Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 5:

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af G-dage.

Af Line Barfod (EL) m.fl.

(Fremsættelse 26.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Beskæftigelsesministeren.

Enhedslisten foreslår, at G-dags-ordningen skal afskaffes. Forsikrede ledige skal i stedet kunne modtage arbejdsløshedsdagpenge fra første ledighedsdag, og alle arbejdsgivere skal bidrage kollektivt til finansieringen af dagpengesystemet ved et arbejdsgiverbidrag.

Forslaget er ikke overraskende stillet af Enhedslisten, og lad mig bare afsløre med det samme, at regeringen naturligvis ikke kan støtte et forslag, der vil indføre en generel skat for arbejdsgivere og dermed vil ramme de arbejdsgivere, der forstår at planlægge og strukturere arbejdet på deres virksomheder.

Det er rigtigt nok, at ordningen bl.a. er indført for at lade arbejdsgiverne bidrage til finansieringen af ledigheden i forbindelse med afskedigelser, hjemsendelser m.v., men det er ikke alene det, der er formålet med ordningen. Hovedformålet med G-dags-ordningen er at øge virksomhedernes incitament til at planlægge arbejdet, så behovet for afskedigelser og hjemsendelser reduceres. G-dags-ordningen har således et adfærdsregulerende formål, og den dygtige arbejdsgiver, der gør en indsats for at planlægge arbejdet på sin virksomhed, skal jo ikke bøde for, at andre ikke gør det. Regeringen går altså ikke ind for kollektiv afstraffelse.

Undersøgelser viser, at ordningen har virket efter hensigten. Der er ikke belæg for at sige, at G-dags-ordningen forhindrer korterevarende ansættelser, der i stedet erstattes af tvungent overarbejde. Tværtimod viser undersøgelser, at G-dags-ordningen har medvirket til, at arbejdsgiverne har ændret adfærd, bl.a. er brugen af midlertidige hjemsendelser reduceret markant. Det synes regeringen er positivt.

Dermed ikke være sagt, at regeringen ikke er opmærksom på, at der er nogle udfordringer i den nuværende ordning. Arbejdsgiverorganisationerne har fremført, at ordningen er administrativt besværlig, og a-kasserne har anført, at mange af deres medlemmer ikke får de G-dage, som de har krav på, og at ordningen også er en administrativ udfordring for a-kasserne. Jeg mener ikke, at disse udfordringer skal imødegås med en urimelig løsning som den, Enhedslisten foreslår.

Som led i min afbureaukratiseringskampagne overvejer jeg, om det er muligt at nå frem til nogle bedre, mere brugbare og gennemtænkte løsninger, hvor f.eks. muligheden for anvendelse af e-indkomst tænkes ind. Enhedslistens forslag er i sin struktur uretfærdigt, og det understøtter ikke den planlæggende og strukturerende adfærd, som vi efterspørger hos virksomhederne. Enhedslistens forslag vil fjerne hovedformålet med ordningen, og det er ikke nogen brugbar løsning.

Hertil kommer, at det ganske enkelt vil koste masser af penge at afskaffe ordningen. Forslaget er således ikke kun urimeligt, men også dyrt. Enhedslisten forudsætter, at en afskaffelse af ordningen kun – i gåseøjne – vil betyde en merudgift på dagpenge på knap 300 mio. kr., men man skal også være meget opmærksom på det adfærdsregulerende element, som ordningen jo netop har. Da G-dags-ordningen blev indført med bare én G-dag, bliver det skønnet, at ordningen ville medføre mindreudgifter til arbejdsløshedsdagpenge på det, der i dag svarer til næsten 900 mio. kr. Ordningen er nu udvidet til tre G-dage, og den samlede mindreudgift til dagpenge er som følge heraf lige under 300 mio. kr. Det er således i høj grad tydeligt, at arbejdsgiverne rent faktisk har ændret adfærd, som vi også håbede.

Jeg må derfor gentage her til sidst, at regeringen ikke støtter Enhedslistens forslag.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Jeg synes jo bare, at det er en meget voldsom anklage, som ministeren kommer med, og derfor skal jeg bare høre, om ministeren virkelig mener, at håndværksvirksomheder er dårlige til at planlægge, hvis de ikke har taget højde for, at det kan blive regnvejr, snevejr eller andet, der gør, at de er nødt til at indstille arbejdet. Hvordan er det, at ministeren helt præcis mener, at håndværksvirksomheder skulle planlægge, så de undgår regnvejr?

