Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 25:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. (Pris- og lønregulering af arbejdsgiverbidrag til VEU-godtgørelse m.v.).

Af undervisningsministeren (Tina Nedergaard).

(Fremsættelse 06.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Troels Christensen som ordfører for Venstre.

Tak. Her har vi også at gøre med et, man kan godt kalde det mindre lovforslag, ligesom det, vi lige har været igennem – et lovforslag, som er en del af implementeringen, gennemførelsen af vores genopretningspakke fra i foråret, hvor vi forskellige steder skal bidrage med de offentlige finanser. Det er sådan, at lovforslaget her skal sikre, at der bliver en bedre balance på området her mellem den statslige og den arbejdsgiverfinansierede andel.

De seneste års stigning i aktivitet har betydet, at de statslige udgifter til VEU-godtgørelse i 2009 var på ikke mindre end 600 mio. kr. Konkret betyder lovforslaget, at AER-bidraget reguleres fra 2011 og frem med pris- og lønudviklingen. Det har ligget fast, men nu skal det altså pris- og lønfremskrives. I kroner og øre betyder det, at bidraget, som arbejdsgiveren – og det er sådan set både de offentlige og de private – skal give 10 kr. ekstra til ordningen for hver medarbejder, man har. Så hvis man har givet 530 kr. pr. fuldtidsansat, så kommer det op på 540 kr. pr. fuldtidsansat.

Selve AER-bidraget giver staten en årlig indtægt på ca. 1,1 mia. kr., som tidligere omtrent har finansieret udgifterne til godtgørelsen. Man betaler pengene til sig selv, kan man sige, men staten skal dække udgifterne til selve VEU-godtgørelsen, hvis de overstiger selve AER-bidraget. Og hvis udgiften til godtgørelsen er mindre end AER-bidraget, opspares overskuddet til senere år.

Selve de økonomiske konsekvenser af det her er altså, at reguleringen af det her bidrag forøger statens indtægter med 23 mio. kr. i 2011, 47 mio. kr. i 2012 og 70 mio. kr. i 2013.

Vi har noteret os i Venstre, at kommuner og regioner i høringssvarene – og det er der måske også nogle andre i oppositionen der har fået kig på – ønsker at få DUT-reguleringen til at træde i kraft omkring det her forhold, men der må vi altså sige, at det altså er sådan, at når der er tale om både private og offentlige arbejdsgivere i sådan et system her, kan det ikke komme på tale i denne omgang.

Men som sagt: Det her lovforslag medfører et lille bidrag fra arbejdsgiverne på 10 kr. pr. medarbejder til at sikre, at vi får styr på de offentlige finanser.

Fru Christine Antorini som ordfører for Socialdemokraterne.

Jeg vil lige til en indledning sige, at jeg kom til at glemme i forbindelse med L 24 at sige, at ordførertalen var på vegne af både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, og det samme gør sig så også gældende i forbindelse med ordførertalen her nu om L 25, som altså både er fra Socialdemokraterne og De Radikale.

Egentlig er vi som udgangspunkt positive over for at diskutere en pris- og lønregulering af arbejdsgivernes bidrag til VEU-godtgørelse via den såkaldte AER-ordning. Det vil være en udmærket måde at sikre på, at der hele tiden er en konstant reel finansiering i forhold til hele det refusionssystem, vi har, der gør det muligt at lave en positiv motivation for arbejdsgivere til at tage flere lærlinge, flere praktikelever, men også for hele voksen- og efteruddannelsessystemet.

Når vi alligevel ikke kan støtte det fremsatte lovforslag, er det, fordi det jo indgår i en helt anden sammenhæng. Det indgår i det, som vi også har hørt i forbindelse med L 24, nemlig en generel støvsugning af alt, hvad der er af kroge og hjørner på uddannelsesområdet, for at finansiere regeringens nedskæringspakke på andre områder.

