Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af lovforslag nr. L 217:

Forslag til lov om midlertidig statsgaranti for udlån til visse rejseudbydere og rejseformidlere.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 19.05.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er Venstres ordfører, og det er hr. Flemming Damgaard Larsen.

Venstre støtter lovforslaget og støtter også, at Folketinget giver de nødvendige dispensationer, så forslaget kan færdigbehandles inden grundlovsdag og træde i kraft hurtigst muligt derefter.

Vulkanudbruddet på Island i april 2010 lukkede jo som bekendt store dele af luftrummet over Europa, herunder Danmark, i perioden fra 15. april til 21. april. Det gav store problemer for flytrafikken og dermed store økonomiske tab både som manglende indtægt og i direkte udgifter for flyselskaberne og rejseudbyderne. Derfor er det meget fornuftigt med dette forslag om statsgaranti på op til 80 pct. af lånekapitalen, der direkte kan henføres til tabene i de 7 dage, flytrafikken var indstillet.

Forslaget holder sig helt inden for de rammer, som Europa-Kommissionen har stillet op. Det bevirker også, at statsgaranti ikke kan bruges til ubillig konkurrence, eller at i øvrigt skrantende selskaber kan opnå særlige fordele til at overleve.

Forslaget er helt igennem fornuftigt. Derfor støtter Venstre forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Henrik Dam Kristensen som ordfører for Socialdemokraterne.

Normalt er Folketinget ikke så glad for at hastebehandle lovforslag. Vi ser jo gerne, at det foregår på normal vis, men det kan være nødvendigt en gang imellem, og det er det vel her.

Vulkanudbruddet på Island er jo et naturfænomen, som mennesker ikke har indflydelse på og derfor ikke kan styre. Man kan se, at askeproblemerne stadig væk trækker deres spor. Jeg kunne se, at der forleden var en landsholdsspiller, der ikke kunne nå frem til landsholdstruppen. Man må håbe, at det ikke får konsekvenser i Sydafrika, men der er jo stadig væk problemer med det.

Formålet med lovforslaget er at give flyselskaber og rejseudbydere en hjælpende hånd efter de problemer, som de har haft i forbindelse med askeskyen. Det er Socialdemokratiet positiv over for. Vi glæder os til at læse høringssvarene. Vi vil selvfølgelig være optaget af, at det er de rigtige selskaber, der bliver hjulpet, men også, at de pengeinstitutter, der er involveret, bærer deres del af risikoen. Det er selvfølgelig helt afgørende.

Vi synes, det er godt, hvis vi kan hjælpe levedygtige – med streg under levedygtige – flyselskaber og rejseudbydere igennem de problemer, som vulkanudbruddet har skabt.

Jeg vil gerne pege på tre ting, som har noget med lovforslaget at gøre, ikke direkte, men så i hvert fald indirekte.

For det første synes jeg faktisk, det er vigtigt, at vi konstaterer, at det her er en EU-ordning. Vi er altså ude over det der med, at nu begynder statskasserne at konkurrere med hinanden. Jeg synes, det viser, at EU er i stand til at håndtere problemer, når de er til stede. Det synes jeg bare de skal have ros for.

For det andet synes jeg, det har været godt at se, at EU-borgere var betydelig bedre stillet end borgere fra andre lande, fordi der var en række ordninger, som sikrede, at forbrugerne ikke kom voldsomt galt af sted. Jeg synes også, man må sige, at der i slutningen af forløbet kom forskellige meldinger om, hvor meget ansvar man egentlig havde, hvor lang tid man havde ansvaret, og hvor meget man havde ansvar for. Derfor vil jeg opfordre ministeren til, at man i lyset af de erfaringer, der er gjort, laver en eller anden vurdering/redegørelse til Folketinget, for vi har en god ordning, som der blev sat et spørgsmålstegn ved. Hvis der er noget, der skal repareres i forhold til den, så lad os bruge den her anledning til det.

For det tredje synes jeg også, vi bør kigge på – her indrømmer jeg, at det ikke er noget, som ministeren eller for den sags skyld Danmark alene kan trække – om der er mulighed for at kunne få en bedre vurdering i forhold til en sådan naturkatastrofe. Jeg lagde mærke til, at alle fly fra starten blev grounded. Så var der forskellige lande, som åbnede op på forskellig måde. Og nu har vi forskellige niveauer i forhold til askeskyer. Jeg synes, der er nogle, der må sætte sig i spidsen for at lave en eller anden international vurdering af, hvad man gør, når man har den slags situationer.

