Spm. nr. S 247

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Bjarne Laustsen (S):

Er det ikke et stort problem, at fuldtidsarbejdsløsheden stiger som følge af, at deltidsbrandmænd, tagdækkere m.fl. er nødt til at sige deres deltidsjob op for at kunne få dagpenge?

Hr. Bjarne Laustsen.

Er det ikke et stort problem, at fuldtidsarbejdsløsheden stiger som følge af, at deltidsbrandmænd, tagdækkere m.fl. er nødt til at sige deres deltidsjob op for at kunne få dagpenge?

Ministeren.

Som jeg lige har sagt i besvarelsen af spørgsmål nr. S 246, befinder Danmark sig i en periode med lavkonjunktur og med stigende ledighed til følge. Derfor er det heller ikke de ændrede regler om supplerende dagpenge, der har betydning i den her sammenhæng, men det, at vi befinder os i en global krise. Derfor har regeringen også sikret, at krisen bliver håndteret med en ansvarlig og veldoseret finanspolitik. Regeringen har iværksat en lang række initiativer for at imødegå den negative udvikling; det drejer sig, som jeg også tidligere har nævnt, bl.a. om hjælpepakker til erhvervslivet, bankpakke I, bankpakke II, skattelettelser, en forøgelse af det kommunale anlægsloft på 2 mia. kr. i 2009 og en række andre ting. Regeringen følger udviklingen meget tæt og overvejer løbende, hvordan vi bedst muligt imødegår udfordringerne på arbejdsmarkedet.

Når det er sagt, vil jeg også gerne slå fast, at jeg fortsat mener, at de supplerende dagpenge ikke har til opgave at være en længerevarende støtteordning for deltidsarbejde. Som jeg har sagt flere gange før, er det min holdning, at supplerende dagpenge er og også fremover skal være en midlertidig ydelse, som ledige kan modtage i forbindelse med en delvis ledighed eller som indgang til arbejdsmarkedet på fuld tid.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. For 14 dage siden sagde ministeren, at det var en sag, der lå hende rigtig meget på sinde, at den skulle ordnes hurtigst muligt, og at vi bare lige skulle væbne os med en smule tålmodighed, så skulle det nok gå. Men nu er jeg jo nordjyde og heller ikke ked af at indrømme det, og oppe hos os er vi vedholdende. Vi bliver ved, indtil helt fuldstændig tåbelige og urimelige regler bliver ændret, og det her er en af dem. Det giver simpelt hen ingen mening, at vores brandmænd ikke kan få lov til at være brandmænd, selv om de har mistet deres fuldtidsarbejde, uanset hvor lang perioden er. Det findes der løsninger på, men det vil ministeren bare ikke anerkende. Hun vil gerne have, at de brandmænd stopper aldeles omgående med deres arbejde; så kan man give sig til at uddanne nogle nye, og så kører møllen.

Men nu drejer det sig også om folk, der er blevet taget ind, og som aldrig har været omfattet af reglerne om supplerende dagpenge. Det er jo f.eks. tagdækkerne, det er fiskepigerne osv., der er ramt af vejrlig, sæsonledighed – eller deltidsbrandmænd, som vi taler om her. Det er nogle bestemte grupper, og i den aftale, som ministerens forgænger har lavet, står der, at man vil justere aftalen, hvis det giver problemer i forhold til nogle af de udsatte grupper. Hvornår kommer man i gang med det? Altså, i maj måned diskuterede vi deltidsbrandmænd, og vi har gjort det adskillige gange siden. Der er fortsat ikke kommet en løsning. Det er da helt urimeligt. Hver uge oplever vi, at der er deltidsbrandmænd, der må holde op, og til sidst ender vi med, at man altså ikke kan bemande brandsprøjten, fordi ministerens tåbelige regler forhindrer, at de kan udføre deres gerning. Alternativet er jo, at brandvæsenerne rundtomkring i landet skal ansætte folk på fuld tid. Det bliver rasende dyrt, og det får vi altså heller ikke et bedre brandvæsen af. Så vi har en meget, meget god og fornuftig løsning i Danmark, og derfor kan vi da ikke have, at der er nogle tåbelige og stive a-kasse-regler, der forhindrer brandmændene i at fortsætte deres gerning.

Ministeren.