Beskæftigelsesministeren.

Jeg vil sige til fru Line Barfod, at det, vi rent faktisk kan se, jo er, at det er lykkedes for en række virksomheder netop at indrette deres virksomhed på en måde, så man ikke ser de her afskedigelser. Det er det, G-dagene har været med til. Det er, at man har fået et incitament, kan man sige, til at indrette arbejdet lidt mere hensigtsmæssigt, og det er også derfor, vi kan se, at der er den her virkning af G-dagene.

Fru Line Barfod.

Ministeren svarer jo ikke, så nu prøver jeg igen. Hvordan er det helt konkret, at et håndværksfirma skal planlægge, at det ikke bliver regnvejr og man derfor ikke bliver nødt til at indstille arbejdet?

Ministeren.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det, mange virksomheder helt konkret har gjort, er, at de har gennemtænkt det arbejde, som skal udføres. Nogle ting kan gøres i tørvejr, nogle ting kan gøres i regnvejr, og det er så det, man nu har et ekstra incitament til at få indrettet og få gjort noget ved. Ellers ville man jo netop ikke have kunnet se, at der rent faktisk er sket noget på det her område, altså at G-dagene har virket, så der er færre hjemsendelser. Så virksomhederne har altså formået helt konkret, som fru Line Barfod efterspørger, at få sig indrettet på en måde, der gør, at man har færre G-dage.

Tak til ministeren. Herefter er det Venstres ordfører, fru Ulla Tørnæs.

Nøjagtig som ministeren på regeringens vegne har afvist Enhedslistens forslag her, skal jeg også sige, at Venstre ikke kan støtte Enhedslistens beslutningsforslag om afskaffelse af G-dagene.

Enhedslisten foreslår, at arbejdsgiverne i stedet skal bidrage med knap 300 mio. kr. til finansiering af dagpengesystemet svarende til det beløb, ordningen p.t. nedbringer de offentlige dagpengeudgifter med. I Venstre er vi ikke enige i, at G-dags-ordningen ikke fungerer, sådan som det fremgår af Enhedslistens forslag, for gennemføres forslaget her, så fjernes hovedformålet med G-dags-ordningen jo, for ud over at medvirke til at finansiere dagpengesystemet, har G-dags-ordningen, sådan som ministeren var inde på, jo en væsentlig indflydelse på arbejdsgivernes planlægning af arbejdet. G-dags-ordningen udgør jo et væsentligt incitament for arbejdsgiverne til netop at planlægge og strukturere arbejdet, så antallet af afskedigelser og hjemsendelser og lignende reduceres mest muligt.

Flere undersøgelser viser, at ordningen har en positiv og adfærdsregulerende effekt, herunder at antallet af midlertidige hjemsendelser er reduceret markant. Ordningen blev indført tilbage i 1989. Med en G-dag skønnede man dengang, at besparelsen på dagpengeudgifterne ville udgøre ca. 900 mio. kr. i 2010-priser vel at mærke. Nu har vi så i dag tre G-dage og en årlig besparelse på lige under 300 mio. kr. Det viser tydeligt, at ordningen har en effekt. Det viser tydeligt, at arbejdsgiverne jo har nedbragt antallet af afskedigelser på grund af vejrlig og andet.

Venstre kan således ikke støtte Enhedslistens forslag.

Fru Line Barfod for en kort bemærkning.

Hvis en håndværksmester nu står og har fået en ekstra opgave, hvor han kan se, at han er nødt til at ansætte en ekstra for at tage sig af den opgave, der varer 14 dage, og han skal vælge, om han skal ansætte en, der er organiseret i a-kasse og forsikret mod ledighed, eller han skal ansætte en tysker eller en anden, som ikke er organiseret i en a-kasse, og hvor han derfor ikke skal betale G-dage, hvad tror Venstres ordfører så, han vælger?

Ordføreren.