Det særlige i forhold til at gennemføre en pris- og lønregulering af arbejdsgiverbidragene er, at det selvfølgelig også vil give en udgift for både kommuner og regioner, da de jo som offentlige arbejdsgivere også er en del af det her system. Og normalt er det jo sådan, at når Folketinget vedtager love, der har en direkte økonomisk konsekvens ude i kommunerne og regionerne, sker der en kompensation, det såkaldte DUT-princip. Det sker så ikke lige præcis i det her tilfælde, og det betyder, at ud over de massive nedskæringer, som regionerne og kommunerne står i nu på grund af regeringens utrolig stramme økonomiske rammer i den kommuneaftale, der er lavet, kommer der lige det her oveni.

Vi vil i forbindelse med udvalgsarbejdet undersøge nærmere, hvad der præcis forventes at blive merudgiften for kommuner og regioner, og se, om der er en mulighed for, at vi via udvalgsarbejdet alligevel kan finde en måde at gennemføre en form for kompensation på. Vi ved jo desværre godt, at vi vil være i mindretal, fordi regeringen har sikret sig opbakning hos Dansk Folkeparti også til den her merudgift til regioner og kommuner.

Men jeg vil gerne understrege, at vi gerne vil være med til at diskutere princippet omkring løn- og pristalsregulering, men ikke i den her sammenhæng, hvor pengene udelukkende går til at finansiere regeringens egen nedskæringspakke. Og vi vil også i den forbindelse gerne have – og det håber jeg at undervisningsministeren vil komme ind på i sit indlæg i forbindelse med lovforslaget – at der i høringssvarene bliver gjort opmærksom på, at der i aftalerne med regeringen om kommunernes og regionernes økonomi for 2011 er enighed om et konstant realt nettobidrag til AER-ordningen i 2011. Men det kommer jo altså ikke til at ske her; der er ikke det samme nettobidrag til AER-ordningen. Det her vil betyde merudgifter for kommunerne og regionerne. Og det er jo altså noget, som indgår i en aftale, som regeringen har indgået med KL og Danske Regioner, og derfor håber jeg, at undervisningsministeren kan opklare, hvad det får af konsekvenser, at der så alligevel kommer en udgift også på dette område.

Tak til ordføreren. Fru Marlene Harpsøe som ordfører for Dansk Folkeparti.

Tak. Dansk Folkeparti har sammen med regeringen aftalt en plan for genopretning af dansk økonomi. Situationen er den, at vi står i en økonomisk svær tid; der har været en økonomisk krise i Danmark og resten af verden, og den har sat sine spor. Vi har taget flere initiativer i Danmark for at modvirke krisens konsekvenser, men der er også en regning oven på krisen, som skal betales. Dansk Folkeparti har derfor medvirket til at finde 24 mia. kr. plus 10 mia. kr. De 24 mia. kr. går direkte til regningen, mens de 10 mia. kr. er midler, der prioriteres til andre områder som sundhed, udsatte grupper og uddannelse.

Med lovforslaget, som vi står med her i dag, indføres der en pris- og lønregulering af de bidrag, som alle arbejdsgivere årligt betaler til Arbejdsgivernes Elevrefusion, også kaldet AER. De pågældende bidrag går til at refundere arbejdsgiverens udgifter til befordring til ansatte, som deltager i voksen- og efteruddannelse. I dag betaler hver arbejdsgiver 530 kr. til AER årligt for hver fuldtidsbeskæftigede medarbejder, og det bidrag er ikke blevet reguleret siden år 2001. Men nu pris- og lønreguleres det altså årligt fremadrettet, og det betyder, at staten får højere indtægt i de kommende år på den baggrund, så derfor kan Dansk Folkeparti støtte lovforslaget.

Men når det er sagt, vil jeg lige bruge den sidste del af min ordførertale på at kommentere, at man gang på gang hører, særlig fra Socialdemokraternes side, at der er tale om en nedskæringspakke. Men når det bliver kombineret med det her lovforslag, siger man sådan set fra Socialdemokraternes side, at man meget gerne vil være med til at se på det her, altså at der kan findes penge via AER – og det er jo positivt – men samtidig vil man ikke være med til at redde dansk økonomi på den her måde. Jeg synes bare, at det virkelig er at sætte to ting op mod hinanden, som ikke passer sammen.

