Det næste punkt på dagsordenen er:

7) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 17:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bisfenol-A.

Af Per Clausen (EL), Pia Olsen Dyhr (SF) og Bente Dahl (RV) m.fl.

(Fremsættelse 04.11.2010).

Forhandlingen er åbnet, og det er fødevareministeren, der lægger for.

Nu førstebehandler vi så det fremsatte forslag om, at regeringen skal arbejde for et totalt stop for brug og salg af fødevarekontaktmaterialer, der indeholder stoffet bisfenol-A, og at regeringen skal indføre særregler i Danmark, indtil de skærpede regler er indført i EU. Forslagsstillerne ønsker også, at vi skal tage bilaterale kontakter til medlemslandene og kontakt til Kommissionen i spørgsmålet.

Det er jo sådan, at vi allerede i dag har et forbud i Danmark mod anvendelse af bisfenol-A i visse fødevarekontaktmidler. Det danske forbud mod bisfenol-A, som Fødevarestyrelsen indførte den 26. marts i år, omfatter fødevarekontaktmidler rettet mod 0-3-årige. Forbuddet er begrundet i en vurdering fra DTU Fødevareinstituttet af et nyt studie i bisfenol-A. Ifølge DTU Fødevareinstituttet gav dette studie anledning til usikkerhed med hensyn til effekter på indlæringsevnen, fordi der er fundet forringet indlæringsevne hos hanrotteunger ved lav dosering med bisfenol-A.

På den baggrund fandt Fødevarestyrelsen, at der ud fra et forsigtighedsprincip burde indføres beskyttelsesforanstaltninger i relation til børn i alderen 0-3 år, indtil nye studier eventuelt kan afklare, at bisfenol-A i lave doser ikke har effekt på udviklingen af nervesystem eller adfærd. Ved indførelsen af dette forbud vurderede Fødevarestyrelsen, at forbuddets afgrænsning er proportionalt afpasset med graden af den usikkerhed, der er fundet i forbindelse med bisfenol-A, og effekt på udviklingen af nervesystem eller adfærd. I EFSA’s nye vurdering fra september i år konkluderes det, at der ikke er fundet nye data, der kan begrunde en ændring af den nuværende EU-grænseværdi for bisfenol-A i fødevarekontaktmaterialer. EFSA vurderer samtidig, at det ikke er muligt at vurdere en mulig forringet indlæringsevne efter lave indtag af bisfenol-A, da effekten statistisk set hverken kan bekræftes eller udelukkes.

Kommissionen fremsendte den 23. november 2010 forslag til et ændringsdirektiv, som forbyder anvendelsen af stoffet bisfenol-A til fremstilling af polycarbonatsutteflasker til spædbørn. Forslaget blev vedtaget på et møde i Den Stående Komité for Fødevaresikkerhed og Dyresundhed den 25. november 2010. Det er meget positivt, at Kommissionen har taget bekymringerne over bisfenol-A hos spædbørn alvorligt. Selv om Kommissionens forslag ikke er så vidtrækkende som vores forbud, er det imidlertid regeringens holdning, at vi fra dansk side vil holde fast i vores forbud mod bisfenol-A i alle fødevarekontaktmaterialer rettet mod 0-3-årige.

Regeringen vil fortsat arbejde for et fælles europæisk forbud mod bisfenol-A i alle fødevarekontaktmidler rettet mod 0-3-årige, og hvis vi får ny eller mere sikker viden, som giver anledning til at ændre vores beskyttelsestiltag i den ene eller den anden retning, vil vi selvfølgelig også arbejde på det på et fælles europæisk plan. På nuværende tidspunkt er det som sagt Fødevarestyrelsens vurdering, at forbuddet mod anvendelsen af bisfenol-A i fødevarekontaktmidler rettet mod de 0-3-årige er proportionalt afpasset med graden af den usikkerhed, der er fundet i forbindelse med bisfenol-A, og effekt på udviklingen af nervesystem eller adfærd hos rotter.

Vi har fundet en usikkerhed, som vi lader komme de 0-3-årige børn til gode. Jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt på et videnskabeligt grundlag gå ind for et forbud mod bisfenol-A i alle fødevarekontaktmaterialer, som vil kunne omfatte dåser og låg til alle typer fødevarer, f.eks. sodavand, øl, frugt, grønt, fisk, færdigretter m.m. samt vanddunke, køkkenredskaber og produktionsudstyr og beholdere og tanke til fødevarer. En sådan udvidelse af forslaget vil være ude af proportioner. Her tænker jeg ikke kun på erhvervet, men jeg tænker også på forbrugerne, som vil blive begrænset i deres mulighed for valg af fødevarer, og det er endda uden dokumentation for, at forbrugerbeskyttelsen øges.

Det er lykkedes os at få vedtaget et forslag til forbud i EU. Selv om forslaget ganske vist ikke er så vidtrækkende som det danske, må det ses som en dansk sejr. Vi vil fortsat gerne have EU-forbuddet til at svare til det danske, men hvis vi udvider det danske forbud til at dække alle fødevarekontaktmaterialer, uden at vi har yderligere argumenter, kan vi risikere at miste vores støtte fra andre medlemslande i EU. Vi følger naturligvis hele tiden med i den nye forskning i bisfenol-A.

Jeg har for nylig bedt DTU Fødevareinstituttet om at vurdere et helt nyt videnskabeligt studie, der undersøger bisfenol-A's indvirkning på rotters prostataceller. Ifølge forskerne bag studiet kan bisfenol-A medføre celleforandringer i rotters prostata, som på længere sigt kan øge sandsynligheden for, at der udvikles prostatakræft.

Studiet er så nyt, at det ikke indgik i EFSA's nyeste vurdering, men jeg kan oplyse, at studiet er blevet vurderet af DTU Fødevareinstituttet, og de konkluderer, at studiet ikke er af en sådan kvalitet, at det kan danne grundlag for en ændring af EFSA's fastlagte tolerable daglige indtag på 50 mikrogram pr. kg.

Jeg bad endvidere DTU Fødevareinstituttet se på de studier, der refereres til i forslagsstillernes bemærkninger. Der er også her en ny undersøgelse, der ikke tidligere er vurderet af EFSA eller af DTU Fødevareinstituttet. Denne nye undersøgelse ser på sammenhængen mellem nedsat sædkvalitet og bisfenol-A-koncentrationer i urin hos mænd. Forfatterne af studiet fremhæver selv, at resultaterne er præliminære, og at der er brug for yderligere studier på dette område. DTU Fødevareinstituttet er enig i dette og finder ikke, at dette nye studie giver anledning til at ændre den nuværende konklusion om bisfenol-A.

Så vil jeg i øvrigt tilskynde til udvikling af alternativer til stoffer og opfordre branchen til at udfase bisfenol-A i alle de produkter, de kan, så snart de har sikre og egnede alternativer. Efter indførelsen af det danske forbud har producenterne jo allerede vist, at det kan lade sig gøre at lave bisfenol-A-fri emballage til de 0-3-årige. Den europæiske metaldåseindustri har tidligere oplyst, at der arbejdes på verdensplan for at udvikle alternativer til bisfenol-A til indvendig beklædning i konservesdåser, som er en af de vigtigste anvendelser af bisfenol-A i fødevarekontaktmaterialer. Det er her vigtigt, at de mulige alternativer testes grundigt, når de er udviklet.

Jeg vil derfor anmode Fødevarestyrelsen om at følge udviklingen med erstatningsstoffer for bisfenol-A på nationalt plan såvel som på EU-plan. Herunder vil jeg sikre mig, at de videnskabelige undersøgelser, der ligger til grund for disse erstatningsstoffer, er af samme omfang og kvalitet som dem, vi kender fra bisfenol-A.

Lad mig til slut endnu en gang slå fast, at jeg, hvis der kommer tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at bisfenol-A er sundhedsskadelig ved den nuværende anvendelse, ikke vil tøve med at indføre et forbud mod bisfenol-A i alle fødevarekontaktmidler. Med den viden, vi har nu, er det nuværende forbuds afgrænsning proportionalt afpasset med graden af den usikkerhed, der er fundet i forbindelse med bisfenol-A og effekt på udvikling af nervesystem eller adfærd hos rotter.

Derfor er jeg tilfreds med det forbud, vi allerede har indført. Jeg glæder mig over den voksende tilslutning i EU, men regeringen kan ikke stemme for beslutningsforslaget, som det er fremsat. Tak.

Der er ønske om en kort bemærkning, først fra hr. Per Clausen.

Jeg er selvfølgelig glad for, at fødevareministeren nu synes, at det beslutningsforslag, som blev vedtaget her i Folketinget mod VK's stemmer, er et rigtig godt og fornuftigt forslag, og at han også er glad for, at Europa-Kommissionen har overtaget Enhedslistens oprindelig forslag. Det er jeg glad for at ministeren er tilfreds med. Det var ikke den tale, vi hørte fra den tidligere fødevareminister i hele den proces, der gik forud for, at man fandt ud af, at man hellere måtte følge et flertal i Folketinget, vil jeg sige.

Men jeg har et enkelt spørgsmål til fødevareministeren, for han siger, at det forbud, man har nu, er proportionalt. Men er kendsgerningen i forbindelse med det forsøg, man har lavet ude på DTU, ikke, at disse rotter, som man har undersøgt, jo ikke har fået bisfenol-A direkte fra nogle beholdere, der indeholdt bisfenol-A, nej, de har fået det, ved at hunrotterne har fået bisfenol-A, og at de så har fået det, dels i fostertilstand, dels efterfølgende, mens de har diet?

Altså, det, der er problemet her, er, at vi med det forbud, vi har nu, slet ikke forhindrer det, som forsøget ude på DTU viser, for det vil fortsat kunne ske, at man både i graviditeten og efterfølgende, mens man ammer, afgiver bisfenol-A til børn.

Fødevareministeren.

Med lidt god vilje kunne jeg næsten opfatte det første, hr. Per Clausen sagde, som en ros til, at det trods alt er lykkedes regeringen at få opbakning i EU, og at Kommissionen nu står bag, desværre kun til sutteflasker og ikke til fødevarekontaktmaterialer generelt til 0-3-årige. Til det sidste spørgsmål skal man jo passe på, hvad man svarer heroppefra, så jeg vil nøjes med at sige, at jeg ikke er bekendt med i det første forsøg, vi havde på DTU med rotteunger, hvorledes de har fået den tildeling af bisfenol-A. Det kan jeg ikke svare på her. Den oplysning kan jeg selvfølgelig skaffe.

Hr. Per Clausen.