Nu kritiserede fru Line Barfod faktisk før ministeren for sit syn på arbejdsgivernes måde at organisere arbejdet på. Det er selvfølgelig en kritik, som ministeren klart afviser, og jeg vil også klart afvise den kritik, det faktisk, synes jeg, nedladende syn på arbejdsgivernes måde at tilrettelægge deres arbejde på, for jeg er helt overbevist om, at en arbejdsgiver til enhver tid vil vælge den mest kvalificerede til at udføre opgaven. Jeg nægter simpelt hen at tro på, at en arbejdsgiver tænker i eventuelle afskedigelser på grund af vejrlig eller andet, fordi det bliver regnvejr, eller tænker i, om medarbejderen er medlem af en a-kasse eller ej. Jeg nægter simpelt hen at tro på, at det indgår i overvejelserne for en arbejdsgiver. Det synes jeg er en meget, meget nedladende vurdering af arbejdsgiverens måde at vurdere den enkelte medarbejder på.

Fru Line Barfod.

Jeg må indrømme, at jeg jo alligevel synes, at det er lidt utroligt, hvis Venstres ordfører overhovedet ikke har opdaget, at der foregår social dumping i Danmark. Der er masser af gode og ordentlige arbejdsgivere, der har gode og ordentlige arbejdsvilkår, men der er altså også nogle arbejdsgivere, der ikke har, og der foregår social dumping i Danmark. Det synes jeg at Venstres ordfører burde tage ud og se nærmere på, hvis Venstres ordfører ikke har hørt om det før. Jeg er nødt til at sige, at det her er et konkret eksempel fra virkeligheden. Der er ikke tale om, at det er noget med, at man måske skal afskedige, det er, når man ved, at man har en korttidsopgave – og det er der altså en del firmaer, der jævnligt har, som kun har en opgave for en kort periode, og som man skal ansætte en ekstra mand til. Hvis man her skal se på, hvad der bedst kan betale sig for firmaet, er det så, at man ansætter en, der er forsikret, og som man derfor skal betale G-dage for, eller vælger man en, der ikke er forsikret, og som man derfor ikke skal betale G-dage for?

Ordføreren.

Jeg må indrømme, at jeg synes, det er et rimelig, hvad kan man sige, fortænkt eksempel, som fru Line Barfod her kommer med. Hun forsøger at generalisere og sige, at enhver arbejdsgiver tænker på den måde. Det nægter jeg simpelt hen at tro på. Jeg tror på, at det, der er afgørende for arbejdsgiveren, når man står foran at skulle ansætte en medarbejder, er kvalifikationerne. Det er kvalifikationerne, der er afgørende for, hvem man vælger at ansætte, og ikke hvorvidt vedkommende er medlem af en a-kasse, og man så muligvis risikerer at skulle betale G-dage, fordi man er nødt til midlertidigt at afskedige vedkommende. Jeg tror simpelt hen ikke på, at det overhovedet indgår i arbejdsgivernes vurderinger, når man står over for at skulle ansætte en medarbejder. Jeg er ret overbevist om, at det er kvalifikationerne, der afgør, hvem der i den situation, som fru Line Barfod her beskriver, ender med at få jobbet hos arbejdsgiveren.

Tak til ordføreren. Herefter er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Leif Lahn Jensen.

Jeg vil gerne starte med at sige tak til Enhedslisten for at have udarbejdet og fremsat beslutningsforslaget om afskaffelse af G-dage.

Vi mener i Socialdemokratiet, at det er en vigtig diskussion at tage. Det er vigtigt, at vi løbende kigger på de ordninger, man har lavet, for at se, om de så også fungerer efter hensigten.

Formålet med at indføre de her G-dage i sin tid var jo netop at øge arbejdsgivernes lyst og vilje til at langtidsplanlægge og beskytte lønmodtagerne mod at blive sendt hjem fra arbejdet i tide og utide uden løn. Vi mener stadig, at lønmodtageren skal have denne rettighed, men det har dog også vist sig, at G-dags-ordningen ikke altid fungerer efter hensigten.

Lønmodtageren skal selv lægge sag an mod arbejdsgiveren, hvis lønmodtageren ikke får udbetalt sin dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren. Der har været eksempler på, at lønmodtagerne ikke har fået udbetalt deres dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiverne, hvorefter de jo selv skal føre den her sag, og vi ved alle, hvor bureaukratisk og besværligt sådan et forløb kan være. Vi er derfor positivt indstillet over for at afskaffe G-dage og lade folk få dagpenge fra dag et. Vi tror på, at det vil styrke lønmodtageren.