Derudover er der jo ikke direkte tale om en nedskæringspakke, sådan som man meget gerne vil kalde det fra Socialdemokraternes side. Der er jo tale om en pakke, der rent faktisk redder dansk økonomi. Jeg vil meget, meget nødig se Danmark i en situation som den, Grækenland står i i øjeblikket – det vil jeg meget nødig se. Og det er noget, vi er nødt til at forholde os til, så derfor gør vi selvfølgelig alt i Danmark for at sikre, at vi ikke kommer så langt ud, sikre, at vores økonomi ikke bliver så rådden og gennemhullet, at man er nødt til at tage nogle meget værre initiativer end det, vi tager i dag. Vi fører en økonomisk ansvarlig politik, det gør vi i Dansk Folkeparti, og det gør de også i regeringen, og det er positivt, for vi er nødt til at tage nogle initiativer for at sikre økonomien i Danmark i en økonomisk svær tid. Så det bidrager vi selvfølgelig til i Dansk Folkeparti. Og det skal da også siges, at hvis der ikke havde været behov for at betale en regning for en krise, havde vi selvfølgelig ikke skullet finde nogen penge, og det havde da været sjovere end at skulle finde nogle penge, som vi gør i dag.

Så det er ikke en nem øvelse, det er ikke en sjov øvelse, men det er nødvendigt, fordi vi er ansvarlige politikere. Tak.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Jeg vil blot spørge Dansk Folkepartis ordfører, om ordføreren kan bekræfte, at i den nedskæringspakke, der ligger fra regeringen og Dansk Folkepartis side, sker der en samlet besparelse på finansloven på knap 5 mia. kr. på uddannelse og forskning.

Ordføreren.

Ja, det er korrekt. Det er en del af genopretningsplanen. Men nu må fru Christine Antorini også lige få noget virkelighedserkendelse. Altså, vi har været i en økonomisk svær situation, krisen er, kan man sige, heldigvis ovre, men der er en regning, der skal betales. Jeg undrer mig dybt over, at det fra Socialdemokraternes side her i dag udlægges, som om man nærmest ikke vil være med til at betale den her regning. Det må jeg indrømme at jeg synes er uansvarligt.

Fru Christine Antorini.

Så håber jeg også, at Dansk Folkepartis ordfører kan bekræfte, at regeringen og Dansk Folkeparti i fællesskab har gennemført tre skattereformer i de sidste 9 år, der samlet set har givet skattelettelser på knap 52 mia. kr., og at de skattelettelser primært er gået til dem, der har mange penge, og ikke til de pensionister, som Dansk Folkeparti ellers så gerne vil gøre en særlig indsats for.

Ordføreren.

Der er godt nok nogle ting, som ordføreren for Socialdemokraterne blander sammen her i dag. Altså, der er tale om to vidt forskellige ting, som ikke har indflydelse på hinanden.

Når det så er sagt, vil jeg sige, at det, vi stadig væk drøfter her i dag, er, hvordan vi sikrer dansk økonomis overlevelse fremover. Og der har vi i Dansk Folkeparti lavet en aftale med regeringen, som sikrer dansk økonomi fremover. Det er positivt, for vi har ikke lyst til, at det går så vidt, som man f.eks. ser i Grækenland, hvor man skærer langt mere vidtrækkende, end vi gør i Danmark. Det er ikke en nem situation, vi står i her i Danmark, det medgiver jeg blankt, det er ikke nemt, og det er ikke sjovt, men det skal gøres.

Tak til ordføreren. Hr. Karsten Hønge som ordfører for SF.

Nu blev Grækenland bragt ind i det igen, også af den sidste ordfører, men det er kun et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man lader de borgerlige blive ved magten i for lang tid i et land. I øvrigt er det også lidt underligt, at selv om vi nu skal diskutere noget helt andet, bliver sådan hele landets økonomiske situation bragt ind i det. Jeg har det nu bare sådan, at jeg synes, at det på eller andet plan er lidt morsomt, at man bliver ved med at nævne en genopretningsplan, efter at man selv har været ved magten i 9 år her i landet. Er det en tilståelsessag eller hvad at tale om genopretning efter 9 år?