Så summen af det, jeg har sagt her, er, at Socialdemokratiet vil være positiv over for det her lovforslag, også positiv over for, at det kommer hurtigt igennem lovmøllen her i Folketinget. Og så skal jeg endelig sige, at jeg også skal udtrykke positivitet fra SF, da de ikke kunne være til stede. Så de her bemærkninger gælder også SF.

Tak til den dobbelte ordfører. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste er Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Colette L. Brix.

Flyselskaber, rejsebureauer og tilknyttede brancher har formentlig tabt op imod 1 mia. kr. som følge af den islandske askesky, som blokerede det danske luftrum fra den 15. april til den 21. april. Alle omkostninger er dog endnu ikke opgjort, så tabet kan vise sig at blive endnu større. Derfor er det positivt, at regeringen har handlet så hurtigt, efter at Europa-Kommissionen har givet retningslinjer for, hvordan de enkelte lande kan hjælpe luftfarten og tilknyttede brancher. Nu kan staten, uden at det koster en krone, komme med en understøttende hånd.

Vi kan se, at de i andre lande går endnu videre. I Sverige vil de bl.a. udskyde betalingen af arbejdsgiverafgifter samt fly- og lufthavnsafgifter. Virksomhederne kan endda også få betalte arbejdsgiverafgifter retur. Vi vil gerne opfordre regeringen til, at man følger udviklingen i de andre EU-lande, så vi kan overveje, om der er andre måder, hvorpå vi kan hjælpe de brancher, som er ramt af de hidsige islandske vulkaner.

Vi har enkelte kommentarer, som vi håber at ministeren vil se på.

For det første er det vigtigt, at garantiordningen bliver så bred som muligt. Der er jo ikke nogen grund til at udelukke brancher eller virksomheder, som har lidt tab som følge af askeskyen. Ordningen er gratis for staten. Her tænker vi på de firmaer, som hjælper til i lufthavnen med f.eks. bagage, indtjekning og mad til flypassagerer. Der er mange mindre virksomheder i disse brancher, som også er hårdt ramt, når flytrafikken går i stå. Det gælder også lufthavne. Det vil vi gerne have vendt i udvalgsbehandlingen, så lovforslaget også kan omfatte disse brancher og virksomheder og ikke kun luftfartsselskaber og rejsebureauer.

For det andet har vi forstået, at ordningen også omfatter tab og omkostninger, efter at luftrummet blev åbnet. Det bør ud over udgifter til indkvartering, bespisning og hjemrejse også dække tabet af omsætningen. Flytrafikken vendte jo ikke tilbage til normal drift lige med samme.

For det tredje bør der sikres en hurtig administration af ansøgninger ved f.eks. at sætte en tidsfrist for, hvor længe Vækstfonden må være om at behandle ansøgningerne. Der er jo tale om hastesager. I den forbindelse skal der ses på, om andre kan administrere ordningen mere effektivt end Vækstfonden. Det går jo ikke ligefrem strålende med de vækstkautioner, som blev aftalt med erhvervspakken.

For det fjerde ser præmierne meget dyre ud. Selvfølgelig skal der være balance i ordningen, men vi ser ingen grund til, at staten ligefrem skal tjene på den økonomiske lussing, som askeskyen har skabt. Sættes præmierne alt for højt, er der jo ikke nogen virksomheder, der vil benytte ordningen.

Vi har nogle spørgsmål til udvalgsbehandlingen, men jeg skal meddele, at Dansk Folkeparti selvfølgelig støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, og det er fru Carina Christensen.

Der er ingen tvivl om, at de voldsomme problemer med vulkanudbruddet og askeskyen har haft store økonomiske konsekvenser for især luftfartsselskaberne og rejsebureauerne. For at leve op til deres forpligtelser har både luftfartsselskaber og rejsebureauer måttet afholde udgifter i forbindelse med strandede passagerer osv., og de har i den forbindelse enten måttet trække på deres kassekreditter eller optage nye lån. Det har været en uhyre vanskelig situation for mange, ikke mindst hvad angår deres likviditet.