Selvfølgelig al mulig ros til det arbejde, der er gjort for at få den politik vedtaget i EU, som man stemte imod i Danmark. Det er en rigtig regering, der arbejder på den måde, at man bøjer sig for et folketingsflertal og oven i købet gør det næsten med så stor begejstring, at man opnår resultater. Det er jeg glad for.

Jeg vil så bare spørge ministeren: Hvis det er rigtigt, at de forsøg, man har gennemført ude på DTU, er foregået på den måde, at de her hanrotter har fået bisfenol-A gennem den tilstand, at de var fostre og efterfølgende gennem den mælk, de har fået fra hunrotten, er ministeren så ikke enig med mig i, at man så må konkludere, at det forbud, vi har i dag, ikke er tilstrækkeligt?

Fødevareministeren.

Jeg er glad for at have fået bekræftet fra DTU, at der er proportionalitet imellem det, vi i dag har gennemført, og det, som det forsøg viste derude. Der kunne være en mistanke, som ikke kunne tilbagevises. Det er sådan, vi har fået det forelagt.

Den anden debat handlede om en begrundelse for, om man nu også af hensyn til gravide kvinder skulle begynde at mærke, hvis disse fødevarer havde været i en emballage, der havde været bisfenol-A i. Det tror jeg er en problematik, der kræver nogle flere undersøgelser. Jeg ville være bekymret for i dag at lave en sådan mærkning. Det ville betyde, at gravide kvinder ikke ville få den varierede kost, de bestemt også har behov for af hensyn til deres graviditet. Derfor skal det begrundes bedre, hvis vi skal anbefale det.

Så er det hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Der er ingen tvivl om, at dette er et spørgsmål, som vi alle kan være enige om først og fremmest skal løses internationalt, og derfor er det selvfølgelig også rigtig godt, at EU har tilsluttet sig de holdninger, som Danmark har.

Jeg er meget optaget af, at der jo også er et andet sted sted i verden, hvor man kigger meget nøje på denne giftige substans, og det er i USA. Jeg har bemærket mig, at man netop der for tiden arbejder med en Food Safety Bill, altså en fødevaresikkerhedslovgivning, som er ret stram, og at der netop i den lovgivning og i det lovgivningskompleks arbejdes specifikt med bisfenol-A-spørgsmålet.

Spørgsmålet er derfor til fødevareministeren: Følger man fra dansk side med i, hvad der præcis sker? Vil man oplyse udvalget, som nu skal arbejde med det her efterfølgende, om hvad der præcist kommer til at ske? Forventer ministeren, at det vil få nogen indflydelse på, hvordan vi vurderer dette stof i Danmark og i Europa?

Fødevareministeren.

Ja, vi følger meget tæt med i både de canadiske og de amerikanske undersøgelser. Det er jo sådan, at Canada har et forbud, og at 7-8 stater i USA har forbud mod bisfenol-A i sutteflasker og tudkopper. Det lovforberedende arbejde og den dokumentation, der kommer fra USA, følger vi tæt med i, og vi skal selvfølgelig videregive til udvalget, hvad der kan være af oplysninger.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg kan i hvert fald forstå, at man anvender bl.a. noget af den viden – ministeren henviste bl.a. til dette urinstudie i sin tale – i lovgivningskomplekset i USA og i sammenhæng med det amerikanske FDA, altså Food and Drug Agency. Hvis man kan anvende den viden i den sammenhæng og lovgive i forhold til den, vil det så også være noget, som vi vil kunne anvende i dansk og europæisk sammenhæng?

Fødevareministeren.

Mig bekendt handler det pågældende urinstudie om, at man har konstateret, at der kunne være bisfenol-A i urinen, hvis man havde indtaget fødevarer, der var emballeret osv., men der er ikke analyser af, om der er noget af det, der er skadeligt. Altså, der er ikke i øjeblikket analyser, som giver grund til at ændre på det, som er et acceptabelt daglig indtag i Europa. Kommer det, er vi selvfølgelig parate til at se på det også.

Så er det fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg vil da gerne starte med at rose regeringen for det arbejde, der indtil videre er gjort med forbuddet mod bisfenol-A i kontaktmidler til de 0-3-årige. Jeg bed mærke i, at ministeren nævnte uoverensstemmelserne mellem videnskabelige undersøgelser, herunder at EFSA's undersøgelser viser, at lave doser af bisfenol-A ikke har nogen effekt, men at der jo er andre undersøgelser internationalt, der siger det modsatte.

Så jeg vil gerne høre, om ministeren er enig med mig i, at bisfenol-A er et farligt stof, som skader ikke alene de 0-3-årige, men på mange måder er skadeligt stof. Hvis ja, vil jeg gerne høre, hvorfor ministeren ikke går ind for at anvende forsigtighedsprincippet på andre områder end for de 0-3-årige?

Ministeren.

Der er indikationer på, at bisfenol-A kan være skadeligt. Derfor er der i EU nogle regler for, hvad der er et acceptabelt daglig indtag, og dette bliver analyseret, hver gang man markedsfører noget. Vi har i øvrigt lavet mange kontroller herhjemme af forskellige fødevarer, som er emballeret med bisfenol-A-holdige produkter. Vi har ikke fundet nogen bisfenol-A-mængder, som har ligget over de grænseværdier, der er fastsat.

Jeg følger de forskere, der siger – og Fødevarestyrelsen, som anbefaler – at det forbud, vi har i dag, i kontaktmidler til de 0-3-årige er proportionalt med det, vi har kunnet få ud af de forskningsresultater, der har været. Det ønsker jeg at følge, og det vil jeg gerne konsolidere. Jeg vil gerne sige, at det stadig væk er et arbejde, der skal konsolideres i EU, så længe vi ikke har fået ny forskning, der viser, at der kan være grund til at ændre på det acceptable daglige indtag, vi har generelt.

Fru Bente Dahl.

Tak. Jeg kan høre, at vi ikke er helt enige med hensyn til anvendelsen af forsigtighedsprincippet, i hvert fald ikke endnu – nu er debatten jo lige startet.

Der findes jo andre materialer, der kan erstatte bisfenol-A – det gør der. Jeg har besøgt virksomheder, der har vist, at det sagtens kan lade sig gøre at erstatte bisfenol-A, så derfor må det andet spørgsmål, jeg har til ministeren, være: Hvordan ser regeringen vægtningen mellem den økonomiske fordel ved at anvende bisfenol-A, og at befolkningens sundhed kan varetages ved at forbyde bisfenol-A og få virksomheder, branchen, til at anvende og udvikle andre materialer?

Fødevareministeren.

Jeg tænker ikke her i økonomi, jeg tænker i sundhed. Det er rigtigt, at der findes alternativer, men det tager lidt tid at få godkendt alle de alternativer, der er behov for, før man kan få et fuldstændigt forbud mod bisfenol-A. Vi skal undersøge det over en årrække for dåser, som har fået lak indvendig med bisfenol-A. Det er ikke nok bare at lave sådan en analyse en uge og se, om der er nogen afsmittende virkning, hvis dåsen ligger i 2 år.

Så det kræver lidt længere forsøg. Vi vil ikke løbe ind i noget andet, som kan være problematisk, og derfor skal det her igennem en godkendelsesproces som alt andet. Og jeg gør alt, hvad jeg kan – det sagde jeg også i min tale – for at opfordre til, at det, så snart man har sikre alternativer, er dem, man bruger.

Så er det hr. René Christensen for en kort bemærkning.

Tak. Først vil jeg da også benytte lejligheden til takke ministeren for, at ministeren har gjort et stort stykke arbejde i EU, og vi er jo særlig glade i Dansk Folkeparti, da det var vores ændringsforslag, som fik den her gode sag til at lande, som den nu landede, og det skal ministeren selvfølgelig have tak for.

Det, ministeren siger nu omkring de gravide, er faktisk også det, som bekymrer Dansk Folkeparti, hvis man sådan skal gå videre med det her forslag. Og der synes jeg næsten jeg hørte ministeren sige, at ministeren er åben over for, at vi måske fra dansk side begynder at sige: Jamen hvilken påvirkning har bisfenol-A reelt på gravide, som indtager stoffet? Hørte jeg der rigtigt: at ministeren er åben over for at diskutere den del af det?

Fødevareministeren.

Jeg har sagt, at jeg vil være betænkelig ved i dag at lave en mærkning om bisfenol-A og advare gravide kvinder, for de forskningsresultater, der er, er ikke af en sådan vægt og af en sådan alvor, at vi skal risikere, at gravide kvinder dermed ikke får en varieret kost, for det her vil være så omfattende, at det ikke vil være muligt at få en varieret kost som gravid, hvis man skulle fravælge noget på grund af de her fødevarekontaktmidler. Og da der ikke lige nu er dokumentation for, at det er så alvorligt, nøjes jeg med at opfordre til, at man, så snart man kan få godkendt alternativer, gør det.

Hr. René Christensen.

Jeg kan sagtens høre, hvad det er, ministeren siger, men dokumentationen foreligger jo ikke. Det er lidt den samme situation, vi havde sidste gang. Vi er jo et vidensamfund i Danmark, og vi har masser af dygtige folk rundtomkring, og der satte vi nogle af vores folk til at undersøge området her, og man fandt ud af, at det ikke kunne bevises, og derfor brugte vi vores forsigtighedsprincip. Nu spørger jeg egentlig bare ministeren, om man kunne forestille sig, at ministeren ville være åben over for at kigge på, om der i forhold til det med de gravide var mulighed for at finde nogle få midler, så vi kunne lave en form for forskning på området her og se, om vi igen kunne få den succes, som vi jo har haft i EU i forhold til de 0-3-årige, så det kunne blive måske ikke fuldt ud, som vi gerne vil have det, men dog et skridt i den rigtige retning.

Fødevareministeren.

Vi forfølger al den viden, vi overhovedet kan, og vil også gerne animere til, at der kommer viden på forskellige områder, og spørgeren har helt ret i, at det her oplagt vil være et kommende fokusområde.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg vil egentlig gerne spørge ministeren om en artikel, der var i Politiken den 13. februar 2010, hvor Shima Dobel, kemiker i Miljøstyrelsen, siger, at EU i 2008 har lavet en undersøgelse, der viser, at 99,4 pct. af den såkaldte udsættelse, der kommer fra bisfenol-A, kommer fra dåsemad, drikkevarer på dåse samt service- og opbevaringscontainere til fødevarer produceret af polycarbonatplast. Der, hvor vi bliver udsat for bisfenol-A, er via materialer, der er i kontakt med fødevarer.

Mener ministeren, at kemikeren i Miljøstyrelsen ikke ved, hvad hun taler om?