Tilbage til L 25, som vi jo skulle snakke om. Jeg vil sige, at vi i SF egentlig synes, at det i princippet er en god idé, at vi nu kan regulere arbejdsgivernes bidrag til AER med pris- og lønudviklingen. Det er i princippet – synes vi – en god idé. Det, som vi ser som problemet her, er, at regeringen forsøger at løbe om hjørner med kommunerne og regionerne.

Det er heller ikke, fordi vi vil påstå, at det her beløb vælter økonomien i kommunerne og regionerne, men det er simpelt hen bare ikke en ordentlig måde at arbejde sammen på. KL og regionerne har beregnet, at det her vil dreje sig om en merudgift på ca. 5,5 mio. kr. Skal vi gå ind i den her tanke om at få lavet en pris- og lønsatsregulering, hvilket vi godt kunne gå ind i, skal vi finde en model, hvor man kompenserer kommuner og regioner for de ekstraudgifter, de får.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Jarlov for en kort bemærkning.

Det var lige i anledning af kommentarerne om, at når nu man havde siddet i 9 år, hvordan der så kunne være behov for en genopretningspakke. Der vil jeg bare spørge ordføreren om, om ikke han er klar over, at Danmark faktisk er kommet bedre igennem krisen end stort set alle andre lande. Ifølge EU er det kun Tyskland, som har færre problemer, end vi har her i Danmark. Synes ordføreren ikke, at det er godt klaret af regeringen, at man er kommet bedre igennem krisen end andre lande? Anerkender ordføreren, at vi for en 3-4 år siden havde nogle overskud på statsbudgettet på sådan 80-100 mia. kr. og dermed har sat til side i de gode tider i modsætning til det, som hans eget parti hele tiden har plæderet for, nemlig at vi skulle bruge flere penge og ikke sørge for at få gjort noget ved vores statsgæld?

Tak. Der skal være stor tolerance for, hvad man kan diskutere her i Folketingssalen, men jeg skal lige for fuldstændighedens skyld gøre opmærksom på, at det her lovforslag handler om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Ordføreren.

Det er rigtigt, at det kan være svært at holde næsen nede i sporet i debatterne i dag. Vi kommer vidt omkring.

Det, jeg kan bekræfte over for hr. Rasmus Jarlov, er, at vi har en regering, som har valgt ensidigt at gå efter at lægge yderligere byrder på de hårdtarbejdende almindelige lønmodtagere og forgylde dem, der har rigeligt i forvejen. Det vil så få en anden kurs med en ny regering, som jo da er inden for rækkevidde, og som vil lægge vægten på det andet ben, nemlig lade de folk betale, som har bedst råd, herunder banker, finansieringsselskaber og millionærer. Vi vil beskatte pensionsopsparinger osv. og de folk, der har nok i forvejen.

Man kan spørge, om det går værre eller bedre i Danmark end i andre lande, og så kan man selvfølgelig sige, at hvis det stod helt ringe til, som det gør i Grækenland, hvor de har haft en borgerlig regering i rigtigt mange år, så har vi selvfølgelig klaret det lidt bedre. Jeg synes, at det er en lidt dårlig måde at måle det ud fra, når vi kunne have klaret situationen langt bedre, hvis man havde været økonomisk ansvarlige fra starten af ved ikke rundhåndet at dele ud af skattelettelser til de bedst stillede her i samfundet.

Hr. Rasmus Jarlov.

Jamen med formandens tilladelse vil jeg jo gerne have lov til at spørge om nogle af de ting, som ordføreren selv bringer på banen i form af genopretningspakke osv., vi kan jo ikke som regeringsordførere bare sidde og høre på, at der kommer alle mulige angreb på vores samlede finansielle politik, uden at tage til genmæle.

Jeg vil gerne spørge, hvad det er for nogle ekstra byrder, som vi har pålagt borgerne i det her land. Vi har lige hørt, at der er givet skattelettelser, der er med den seneste skattereform givet lettelser på bund- og mellemskat, altså målrettet mod dem, der tjener mindst, så alle danskere har fået del i de her skattelettelser. I modsætning til det er der det, som ordførerens eget parti står for, nemlig at der skal pålægges en masse ekstra byrder, 31,5 mia. kr. i S og SF's eget oplæg, så jeg forstår ikke helt de her påstande om, at regeringen er gået efter at give til dem, der har mest her i samfundet. Det er jo klart, at når man tjener flest penge, får man mest ud af en skattelettelse. Men mener ordføreren virkelig, at det har været en meget ekstrem politik, at man er gået efter at sænke verdens suverænt højeste skatter bare en lille smule?