Det skal kort nævnes, at der er dele af beslutningsforslaget, som ikke fremstår helt entydigt, men nu har jeg så lyttet til, hvad der er blevet sagt. Jeg synes, det var lidt svært at se, især det om, hvordan ordningen skal finansieres. Det er, at det er en kollektiv ordning, som alle arbejdsgivere skal betale til, og det er vi selvfølgelig ikke enige i. Det skal være de arbejdsgivere, der afskediger medarbejdere, som skal finansiere ordningen.

Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at erhvervslivet med forslaget ikke bliver påtvunget flere skatter eller afgifter, end det er tilfældet i dag. Vi foreslår selvfølgelig derfor, at det jo kunne være de arbejdsgivere, som fyrer eller hjemsender medarbejdere, der fortsat skal betale, men at vi flytter teknikken over til dagpengesystemet.

Sagt med andre ord: Hvis der er lagt op til den kollektive finansiering, som jeg kan lytte mig til der er, er vi imod. Men vi er selvfølgelig åbne over for andre modeller og også for at kigge på det på et senere tidspunkt.

Jeg vil godt afslutningsvis slå fast, at lønmodtagerne ikke må blive ringere stillet, end de er på nuværende tidspunkt, hvilket jeg dog heller ikke mener de bliver med det her foreliggende forslag. Da jeg ikke regner med, at SF når at komme til stede, skal jeg sige, at den linje, vi har lagt, også er den linje, de vil lægge.

Tak til ordføreren. Så er det Dansk Folkepartis ordfører, hr. Ib Poulsen.

Tak. Da vores ordfører på området er forhindret i at være til stede, skal jeg læse følgende op:

Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget. Vi er enige i, at det er en god idé at se på G-dagene. Det er en af de største administrative belastninger for arbejdsgiverne, og samtidig fungerer ordningen ikke efter hensigten over for lønmodtagerne. Men at erstatte G-dagene med en kollektiv betalingsordning over for arbejdsgiverne for ad den vej at hæve dagpengesatsen, kan vi ikke støtte. Skal vi se på G-dagene, er det for en fuldstændig afskaffelse, og det kræver forhandlinger frem for et beslutningsforslag.

Som sagt kan Dansk Folkeparti ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det den konservative ordfører, fru Helle Sjelle.

Enhedslisten har så fremsat et forslag, der har til hensigt at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, med to punkter. Det ene punkt er en afskaffelse af den såkaldte G-dags-betaling, og det andet punkt er, at arbejdsgiverne i stedet skal tvinges til at bidrage endnu mere til dagpengesystemet.

Der synes jeg så, det er værd at huske på, at G-dags-betalingen blev indført allerede i 1989 og betyder, at arbejdsgiveren betaler for den første, den anden og den tredje ledighedsdag i tilfælde af afskedigelse eller hjemsendelse. Hovedformålet med den her G-dags-betaling var, og det er det stadig, at påvirke arbejdsgivernes adfærd, så de ikke i lige så høj grad som tidligere fyrer deres medarbejdere eller sender dem hjem på dagpenge i en vis periode for så at genansætte dem senere. Men Enhedslisten bryder sig tilsyneladende ikke om, at flere medarbejdere end før 1989 kan beholde deres job. Enhedslisten foreslår i stedet, at alle fyrede eller hjemsendte medarbejdere skal kunne få dagpenge fra første dag uden arbejde. Når man har Enhedslistens ideologi in mente, er det måske heller ikke så mærkeligt. Jo flere borgere, der kan blive tildelt en form for offentlig overførselsindkomst, desto bedre.

Som konservativ er det ikke en tankegang, som jeg bryder mig om, derimod kan jeg rigtig godt lide tanken om, at G-dags-betaling er en sag mellem to private parter, nemlig arbejdsgiveren og arbejdstageren, og som udgangspunkt er det ikke en sag, som staten behøver at blande sig i. Men i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke lever op til sin pligt til at betale G-dagene, har arbejdstageren mulighed for i stedet at få pengene udbetalt af sin a-kasse, som så kan opkræve dem fra arbejdsgiveren. Den mulighed blev etableret i 2000, og det er en stor fordel.

Heldigvis fungerer ordningen med G-dags-betaling rigtig godt i langt de fleste tilfælde, og det synes jeg vi som lovgivere skal huske på.

