Ja, jeg har i denne sag oven i købet fået papir med, som jeg kan støtte mig til, hvis jeg skulle blive usikker på partiets linje.
Det kan være godt og trygt at have det.
Vores holdning i Enhedslisten er, at det er et inderligt overflødigt og urimeligt forslag.
Vi mener, at det er urimeligt, at en del af kommunernes tilskud til daginstitutionernes drift skal gå til de private ejeres fortjeneste, som de kan trække ud af institutionen.
Det er en forkert anvendelse af de sparsomme ressourcer på området.
Vi synes også, det er urimeligt, at en del af forældrenes egenbetaling, som udgør en stor del af børnefamiliernes faste udgifter, skal gå til ejernes fortjeneste.
Og det er urimeligt, at pædagoger og ledere, der hver dag brænder for at skabe trivsel og udvikling for vore børn og unge, skal se, at det overskud, som de har skabt, skal gå til fortjeneste, som ejerne putter i deres egne lommer i stedet for forbedringer til gavn for børnene og institutionen.
Forslaget er overflødigt, fordi der i dag allerede findes private institutioner ved siden af de kommunale og de selvejende.
De ca.
230 godkendte private institutioner er ifølge Daginstitutionernes Lands-Organisation ikke oprettet med det formål at trække penge ud af driften.
Vi kan også se, hvordan både Daginstitutionernes Lands-Organisation, Forældrenes Landsforening, FTF, Børne- og Kulturchefforeningen og fagforeningerne på området, BUPL og FOA, vender sig mod forslaget.
Børne- og Kulturchefforeningen udtaler, at ny lovgivning på dagtilbudsområdet må have til formål at forbedre den pædagogiske kvalitet.
Det fremgår ikke af lovforslaget, hvordan et udliciteret dagtilbud vil være i stand til at skabe bedre pædagogisk kvalitet end en kommunal eller selvejende institution.
Udlicitering kræver udbud hvert fjerde år, og derfor er udlicitering den dårligst tænkelige måde at privatisere på.
Børn i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og klubber har brug for trygge rammer og kontakt til voksne, som de kan knytte sig til.
Udbuddene vil medføre, at børn oplever mange skift, som giver utryghed og uro.
Udbuddene vil også stresse ledere, pædagoger og forældre.
Forældrene har måske valgt institutionen på et bestemt grundlag, men efter en ny udbudsrunde bliver grundlaget måske et helt andet.
På samme måde bliver forældrebestyrelsens indflydelse udhulet.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret til ansættelse af ledere, men når institutionen bliver udbudt, vil den nye leverandør måske ansætte en ny leder, inden der er valgt en ny forældrebestyrelse.
Man kan frygte, at den eneste måde, som de udliciterede institutioner kan skabe overskud på, er at forringe løn- og arbejdsvilkår for pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Det kan hverken børnene eller pædagogerne være tjent med, og derfor burde der stilles som betingelse, at pædagogmedhjælpere aflønnes efter den kommunale overenskomst.
Det fremgår af bemærkningerne, at konkurrenceudsættelsen vil sikre, at driften bliver løst bedst og billigst.
Konkurrencen vil fremme nytænkningen af opgaveløsningen, f.eks.
gennem anvendelse af ny teknologi, ny organisering, bedre ledelse og udvikling af bedre arbejdsgange.
Det er jo et fromt ønske, som man ikke har nogen sikkerhed for vil ske i virkeligheden, og for os er det i hvert fald vigtigt at understrege, at det er børn og ikke maskiner, vi taler om.
Børn er mennesker, små mennesker, der først og fremmest og har brug for omsorg, tryghed og kærlighed.
De har brug for at trives, at have det sjovt og at udvikle sig, både læringsmæssigt og socialt.
De har frem for alt brug for voksne, der har tid til dem.
Alt dette har ikke noget at gøre med ny teknologi, ny organisering og bedre arbejdsgange.
Vi kan ikke støtte forslaget.
Vi er modstandere af privatisering på det sociale og pædagogiske område, og vi synes, det er en helt forkert tanke, at private ejere skal indkassere fortjeneste på pædagogisk arbejde.