Det er klart, at man kan diskutere den sammenhæng, som et lovforslag indgår i, og derfor er der også tolerance i forhold til det. Jeg gør bare opmærksom på, hvad der er substansen i lovforslaget. Ordføreren.

Derfor vil jeg så vidt muligt prøve at bringe os en lille smule tilbage på noget, der i hvert fald minder om et uddannelsesspor, og i stedet for at fastholde tingene på det sådan meget abstrakte plan, som hr. Rasmus Jarlov gør, sige, at vi nu inden for uddannelsesområdet kan konstatere, at regeringen lægger op til besparelser. Lad mig nævne to konkrete steder: Man vil spare 1 mia. kr. på voksen- og efteruddannelsen, og man vil spare 200 mio. kr. på produktionsskolerne.

Hvis det ikke er at lægge en belastning på det, vi kan kalde den almindelige lønmodtagerbefolkning, så ved jeg da ikke, hvad det er. Det er netop uddannelser, som bliver brugt af ganske almindelige lønmodtagere, som forsøger at indrette sig efter en ny virkelighed, hvor titusindvis af job forsvinder ud af landet, og hvor vi alle sammen godt ved, at der skal ske en omstilling. Skal almindelige lønarbejdere her i landet have mulighed for at omstille sig til de nye tider og skole sig til de nye job, så de kan være med, og skal man i øvrigt gøre virksomhederne konkurrencedygtige, tror vi, at det er vigtigt, at man investerer i voksen- og efteruddannelsen og produktionsskolerne i stedet for at skære ned og gøre det dårligere for skolepraktikeleverne.

Tak til ordføreren. Hr. Rasmus Jarlov som ordfører for Det Konservative Folkeparti.

Det her lovforslag handler jo fuldstændig ligesom det foregående lovforslag, L 24, om at bringe balance mellem, hvor mange penge vi bruger, og hvor mange penge vi får ind i statskassen.

Jeg vil ikke give et langt foredrag om, hvordan man ikke kan bruge flere penge, end man har, til S og SF – der taler man alligevel for døve øren. Jeg tror aldrig, vi kommer dertil, hvor S og SF vil forstå det uhensigtsmæssige i at forøge vores statsgæld og at forgælde Danmark og danskerne. Jeg vil blot fremhæve et par enkelte ting.

Jeg vil gerne fremhæve, at der her er tale om en meget naturlig ting, nemlig at når arbejdsgiverne betaler et beløb, vil det fremover blive inflationskorrigeret. Det betyder jo ikke, at arbejdsgiverne bliver pålagt en større byrde, det betyder sådan set bare, at byrden bliver holdt sådan nogenlunde konstant, kan man sige.

Så vil jeg også fremhæve, at vi i Danmark jo bruger rigtig mange penge på uddannelse. Vi ligger nr. 5 i verden, når man kigger på, hvor mange penge vi bruger på uddannelse. Den placering er faktisk blevet styrket under regeringens levetid, og det vil den også blive fremover. Selv om der er nogle småjusteringer på uddannelsesbudgettet, som vi beklager at vi er nødt til at foretage i øjeblikket på grund af finanskrisen, vil Danmark jo ikke blive svækket i forhold til, hvor meget vi bruger sammenlignet med andre lande, fordi man i andre lande også er ramt af finanskrisen og derved de fleste steder er nødt til at skære meget mere drastisk ned, end vi faktisk er nødt til at gøre i Danmark.