Enhedslisten vil med det her beslutningsforslag ændre hele systemet, blot fordi der er enkelte brodne kar, der ikke gør, hvad de skal. Men det er en underlig tankegang, og det skal vi ikke lave lovgivningen om efter. Hvorfor skal vi straffe alle de tusindvis af arbejdsgivere, der driver deres virksomhed til ug med kryds og slange, blot fordi der er nogle få, der ikke gør?

Endelig påstår Enhedslisten også i sit forslag, at det aldrig er dokumenteret, at ordningen med G-dags-betaling virker efter hensigten, og det er simpelt hen ikke rigtigt. Som beskæftigelsesministeren allerede har været inde på, er antallet af midlertidige hjemsendelser faldet markant takket være G-dags-betalingen. Det er en meget positiv effekt, fordi det indebærer, at arbejdsgiverne påtager sig et ansvar for deres ansatte, også når det i en periode går mindre godt for virksomheden.

Når det så er sagt, vil jeg dog gerne medgive, at der er god grund til en vis kritik af ordningen. Kritikken går især på, at den skaber for meget administrativt bøvl. Det er jeg sikker på beskæftigelsesministeren også vil se nærmere på i det kommende forenklingsarbejde på hele beskæftigelsesområdet. Vi ser frem til det.

Så alt i alt kan vi Konservative altså ikke støtte beslutningsforslaget fra Enhedslisten, fordi forslaget lægger op til en kollektiv straf ved at pålægge landets virksomheder en ekstra skat, selv om langt de fleste virksomheder følger loven til punkt og prikke.

Tak til ordføreren. Så er det den radikale ordfører, fru Erika Lorentsen.

Da den radikale ordfører på området, hr. Morten Østergaard, ikke kan være til stede, skal jeg på vegne af De Radikale fremføre følgende:

De såkaldte G-dage, dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, er indført som en arbejdsgiverafgift på fyringer, hvor arbejdsgiveren betaler for de første 3 ledighedsdage. Baggrunden for ordningens indførelse var at imødegå, at arbejdsgiverne udnytter dagpengesystemet ved at afskedige i meget korte perioder. Ordningen er siden vokset i omfang, fordi den er blevet brugt som finansieringskilde til finansloven. Erhvervslivet er svært skeptisk over for G-dagene og den løbende udvidelse heraf. Seneste udvidelse skete sidste år, hvor V, K og O uden skygge af arbejdsmarkedspolitisk sigte udvidede ordningen, fordi man manglede penge til finansloven, og det stemte vi imod i Det Radikale Venstre.

Endelig henviser forslagsstillerne til problemer med at få udbetalt G-dagene til de afskedigede medarbejdere. SR-regeringen søgte at løse nogle af disse problemer ved at give a-kasserne ret til at lægge penge ud og hente dem hos virksomhederne, hvis de ikke udbetalte dem af sig selv. Forslagsstillerne hævder, at det ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang.

Det er alt sammen rimelige begrundelser for at kigge ordningen efter i sømmene. Hvis ordningen ikke reelt fungerer efter hensigten, bør der selvfølgelig gøres noget ved den. Men vi er grundlæggende ikke imod ideen om, at arbejdsgiverne har et lille negativt økonomisk incitament til meget kortsigtet tilpasning af arbejdsstyrken. Samtidig finder vi det ikke hensigtsmæssigt at finansiere en eventuel afskaffelse af G-dagene med en generel afgift for danske virksomheder, da det vil flytte dele af byrden fra dem, som afskediger, til dem, som ikke gør.

Vi indgår derfor gerne i en konstruktiv drøftelse af problemerne med G-dags-ordningen og kunne være tilbøjelige til at støtte en evaluering, men vi kan ikke støtte beslutningsforslaget i den nuværende form.

Tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Line Barfod.

Jeg vil gerne takke for debatten og især selvfølgelig gerne takke Socialdemokraterne, SF og Radikale Venstre. Det lyder, som om der faktisk under udvalgsarbejdet er en mulighed for at få kigget nærmere på det her og set på, hvilke muligheder der kunne være for at få sikret lønmodtagere mod social dumping, at få sikret lønmodtagere mod, at de ikke får de penge, de har krav på, og også at hjælpe erhvervslivet af med noget stort administrativt bøvl. Så må vi se nærmere på, hvordan man kunne lave finansieringen af det her, hvordan man kunne fordele det.