I Det Konservative Folkeparti er vi derfor også positive over for, at der nu etableres en statslig garantiordning, der kan hjælpe nogle af de virksomheder, hvis økonomi er presset som følge af lukningen af luftrummet. For os har det været afgørende, at ordningen er markedskonform og ikke mindst, at den ikke indeholder statsstøtte. De krav lever den ordning, der er fundet, op til. Vi synes, det er en god løsning, der er fundet, og vi synes, det er godt, at regeringen har handlet hurtigt.

Vi kan således støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Morten Østergaard som radikal ordfører.

Som udgangspunkt er alle virksomheder jo i et eller andet omfang udsat for, at naturen indimellem spiller dem et puds, og at det er med til at forøge deres erhvervsrisiko, men man må sige, at sagen om askeskyen er en helt, helt særlig situation, og det er derfor også fornuftigt, at regeringen har valgt at udnytte de muligheder, der er åbnet for i EU-regi, der gør, at der kan stilles en statsgaranti for virksomheder, der har lidt tab som følge af de lukkede luftrum.

Vi har noteret os, at ordningen skal løbe i 3 år, og at bankerne kan få en statsgaranti på op til 80 pct. af lån til dækning af tab, som er oparbejdet i den uge, hvor askeskyen hærgede i det danske luftrum. Det kan vi som udgangspunkt støtte.

Jeg synes, at ordføreren for Dansk Folkeparti rejser nogle helt relevante betragtninger om, hvorvidt det kun er rejseudbyder og rejseformidler, der skal kunne dækkes. Andre kan også have lidt tab. Det kan jo være, at de skyldes EU-regulering, men jeg synes under alle omstændigheder, at det er rimeligt at kigge nærmere på.

Der er to andre spørgsmål, som vi også vil rejse. For det første fremgår det ikke, så vidt jeg kunne se, af det udkast – nu er det jo kommet relativt sent – hvad det er for en risiko, som statskassen løber her, for det er jo rigtigt, at der som udgangspunkt ikke er nogen omkostninger, men hvis virksomhederne ikke bliver i stand til at betale deres lån tilbage, må der jo være en risiko. Heraf følger begrebet statsgaranti vel. Hvad er det for en risiko? Er der nogen grænse for den risiko? Kan man indhegne, hvor stor den er?

For det andet har vi noteret os, at der er en paragraf, hvor ministeren kan fastsætte regler. Jeg tror, at det er i § 4, stk. 4, at økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om garantiordningen, så den finder anvendelse på udlån til dækning at tab, der er lidt i andre perioder i 2010 end i den periode med askeskyen. Det synes vi trænger til at få et par ord med på vejen. Hvad er det for nogle tab, der her tænkes på? Det er jo velkendt, at der i rejsebranchen i almindelighed har været problemer, ikke mindst for flyselskaberne, og vi har forståelse for, at der er en særlig situation omkring askeskyen, men vil gerne være sikre på, at den her ordning ikke kan bruges til at løse en række andre problemer og dermed komme i konflikt med det, som også den konservative ordfører var inde på, nemlig markedskonformiteten.

Så med de to spørgsmål og støtte til de spørgsmål fra Dansk Folkepartis ordfører vil vi gå positivt ind i behandlingen af det her forslag, også i det opskruede tempo.

Tak til hr. Morten Østergaard. Så er det hr. Frank Aaen som ordfører for Enhedslisten.

Vi er jo normalt ikke tilhængere af statslig hjælp til erhvervslivet på den måde, som der er lagt op til her, og slet ikke i en tid, hvor vi fattes penge, og hvor vi kan risikere – det kan ministeren måske lige kommentere – at den her garantiordning, der i udgangspunktet er udgiftsneutral, kan udløse et milliardbeløb. Vi kunne da godt tænke os at få lidt tal på, hvor meget det egentlig er, vi risikerer i forbindelse med den garanti her.

Når vi så alligevel ikke bare afviser forslaget i dag, men vil overveje det positivt i udvalgsarbejdet, så er det, fordi vi godt kan se, at rejsebureauer og flyselskaber uden egen skyld er kommet i en uheldig situation, som vi som samfund kan overveje at hjælpe dem ud af.

Man må så tilføje, at der jo er mange andre mennesker, altså almindelige mennesker, der på grund af den ene eller den anden enten naturkatastrofe eller på baggrund af den økonomiske krise, vi har i øjeblikket, er kommet i problemer. Jeg må sige, at det jo ville være ønskeligt, hvis staten var lige så hurtig og lige så resolut i forbindelse med almindelige mennesker, der kom i klemme, og sagde, at dem måtte man hjælpe ekstraordinært, og at det ikke kun var virksomheder, man havde den service over for.