Så vi kan bestemt være vores position på uddannelsesområdet bekendt. Det vil også efter de her småjusteringer på budgettet, som vi er nødt til at foretage i år, være sådan, at det samlede beløb, vi bruger på uddannelse, er steget under den her regerings levetid. Andelen af vores bruttonationalprodukt er steget under regeringens levetid. Det er vigtigt at påpege, fordi vi jo gang på gang får malet et billede af, at vi udfører massakrer på uddannelsessystemet. Og hvis blot halvdelen af de påstande, der er kommet frem fra venstrefløjen og dem, som støtter den, var sande, jamen så ville vi jo nærmest slet ikke have nogen uddannelser tilbage i Danmark. Sådan er det heldigvis ikke. Det er sådan, at vi har en god uddannelsessektor i Danmark, og det er også sådan, at Danmark ligger helt i top, især når man kigger på, hvor stor en andel af uddannelserne som er finansieret med offentlige midler.

De lande, som bruger flere penge på uddannelse, end vi gør i Danmark, er lande som USA og Canada, hvor det er borgerne selv, der betaler direkte. De har nogle meget, meget dyre universiteter, og det gør selvfølgelig, at det niveau kommer vi aldrig op på, når det skal være skatteyderfinansieret, men vi kan være rigtig, rigtig stolte af det beløb, som vi bruger på uddannelse i Danmark. Det gælder så om, at resultaterne også i fremtiden kommer til at følge med.

Tak til ordføreren. Fru Johanne Schmidt-Nielsen som ordfører for Enhedslisten.

Nu hører vi De Konservatives ordfører, hr. Rasmus Jarlov, beklage, at man desværre er nødt til at skære ned, og at regeringen da også bare er vældig ked af det, men det er de desværre nødt til. Altså, undskyld mig, det er jo et politisk valg, hvordan pengene skal bruges, og fra den borgerlige regerings side og Dansk Folkepartis side har man valgt at give nogle store skattelettelser, som altså primært er kommet dem til gode, som tjener rigtig mange penge i forvejen. Det har nogle konsekvenser; det har bl.a. den konsekvens, at man har forringet forholdene for de arbejdsløse, og altså også den konsekvens, at man forringer forholdene for unge under uddannelse. Jeg synes, det er lidt hyklerisk, når De Konservatives ordfører står her på talerstolen og beklager. Det er et helt bevidst valg, man har truffet fra den borgerlige regerings side og fra Dansk Folkepartis side.

I forhold til det konkrete forslag, vi behandler her i dag, vil jeg sige, at Enhedslisten klart kan støtte, at man regulerer arbejdsgivernes bidrag til efteruddannelse. Det er vældig, vældig fornuftigt. Desværre, kan man sige, rækker en regulering jo ikke langt, når man ser den i sammenhæng med de massive stigninger i brugerbetalingen, som regeringen har indført med den såkaldte genopretningspakke i efteråret. Og man kan sige, at i en periode, hvor mange tusind lønmodtagere er blevet ramt af arbejdsløshed, er det temmelig tosset, at man forringer vilkårene for de ledige og skærer ned på mulighederne for efteruddannelse. I stedet for at skære ned på efteruddannelsesmulighederne burde man jo bruge den situation, vi står i nu, til at sørge for, at så mange som muligt bliver opkvalificeret og bliver motiveret til at tage efteruddannelse.

Men som sagt: Selve forslaget om at pris- og lønregulere arbejdsgivernes bidrag kan vi bestemt støtte. Problemet er bare, at man ikke kompenserer kommuner og regioner for udgiften, og det synes vi er en underlig måde at samarbejde på.

Jeg satser på, at ministeren vil svare på lige præcis det her – som jo altså også er blevet rejst i høringssvarene – både her og under udvalgsbehandlingen.

Undervisningsministeren.

Tak for de faldne kommentarer til forslaget, som drejer sig om pris- og lønreguleringen, og som er en del af implementeringen af aftalen om genopretningen af dansk økonomi. Jeg vil gerne konstatere, at det jo er en genopretning af dansk økonomi, som følge af at verden er blevet ramt af en international økonomisk krise. Et flertal, der sidder ovre på højre side af Folketingssalen, ved, at det er det, der er sket, mens den venstre side af salen er fuldstændig overbevist om, at det er mig og de øvrige kumpaner i regeringen, der er årsag til, at verden er kastet ud i en international krise.

