Spm. nr. S 500

13) Til beskæftigelsesministeren af:

Bjarne Laustsen (S):

Hvorfor vil ministeren ikke anerkende, at det faktisk er Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, der selv har foreslået en vederlagsmodel, som ikke forringer deltidsbrandmændens vilkår, og derfor heller ikke er imod den, som ministeren påstår?

Spm. nr. S 500

13) Til beskæftigelsesministeren af:

Bjarne Laustsen (S):

Hvorfor vil ministeren ikke anerkende, at det faktisk er Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, der selv har foreslået en vederlagsmodel, som ikke forringer deltidsbrandmændens vilkår, og derfor heller ikke er imod den, som ministeren påstår?

Hr. Bjarne Laustsen.

Tak, formand.

Hvorfor vil ministeren ikke anerkende, at det faktisk er Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk, der selv har foreslået en vederlagsmodel, som ikke forringer deltidsbrandmændenes vilkår og derfor heller ikke er imod den, som ministeren påstår?

Tak, så er det ministeren.

Som sagt er den helt store forskel på B 88, som vi tidligere har talt om, og B 63, at man med B 63 ønsker at gøre deltidsbrandmandens arbejde til et borgerligt ombud for derefter at fjerne alle ligheder med borgerligt ombud.

Jeg må fortsat fastholde, at Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk ikke bakkede op om B 88, som er det beslutningsforslag, vi jo tidligere har talt om.

Jeg vil herudover, hvis hr. Bjarne Laustsen ikke forstod det sidst, gerne gentage, at landsklubben selvfølgelig har ret til at mene, hvad landsklubben vil, og at jeg naturligvis ikke skal bestemme det. Men jeg vil blot fastholde, at landsklubben jo netop, da man diskuterede B 88, var imod denne model.

Tak, så er det hr. Bjarne Laustsen.

Som ministeren sikkert har opdaget, blev det forrige spørgsmål ikke det sidste, for jeg har jo for vane at stille to sammenhængende spørgsmål. Jeg synes, at ministeren misbruger sin taletid her i Folketinget til at påstå ting, der ikke er i overensstemmelse med sandheden. Den her rapport blev lavet under daværende indenrigsminister Thorkild Simonsen, og den oplistede nogle spørgsmål og nogle forhold, som samlet set gjorde, at deltidsbrandmændene sagde, at hvis det var under de forudsætninger, så skulle man ikke gøre det.

Men det, som forslagsstillerne, hvoraf to gode kollegaer nu i dag er ministre, som vi diskuterede tidligere, jo sagde, var, at det forhold, at de nævnte grupper fremover skulle modtage vederlag, ikke skulle medføre forringelser i forhold til eksempelvis miljølovgivning, overenskomst osv. Det er nogle ting, man har forsøgt at putte ind i det – og selvfølgelig kan man gøre det. Jeg har talt med samtlige ordførere fra dengang. Der var ikke en eneste af dem, der havde en intention om at forringe forholdene for brandfolkene. De sagde bare: Vi vil gerne – og det er faktisk en overkompensation – give det til brandfolkene, for de laver et livsvigtigt stykke arbejde. Derfor skal de slet ikke modregnes for noget som helst.

Det er jo derfor, det er interessant, at det, som brandfolkene blev stillet i udsigt af seks ordførere her, var en vederlagsmodel, hvor der ikke skete forringelser af deres forhold. Det gjorde Venstre og Konservative, det gjorde det gamle Fremskridtspartiet, det har Enhedslisten og SF gjort. Lige pludselig, fordi vi har fået en ny Venstreminister, kan det ikke lade sig gøre. Det er da fantastisk. Tog de mennesker fuldstændig fejl dengang, eller var det ren populisme, at man foreslog det i B 88 og B 63?

Tak, så er det ministeren.

Jeg vil jo blot tørt konstatere, at hr. Bjarne Laustsens parti på daværende tidspunkt var imod det beslutningsforslag. Men derudover vil jeg blot sige, at jeg egentlig ikke har mere at tilføje. For vi har diskuteret den her sag onsdag efter onsdag. Jeg har svaret på alle hr. Bjarne Laustsens spørgsmål, og derfor har jeg ikke mere at tilføje til den sag.

Tak, så er det hr. Bjarne Laustsen.

Jeg synes, det er synd og skam, at man bruger forkerte argumenter, og når man så ikke har flere, begynder man at påstå, at der er nogle, der har sagt noget, de aldrig har sagt.