Jamen hr. Bjarne Laustsen ved jo så udmærket godt, at sagen om deltidsbrandmændene ligger mig uendelig meget på sinde, og at der bliver fundet en løsning på det spørgsmål. Men hr. Bjarne Laustsen må altså også erkende, at det tager tid at finde en løsning på den her sag. For jeg mener ikke, at det er dagpengereglerne, der skal ændres, og det har jeg sagt flere gange, når hr. Bjarne Laustsen har spurgt, for jeg har jo ved flere lejligheder haft mulighed for netop at svare på spørgsmålet. Men det ændrer altså ikke på, at der bliver arbejdet på det, og at jeg ønsker at finde en løsning – og en varig løsning – på den her sag. Men hr. Bjarne Laustsen ved jo altså også godt, at der er andre ting end bare lige dagpengene, der gør sig gældende, når vi taler om deltidsbrandmænd og rekruttering til det her område.

Så derfor skal der altså en grundigere analyse til. Jeg har det sådan, at når vi skal finde en løsning på en sag som den her, så skal det også være en holdbar løsning; så skal det ikke lige være sådan en snuptagsløsning, som måske så skal ændres igen om nogen tid. Derfor må hr. Bjarne Laustsen altså væbne sig med en smule tålmodighed.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at få at vide, hvem det er, der blokerer for, at der findes en løsning på det her. Det er ikke mig, der i maj måned har lovet, at der ville blive fundet en hurtig løsning på det her. Det er ministeren selv. Det er ministeren, der har et problem. Det er ikke mig. Jeg bliver bare ved med at spørge, så længe problemet ikke er løst.

Ministeren har adskillige gange stillet mig og brandmændene i udsigt, at den her sag ligger regeringen meget på sinde. Hvor meget ligger den egentlig på sinde, når det kommer til stykket? Det er i hvert fald ikke noget hastværk. Det kan vi hurtigt blive enige om. Om det er lastværk, er noget andet. Jeg kan bare konstatere, at der ikke er nogen løsning endnu.

Har beskæftigelsesministeren talt med forsvarsministeren, som også har en aktie i den her sag, om det? Har man talt med andre om det? Jeg er ret interesseret i at få at vide, hvem det er, der blokerer for at fjerne en tåbelig regel.

Det var vel også sådan i 1997, da de borgerlige foreslog en løsning på det her problem. Var det også tåbeligt dengang? Og var det en snuptagsløsning? Der ligger jo et beslutningsforslag fra dengang. Var det tåbeligt?

Ministeren.

Jeg oplyste så sent som i sidste uge hr. Bjarne Laustsen om, at det arbejde, der er i gang, foregår imellem Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet og Finansministeriet. Så deraf kan hr. Bjarne Laustsen jo næsten udlede, at ja, det er en sag, vi snakker om på tværs af ministerierne. Selvfølgelig er det det, fordi det ikke er en sag, der kun skal løses i Beskæftigelsesministeriet eller med Beskæftigelsesministeriets mellemværende. Det her er en lidt større ting, og det ved hr. Bjarne Laustsen godt. Jeg ved endda, at hr. Bjarne Laustsen har indgående kendskab til, at der er rekrutteringsproblemer på det her felt, og at det ikke kun løses via dagpengesystemet.

Fru Helle Dam som medspørger.

Tak. Jeg vil bide mig lidt fast i det med deltidsbrandmændene, og det vil jeg, fordi jeg til daglig arbejder inden for brandområdet og har erfaring inden for a-kasse-området. Så det ligger i hvert fald mig meget på sinde. Jeg bakker fuldt ud op om de spørgsmål, som hr. Bjarne Laustsen har stillet.

Der er dog fortsat nogle uklare punkter i hvert fald for mig, som jeg ønsker at ministeren belyser nærmere. Jeg håber, at vi enige om, at deltidsbrandmænd løser en stor samfundsmæssig opgave. Ofte gør de forskellen på liv og død, og de beskytter vigtige værdier. Er vi ikke enige om det?

Det kræver uddannelse, det kræver erfaring at løse den her vigtige opgave, og det er bestemt ikke lønnen i sig selv, der gør, at de her brandfolk er motiveret til at tage den opgave. Det er, fordi det er en vigtig opgave.