Men den genopretningsplan, som vi nu søger at få igennem Tinget og også vil få held med, da vi har et flertal bag os, retter sig simpelt hen mod at kompensere for de massive investeringer, som regeringen bakket op af det samme flertal har gennemført for at imødegå de alvorlige konsekvenser, som den internationale krise ellers kunne have haft for vores samfund. Vi har brugt ekstraordinært mange penge i 2009 og i 2010 for at imødegå effekterne; for, at sikre folk mod arbejdsløshed; for at sikre at virksomhederne ikke gik nedenom og hjem, f.eks. er der store problemer inden for byggebranchen. Derfor sendte vi milliarder ud i den offentlige sektor med henblik på at skabe aktivitet. Så det er det, vi samler op nu, nemlig regningen for det. Vi er nødt til at spænde livremmen ind, og det gør vi så ganske givet jo i forhold til den offentlige sektor. Vi forsøger at stoppe vokseværket i den offentlige sektor.

Situationen er simpelt hen den, at vi har verdens største offentlige sektor målt på procentandel af BNP. Der er så nogle, der mener, at det skal vi bare fortsætte med, for jo dyrere det bliver at producere i Danmark, desto bedre bliver det nok for den danske befolkning. Vi har en anden opfattelse i regeringen.

Derfor har vi bl.a. dette forslag, som beklageligvis betyder, at offentlige og private arbejdsgivere tilsammen skal bidrage til at betale for voksen- og efteruddannelsesindsatsen i en lille smule højere grad end hidtil. Dertil kan man tilføje, at vi ligger i verdensklasse i forhold til offentligt finansieret voksen- og efteruddannelse. Jeg har haft besøg af EU-kommissæren, som roste den danske tradition og det fortsatte arbejde, den nuværende regering gør, for at sikre livslang læring. Så vi vedgår gerne arv og gæld, også de mange, mange milliarder kroner mere, vi bruger hvert år på offentlig service nu, end da Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre tidligere havde regeringsmagten.

Jeg hæfter mig ved, at der generelt er opbakning til, at private arbejdsgivere godt må bidrage til denne opgave, men jeg hæfter mig også ved, at man i den venstre side af salen så ikke er enig i, at offentlige arbejdsgivere skal være med til at finansiere det. Det tegner et meget klart billede af, hvor forskelligt vi egentlig ser på det at udvikle et samfund. For venstrefløjen, for S og SF, er det hele tiden et spørgsmål om, hvordan vi kan pumpe noget mere styrke og kraft ind i den offentlige sektor, mens vores målsætning er at skabe vækst, arbejdspladser og økonomi til at betale den offentlige sektor med, nemlig ved hjælp af privatsektoren. Så vi ser meget forskelligt på det.

Nu synes jeg, at tiden var så fremskreden, at jeg ikke ville benytte mig af lejligheden i dag, og jeg har jo heller ikke rigtig lejlighed til det som minister, men det kunne have været interessant, hvis jeg fortsat havde været ordfører, at spørge bl.a. Enhedslistens og SF’s og Socialdemokraternes ordførere om, om de mener, at alle skatteomlægninger, denne regering har gennemført, skal tilbageføres, hvorefter man så henter 31 mia. kr. ekstra ind i skatter. For det synes jeg bare man skal huske at fortælle de LO-familier, som ligger i omegnen af ca. 20.000 kr. mere i husstandsindkomst nu, end de ville have gjort, hvis ikke det var, fordi vi havde lavet de nødvendige skatteomlægninger, hvilket den konservative ordfører ganske rigtigt var inde på faktisk bidrager til at finansiere den offentlige sektor og ikke omvendt.

Der er ikke en krone i de skatteomlægninger, vi har lavet, som den offentlige sektor skal betale, for kort sagt er situationen den, at det bidrager til, at flere kommer i arbejde; det kan bedre svare sig at arbejde; det kan dårligere betale sig at bruge energi og forurene. Og på den måde troede vi egentlig, at vi var imødekommende over for venstrefløjen, der jo i mange år har fablet om det uden dog at gøre noget ved tingene. Tak.

Jeg tror, at det er hensigtsmæssigt, at ministrene besvarer spørgsmål vedrørende det konkrete lovforslag og ikke fremsætter ideer til nye debatter her i Folketingssalen.

En kort bemærkning fra fru Christine Antorini.