Jeg må sige, at det er helt grotesk, at vi så står her og hjælper nogle selskaber, der er kommet i klemme, formentlig helt o.k., samtidig med at der forhandles ovre i Finansministeriet om, at den krise, som regeringen har sendt os ud i, og som skyldes, at rige mennesker er blevet formidabelt forgyldt, så skal betales af pensionister, der får mindre pension, og af arbejdsløse, der må gå ned i dagpenge, og ved nedskæringer i velfærden. Altså, jeg synes, at det måske er en meget god parallel lige at trække i dag. Her er der altså en hjælpende hånd til erhvervslivet, mens man forhandler om, hvordan de mennesker, der ikke er skyld i krisen, som ikke deltog i festen og tjente på alle skattelettelserne, nu skal til at betale regningen. Det synes jeg da er en meget god sammenfatning af, hvordan regeringen ser på verden: Vennerne i erhvervslivet hjælpes, og de mennesker, der har de laveste indkomster, skal bare betale.

Tak til hr. Frank Aaen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Først vil jeg sige tak for de mange positive bemærkninger og for den fleksibilitet, som Folketinget udviser. Det er jo en branche, som har lidt tab som følge af askeskyens indtog over dansk luftrum i perioden fra den 15. til den 21. april. Det havde store økonomiske konsekvenser for især luftfartselskaberne og rejsebureauerne. Dels har de været forhindret i at udøve deres normale virksomhed i perioden, dels har de jo haft en række ekstraudgifter, fordi passagerer var strandet på destinationer rundtom i verden.

Derfor vil regeringen gerne etablere en statslig garantiordning, som kan hjælpe de luftfartselskaber og rejsebureauer, som her og nu er økonomisk presset som følge af lukningen af det danske luftrum. Det kan jeg konstatere at Folketingets partier heldigvis er enige i, og det takker jeg for, for vi vil med forslaget hjælpe de ellers sunde og gode virksomheder, hvis økonomi er presset som følge af lukningen af luftrummet.

Som svar på nogle af de spørgsmål, der er blevet stillet her, vil jeg sige, at en garantiordning skal være markedskonform og må ikke indeholde statsstøtte, hvis vi skal holde os inden for de rammer, Kommissionen har udstukket. Derfor har vi udarbejdet en model, som for det første ikke indebærer statsstøtte, som for det andet på kort sigt kan lette likviditetspresset i branchen, og som for det tredje ikke forvrider konkurrencen ved f.eks. at holde økonomisk usunde virksomheder i live.

Hovedelementerne i aftalen er altså: Selskaberne vil hos deres pengeinstitut kunne søge om statsgaranti for op til 80 pct. af det tab, som de har lidt som følge af lukningen af luftrummet. Garantien bliver udstedt med udgangspunkt i det enkelte pengeinstituts kreditvurdering af de pågældende selskaber, og den kreditvurdering følger Kommissionens regler herom, og der opkræves en årlig præmie, som vil blive fastsat som en procent af garantibeløbet. Præmien fastsættes differentieret efter forskellige risikoklasser, og derudover opkræves en stiftelsespræmie.

Lovforslaget omfatter luftfartselskaber, herunder helikopterselskaber og air-taxi-selskaber, der har en licens eller koncession fra Statens Luftfartsvæsen, samt de rejseudbydere, herunder rejsebureauer, der er registreret i Rejsegarantifonden.

Selskaberne vil kunne få garanti for op til 80 pct. af det tab, de har lidt som følge af lukningen af luftrummet. Der vil kunne opnås garanti for såvel eksisterende som nye lån. Tabet vil blive opgjort som selskabernes tabte omsætning i perioden plus deres meromkostninger i forbindelse med indkvartering m.v. af passagerer, der var strandet på en destination.

Af hensyn til den likviditetskrise, som de berørte virksomheder befinder sig i, er det vigtigt, at vi når frem til en hurtig løsning, og det er derfor, vi er i gang med at hastebehandle lovforslaget her med partiernes velvillighed. Hensigten er således, at hvis forslaget vedtages, kan ordningen allerede gælde fra starten af juni 2010.

Jeg ser frem til et godt samarbejde om at komme virksomhederne til undsætning i denne helt særlige situation og vil selvfølgelig sørge for at hastesvare på de spørgsmål, der er under udvalgsbehandlingen.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Da der ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.