Jeg kunne forstå på Dansk Folkeparti, at man også der var åben over for, at man måske skulle se på at afskaffe ordningen, men at man mente, det skulle foregå gennem forhandlinger. Det var så bare ikke klart, hvem det var, der skulle forhandles med, men det må vi jo kunne få opklaret under udvalgsarbejdet: Hvad det er man forestiller sig af forhandlinger. Så det tyder jo godt i forhold til faktisk at få fjernet den her forhindring for at få ansat nogle, der er i a-kasse, få ansat folk, også når man har en korttidsopgave.

Særlig i den situation, vi har lige nu, hvor så mange er arbejdsløse, hvor det er så svært at få et arbejde, er det altså afgørende, at vi sikrer et arbejdsmarked, hvor virksomhederne også tager folk ind til korttidsopgaver. Så hvis man har fået en opgave, der kun tager 2 uger, ansætter man altså en til at løse den opgave i stedet for at sige nej til opgaven eller at pålægge de ansatte, man allerede har, overarbejde. Det er en stor fordel for folk at komme i arbejde, også selv om det kun er i kort tid.

Derfor må jeg også sige til den konservative ordfører, fru Helle Sjelle, der påstod, at Enhedslisten ønsker flere på offentlige ydelser, at det altså er lige omvendt: Det er Konservative, der er med til at fastholde folk på offentlige ydelser i stedet for at sikre, at de faktisk har en mulighed for at komme i arbejde. Det er det, vi ønsker bl.a. med det her forslag. Det er det, vi ønsker med de mange forslag, vi har til, hvordan man skaber arbejdspladser.

Så vil jeg også gerne til den konservative ordfører sige, at jeg ikke helt forstod argumentationen om, at enkelte brodne kar ikke skal medføre, at man ændrer lovgivningen. Det er jo ikke det, vi normalt hører fra Konservative, nemlig at hvis man støder på et eksempel på en, der har lavet socialt bedrageri, skal det jo gå ud over alle dem, der modtager sociale ydelser, og så skal alle behandles, som om de kunne finde på at snyde, og der skal indføres ekstra kontrol. Hvis man støder på en arbejdsløs, der har lavet sort arbejde, eller som man ikke mener lever op til kravene, så skal alle arbejdsløse behandles, som om de ikke kunne finde på at tage et arbejde, og sendes ud med diverse ydmygelser og mistænkeliggørelse. Derfor forstår jeg ikke helt argumentationen om, at man fra konservativ side ikke mener, at enkelte brodne kar skal medføre ændret lovgivning.

Jeg er fuldstændig enig i, at det er sådan, det bør være. Jeg mener, man bestemt skal se på, om det kun er enkelte brodne kar, og om lovgivningen ellers fungerer efter hensigten, for så skal man selvfølgelig ikke ændre den.

Men på det her punkt vedrørende G-dage mener jeg faktisk det er lovgivningen, der er noget galt med. Når vi har en lovgivning, der opmuntrer til, at man ikke ansætter dem, der er organiseret i a-kasse, men i stedet vælger at ansætte nogle, der ikke har ret til dagpenge, hvad enten det så er nogle, der har valgt ikke selv at være i a-kasse, eller det er tyskere eller østeuropæere eller andre, som ikke er i a-kasse, fordi de ikke er fra Danmark, er det et stort problem, at det er det, lovgivningen lægger op til. Og det skal vi have ændret på.

Så sagde både ministeren og Venstres ordfører, at der er tale om kollektiv afstraffelse, hvis man pålægger nogen en skat. Det synes jeg er en ny kreativitet – at opfatte skat som kollektiv afstraffelse – men det skal vi da huske, næste gang regeringen kommer med de skatter, der også ligger i genopretningsplanen og andet, at man mener, at skat er udtryk for en kollektiv afstraffelse. Jeg troede sådan set, at vi havde opbygget et samfund, hvor vi brugte skat til at finansiere, at vi har uddannelse, at vi har veje, at vi har skoler og ældrepleje og sygehuse og alt det, der skal til, for at samfundet hænger sammen og at virksomhederne kan fungere. Jeg troede, det var det, der var meningen med skatter, og ikke at man skulle se skatterne som udtryk for kollektiv afstraffelse. Men det kan vi sikkert få en lang debat om en anden gang.

Tak for debatten i dag. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet og håber på, at der faktisk sker noget på det her område.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Arbejdsmarkedsudvalget. Såfremt ingen gør indsigelse herimod, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.