Fødevareministeren.

Det tror jeg bestemt hun gør. Som jeg lyttede mig til det, manglede der vanddunke på den liste der, men ellers er det vist ikke helt forkert.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Så det vil sige, at ministeren er enig i, at der, hvor vi bliver udsat for bisfenol-A, faktisk er i fødevareemballage. Og hvis det er rigtigt, bør vi så ikke udvide det danske forbud, for vi ved – og det er jo på grund af ministerens dygtighed – at Danmark har en vis indflydelse på, hvad der kommer af lovgivning på europæisk plan. Og ville vi så ikke også kunne presse niveauet på europæisk plan til at være højere, end det er i dag?

Fødevareministeren.

Den faglige vurdering er, at der er rejst nogle spørgsmål. Dem bliver der arbejdet med, og alle de forskere, der arbejder med det her, vil følge dem meget nøje. Hver gang der kommer noget nyt, sender vi det til EFTA, og så sender vi det til DTU. Så der er altså ikke noget nyt på den front.

Så er der den politiske vurdering. I forhold til succesen med at bevæge mine kollegaer i EU tror jeg, at det er rigtigt at konsolidere det her bedst muligt nu for at sikre os, at det her kommer igennem, og at vi får opbakning, også i Parlamentet, på det her område. Så vi arbejder på alle fronter her. Min vurdering er, at vi er nået et stykke nu, og at det skal vi konsolidere. Kommer der ny viden, så er vi parate til at gå videre.

Tak til fødevareministeren, der er ikke ønsker om flere korte bemærkninger. Så er det hr. Erling Bonnesen som den første i ordførerrækken.

Tak for det. Vi skal naturligvis følge forskningen i bisfenol-A meget nøje, og hvis der kommer ny forskningsbaseret viden, der giver anledning til at udvide beskyttelsesforanstaltningerne, skal vi kigge på forbuddet på ny. Som det er lige nu, er der ingen ny forskningsbaseret viden, der kan begrunde, at vi sætter ind med et totalt forbud. Det forbud, vi har nu, gælder et fornuftigt, tydeligt og veldefineret varesortiment. Det gælder eksempelvis sutteflasker, tudkopper og glas med børnemad.

Hvis vi lavede et totalt forbud, ville det betyde, at der skulle laves en omfattende omrokering i produktionen af et utal af fødevareemballager. Et sådant forbud ville nemlig gælde alle typer fødevarer på dåse og glas, og ligeledes ville det gælde alle vandbeholdere, fødevarebeholdere, køkkenredskaber, produktionsmaskiner og meget mere. Og det ville alt sammen være uden videnskabelig dokumentation for, at forbrugerbeskyttelsen øges. Det ville have uforholdsmæssig store konsekvenser for alle led i fødevareindustrien og for forbrugernes muligheder for valg af fødevarer.

Vi skal naturligvis sørge for, at vi som forbrugere trygt kan købe ind blandt varerne i supermarkedet, og derfor skal der sættes ind med forbud, når det viser sig, at et bestemt stof har skadelige effekter, og det skal gøres proportionalt med den usikkerhed, der er omkring stoffet.

Venstre kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak, der er ønsker om korte bemærkninger. Først er det hr. Per Clausen.

Jeg er glad for, at hr. Erling Bonnesen nu kan se det kloge i de ting, som Folketingets flertal har vedtaget. Det er jeg glad for.

Men jeg vil godt spørge om hr. Erling Bonnesens holdning til, at vi nu kan konstatere, at de forsøg, der er gennemført, og som viser, at problemet i det her tilfælde opstår for nogle hanrotter, fordi de hunrotter, de er født af, har fået det her bisfenol-A, mens rotterne var i fostertilstand, og efterfølgende under diegivning, er de forsøg, hvormed vi i dag begrunder et forbud mod, at der er bisfenol-A i produkter til 0-3-årige – altså forsøg, der viser, at man får overførelsen af bisfenol-A i fostertilstanden og efterfølgende i forbindelse med die.

Ordføreren.

Som jeg markerede allerede i min ordførertale, mener jeg, det er meget vigtigt, at vi baserer vores beslutninger i de her sager lige præcis på sikker, faglig, forskningsbaseret viden. Det er det, vi har gjort, og det synes jeg er godt.

Jeg mener ikke, det er så godt, hvis man begynder at gå ud sådan med egne, om jeg så må sige, selvkonstruerede konklusioner på basis af oplysninger, der foreligger nu. Som det også klart er fremgået af ministerens besvarelse, bliver det her fulgt meget nøje, men det skal baseres, også efter min og Venstres opfattelse, på et klart videnskabeligt grundlag.

Hr. Per Clausen.

Det er jeg helt enig i, og derfor spørger jeg bare hr. Erling Bonnesen: Jamen er det ikke rigtigt, at det rotteforsøg, som blev brugt til at dokumentere, at man kunne gennemføre forbuddet for 0-3-årige, var et forsøg, som var baseret på, at voksne rotter, mens de var gravide, fik bisfenol-A og også fik det, mens de efterfølgende ammede?

Altså, det, vi har bevis for, er, at hvis gravide får produkter, hvori der er bisfenol-A, bliver det direkte overført til børnene, mens de er i fostertilstand, og mens de dier. Det er jo det, vi ved med sikkerhed, og er hr. Erling Bonnesen så ikke enig med mig i, at den viden må vi handle på?

Ordføreren.

Den klare, sikre, forskningsbaserede viden førte til, at vi her i Danmark lavede et forbud for 0-3-årige. Så fortsætter arbejdet, og jeg synes netop, vi skal følge de konklusioner, der så kommer fra forskningsverdenen, sådan at vi vedblivende kan træffe vores beslutninger på et sikkert grundlag og ikke foregriber et eller andet, som man måske kan kæde sammen med nogle forsøg.

Lad os holde fast i, at det her skal være velbegrundet og baseret på den forskningsbaserede viden. Det tror jeg skaber den største tryghed i befolkningen, både nu og på længere sigt.

Så er det hr. Benny Engelbrecht for en kort bemærkning.

Selvfølgelig skal vi handle på viden, og vi skal selvfølgelig også anvende forsigtighedsprincippet, hvis der er mistanke om konkrete farlige ting. Det var en ret kort ordførertale, hr. Erling Bonnesen holdt, og jeg synes, jeg manglede nogle men'er undervejs. Det var ret tydeligt, at ordføreren var meget optaget af industrien og deres muligheder, men jeg kan ærlig talt ikke forstå, at Venstres ordfører ikke klarere siger, at det faktisk bør være en målsætning, at vi kommer helt af med de giftige substanser, som er i fødevareemballagerne, for det er jo indiskutabelt, at bisfenol-A faktisk er en giftig substans. Det, der er spørgsmålet, er, hvor grænseværdierne skal ligge.

Derfor skal mit spørgsmål være: Vil det ikke være i samfundets interesse, men faktisk også i danske virksomheders interesse, at målsætningen er den klare, at man skiller sig af med bisfenol-A i fødevareemballager? Der er jo en række danske virksomheder, som producerer alternativer til plast, f.eks. danske enzymvirksomheder.

Ordføreren.

Det er muligt, at spørgeren ikke lige fik fat i det, jeg nævnte i min ordførertale, om forbrugerne, men så har man muligheden for at orientere sig om, hvad jeg rent faktisk sagde der. I forhold til at få andre produkter ind kan jeg fuldstændig tilslutte mig den besvarelse, som også ministeren tidligere har afgivet i sagen: Når der foreligger nye sikre alternativer, er det oplagt at tage fat på det. Men der er det lige præcis sådan, at det skal være sikkert og ikke baseret på usikkerhed. Jeg tror, det skaber den største tryghed for borgerne, forbrugerne og befolkningen som helhed, at man som borger og forbruger ved, at beslutningerne bliver truffet på et sikkert grundlag. Men der arbejdes jo også godt og grundigt med det, og det kan jeg da kun glæde mig over, og når der så ligger en ny viden, forholder vi os til det.

Hr. Benny Engelbrecht.

I det tilfælde, at man i USA skulle vælge at vedtage en fødevaresikkerhedslov, som eksempelvis er mere vidtgående end den europæiske på netop bisfenol-A-området, vil det så være et spørgsmål, som Venstre også vil kigge nærmere på, altså hvis det er sådan, at vi internationalt kan lægge et sikkerhedsniveau, der er højere? Jeg går ud fra, at Venstres ordfører er bekendt med, at man på nogle områder har nogle andre vurderinger af sikkerhed og usikkerhed i netop FDA i USA.

Ordføreren.

Tilgangen til det er for mig og for Venstre, hvilket jeg har markeret flere gange, at det skal være videnskabeligt godt funderet med konklusioner på det, så vi er sikre på, at vi har den rette og den fulde og den hele viden med. Og så er der stadig væk en udvikling på området, hvad vi også tidligere har markeret. Det er klart, at vi så træffer vores beslutninger, når vi først har det på bordet.

Så er det fru Pia Olsen Dyhr for en kort bemærkning.

Jeg noterede mig, at ordføreren i sin tale sagde, at hvis vi forbød bisfenol-A i produkter, ville vi få færre produkter på det danske marked. Det ville gå ud over forbrugeren.

Er ordføreren opmærksom på, at der findes alternativer til bisfenol-A?

Ordføreren.

Som vi også tidligere har haft inde i debatten, og som der har været spurgt til og givet svar på tidligere, så arbejdes der med en række alternativer i øjeblikket. Men det, der jo er vigtigt, er lige præcis at få en sikkerhed for, at det så er gode produkter, som kan blive anerkendte produkter, så de kan blive reelle alternativer. Det er jo de processer, der også pågår i øjeblikket. Derfor er det så vigtigt at holde fast i, at det jo skal videnskabeligt undersøges, klart bevises, og at det så skal være sikre alternativer, der kan sættes i stedet for. Vi kan alle sammen kun være interesseret i at anvende de bedste produkter, også i sundhedens navn.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Jeg bliver en lille smule overrasket eller måske en lille smule forarget over, at ordføreren kan sige, at der jo er alternativer, der skal undersøges. Ordføreren burde vide, at der findes alternativer på det danske marked, som kan erstatte bisfenol-A uden problemer. Med hensyn til sådan noget som skruelåg findes f.eks. et produkt, der hedder SOFT-N-SAFE, som er produceret af en dansk virksomhed, der hedder Coloplast. Der findes i forhold til f.eks. dukker et plastmateriale, der hedder EVA-plast. Der findes adskillige produkter, som ikke er anklaget for at have hormonforstyrrende effekter. Det burde ordføreren vide i stedet for at sige, at det skal undersøges, om der kan findes alternativer. Alternativerne findes. Problemet er bare, at de ikke er på markedet, fordi bisfenol-A er en lillebitte smule billigere.

