Spm. nr. S 1358

20) Til undervisningsministeren af:

Nanna Westerby (SF):

Synes ministeren, det er rimeligt, at erhvervsskolerne skal lave besparelser ud over, hvad der kan hentes ind via reduktioner i udgifterne på baggrund af indførelsen af administrative fællesskaber?

Skriftlig begrundelse

Som følge af krav om administrative fællesskaber på erhvervsskolerne er skolerne blevet pålagt en besparelse på ca. 170 mio. kr. til næste år. En undersøgelse lavet af Danske Erhvervsskoler -Lederne og gennemført blandt lederne på erhvervsskolerne viser, at et højt sat skøn siger, at besparelsespotentialet er 10 pct. af udgifterne i 2009, svarende til maksimum 17 mio. kr. Der er dermed en manko på ca. 150 mio. kr., som erhvervsskolerne p.t. står overfor at skulle dække via andre besparelser.

Spm. nr. S 1358

20) Til undervisningsministeren af:

Nanna Westerby (SF):

Synes ministeren, det er rimeligt, at erhvervsskolerne skal lave besparelser ud over, hvad der kan hentes ind via reduktioner i udgifterne på baggrund af indførelsen af administrative fællesskaber?

Skriftlig begrundelse

Som følge af krav om administrative fællesskaber på erhvervsskolerne er skolerne blevet pålagt en besparelse på ca. 170 mio. kr. til næste år. En undersøgelse lavet af Danske Erhvervsskoler -Lederne og gennemført blandt lederne på erhvervsskolerne viser, at et højt sat skøn siger, at besparelsespotentialet er 10 pct. af udgifterne i 2009, svarende til maksimum 17 mio. kr. Der er dermed en manko på ca. 150 mio. kr., som erhvervsskolerne p.t. står overfor at skulle dække via andre besparelser.

Fru Nanna Westerby for at oplæse spørgsmålet.

Tak for det.

Synes ministeren, det er rimeligt, at erhvervsskolerne skal lave besparelser, ud over hvad der kan hentes ind via reduktioner i udgifterne på baggrund af indførelsen af administrative fællesskaber?

Undervisningsministeren.

Baggrunden for de to rejste spørgsmål er den undersøgelse, som Danske Erhvervsskoler – Lederne har gennemført blandt lederne på erhvervsskolerne. Danske Erhvervsskoler konkluderer her, at de kun kan nedbringe udgifterne med ca. 17 mio. kr. sammenholdt med en samlet bevillingsreduktion på fællesudgiftstaxameteret på ca. 170 mio. kr.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at Deloitteanalysen, der ligger til grund for fastsættelsen af effektiviseringspotentialet, viste, at der er stor spredning i erhvervsskolernes omkostninger i forbindelse med administrationen. Det er derfor også klart, at der er et potentiale for forbedring og effektivisering på erhvervsskolerne.

I øvrigt har man i høj grad taget hensyn til de usikkerheder, der er forbundet med skønnene. Deloitte har valgt den gennemsnitlige erhvervsskoles omkostninger som benchmark for alle de andre institutioner. Havde der været mindre usikkerhed, kunne man have valgt at måle institutionerne op mod de 10 eller 25 pct. af erhvervsskolerne, som er mest effektive, men det har man altså ikke valgt at gøre. Havde man gjort det, havde potentialet været langt større.

Jeg anerkender, at beregningen af effektiviseringspotentialet dækker over store forskelle mellem institutionerne, og nogle erhvervsskoler har allerede effektiviseret deres administration. Andre institutioner har til gengæld gode muligheder for at effektivisere administrationen, når omkostningsniveauet sammenlignes på tværs af institutionerne.

Samlet set vurderer jeg, at der ikke på baggrund af Danske Erhvervsskolers rundspørge er nogen grund til at justere takstreduktionerne. Heller ikke Danske Erhvervsskolers og andre lederforeningers rapporter fra efteråret 2008 gav anledning til at justere takstreduktionerne.

Afslutningsvis vil jeg blot tilføje, at jeg ligesom min forgænger mener, at vejen til at sikre, at reduktioner i taksterne ikke medfører forringelser i kvaliteten af undervisningen, er, at erhvervsskolerne etablerer de fællesskaber, som giver de nødvendige effektiviseringer. Det glæder mig derfor også, at erhvervsskolerne er godt i gang med at etablere administrative fællesskaber, og ikke mindst at lederforeningen Danske Erhvervsskoler – Lederne har spillet en aktiv rolle i denne forbindelse.

