jeg har det selvfølgelig dårligt med, at ministeren siger om et erhverv, at det, de laver, er en administrativ byrde. Men det er så ministerens valg.

Men jeg vil gerne endnu en gang spørge ministeren, om ministeren ikke kunne se nogen reelle besparelser for de små og mellemstore virksomheder på et eller andet niveau, hvis man i stedet for den EU-revision, der er vedtaget, havde fået lavet en ordentlig erklæring, som kunne bruges.

Nu oplever jeg, at ministeren siger, at det her arbejde er sat i stå, og jeg oplever egentlig – det er så et spørgsmål – at hvis revisorerne går ud og bruger erklæringsstandarden, vil det være ulovligt, fordi ministeren har stoppet det. Jeg kan ikke forstå, at ministeren ikke har brugt den her mulighed for at få en bred aftale til gavn for erhvervslivet, noget, som virkelig kunne bruges af erhvervslivet og virkelig kunne støtte det, at vi kommer af med nogle af de administrative byrder.

Ministeren.

Det er jo alt andet lige sådan, at det ikke bare er en lettelse af revisionen for små og mellemstore virksomheder, altså af deres revisionsudgift, men også en lettelse af det arbejde, som de små virksomheder skal udføre, og det vil betyde en lettelse på ca. 450 mio. kr., og så er det jo en lettelse. Det er ikke en desavouering af den indsats, som revisorerne udfører.

Revisorerne udfører jo et meget stort stykke arbejde på mange områder, ikke bare med at lave regnskaber – vil jeg blot minde om – men også som rådgivere og som konsulenter, så der er en stor anerkendelse af den branche.

Jamen jeg håber da også på, når Socialdemokratiet har fået nogle svar under udvalgsbehandlingen, når vi har haft en dialog om det også efter i dag, at man så vil overveje at stemme for forslaget. Alt andet lige er det en lettelse for små og mellemstore virksomheder, og alt andet lige er der i dag ikke en erklæringsstandard, som er bredt anerkendt. Derfor er det ikke noget alternativ. Hvis det var det, kunne man overveje det. Derfor vil jeg også tage samtaler med forskellige folk, efter at vi forhåbentlig har fået vedtaget forslaget, starte med branchen osv. Men der er ikke nogen erklæringsstandard i dag, som vil kunne tilfredsstille de behov, som f.eks. også pengeinstitutterne har brug for for at kunne vurdere virksomhederne.

Hr. Jens Christian Lund.

Vil ministeren sige, at den gamle review ikke kan bruges? Det er jo i hvert fald en standard, som kan bruges. Kan den gamle revision, altså revisionen, der var før EU-revisionen, ikke også bruges? Det er kun et spørgsmål om, at man havde fået taget fat om nælden og så fået løst det her problem og fået en standard, som kunne gennemføres, for de andre har været brugt og har været anerkendt.

Jeg tror da, at man virkelig let kunne komme op på måske mindst den samme besparelse, men det havde så været på en ordentlig måde i stedet for det, som vi nu gør her.

Ministeren.

Jeg synes for øvrigt, at det er konstruktive bemærkninger, som den socialdemokratiske ordfører kommer med. Derfor håber jeg virkelig på, at Socialdemokraterne vil støtte forslaget. Jeg hører, at Socialdemokraterne støtter intentionen i forslaget, nemlig at det skal være lettere at være små og mellemstore virksomheder, og at der skal være en mulighed for, at man bliver fritaget for revisionspligten.

I den virkelige verden er det sådan, at der ikke er en erklæringsstandard, som er gyldigt godkendt af alle parter. Det må man jo så se på og arbejde med osv., og det må man så tage politisk stilling til på det tidspunkt. Men lige nu har vi altså en verden, hvor vi letter livet for de små og mellemstore virksomheder, og det håber jeg virkelig på at Socialdemokraterne vil være med til at støtte.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.