Bør det derfor ikke være sådan, at dem, der er hormonfri, burde være dem, vi arbejdede for i stedet for at være med til at understøtte en produktion, der gør, at vores børn og børnebørn i fremtiden f.eks. ikke kan få børn?

Ordføreren.

Selvfølgelig er jeg klar over, at der er de forskellige alternativer, som det også tidligere har været fremme i debatten. Men da er det også vigtigt, når man så i givet fald siger o.k. til nye ting, at man skal have grundlag for at sige, at det så er en sikker erstatning.

Så er det fru Bente Dahl for en kort bemærkning.

Tak for det. Venstres ordfører siger gentagne gange, at beslutninger skal tages på baggrund af faglig, forskningsbaseret viden. Det er jeg fuldstændig enig med Venstres ordfører i. Men i den her sag er det jo evident, at der er uenighed mellem de videnskabelige undersøgelsers konklusioner, og derfor må jeg spørge Venstres ordfører, om ikke forsigtighedsprincippet bør anvendes på grund af faglige uenigheder. Det er jo befolkningens sundhed, der er på spil.

Ordføreren.

Selvfølgelig kan der komme forskellige undersøgelser fra forskellige steder, men så har vi jo lige præcis vores institutter, som vi baserer vores arbejde på her i Folketinget, og det synes jeg vi skal fastholde. Og det er dem, jeg har i tankerne – som de nu arbejder og kommer frem til deres konklusioner baseret på sikker forskningsbaseret viden – sådan at vi har et solidt grundlag at træffe vores beslutninger på.

Fru Bente Dahl.

Venstres ordfører nævner ordene vores forskning, og dermed må jeg forstå det sådan, at Venstres ordfører ikke tager den forskning, der er lavet i f.eks. Canada og USA, med i overvejelserne. Er det korrekt forstået? Det er det ene spørgsmål, jeg må stille Venstres ordfører.

Det andet er, at jeg gerne vil høre, hvad Venstres ordfører forstår ved begrebet forsigtighedsprincippet, hvordan det udmøntes, og hvorfor det i den her sammenhæng ikke udmøntes i form af et forbud mod bisfenol-A.

Ordføreren.

Jamen den forskningsbaserede viden, som jeg har i tankerne, og som jeg gav udtryk for, er selvfølgelig den til rådighed stående, sikre forskningsbaserede viden i sin helhed. Det er oplagt. Man skal jo ikke kun kigge på noget af det, man skal kigge på det hele. Det tror jeg er klart og logisk for alle.

Det er klart, at når man så har det liggende på bordet foran sig, sådan at det her er sikker viden – det er ikke kun måske et enkelt forsøg, og der kan være forsøg, der er gået andre veje – og når det er så gennemprøvet, velafprøvet, at det bliver sikker forskningsbaseret viden, har vi et godt grundlag at træffe vores beslutninger på. Så kan der i forbindelse med selve afgørelsesdrøftelserne være nogle situationer, hvor der så også kan kobles forsigtighedsprincipper ind, og så er det selvfølgelig det, man gør i forbindelse med sin endelige afgørelse.

Tak til hr. Erling Bonnesen. Der er ikke ønske om flere korte bemærkninger.

Jeg skal her udsætte mødet. Mødet genoptages i dag kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:57).

Vi genoptager forhandlingen. Klokken er 13.00.

Næste ordfører i talerrækken er hr. Benny Engelbrecht fra Socialdemokraterne.

Lad mig indlede med at slå fuldstændig klart fast, at Socialdemokraterne er helt og aldeles enige i, at hormonforstyrrende stoffer, der kan vandre fra plastik til fødevarer, ikke hører nogen steder hjemme i fødevareemballager. Derfor kommer denne debat også mere til at handle om, hvad der er den fornuftige proces for at gennemføre den målsætning, som jeg er sikker på ikke blot deles af et flertal her i salen, men også af en meget bred del af befolkningen.

Det kan ikke siges for tit, at værdien af forsigtighedsprincippet alt for ofte er blevet udvandet. Af samme årsag mener jeg også, det er værd at kippe med Dannebrogsflaget over den sejr, vi har fået, ved at der i EU nu gennemføres et delvist forbud mod bisfenol-A.

Når jeg tænker på, hvor mange gange den samlede opposition og især vi socialdemokrater er blevet hånet af den tidligere fødevareminister her fra landets højeste talerstol, fordi vi ville udfordre systemet af hensyn til borgernes sundhed, kan jeg kun glæde mig over entydigt at kunne slå fast, at vi fik ret i vores fortolkning. Lad mig citere den daværende minister fra debatten her i salen den 29. maj 2009:

»Jeg synes simpelt hen, at vælgerne har krav på at vide, om den nye socialdemokratiske EU-linje er, at nu går man ivrigt efter særregler og ser stort på, hvad spillereglerne i det indre marked er.«

Lad mig lige slå fast, at det altid har været socialdemokratisk politik at udfordre EU-systemet, når det var nødvendigt. Derfor er det glædeligt, at der blot skulle gå et halvt år, fra at Danmark fremførte sine argumenter om farligheden af bisfenol-A, til at den europæiske fødevaremyndighed EFSA nu har ændret sin vurdering af stoffet. Det understreger, at det kan betale sig at gøre tingene på den socialdemokratiske måde, og jeg kan derfor også bebude, at det vil blive den strategi, der vil blive fulgt i fremtiden, hvis vælgerne skulle pege på en anden regering.

Det er langt fra alene Danmark, der er gået forrest i indsatsen mod bisfenol-A i fødevareemballager. Canada har således længe været foran den øvrige verden, og flere andre steder, f.eks. i USA, har man ligeledes fået øjnene op for stoffets mulige farlighed. Derfor bliver det særdeles interessant at følge den afsluttende proces i den amerikanske kongres, der forventes inden nytår at vedtage en ny food security bill, altså en ny fødevarelovgivning. Netop en regulering af bisfenol-A er en helt afgørende faktor i den sammenhæng, for selv om der er udsigt til bred enighed om den nye lov, der skal give et langt mere handlekraftigt FDA, den amerikanske fødevaremyndighed, er det endnu usikkert, hvordan man præcis formulerer et forbud mod bisfenol-A.

Socialdemokraterne mener derfor, at det er meget væsentligt, så snart den amerikanske lov er på plads, at få analyseret de forbud, der herefter er vedtaget rundt i verden. Jeg er ikke overbevist om, at Danmark vil have det strammeste beskyttelsesniveau, når al ny lovgivning er vedtaget og trådt i kraft i 2011.

Derfor er der god grund til at underkaste de forskellige argumenter for det vedtagne beskyttelsesniveau en meget grundig granskning. Kan vi finde dokumentation og belæg i udenlandske erfaringer, der peger på, at vi i Danmark kan lægge os på et højere beskyttelsesniveau end i dag, bør vi gøre det.

Socialdemokraterne mener imidlertid ikke, at timingen er rigtig i det forslag, der fremsættes her i Folketingssalen i dag, og jeg vil også gerne understrege, at det ikke skyldes, at vi på nogen måde er uenige i hensigten. Det er simpelt hen, fordi indsatsen skal koordineres meget nøje med, hvad der sker i andre lande.

Når det er sagt, kender jeg også forslagets pennefører, hr. Per Clausen, som en særdeles garvet og meget resultatorienteret politiker. Derfor vælger jeg også at tolke forslaget som en mulighed for Folketinget for at arbejde med dette vigtige spørgsmål i hele denne samling. Det øjeblik, hvor der viser sig en mulighed for, at Danmark kan lægge et yderligere politisk pres i sagen, vil Fødevareudvalget i udvalgsbehandlingen med dette forslag meget hurtigt kunne udarbejde en fælles beretning. Det betyder, at vi på det rette strategiske tidspunkt har mulighed for at sende regeringen i byen med et klart mandat i ryggen fra det samlede danske Folketing. Jeg kan kun håbe, at de borgerlige partier kan se nytten af en sådan mulighed, og at ministeren ligeledes vil se velvilligt på at servicere Fødevareudvalget med løbende opdateringer i salen. Det er også det, ministeren har givet udtryk for i debatten.

Jeg vil samtidig minde ministeren om, at vores dør er åben til enhver tid. Den tidligere fødevareminister havde en meget konfronterende tilgang til samarbejdet med Folketingets partier i denne sag. Jeg håber naturligvis, at den nye minister har lært af den uheldige tilgang og vil søge samarbejdet til forbrugernes bedste.

Konkluderende vil jeg slå fast, at Socialdemokraterne vil afvente den kommende udvalgsbehandling, med den hensigt at der kan udarbejdes en fælles beretning, når der er kommet afklaring på de spørgsmål, der vedrører udenlandske parlamenters arbejde. Imidlertid forbeholder Socialdemokraterne sig retten til, hvis en fælles enighed ikke kan opnås i udvalgsarbejdet, at forlange at få sagen til anden behandling med eventuelle ændringsforslag og til den tid redegøre nærmere for vores stillingtagen.

Tak. Der er en enkelt kort bemærkning. Hr. Per Clausen.

Alt det der med, hvornår det med hensyn til de internationale styrkeforhold er det rette tidspunkt at stille forslag, har jeg ikke så meget forstand på. Jeg kan bare konstatere, at hr. Benny Engelbrechts udtalelser nu måske minder lidt om det, den nuværende fødevareminister sagde, dengang han var ordfører for Venstre. Allerede dengang var han jo lidt mere fremkommelig end den tidligere fødevareminister. Men lad det nu være.

Jeg vil godt spørge hr. Benny Engelbrecht, om han ikke er enig med mig i to ting: for det første, at der ikke er nogen tvivl om, at bisfenol-A generelt set er skadeligt, for det andet, at den dokumentation, vi bruger for det forbud, vi har for de under 4-årige børn, stammer fra et forsøg, der handler om, hvad der sker, når gravide indtager bisfenol-A, og at vi derfor om noget har dokumentation for, at det er et meget, meget alvorligt problem, hvis gravide indtager bisfenol-A.

Ordføreren.

Jo, det er fuldstændig korrekt, at det er et problem. Jeg kan ikke forestille mig en situation, hvor vi vil gå ud og anbefale gravide at begynde alene at spise babymad for at være på den sikre side. Det ville jo nærmest være en grotesk situation. Så selvfølgelig er vi nødt til at have fokus på lige præcis det her spørgsmål, og jeg mener også, at hensigten er ganske klar. Uagtet at der er nogle grænseværdier på nuværende tidspunkt, må hensigten være hurtigst muligt at få substitueret de farlige stoffer, som er i eksempelvis konservesdåser med ikkefarlig substans, og som det også tidligere er blevet rejst i debatten, findes der glimrende alternativer.