Jeg vil bare høre, hvilke argumenter beskæftigelsesministeren har for, at der ikke kan ændres i den lovgivning eller i den tolkning, der var tidligere, som betød, at deltidsbrandmændene var fritaget for dagpengebegrænsningen. Jeg synes, den ligger lige til højrebenet. Det har kunnet lade sig gøre før, det må kunne lade sig gøre igen.

Ministeren.

Der er overhovedet ingen, der skal være i tvivl om, at den sag her ligger mig og regeringen meget på sinde. Nu skal det her jo ikke blive en konkurrence om, hvem der synes, at sagen ligger dem mest på sinde. Det her ligger os alle sammen meget på sinde, og det tror jeg sådan set også Socialdemokratiet er fuldstændig klar over. Man kan i hvert fald sige, at hr. Bjarne Laustsen har spurgt om det så mange gange, at jeg også tror, at hr. Bjarne Laustsen efterhånden er fuldstændig klar over, at den her sag ligger regeringen meget på sinde, og at den ligger mig meget på sinde.

Når det så er sagt, mener jeg ikke, at svaret skal findes i dagpengesystemet. Jeg synes, at de regler, der er omkring supplerende dagpenge, skal være ens for alle. Så vi må prøve at finde en løsning et andet sted, og det er så det, vi er i fuld gang med Beskæftigelsesministeriet, Forsvarsministeriet og Finansministeriet imellem.

Fru Helle Dam.

Kan beskæftigelsesministeren ikke komme lidt nærmere ind på, hvad det er, der gør, at beskæftigelsesministeren ikke mener, at det skal findes i a-kasse-lovgivningen, hvor det har virket tidligere?

Ministeren.

Fordi jeg mener, at de ændringer, der blev foretaget på dagpengeområdet for få år tilbage var den helt rigtige måde at gøre det på. Vi skal have ens regler, når det gælder supplerende dagpenge. Det er der nu, og så må vi finde en løsning vedrørende deltidsbrandmændene et andet sted.

Men som sagt: Det her ligger mig lige så meget på sinde, som det ligger Socialdemokratiet på sinde.

Hr. Leif Lahn Jensen som medspørger.

Det er jo spændende at stå og høre ministeren sige, at ministeren ikke ønsker at lave snuptagsløsninger. Det var der ingen problemer med, da man ændrede tingene med en stor reform, nemlig kommunalisering af jobcentrene. Da gjorde man det bare sådan! Der var heller intet problem i det, da man først ændrede på de supplerende dagpenge. Da gjorde man det også bare sådan! Det kan man ikke nu, fordi man rent faktisk ikke er interesseret i det. Nu vil man ikke lave en snuptagsløsning. Det er da imponerende.

Vil ministeren slet ikke erkende, at ledigheden stiger, fordi man har forringet de supplerende dagpenge? Folk, der har små job, er simpelt hen nødt til at sige op, fordi de har modtaget supplerende dagpenge i 30 uger. Kan ministeren ikke godt forstå, at de ikke beholder de her job? Det har de jo bestemt ikke råd til. De har jo ikke råd til at have de her små job, hvis de skal leve kun af dem. Og når man siger den slags job fra, og når andre ikke vil tage de her små job, så vil der jo selvfølgelig blive flere arbejdsløse. Er det ikke meget logisk?

Ministeren.

Nu ved jeg ikke, hvad hr. Leif Lahn Jensen hentyder til med hensyn til snuptagsløsninger. Det eneste, jeg kan sige, er, at hvis det er kommunaliseringen af jobcentrene, så var det et vel gennemarbejdet forslag, som vi vedtog.

Når det er sagt, så dækker ændringerne, der skal foretages over for deltidsbrandmændene, bare over noget mere end de supplerende dagpenge. Det er sådan set det, vi har forsøgt at snakke os frem til i ret mange spørgsmål og over mange onsdage her i Folketingssalen, fordi hr. Bjarne Laustsen har været så elskværdig at stille mange spørgsmål på det her felt.

Rekrutteringen til det her område er altså et problem, som ikke bare kan løses med de supplerende dagpenge. Der er mange andre ting. Det er sådan, at deltidsbrandmændene bl.a. selv peger på uddannelse og også på andre rent logistiske ting, når det gælder det at være deltidsbrandmand. Så derfor er det, jeg siger, at man ikke bare lige kan lave en snuptagsløsning. Hvis man skal lave en varig løsning, bliver vi altså nødt til at gå lidt bredere til værks.