Fru Nanna Westerby.

Tak for det. Det er jo helt rigtigt, at vi står her, for i år skærer man det, der svarer til 1.700 kr. pr. elev pr. år på erhvervsskolerne, og på gymnasierne skærer man i år på finansloven 1.000 kr. pr. elev. Det gør man, fordi ministeriet på et tidspunkt satte Deloitte til at lave en undersøgelse, der viste, at man kunne hente nogle effektiviseringer, hvis man etablerede nogle administrative fællesskaber. Den undersøgelse var jo meget udskældt, der blev sat mange spørgsmålstegn ved den, og flere organisationer kaldte den direkte for et bestillingsarbejde fra Finansministeriet, som mente, at man kunne hente de her effektiviseringer.

Nu viser det sig faktisk, at de havde ret. Effektiviseringerne skal realiseres lige nu, og de er der bare ikke. Undervisningsministeren tager 1.700 kr. pr. elev på erhvervsskolerne, men skolerne kan ikke finde de penge i effektiviseringer, når de etablerer de administrative fællesskaber.

Det er jo helt rigtigt, at Danske Erhvervsskoler har lavet en undersøgelse blandt deres medlemsskoler, og de siger selv i deres nyhedsbrev:

»Et forsigtigt skøn siger, at den absolut højeste besparelse for skolerne under et vil udgøre 10 pct. af takstreduktionerne…«

De regner altså selv med, at erhvervsskolerne vil få et tab på mindst 150 mio. kr. for hele erhvervsskolesektoren pr. år som følge af de her urealistiske besparelsesmål i Deloitterapporten.

Det, som jeg selvfølgelig gerne vil høre fra undervisningsministeren, er, om undervisningsministeren virkelig synes, det er en god idé at tage så mange penge i rene nedskæringer fra erhvervsskolerne i en tid, hvor der er et højt frafald på erhvervsskolerne, og hvor der er alt for få unge, der tager en ungdomsuddannelse.

Ministeren.

Jeg kan i hvert fald sige, at jeg agter at videreføre den politik, for jeg mener, at alle offentlige institutioner og systemer skal spare, hvor der overhovedet kan spares, på de administrative omkostninger, og jeg har fuld tillid til, at min forgængers arbejde og arbejdet i Finansministeriet var fuldt ud hæderligt. Det er jo klart, at man bestiller opgaven med henblik på at se, om der er et effektiviseringspotentiale, for det skal vi hente, fordi det frigør ressourcer til netop eleverne og andre uddannelsesinstitutioner, i stedet for at det går op i administrativt bøvl.

Så vil jeg godt understrege, at de tal, der florerer, jo virker ret voldsomme for befolkningen, der sidder og lytter. Men den effektivisering, der er tale om her, er på under 2 pct. af den samlede omsætning i erhvervsskolesektoren. Og sideløbende med at vi laver den effektivisering, har vi jo satset meget målrettet på ungdomsuddannelsesområdet, og ikke mindst erhvervsuddannelserne og deres skoler, i kraft af de mange penge, der er uddelt igennem globaliseringspuljerne, så de har samlet set en styrket økonomi.

Fru Nanna Westerby.

Jeg er næsten klar over, at ministeren agter at videreføre sin forgængers politik. Men det, jeg spurgte om, var, om ministeren virkelig synes, det er en god idé at skære 150 mio. kr., som man ikke – det får vi syn for sagen for nu – kan hente ind på effektiviseringer, og som er rene nedskæringer på erhvervsskolerne i en tid, hvor der er for højt frafald, og hvor der er alt for få, der tager en ungdomsuddannelse.

Jeg er jo helt enig i, at man skal lave effektiviseringer. Der er mange steder i den offentlige sektor, hvor jeg rigtig gerne vil afbureaukratisere og effektivisere, men det nytter ikke noget, at man sidder inde bag lukkede døre i Finansministeriet og laver alle mulige effektiviseringsplaner, og det så viser sig, når man prøver at realisere dem i den virkelige verden, at det er fri fantasi, at de slet ikke holder stik.

Nu har vi de her tal fra Danske Erhvervsskoler – fra erhvervsskolerne selv – som siger: O.k., nu har vi prøvet, men det ser bare ikke ud til at holde vand. Synes ministeren virkelig så, det er en god idé at lave det her i rene nedskæringer, og vil ministeren ikke stå ved, at hvis ikke effektiviseringerne er der, er det jo ikke effektiviseringspotentiale, så er det rene nedskæringer?