Alene processen hen til det punkt, som vi skal være sikre på at bevæge os mod, skal ske på en måde, så vi sikrer, at vi kommer så hurtigt frem som muligt. Jeg ved, at hr. Per Clausen som sagt er en meget garvet politiker, også på det her felt, så jeg tror, at hr. Per Clausen har forståelse for, at timingen er ekstremt vigtig.

Hr. Per Clausen for den anden korte bemærkning.

Nu skal man altid passe på med alt det der med at blive rost, for pointen er jo som regel, at man skal sluge et eller andet, som man måske ikke havde tænkt sig at sluge.

Jeg vil godt spørge hr. Benny Engelbrecht, om han ikke er enig med mig i, at det spillede en positiv rolle for beslutningsprocessen i EU, at vi her i Danmark i første omgang fik vedtaget et forslag om at forbyde bisfenol-A i sutteflasker – det er det med de 0-1-årige, som jeg har set Kommissionen foreslår at man skal vedtage nede i EU nu – og at vi efterfølgende fik fulgt op med at udvide det. Og betyder det ikke, at det er en rigtig god metode, hvis man vil speede en proces op i EU, at man tager nogle nationale initiativer, der går længere end det, der er vedtaget i EU, og at det derfor ville være meget sandsynligt, at det ville være fornuftigt på et givent tidspunkt – hvor vi selvfølgelig bliver nødt til at overveje, hvornår der kan være flertal for det i Folketinget, for det er sådan set den overvejelse, jeg gør mig – også at vedtage et forslag, som speeder processen yderligere op i Danmark?

Ordføreren.

Det er jo faktisk sådan, at vi allerede nu har en national vedtagelse i Danmark, som går videre end det, der ligger i EU, og det synes jeg egentlig er med til at understrege, at det faktisk er et ret væsentligt redskab.

Som jeg også redegjorde for i min ordførertale, er der nogle utrolig interessante tiltag undervejs i bl.a. USA. Hvis vi i Europa kommer til at stå med et dårligere beskyttelsesniveau end USA, hvor USA har foretaget vurdering af videnskabelige undersøgelser, som ikke er vurderet på samme måde i Europa, giver det en ganske anderledes situation, og det er bl.a. det, som vi Socialdemokrater gerne vil afvente for at kunne lægge det maksimale pres.

Hvornår er så det rigtige tidspunkt? Det kunne hr. Per Clausens tredje spørgsmål have været, men det kan hr. Per Clausen ikke stille, så jeg kan selv svare på det og sige: Det er et godt spørgsmål. Det smarte er, at vi nu har det i udvalgsarbejdet, og der vil vi kunne behandle det, lige så snart det bliver muligt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til denne ordfører, så vi fortsætter i talerrækken. Den næste ordfører er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Et forbud mod bisfenol-A er jo en udmærket sag. Man kan spørge, hvor det udspringer fra. Det udspringer jo fra et tidligere fremsat forslag om forbud mod bisfenol-A.

Jeg blev stillet et spørgsmål under den foregående sag, vi behandlede, nemlig om Dansk Folkeparti ville arbejde seriøst og konstruktivt med den. Jeg svarede på spørgsmålet: Det gør vi altid. Det har vi også gjort i den her sag. Og det er faktisk sådan, at vi jo fik den landet med nogle gode ændringsforslag, som jeg og Dansk Folkeparti stillede til det forslag, der var fra Enhedslisten. Det viste sig også efterfølgende, da vi fik en ny minister på området, at ministeren faktisk godt ville følge det, vi havde stemt om i Folketingssalen, og det skal ministeren selvfølgelig have ros for.

Det, der så er kommet i EU, er jo ikke det, som vi gerne så. Det, der er kommet, er et forbud mod bisfenol-A i sutteflasker, mens det forbud, vi har i Danmark nu, går videre. Det er for 0-3-årige, og det drejer sig jo også om fødevareemballage. Så der er mere at arbejde for. Vi skal passe på ikke at rose ministeren for meget, for der er stadig væk et benarbejde at gøre også i forhold til EU, altså at få dem til at rette ind efter det, vi gerne vil.

En anden ting, man også næsten kan undre sig over, når man læser det her – man kan ikke undre sig over, at det er Enhedslisten, der fremsætter det – er, at SF er med. For vi kan læse bemærkningerne om EFSA og se, at man er kritisk over for det, EFSA gør, selv om man nu er så regeringsduelig, at alt det, der foregår i EU, jo er blevet fantastisk dejligt. Der er vi i Dansk Folkeparti trods alt stadig væk enige med Enhedslisten på det punkt her, altså at det ikke er EU, der skal styre alt, hvad der skal foregå i Danmark – og da slet ikke på et område som det her.

Det, som vi synes forslaget lægger op til, er faktisk ganske udmærket. Men det, man kunne gøre, og det, som jeg også hørte ministeren sige, da han var på, var det her med de gravide. Vi har jo fået lavet et udmærket forbud, synes jeg, i forhold til de 0-3 årige i Danmark, som vi er rigtig glade for, netop også fordi der ligger forskning til grund for det, som siger, at de 0-3 åriges kropsvægt i forhold til den mængde af fødevarer, de indtager, jo er noget mindre, og at de derfor bliver påvirket i en højere grad, end voksne gør. Dermed er ikke sagt, at bisfenol-A er et ufarligt stof for voksne, men nogle gange skal man jo også føre realpolitik i stedet for kun at lave signalpolitik, og det viste det tidligere forslag i dag at det kunne blive til.

Der blev sagt meget om forskning på området her i dag, mens vi har diskuteret det. Jeg var lige inde at finde den forsker, som har arbejdet med det i Danmark på DTU, og det er Ulla Hass, og hun skriver også, at der blandt forskerne er en generel uenighed om bisfenol-A, og det hævdes, at mange af studierne har nogle begrænsninger. Derfor er jeg utrolig glad for, at ministeren ligesom åbner en lille smule op for, at vi måske skal til at have en debat om, hvorvidt det er noget, vi skal til at begynde at forske i lidt mere i forhold til det her med gravide. Er det noget, vi skulle tage nogle snakke eller lidt forhandlinger om, altså om vi skulle få sat lidt af til det, så vi kunne få noget mere forskning, så der ikke er de her begrænsninger i forskningen, som Ulla Hass jo gør opmærksom på der kan være.

Det er også bemærkelsesværdigt at se, at EFSA jo faktisk har underkendt den forskning, som vi er kommet med fra dansk side. Derfor må jeg sige, at jeg da synes, at vi skal gøre mere ved det og få noget mere forskning, så det bliver mere tungtvejende, og så EFSA også kan se, at det, vi kommer med fra dansk side, faktisk er tungtvejende og reel og god forskning.

Så alt i alt må vi sige, at som forslaget ligger her i forhold til at lave et generelt forbud, er det egentlig et godt forslag, som vi jo reelt godt kunne støtte. Men hvis vi nu skal sige, at ministeren og regeringen har gjort et godt stykke benarbejde, hvad angår de beslutninger, vi har truffet, så tror jeg, vi skal begrænse os i forhold til det, vi gør her, altså så der er muligheder for at få tingene igennem og få det frem, så vi faktisk kan opretholde et forbud, som vi også har i dag.

Så vi har en del spørgsmål her under behandlingen, særlig også i forhold til den debat, der har været her i dag, som jeg synes har været rigtig god, og som jeg synes har åbnet lidt døre i forhold til, at vi kan gøre mere på det her område, så vi kan blive mere oplyste og få nogle mere slagfaste argumenter for at sige, at den holdning, vi har i Danmark, er ikke bare en holdning, men at det faktisk er noget, vi videnskabeligt kan bevise. Vi har den her holdning, for den kan vi begrunde.

Så jeg synes, at debatten i dag har været meget positiv, og jeg er da glad for, at forslaget er kommet endnu en gang, så vi kan diskutere bisfenol-A. Det er jo en sag, som man må sige er i sådan en løbende udvikling. Vi startede på et nulpunkt, og vi er nu kommet til de 0-3-årige. Og det kan være, at vi skal udvikle det, så det hedder de minus 9 måneder til 3-årige, for så er vi kommet et stykke vej videre i sagen om bisfenol-A.

Jeg tror ikke, at den stopper med det forslag her. Jeg tror, at det er en sag, vi vil se igen, og vi er altid konstruktive og fremadrettede i forhold til forslag på det her område.

Tak til ordføreren. Der er foreløbig indtegnet tre til korte bemærkninger, og den første er fru Pia Olsen Dyhr, SF.

Jeg noterede mig jo, at ordføreren valgte at nævne SF i sin ordførertale, i forbindelse med hvordan det kunne være, SF kunne finde på at kritisere EFSA. Når SF har valgt det, er det jo netop, fordi EFSA har en måde at lave analyser på, som vi ikke mener stemmer overens med det, vi ville synes var gode analyser. Altså, de baserer det alene på naturvidenskabelige forsøg, hvor man kan putte et vist antal kemikalier i og så måle på det. De anerkender f.eks. ikke undersøgelser, som hvad indholdet af bisfenol-A i urin er – det er en amerikansk undersøgelse, der er foretaget. Der er også foretaget en canadisk undersøgelse, og vi er sjovt nok også i gang med en EU-undersøgelse, som højst sandsynligt ikke vil leve op til EFSA’s egne kriterier for, hvad en naturvidenskabelig undersøgelse er. Det mener vi er dybt kritisabelt.

Jeg synes også, det er interessant, at Dansk Folkeparti synes, at EFSA’s måde at gøre det her på er kritisabel. Derfor vil jeg spørge ordføreren, om ordføreren ikke sammen med SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre kunne være interesseret i at vende den måde, som EFSA laver analyser på, og måske også få fødevareministeren til at tage diskussionen op i EU, så vi får en anden måde at analysere bl.a. bisfenol-A på.

Værsgo til ordføreren.

Jamen vi er ikke fra Dansk Folkepartis side enige i alt, hvad der kommer fra EFSA, bestemt ikke. Vi er faktisk meget kritiske over for mange af de ting, der kommer i forhold til EU. Men man må sige, at det her jo faktisk, hvis man nu kørte den her line helt ud, kunne ende med, at man sendte et signal om, at vi vil langt videre end det, vi er kommet i dag. Så kunne det ende med, at vi blev underkendt og måtte trække det forbud tilbage, vi allerede har i dag, og det vil vi da ikke udsætte de her børn for, altså at vi kunne risikere, at EU kom til at overrule det.