Jeg vil så derfor også kun spørge konkret til det pågældende lovforslag. Jeg er sikker på, at undervisningsministeren hørte, at vi som udgangspunkt synes, at det er rimeligt at diskutere, at der sker en pris- og lønregulering af arbejdsgiverbidraget til AER-ordningen, men at der er en helt særlig ordning, der gør, at når Folketinget vedtager en lov, der har direkte økonomisk konsekvens for kommuner og regioner, så plejer de jo normalt at blive kompenseret ved det såkaldte DUT-princip. Det sker så ikke her, så det er regulært en merudgift, men regeringen har jo indgået en aftale med kommuner og regioner, hvori der direkte står, at det skal være udgiftsneutralt i forhold til nettobidraget til AER i 2011. Jeg håber, at ministeren kan opklare, hvad det betyder, for på den ene side er der en aftale, hvor kommunerne og regionerne ikke skal betale mere, på den anden side betyder lovforslaget fra regeringen støttet af Dansk Folkeparti, at de får en merudgift.

Ministeren.

Det vil kræve en lille smule historik. For det første blev det også nævnt i ordførertalerne, det glemte jeg at kommentere, og det er sådan set ret afgørende, at vi jo plukker eller flænser eller skærer ned i den offentlige sektor, jeg kan ikke huske det præcise udtryk, men at vi angiveligt skulle hente en masse penge ude i kommunerne og regionerne, der er tvunget til at skære voldsomt ned. Jeg kan bare konstatere, at en af grundene til, at undervisningsområdet bidrager, jo er, at kommunerne på ingen måde skal skære ned. Samlet set bliver der flere penge til kommunerne i 2010 og 2011, end der har været tidligere, og regionerne får også en kraftig saltvandsindsprøjtning, hvilket også bl.a. er finansieret qua genopretningspakken. Her frigør vi 10 mia. kr., som jo primært vil gå til uddannelse, til socialområdet og til sundhed. Det er bare lige for at få den misforståelse ryddet af vejen.

Hvad angår PL-regulering, kan man sige, at der jo er taget højde for det allerede i økonomiaftalen med kommunerne, for der har man jo også PL-reguleret den indtægt, det bloktilskud, som kommunerne får. Hvis det skal diskuteres yderligere, hvordan man kan arbejde videre med det her med kommunerne, så foregår det i et andet regi end mit eget, nemlig i Finansministeriet eller i Indenrigsministeriet, men det, der er situationen, er, at man i DUT-aftalerne slutter, at hvis der pålægges særlige udgifter til de offentlige arbejdsgivere, så skal de kompenseres, men dette dækker over både de offentlige og private arbejdsgivere, og derfor kan man faktisk slutte modsat.

Det, der optager mig en anelse, er, at der ingen problemer er i, kunne jeg forstå på venstrefløjen, at private arbejdsgivere skal finansiere en større del af godtgørelsen, men der er problemer, når det er de offentlige arbejdsgivere, og det illustrerer altså en politisk forskel mellem de to sider af salen.

Fru Christine Antorini.

Så vil jeg bare gentage til undervisningsministeren, at vi principielt synes, det er rimeligt, at man pris- og lønsatsregulerer i forhold til arbejdsgiverne, uanset om det er offentlige eller private arbejdsgivere, men der er et princip, der gælder, når Folketinget vedtager love, der har direkte konsekvens for kommuner og regioner, så sker der en kompensation, der svarer til det. Jeg kan forstå, at ministeren ikke vil svare på spørgsmålet, hvad det betyder i forhold til økonomiaftalen. Det er også fair nok, hvis det foregår i et andet regi, men det ændrer nu ikke ved, at der vil komme et udvalgsspørgsmål om det, så det kan indgå i det videre arbejde omkring dette lovforslag.

Ministeren.

Det vil jeg faktisk sætte meget pris på. Jeg agtede faktisk at tilbyde, at jeg skriftligt kunne redegøre for, hvilket princip der ligger til grund, og hvad vi støtter os til i vores beslutning, for det er fuldt rimeligt, at Uddannelsesudvalget får den viden. Så det oversender vi faktisk, uden at udvalget behøver at stille spørgsmålet.

Tak for det. Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.