Deltidsbrandmændene bakker fuldstændig op om det her. Jeg ved, de kommer i deputation i Arbejdsmarkedsudvalget klokken 6.45 onsdag den 9. december, lige forud for at beskæftigelsesministeren og forsvarsministeren kommer, så udvalgets medlemmer selv kan høre, at deltidsbrandmændene bestemt ikke har noget imod en vederlagsmodel.

Det, der er kommet til siden hen, er det, ministeren skal forholde sig til. Grunden til, at det blev afvist dengang i 1997, var nogle helt, helt andre forhold. Men regeringen har gjort det sådan i dag, at man ikke kan fortsætte med at være brandsvend, hvis man mister sit fuldtidsarbejde og bare modtager understøttelse i 30 uger. Det er derfor, regeringen har lavet et problem, der er titusind gange værre end de problemer, man diskuterede i 1997, hvor det endte med, at man blev enig om, at der ikke skulle ske timeoverførsel, hvis man mistede sit arbejde.

Tak, så er det ministeren.

Jamen jeg har som nævnt ikke yderligere at tilføje til sagen, i og med at jeg mener, at den er meget godt belyst. Vi har været rundt om den her sag mange gange, vil jeg sige til hr. Bjarne Laustsen, og nu har vi også haft muligheden for det i dag. Og ydermere er det jo netop også sådan, som hr. Bjarne Laustsen nævner, at jeg og forsvarsministeren er kaldt i samråd den 9. december. Så jeg tror, man må sige, at den her sag vist er fuldt belyst.

Tak. Hr. Bjarne Laustsen.

Jeg vil til almindelig oplysning sige, at jeg har fødselsdag den dag, den 9. december, og jeg håber jo på, at ministeren har en lille gave med. Hun behøver ikke at have en personlig gave med til mig, det ville være helt og aldeles uvedkommende, men en gave til brandmændene ville være særdeles velkommen. For ministeren har hver eneste gang – jeg har spurgte om det siden maj måned – brugt følgende vendinger: Det her er en sag, der ligger mig meget på sinde.

Det har ministeren ikke nævnt med et eneste ord i dag. Derfor er det jo interessant, at ministeren på opfordring, men ikke af sig selv, siger, at det er en sag, der ligger ministeren meget på sinde. Nu siger ministeren: Jeg har ikke mere at sige til den sag, vi har diskuteret osv., og jeg er ikke interesseret i at finde andre løsninger end dem, jeg har tørret Dansk Folkeparti med.

Det er jo da interessant, at man er kommet dertil, hvor Dansk Folkeparti siger: Det her er ikke nok, der skal findes en løsning på det her problem, så længe folk mister deres arbejde. Kunne regeringen bare holde alle folk i arbejde, kunne vi jo holde det spøgelse fra døren, der hedder, at deltidsbrandfolk ikke kan modtage understøttelse i mere end 30 uger.

Tak, så er det ministeren.

For det første tror jeg nu ikke, at hverken hr. Bjarne Laustsen eller andre er i tvivl om, at den her sag ligger mig meget på sinde. Jeg har i øvrigt også nævnt det tidligere i dag over for hr. Bjarne Laustsen, men det kunne jo tyde på, at hr. Bjarne Laustsen måske ikke lytter så meget til de svar, han får her i Folketingssalen, og det kunne jo så også begrunde, at hr. Bjarne Laustsen hver eneste onsdag stiller de samme spørgsmål og derfor også hver eneste onsdag får de samme svar. Men jeg vil sige, at den her sag ligger mig meget på sinde, og det er derfor, at vi har lavet en god aftale med Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven.

Jeg vil dog så lige her sluttelig tilføje, at jeg synes, det er flot, at hr. Bjarne Laustsen på den måde tilsidesætter sin egen person til fordel for politikken, i og med at hr. Bjarne Laustsen ikke mener, at jeg skal komme med en personlig gave til ham på hans fødselsdag, men derimod love nogle ting på deltidsbrandmændenes vegne. Det må jeg sige, sjældent har man hørt en politiker på den måde tilsidesætte sin egen person til fordel for politikken, som hr. Bjarne Laustsen gør.

Tak til spørgeren, og tak til beskæftigelsesministeren. Hermed er spørgsmålet sluttet.

Det næste spørgsmål er til klima- og energiministeren af hr. Ole Vagn Christensen.