Vi er ikke blinde for, at det sagtens kunne ske, og der må man bare sige, at det da er utroligt, at SF, som nu er blevet jubelglade for EU for at være regeringsduelige, sådan har meget skepsis over for det, som foregår i EU, for det her er meget skeptisk i forhold til det, der foregår i EU.

Fru Pia Olsen Dyhr for den anden korte bemærkning.

Nej, det er en anerkendelse af, at EU er en politisk kampplads, ligesom Folketinget er. Der kan være forskellige politiske holdninger, men det, der er problemet, er jo, at EFSA ikke er en del af det politiske system, men skulle være en uvildig instans. Vurderingerne hos dem af, hvad der er naturvidenskabelige analyser, er kritisable, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at vi kunne lave en alliance, der kunne få vores fødevareminister til at kræve, at en anden form for analyser også bliver anerkendt hos EFSA.

Vi har eksempler på azofarvestoffer, hvor EFSA ikke vil anerkende sociologiske metoder, på trods af at en stor britisk undersøgelse klart viser, at børn, der bliver udsat for azofarvestoffer, som findes i chips og cola og slik, får hyperaktiv adfærd. Og vi har nok af ADHD- og DAMP-børn osv., så måske skulle vi gøre noget ved det. Men det har EFSA underkendt, og de har sagt, at det ikke er nok at observere børn.

De anerkender heller ikke det der med, at det er nok at kigge på, hvad der er af stoffer i urinen, så deres måde at lave videnskabelige analyser på er klart anderledes end det, vi vil anerkende. Derfor vil jeg spørge, om vi kan lave en fælles alliance og så måske få fødevareministeren til at tage kampen i EU.

Værsgo til ordføreren.

Jeg er meget enig i, at der er alle de her udfordringer med EFSA. Det er også derfor, vi er så utilfredse med, at vi kan blive overrulet på vores forskningsområder. Når vi kan dokumentere i Danmark, at noget er farligt, så irriterer det os grænseløst, at man fra EU kommer og siger: Jamen det kan ikke være forbudt mere, nu ophæver vi det forbud. Og så skal forbrugerne i Danmark også have de farvestoffer og andet, fordi EFSA kommer med den her udtalelse. Så er det EU-reglerne, der kommer til at overtrumfe de danske politikeres afstemning i Folketingssalen. Det irriterer os gevaldigt, og nu er der kun to partier tilbage i Folketinget, som har den holdning, for andre kan åbenbart ikke have den, for så er man ikke regeringsduelig. Det er det, der irriterer os.

Den anden ting, der blev spurgt om, var, om man anerkender, at EU er en politisk kampplads. Det kan man godt anerkende, men så må man også anerkende, at jeg simpelt hen ikke tror på, at det overhovedet vil lykkes, hvis ministeren får det her mandat. Jeg tror, det lykkedes for ministeren, fordi han kom med mindre ting. Det var mindre indrømmelser, der skulle til. Det er jo sådan, politik er. Jeg tror ikke på, at ministeren kan komme ned med det her mandat og få det igennem i EU. Der tror jeg, vi skal være så realistiske trods alt, at hvis vi skal lykkes med det store system, skal vi tage det i små bidder fremadrettet, hvis vi skal have det her op på EU-plan.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Nu har vi jo taget det her i små bidder, og hvis hr. René Christensen kunne tro, at han ville komme i fare for at blive kritiseret voldsomt i dag, har den socialdemokratiske ordfører jo lettet lidt af presset, kan man sige, ved også at beskrive nogle langsommelige processer.

Men jeg vil godt spørge hr. René Christensen, om han ikke er enig med mig i, at hvis vi ser på, hvordan forløbet har været indtil nu, kan vi se, at det har været sådan, at først vedtog vi noget i Folketinget, og bagefter fandt regeringen ud af, hvordan man kunne vise, at der var en videnskabelig begrundelse for at vedtage det, vi havde vedtaget i Folketinget. Kendsgerningen er, at da vi diskuterede det, der omhandlede de 0-3-årige her i Folketingssalen, da vi diskuterede det med sutteflaskerne, var den daværende sundhedsminister i stand til at sige to ting til os: Der ville komme en EU-sag på nakken af os, og det, vi gjorde, var videnskabeligt set helt hen i vejret. Vi vedtog det så, og nu er det ikke alene videnskabeligt rigtigt og fornuftigt, det er også for halvdelens vedkommende blevet Kommissionens politik.

Tror hr. René Christensen ikke, det er meget vigtigt, at vi holder fast i det, og at vi presser på ved hele tiden at være foran i forhold til EU?

Ordføreren.

Det er jeg slet ikke uenig i, og jeg tror, at hvis forslagsstillerne havde hørt efter, hvad der blev sagt her fra talerstolen, ville de vide, at der også blev sagt, at debatten i dag havde været god, og at jeg faktisk også syntes, der allerede var åbnet op for, at man måske kunne komme videre med det her forslag ved at tage en mindre bid.

Jeg synes jo også, at ministeren svarede fint på spørgsmålet, som jeg stillede, om, hvorvidt man mente, at der var en udfordring i forhold til det her med de gravide, og om man skulle kigge på det område. Det blev hvert fald ikke afvist herfra, så jeg tror faktisk, vi måske her i dag har fået en lille bid mere i forhold til diskussionen om bisfenol-A.

Så vi har jo været positive og fremadrettede i forhold til forslaget, som vi behandler her i dag, og synes faktisk også, at debatten har været god.

Hr. Per Clausen for den anden korte bemærkning.

Jeg opfatter det også sådan, at hvis man ser på den debat, der har været i dag, kan man opfatte det på den måde, at der er en forståelse for, at vi er nødt til at gøre noget i forhold til de gravide, for der har vi sådan set dokumentation for, at vi har et problem. Jeg har spurgt sundhedsministeren, om han ikke kunne forestille sig, at man fra sundhedspersonalets side kunne gøre en aktiv indsats for at informere gravide om de her problemer, og fået det svar fra sundhedsministeren, at man foretrækker at forbyde ting, der er farlige, frem for at man skal gå og skræmme folk med, at det er farligt. Men vi må diskutere, hvordan vi kommer videre med det.

Det andet, jeg også har hørt, og det forstod jeg også at hr. René Christensen var enig i, er, at vi i den løbende proces ser på, hvornår det kan være fornuftigt konkret at beslutte os for at gå længere i Danmark på den ene eller den anden måde. Og hvis det er det synspunkt, vi har nu, og som vi er landet på, minder det jo om de gange, vi har prøvet det her før, og hvor der jo altid er kommet et fremskridt ud af det.

Ordføreren.

Jeg tror, det minder meget om det, vi har lavet før. Det er jo det her med, om vi skal lave signalpolitik eller realpolitik, og der må man erkende, hvad det er for nogle rammer, man har at arbejde inden for. Selv om Dansk Folkeparti er meget utilfreds med de rammer, vi har, når det handler om EU-lovgivning, må vi dog erkende, at der er de rammer at arbejde inden for. Og så må vi arbejde inden for de rammer uden at komme ud over kanten.

Det ville være meget, meget ærgerligt, hvis vi fik – man kunne bruge udtrykket – skåret den gren over, vi selv sidder på i den her sag om bisfenol-A. Jeg synes, vi er kommet langt i Danmark. Vi vil gerne have, at vi kan komme endnu længere, men vi skal gøre det i små step, så vi bliver ved med at holde de fremskridt, vi har nået, og så vi ikke pludselig skal gå tilbage og blive overrulet udefra.

Sidste spørger i denne omgang er fru Bente Dahl.

Ordføreren nævnte i sin ordførertale, at vi har vedtaget udmærkede forbud mod bisfenol-A i forbindelse med 0-3-årige. Det får mig til at spørge, om ikke ordføreren er enig med mig i, at bisfenol-A er et farligt stof også for andre end 0-3-årige. Ordføreren var inde på fostertilstanden, men mit spørgsmål går også på voksne mennesker, altså alle mennesker.

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror endda, jeg nævnte det i forbindelse med det. Jo, bisfenol-A er et farligt stof. Grunden til, at vi valgte at gøre det, vi gjorde, med de 0-3-årige, var, at der lå videnskabeligt bevis for, at det var særlig farligt i forhold til de 0-3-årige på grund af deres kropsvækst og på grund af den mængde af fødevarer, som børn indtager. Vi er fuldstændig enige i, at bisfenol-A ikke er et sundt stof, det er et farligt stof.

Så er der den her faglige diskussion om mængden af det, altså hvor store mængder den menneskelige organisme kan optage, uden at det er farligt. Det er den diskussion, der er på et andet fagligt niveau. Vi har jo i dag hørt nogle positive ting omkring gravide og fostre, og jeg mener, det er den diskussion, vi skal fange op og grave videre i efter debatten i dag.

Ønsker fru Bente Dahl ordet for endnu en kort bemærkning? Det gør hun. Værsgo.

Ordføreren efterlyste også forskning, mere forskning, og jeg har et par spørgsmål vedrørende forskning. Da Dansk Folkeparti jo ikke er særlig glad for EU, sagt på jysk, kan partiet vel næppe anerkende den forskning, som er blåstemplet af EFSA. Det første spørgsmål er, om partiet kan det.

Det andet går på, om ordføreren anerkender uenigheden mellem EFSA og andre internationale forskningsinstitutioner – forskning, der f.eks. er foretaget i USA. Har den sidstnævnte mere vægt end den i EU, der er godkendt af EFSA?

Ordføreren.

Man skal læse og se og lytte til al forskning, der kommer, også selv om den kommer fra EFSA. Så skal man lægge det på bordet, og så skal man tage et sammensurium af det og se på, hvad det er, og om det viser en vej. Også i Danmark, men det gælder hele forskerverdenen, kan der være to danske forskere, som ikke er enige om et forskningsresultat på et område, og derfor skal man jo altid kigge på det nuanceret og se på, hvad det er for en forskningsmetode, der er brugt, hvad det er for nogle dyr, den er brugt på, og hvordan ens forskning er blevet dokumenteret.