Undervisningsministeren.

Det er overhovedet ikke nedskæringer, det er effektiviseringer – slut, finale, færdig! Sådan er det, når man siger, at man ikke vil bruge penge på administration og bureaukrati og flere ansatte i den del af sektoren. Vi vil gerne have folk ud at arbejde med vores unge mennesker, og jeg vil bare lave sådan et lille regnestykke:

Fru Nanna Westerby er meget chokeret over, at man kan hente 170 mio. kr. på at effektivisere administrationen i et område, der er næsten 18 mia. kr. værd, men jeg vil bare lige sige, at samtidig med at vi gør det, har vi afsat over 1,5 mia. kr. til at skaffe nye praktikpladser.

Det er jo sådan ret typisk for SF, at man stiller sig op hernede i salen og taler om nedskæringer, nedskæringer og nedskæringer i de der småbitte ting, man kan finde, men der er faktisk aldrig ros til regeringen for, at vi med de store klumper tilvejebringer finansiering sammen med Dansk Folkeparti og andre partier til at sikre, at vi kan sætte gang i uddannelserne. Og jeg mener ikke, det er et problem i et system, der har en omsætning på 18 mia. kr., at finde 170 mio. kr. i effektiviseringer, overhovedet ikke.

Fru Nanna Westerby.

Jeg håber da virkelig, at dem, der sidder og knokler med at få økonomien til at hænge sammen på erhvervsskolerne, som har måttet indføre lærerfrie timer, og som har indført flere elever på holdene, hører, at det ikke skal være noget som helst problem for dem at finde 170 mio. kr. ved det, som regeringen kalder effektiviseringer, men som i realiteten jo bare er rene nedskæringer.

Så vil jeg bare lige sige, at regeringen jo har afsat 239 mio. kr. i år til at etablere de her administrative fællesskaber, og der er virkelig noget, som ikke hænger sammen for mig her. Jeg synes, det virker som hul i hovedet, at man bruger 239 mio. kr. – altså i ren bureaukratiomkostning, mere end 200 mio. kr. simpelt hen sendt ud til ren administration – på at etablere de her administrative fællesskaber, som viser sig slet ikke at være en besparelse. Altså, er det ikke penge ud ad vinduet, at man kaster mere end 200 mio. kr. efter noget, som viser sig slet ikke at være en effektivisering? Kunne man ikke have brugt de penge bedre?

Ministeren.

Uden at gå igennem økonomiens finurligheder kan man jo sige det på den måde, at en engangsinvestering på 200 mio. kr. kan være en rigtig god investering, for så vidt at man henter en effektivisering efterfølgende på 170 mio. kr. årligt, for det kan jo i princippet være uendeligt. Så det er en ret god forretning. Det vil man også kunne kende fra sin privatøkonomi, hvis man lavede en tilsvarende genial investering – det ville dog blive vanskeligt.

Jeg vil sige, at jeg stadig væk synes, vi skal tage udgangspunkt i, at hvis vi vil have et bedre samfund, hvis vi vil have bedre muligheder for vores unge, skal vi saftsuseme hele tiden holde os for øje, at vi bruger pengene der, hvor de gør gavn, nemlig blandt de unge i deres uddannelse, og hjælper dem i gang til praktikplads, til skolepraktik endda i øjeblikket, fordi vi mangler praktikpladser ude på arbejdsmarkedet, frem for at æde dem op i unødigt bureaukrati.

Så er der lige et spørgsmål, der udestår: Hvorfor er det, at oppositionen har et problem med, at man kræver en effektivisering, der svarer til, at man placerer sig på det gennemsnitlige niveau i en sektor, når der rent faktisk jo er nogle, der ligger betydeligt over gennemsnittet med at gøre det effektivt? Altså, man kunne jo i princippet være gået længere. Det har vi så valgt ikke at gøre, men der er altså nogle skoler, som er mere effektive til det her end det gennemsnit, vi har forudsat at man kan nå igennem fælles administration.

Jeg vil lige sige til ministeren, at »saft« går med, men fortsættelsen af »saft« falder uden for det ordvalg, vi bruger i salen. Og hermed sluttede så spørgsmål 20.

Spørgsmål 21 er også stillet til undervisningsministeren af fru Nanna Westerby.

(Talen er under udarbejdelse)