Jeg skal takke for det indlæg, som den konservative ordfører holdt.
Det gjorde jo næsten mit indlæg overflødigt, hvis det ikke havde været for den sidste sætning, nemlig at ordføreren ikke kunne støtte det beslutningsforslag, der ligger her.
Det er vel mest, fordi den konservative ordfører er ordfører for et af de regeringsbærende partier, og så er det jo ikke nemt at stemme for et beslutningsforslag fra oppositionen.
Det forstår jeg godt, men jeg er meget glad for den klare tilkendegivelse, der kom fra den konservative ordfører, af, at han var enig i, at diskonteringsrenten godt kunne sættes ned.
Jeg synes jo også, at det, når jeg lytter til den her debat, er spændende, hvordan der er en tilbøjelighed til, at hvis man nu kunne få det her gjort til nogle økonomisk objektive forhold, som jeg tror hr.
Per Dalgaard antydede at det var, så ville man ligesom være kommet på den anden side af den politiske debat.
For alle tilslutter sig jo det synspunkt, at de investeringer, man skal foretage, skal være økonomieffektive.
Så er pointen bare, at hvordan man fastsætter sin forventning til, hvordan fremtidens rente vil være, er meget afgørende for, hvad der er økonomisk fornuftigt.
Og da det jo handler om at fastsætte en forventning til, hvordan renten vil være i fremtiden, så er det jo et spørgsmål, som ikke udelukkende håndteres ved hjælp af objektiv økonomisk videnskab.
I så fald ville det også være overraskende, at vismændene kunne nå frem til et forslag om 3 pct., mens Finansministeriet – sådan lidt gedulgt, lidt skjult, men alligevel – har bevæget sig ned til 5 pct.
Det er jo ikke alle de udregninger og forslag, der kommer fra vismændene, som jeg er enig i.
Det er såmænd ikke mere end godt en uges tid siden, at stort set alle partier i Folketinget tog afstand fra nogle beregninger og vurderinger, som vismændene var kommet frem til, om miljøøkonomi.
Det er godt nok de samme vismænd, man i de borgerlige partier nærer ubegrænset tillid til, når det handler om efterløn og den slags, men lad det nu ligge.
Pointen er bare, at der er en diskussion om, hvad man lander på, og denne diskussion er også præget af nogle politiske tolkninger og nogle vurderinger af, hvilken betydning de investeringer, man laver på lang sigt, økonomisk set har, også med hensyn til Danmarks fremtid.
Så derfor er det jo i sidste ende en afgørelse, som er politisk, når man beslutter sig til, hvor renten skal være.
Det er ikke sådan at forstå, at man kan nå frem til et hvilket som helst tal og så hævde, at det er rigtigt.
Det er jeg helt enig i at man ikke kan.
Men jeg henviser til, at vismændene er i stand til at nå frem til et tal, der hedder 3.
I Tyskland kan man nå frem til et tal på 2,9, og jeg fik aldrig noget svar på, om det var Venstres ordførers opfattelse, at man i Tyskland førte en gennemført uansvarlig økonomisk politik, hvor man bare hældte offentlige midler ud i investeringer inden for miljø og energi.
Jeg tror nok, at den tyske finansminister ville blive en anelse betænkelig, ved at det rygte havde spredt sig i Danmark, at det var sådan, det forholdt sig.
Når andre europæiske lande sådan relativt entydigt også vælger diskonteringsrenter, som er lavere end den danske, så kunne man jo godt få den opfattelse, at der også kunne ligge politiske motiver bag det tal, man er nået frem til i Danmark.
Eller også kunne man sige, at man i det danske Finansministerium har en måde at beregne de her ting på, som er usædvanlig forsigtig, måske usædvanlig kortsigtet, og som giver nogle negative konsekvenser i forhold til investeringer i miljø og klima.
Jeg synes, at det ville være godt, hvis udgangen på denne diskussion kunne blive, at der skete noget på området.
Jeg kan forstå, at der åbenbart må være nogle diskussioner i regeringspartierne og vel så også i regeringen af, om det, man har valgt, er det rigtige.
Så må vi jo håbe på, at det alligevel kan bevæge sig yderligere, og ikke mindst på, at når der sker en bevægelse som den, finansministeren omtalte i sit indlæg heroppefra, så sørger man for, at dem, der skal bruge disse tal til at gennemføre deres beregninger, også bliver opmærksomme på det.
For det synes jeg jo er en meget vigtig del.
Jeg tror, at det betyder ganske meget for, om man gennemfører forskellige investeringer, om man tager et afsæt, der hedder 6 pct., i stedet for et, der hedder 5 pct., og jeg er jo glad for, at finansministeren trods alt mener, at de 5 pct.
også ligger inden for det ansvarlige.
Det giver jo dog bedre muligheder.
Men netop det, at udviklingen kan ske på den måde, den sker, er vel også udtryk for, at hvis man diskuterer det her yderligere og undersøger det grundigere, er der nok også en vis sandsynlighed for, at man kan bevæge renten yderligere nedad, og så kan det jo godt være, at det i virkeligheden er en mere realistisk fastsættelse.
Jeg synes bare, at man skal være opmærksom på, at det ikke har nogen mening at sige, at man vil undgå investeringer i økonomisk ikkebæredygtige projekter, og at det er derfor, man skal have renten dér, hvor man har den.
For renten fastsættes jo ud fra en vurdering af en fremtidig rente, og så beregner man, om det hænger økonomisk sammen.
Så jeg mener, at der er lidt rigelig mange cirkelslutninger i den her debat, og jeg håber da i hvert fald, at vi kan få noget udvikling på også det her område.