Det, som jeg kan sige her, er, at jeg, når jeg kan se, der er generel uenighed om bisfenol-A, så bare mener, vi er på et punkt, hvor vi siger, at hvis der er så generel en uenighed, kunne det være rigtig godt, at vi fra dansk side sagde: Nu vil vi specifikt gå ind og kigge på det område, der dækker de gravide. Vi kan altså specificere det lidt mere og så se på, hvordan det ser ud på det her område, og om det er noget, vi kan få så meget slagkraft bag, at vi kan sige, at vi faktisk ønsker at udvide det danske forbud med det. Vi mener faktisk, at vi kan komme igennem med det. Det er det, jeg har hørt i dag, nemlig at det ikke fuldstændig afvises, og jeg synes, det er meget positivt, at vi kigger på det.

Vi lavede et projekt sidste gang, som gjorde, at vi blev klar over, vi skulle lave et forbud for de 0-3-årige, og hvis vi nu kan lave noget forskning, som kan overbevise os og andre om, at vi eventuelt også kunne få et forbud mod produkter til gravide, så er vi kommet langt.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger til denne ordfører. Næste taler er ordfører fru Pia Olsen Dyhr fra SF. Værsgo.

Der er her tale om en længere føljeton, hvis man kan kalde det det, for vi har diskuteret bisfenol-A i Folketinget det sidste halvandet år; vi sagde det, dengang oppositionen ønskede et forbud mod bisfenol-A i sutteflasker og i produkter til 0-3-årige, og vi gør det nu, hvor oppositionen ønsker et generelt forbud mod bisfenol-A i fødevareemballage.

Jeg vil gerne rose den nuværende minister for faktisk at have presset på i EU, så der også blev sørget for et europæisk forbud. Det har hele tiden været oppositionens vurdering, at det ville være muligt at gøre, og det er ikke en vurdering, der er taget ud af den blå luft. Den er baseret på det, som blev indledt tilbage i 1998 af den socialdemokratiske miljøminister Svend Auken, som jo netop drev det her frem med en dansk særlov, der tvang en europæisk lovgivning igennem, og det er netop den, der handler om ftalater i legetøj til børn fra 0-3 år, og som vi vedtog i Folketinget, og som senere blev til europæisk lov. Vi har derfor med forhistorien for øje en mulighed for at presse EU-systemet til at indføre nogle højere standarder på miljø- og sundhedsområdet, og det er jo præcis det samme, vi har et ønske om at gøre på det her område.

Hvis jeg skal sige lidt om bisfenol-A, vil jeg sige, at det er vigtigt at vide, at det har været brugt siden 1960'erne, hvor plastikindustrien havde sin opblomstringstid, og at man først ret sent er blevet opmærksom på nogle af de konsekvenser, der er ved brugen af bisfenol-A. Studier viser i hvert fald, at der er tale om ændringer i centralnervesystemet, effekter på immunsystemet, påvirkning af adfærden hos piger, reproduktionsforstyrrelser hos mænd og en øget tendens til brystkræft. Og bisfenol-A er jo et organisk stof, som viser sig både at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende i selv ganske små koncentrationer, så det er ikke noget, man skal indtage voldsomt meget af, før de her effekter kan ses.

Det viser sig også i en DTU-undersøgelse, som den tidligere fødevareminister fik gennemført, og som var ganske udmærket, at bisfenol-A langtfra udelukkende er problematisk for spædbørn eller småbørn. I den her undersøgelse er det blevet afprøvet på drægtige hunrotter i hele drægtighedsperioden samt i dieperioden, som hr. Per Clausen også tidligere var inde på, og her fandt man forringet indlæringsevne hos de hanunger, hvis mor havde været udsat for lave koncentrationer af bisfenol-A. Det er jo tankevækkende, når vi i forvejen ved, at vores unge drenge ude i folkeskolen har svært ved at sidde stille på stolen og ved at indlære, og der kan måske være en sammenhæng her.

Studiet afklarer dog ikke al usikkerhed omkring brugen af bisfenol-A, det anerkender jeg, men det indikerer, at der ikke er normal dosisresponssammenhæng. Tværtimod er det muligt, at der kan forekomme én type effekter ved meget lave koncentrationer af bisfenol-A, mens der kan være en helt anden type effekter ved høje koncentrationer af bisfenol-A. Og det er det, vi under processen har behov for at få undersøgt nærmere og blive klogere på, på trods af at EFSA har stillet nogle meget klare krav i forhold til koncentrationen.

Derfor tror jeg, at vi i perioden fremover hele tiden skal presse det europæiske system, ikke kun på baggrund af DTU-undersøgelsen, men på baggrund af adskillige undersøgelser. Der er en canadisk undersøgelse, hvor man har valgt at undersøge bisfenol-A-niveauet i alle forskellige aldersgrupper i en større national undersøgelse, og det skræmmende resultat her viser, at 91 pct. af canadierne mellem 6 og 79 år havde målbare koncentrationer af bisfenol-A i urinen. Der er også blevet gennemført en lignende undersøgelse i den amerikanske befolkning, og den undersøgelse har også gjort, at de amerikanske fødevaremyndigheder er kommet lidt længere frem i skoene, og at den amerikanske miljøminister har sagt, at man decideret skal forbyde bisfenol-A. Så der er i hvert fald også her lovgivning på vej.

Hvad er det så, der er så vigtigt i forhold til den danske enegang? Og hvorfor er det danske pres nødvendigt og vigtigt? Det er vigtigt, for efter at diskussionen er blevet rejst i Danmark, og efter at det danske Folketing har truffet de her beslutninger, har vi faktisk sat gang i en global bevægelse. Man har selvfølgelig påvirket hinanden indirekte, men vi kan jo se, at Europa-Kommissionen her den 19. november kom med et forbud mod bisfenol-A i sutteflasker; i Norge er det forbudt, i Canada er det forbudt, og i USA er man på vej med en større lovgivning på bisfenol-A-området.

Så vi kan altså presse på – ikke kun som et lille land, men selvfølgelig også i interaktion med andre, og det skal vi benytte os af – og det er det, som det her forslag også lægger op til, nemlig et yderligere pres for en endnu bedre lovgivning, fordi den lovgivning, vi har, langtfra er nok.

Jeg hører også, hvad ministeren siger, jeg hører i virkeligheden ministeren sige: Jo, nok er jeg enig, men det vil ikke være klogt at gøre noget lige nu, for nu skal vi i gang med det næste, der er rettet mod de 0-3-årige, og det er at få Kommissionen til at acceptere det. Og jeg anerkender også, at det er en politisk proces, og at man skal bruge sin politiske kapital med fornuft, men hvis vi ikke presser ministeren, hvordan skulle han så nogen sinde kunne presse Kommissionen?

Tak til ordføreren. Jeg ser ingen, der beder om korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er hr. Tage Leegaard, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Dette beslutningsforslag retter sig mod brugen af produktet bisfenol-A i plastemballage, som anvendes til fødevarer. Der er allerede et forbud mod anvendelse af bisfenol-A i produkter, som retter sig mod de 0-3-årige, dvs. emballager af mad til babyer, småbørn, til sutteflasker m.v. Dette forbud er grundet i forsigtighedsprincippet. Det kan være svært at have indvendinger imod, at et sådant forbud er blevet indført. Der er forskning udført på dyr, der peger i retning af, at der kan være problemer med materialet, også til andre kategorier af mennesker end småbørn, det vil altså sige større børn og voksne, men ifølge EFSA kan der ikke på denne baggrund dannes forbud mod et generelt forbrug af bisfenol-A, som retter sig mod alle former for emballage til fødevarer.

Selv om man altid skal være kritisk over for kunstige kemiske forbindelser af enhver art, er jeg dog af den opfattelse, at det på dette grundlag vil være problematisk at indføre et totalt forbud med de konsekvenser, det måtte have for såvel producenter som forbrugere. Nu er det ikke så ofte, jeg har lyst til at rose den socialdemokratiske ordfører, hr. Benny Engelbrecht, men jeg vil dog lige komplimentere ham for en god og konstruktiv tilgang til sagen.

I Det Konservative Folkeparti er vi indstillet på at følge de forskningsresultater, som kan afklare tvivl om midlets egnethed, men på nuværende tidspunkt kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ingen, der beder om korte bemærkninger. Den næste i talerrækken er fru Bente Dahl, Radikale Venstre.

Forslaget her i dag skulle gerne føre til, at stoffet bisfenol-A bliver forbudt her i landet, meget gerne i hele EU, ja, i Europa og i hele verden. Det er en god idé at komme af med det stof, men vi er nødt til at starte med os selv. Derfor går det her forslag ud på at få det forbudt i Danmark.

Det er et farligt stof. Der findes andre stoffer, der kan erstatte det. Forsigtighedsprincippet bør anvendes, da der er rigeligt med undersøgelser, indicier m.v., der peger på, at stoffet bør være uønsket i vores omgivelser på grund af de sundhedsrisici, det medfører. Mens processen med at få overbevist andre lande i EU om, at det her stof bør fjernes fra vore nære omgivelser, foregår, skal vi have det væk her i landet.

Med forslaget her pålægges regeringen at lægge pres på EU for at få synspunktet, at det bør fjernes, implementeret i EU's regler – og samtidig vil vi ikke have det i Danmark. Hurdlen i dagens debat er, at EU's organisation, EFSA, som er det videnskabelige panel, som EU betjener sig af, er uenig med resultaterne fra andre store internationale undersøgelser. Fra Canada, fra USA, fra højt respekterede universiteter som f.eks. Harvard foreligger der undersøgelser, der indikerer, at bisfenol-A er mere udbredt, end vi bryder os om og hidtil har forestillet os, og at forskellige unormaliteter såsom reproduktionsforstyrrelser hos mænd, øget tendens til udvikling af brystkræft hos kvinder m.m. kan forklares med og relateres til tilstedeværelsen af bisfenol-A på forskellige tidspunkter helt tilbage i fostertilstanden.

Jeg mener at huske, at Harvard University er med på regeringens og støttepartiernes toptyveliste over universiteter, der giver mange point i andre sammenhænge, så hvorfor ser regeringen bort fra de undersøgelser af bisfenol-A, der foreligger fra dette universitet i denne sammenhæng, når det universitet i andre sammenhænge er helt i top og tæller højt? Det er ikke konsekvent politik.

Radikale Venstre går helt klart ind for at forbyde bisfenol-A. Vi vil i det hele taget have de hormonforstyrrende stoffer ud af vort nærmiljø. De hører ikke til der, de skader.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen fra Enhedslisten, værsgo.

Jeg synes, det mest positive ved den her debat i grunden har været, hvordan det er lykkedes at skabe et så stort medejerskab til de forslag om forbud mod bisfenol-A, som allerede er vedtaget. Forslaget om sutteflasker er nu blevet en del af Europa-Kommissionens grundlag, og der findes ikke et eneste folketingsmedlem, der åbenbart har noget som helst kritisk at sige mod det forbud, vi har mod bisfenol-A i forbindelse med de fødevarebeholdere osv., som bruges af børn op til 4 år. Der er ikke en eneste, som er modstander af det.