Nu kan jeg se, at den røde lampe lyser. Så må jeg lige svare på det andet spørgsmål i næste runde.

Tak for det, minister. Hr. Leif Lahn Jensen.

Kommunaliseringen af jobcentrene var ikke en snuptagsløsning. Og dengang, man så snakkede om det, rystede man simpelt hen på hovedet af dem, der mente, at det kom op på 150.000-160.000 arbejdsløse, og derfor var det et problem. Det viser sig jo, at de havde ret i det. Så jeg vil da sætte spørgsmålstegn ved, om det ikke var en snuptagsløsning.

Hvordan vil ministeren mene, at de her mennesker kan klare sig, hvis de simpelt hen skal sige de her små job op? Det er de jo nødt til. Skal de finde andre minijob, så de har en masse små job og på den måde kan få fuld løn, fordi der ikke er noget supplerende? Og hvis de skal det, hvor er så de minijob? De er her jo ikke. Hvad med alle dem, som eksempelvis har undervisningstimer om aftenen, altså job i undervisningsregi i nogle få timer om ugen, skal de så stoppe det? For det har de jo heller ikke råd til, og det kan de jo ikke leve af. Og mennesker går også glip af den her undervisning.

Vil ministeren ikke gøre mig en stor tjeneste og forholde sig til, hvad alle de her mennesker skal gøre? Skal de sige jobbene op, eller hvad skal de gøre?

Ministeren.

Jeg vil gerne minde om, at der jo stadig væk er mulighed for at få supplerende dagpenge, men det er jo rigtig nok, at reglerne er blevet ændret, så perioden nu er begrænset til 30 uger af de 104 uger, og derfor er der jo altså stadig væk mulighed for at have et deltidsarbejde.

Hvis vi tager brandmændene og andre – nu nævnte hr. Leif Lahn Jensen også dem, der underviser på aftenskoler og andre ting – så mener jeg ikke, at der skal gælde særlige regler for nogle bestemte grupper her i samfundet. Jeg synes, at det er bedst, vi har et system med supplerende dagpenge, som giver mulighed for at være enten på deltid, måske fordi det i en periode er svært at få et fuldtidsarbejde, eller fordi man er på vej ind på arbejdsmarkedet. Den mulighed er der stadig væk, vil jeg sige til hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg kan i det hele taget bare sige: Jeg synes ikke, vi skal lave særregler for bestemte grupper i samfundet, men vi skal selvfølgelig have et system, der virker for alle.

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Jeg har to spørgsmål tilbage:

Vil ministeren bekræfte, hvor mange flere fuldtidsledige den tåbelige regel fører til, altså hvor mange flere tusinde ledige kommer der, fordi man har indført reglen om de 30 uger?

Det andet er jo et holdningsspørgsmål: Synes ministeren ikke, det er bedre, at man arbejder 5 timer eller 10 timer om ugen end 0 timer? Hvis folk gør det, skal de jo ikke have så meget i understøttelse, og så bliver der færre fuldtidsledige. Altså, hvorfor er det lige, at ministeren i en svær tid har set sig gal på deltidsjob? Er det ikke bedre, at folk har de her få timers arbejde om ugen og bliver modregnet for det, og at de selvfølgelig så, når der bliver fuld beskæftigelse, kan arbejde hele tiden?

Hvorfor er der lige en begrænsning, der siger, at man kun kan få supplerende understøttelse i et bestemt antal uger, hvis man ikke har fuldtidsarbejde? Altså, en times arbejde – selv en times arbejde – må da være bedre end ingenting. Her er der virkelig et sted at begynde.

Ministeren.

For det første er muligheden for deltidsarbejde jo altså ikke afskaffet, og hr. Bjarne Laustsen ved jo også udmærket godt, at det er begrænset til 30 uger ud af 104 uger. Og så har jeg det altså også sådan, at supplerende dagpenge jo ikke skal gå hen at blive sådan en slags erhvervsstøtte, og det kan det jo ende med, hvis man bare åbner fuldstændigt op for alle. Hr. Bjarne Laustsen ved jo helt klart, at man ikke i en statistik kan gøre forholdet op mellem supplerende dagpenge og beskæftigede og ledige. Der bliver nikket og smilet, så det må man vist kalde et trickspørgsmål fra hr. Bjarne Laustsens side.

Tak. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er stillet af hr. Eigil Andersen til beskæftigelsesministeren.