Dem, der har overværet og kan huske de debatter, vi har haft i Folketingssalen forud for både den ene og den anden vedtagelse, vil huske, at der gav det anledning til megen debat og megen vrede – og et kort øjeblik også en lille forhåbning hos Enhedslisten om, at Socialdemokraterne var ved at blive EU-modstandere, for det var jo det indtryk, man kunne få på den daværende fødevareministers indlæg i debatten. Men jeg synes, det er rigtig godt, at begejstringen for det, vi har gjort, er blevet så stor, for der er da ingen tvivl om, at i den nødvendige indsats, som skal ydes for at udbrede vores forbud fra Danmark til det øvrige EU og få det igennem der, er det selvfølgelig vigtigt, at der bakkes meget kraftigt op om det.

På den anden side tror jeg også, vi skal erkende, at der har været tale om en proces. Der har været tale om en proces, hvor Enhedslisten har fremsat nogle forslag, i første omgang alene, senere sammen med et skiftende antal af oppositionens øvrige partier, som ifølge også Dansk Folkeparti var for vidtgående. Men derfor har Dansk Folkeparti – det er det positive i den her historie – ikke brugt det til at sige, at så står man af, så er man ikke med, men til at udvikle konstruktive ændringsforslag, som har betydet, at vi kom, ikke den vej, Enhedslisten ville, for så havde vi vedtaget det, vi står og behandler i dag, for en 2-3 år siden, men dog et stykke af vejen.

Men vi skal også huske, at hver eneste gang vi har truffet en beslutning her i Folketingssalen, de to gange, vi har gjort det, har den til enhver tid siddende minister forklaret os, at det, vi gjorde, stred mod de videnskabelige kendsgerninger og ville føre til, at vi fik en EU-sag på nakken. Det argument er ikke nyt, hvis det kommer i dag, det argument har været der hver eneste gang.

Efterfølgende har man så fået lavet en sammenligning af forskellige videnskabelige undersøgelser, der slår fast, at den tvivl, som vi sagde skulle komme sundheden til gavn, og som vi fra oppositionens side og fra Dansk Folkepartis side sagde skulle komme befolkningen til gode, også skal gøre det, og det sker så også i forhold til de 0-3-årige. Det synes jeg er positivt, selv om man selvfølgelig må sige, at når man taler om et stof, som både er hormonforstyrrende og kræftfremkaldende i ganske små koncentrationer og anvendes i en lang, lang række produkter, som indgår i vores hverdag, og når vi også kan konstatere, at stoffet er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og findes på EU's liste over stoffer, der har hormonforstyrrende effekter, så kan det godt virke besynderligt og underligt, at vi ikke bare får det forbudt, også fordi der jo er et flertal i Folketinget, der går ind for, at det bør forbydes.

Så er det selvfølgelig skæbnens ironi, at Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti i hvert fald i dag kan blive enige om, at da vi nok får tæsk i EU, hvis vi forsøger på det, så kan vi ikke gøre det i den hast. Vi synes selvfølgelig i Enhedslisten, at det er rigtig ærgerligt, at EU forhindrer os i at gå så hurtigt frem, som der er flertal i Folketinget for at gøre. Det synes vi er rigtig, rigtig ærgerligt.

Når det så er sagt, skal det jo ikke forhindre, at vi forsøger at arbejde med de politiske muligheder, der nu er. Selv om hr. Benny Engelbrecht antydede, at jeg havde sådan et overblik over nærmest det globale politiske styrkeforhold på det her område og derfor var modtagelig for alle hånde argumenter, vil jeg bare sige til hr. Benny Engelbrecht, at det, jeg er mest modtagelig over for, sådan set er det, der handler om, hvordan vi kommer videre i det danske Folketing, for det kan jeg overskue. Og der kunne jeg jo også høre, hvad der blev sagt i dag.

Der er en ting, som jeg synes er vigtig at fremhæve, og det er, at når vi siger, at vi nu har rigtig, rigtig god dokumentation for, at det var rigtigt at lave det forbud for de 0-3-årige, må vi jo være opmærksomme på, at det forsøg, der blev gennemført på DTU – desværre kunne ministeren ikke lige huske, hvordan det var blevet gennemført, men det skal han tilgives, ministre skal huske meget; det skal politikere fra oppositionen også, men vi kan jo målrette det, vi skal huske, så vi kan glemme alt det, vi ikke skal bruge til noget – faktisk var et forsøg, hvor man undersøgte, hvad der sker med hanrotter, når disse hanrotter først er fostre hos en hunrotte, som indtager bisfenol-A, og derefter dier på en hunrotte, som stadig væk indtager bisfenol-A.

Det vil sige, at det, undersøgelsen i grunden dokumenterer, er, at hvis gravide indtager bisfenol-A, giver det problemer for de, i det her tilfælde, hanrotter, men såmænd også for de mennesker, drengebørn, der kommer ud af det. Og derfor har vi sådan set dokumentation for, at vi har et problem i forhold til gravide og i forhold til det, det gør ved børn.

Jeg synes jo ikke – jeg har faktisk svært at forestille mig det – at der skulle være et flertal i Folketinget, der siger, at den viden gør vi ikke noget ved, at den bruger vi ikke til noget. Den bliver vi jo nødt til at gøre noget ved og bruge til et eller andet. Hvad det så kan blive, vi kan bruge den til, ud over mærkning og oplysning osv., skal jeg ikke kunne sige. Men det er i hvert fald vigtigt, at vi handler på den. Det synes jeg.

Det andet, jeg til gengæld synes er positivt, er jo, at jeg hører en meget klar forståelse og opfattelse af, at det, der skal til fremover, er, at vi skal samle sammen, hvad der findes af nye videnskabelige resultater og sammenstillinger af gamle. Vi har 150 nyere studier, hvoraf nogle, som den radikale ordfører nævnte, kommer fra højt estimerede universiteter, hvor man jo kan springe alle køer over, hvis man har en ph.d.-grad – måske findes der oven i købet nogle, der har en ph.d.-grad i de studier, som EFSA ikke lægger vægt på – og vil kunne komme ind i Danmark, uden at der vil være nogen, der forhindrer det. Så vil det da være ærgerligt, at man ikke anerkender studiernes kvalitet, synes jeg.

Men jeg er sådan set med på, at vi hele tiden foretager en vurdering af, hvad der sker både i den internationale forskning og med lovgivningen i andre lande, og naturligvis hele tiden fokuserer på, at hvis der indføres lovgivning i andre dele af verden, som er strammere end den, vi har i EU, vil vi selvfølgelig øjeblikkelig stille krav om, at en sådan lovgivning også indføres i EU. Og hvis det ikke er muligt, kan vi i hvert fald sige, at så har vi en rigtig, rigtig god begrundelse for at gå videre i Danmark, end man vil i EU. For hvis det er sådan, at der findes så meget videnskabelig dokumentation, at man i en række vestlige lande med højtudviklede universiteter osv. mener, at der er dokumentation for at forbyde et produkt, mener jeg også, at der må være rig anledning til, at man i Danmark kan bruge det omstridte og besværlige forsigtighedsprincip i forhold til EU.

Ligesom jeg sagde, at jeg ikke kan forestille mig, at der vil være et flertal i det danske Folketing, som vil acceptere, at vi ikke bruger den viden, vi har om, hvad konsekvenser det har for børn, hvis gravide får de her stoffer ind med føden, kan jeg heller ikke forestille mig, at der er et flertal i det danske Folketing, som vil acceptere, at vi ikke bruger mulighederne for at bruge forsigtighedsprincippet til at lave lige så store fremskridt i Danmark, som man f.eks. gør i USA og Canada på det her område.

Jeg er sådan set overbevist om, at der er et flertal i Folketinget for at handle. Der er så et flertal i Folketinget for, at vi handler lidt langsomt. Det har været meget karakteristisk for Folketinget i den her sag, at man handler, men at man handler lidt langsomt. Det skal man selvfølgelig ikke blokere for sker. For jeg vil jo ikke lægge skjul på, at da Enhedslisten på det her område og på en række andre områder, hvor vi sådan set også har haft rimelig succes med at komme igennem med forslag i forhold til hormonforstyrrende stoffer, havde det synspunkt, at nu ville vi afprøve, om det var rigtigt, hvad vores venner – som måske ikke er så EU-begejstrede, som Dansk Folkeparti gør dem til, men dog trods alt noget EU-begejstrede, mere, end man bør være – sagde, nemlig at det var muligt at opnå resultater i EU, altså afprøve, om det kunne lade sig gøre, så ville vi også afprøve, om det var rigtigt, hvad nogen også sagde, at selvfølgelig vil man udnytte de muligheder, som EU giver os, til at gå foran, gå i spidsen og tage selvstændige initiativer, også selv om man kommer tæt på grænsen.

Så havde vi jo det grundsynspunkt, at hvis det nu viste sig, at de ikke ville det, havde vi dog i hvert fald afsløret, at de var nogle hyklere. Og hvis der så oven i købet skete det, at EU ikke var til at rokke, men alligevel ville anlægge sag mod os, havde vi jo afsløret EU. Nu er vi så kommet i den situation, at det, vi har fået ud af det her, i virkeligheden er, at vi har opnået resultater. Vi har oven i købet fået presset Europa-Kommissionen til at tilslutte sig et forslag, som næsten var Enhedslistens, men som blev hjulpet af andre gode kræfter i Folketinget. Det har vi fået Europa-Kommissionen til, og det synes vi er rigtig godt. Det skal vi blive ved med.

At vi så også må konstatere, at grunden til, at det går så langsomt, stadig væk er, at vi har et EU-system, hvor hensynet til kemikalieindustrien og hensynet til nogle forældede måder at lave videnskabelig forskning på osv. er så stort, at det bremser den udvikling, vi ellers kunne have i Danmark, er selvfølgelig rigtig ærgerligt.

Men jeg vil sige, at med den debat, der har været i dag, ser jeg faktisk frem til, at vi kan have et godt udvalgsarbejde, som er fokuseret på, at vi løbende opnår nogle resultater. Det synes jeg nok er en bedre udgang på det her end at insistere på at få en afstemning om et beslutningsforslag, som vi kan konstatere vil falde, selv om debatten, lige inden det falder, selvfølgelig kunne blive en herlig anledning til at polemisere mod både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Men det finder vi sikkert en anden anledning til, og så ser vi, hvad vi kan nå af resultater på det her område.

Tak til ordføreren. Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.