Det sidste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 29:

Forslag til lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v.

Af økonomi- og erhvervsministeren (Brian Mikkelsen).

(Fremsættelse 13.10.2010).

Forhandlingen er åbnet. Den første, der får ordet, er hr. Peter Madsen som ordfører.

I oktober 2006 nedsatte Justitsministeriet udvalget om huseftersynsordningen. Hovedformålet med ordningen er at begrænse problemerne med mangler ved fast ejendom på en måde, der er til fordel for både køber og sælger. Hensigten er, at der skal være en balance mellem hensynet til køber og hensynet til sælger. I forlængelse af den omfangsrige betænkning, som udvalgets arbejde mundede ud i, er så også fremkommet lovforslag nr. L 29, forslag til lov om beskikkede bygningssagkyndige.

Det primære formål med lovforslaget er at indføre et samlet nævn på området, som skal sikre gode og retvisende tilstandsrapporter til gavn for samtlige interessenter i ordningen. I dag behandler og afgør Erhvervs- og Byggestyrelsen disciplinærsager i forhold til de beskikkede bygningssagkyndige, mens Ankenævnet for Huseftersyn behandler og afgør forbrugerklager over tilstandsrapporter.

Et fælles nævn giver en større ensartethed og en større gennemsigtighed. Det vil støtte de bygningssagkyndige i deres arbejde med at sikre en ensartet faglig vurdering af tekniske forhold og bidrage til en mere effektiv kontrol af tilstandsrapporterne. Vurderingen af de enkelte sager og tilstandsrapporter er ofte baseret på et skøn, hvorfor det kan opleves, at den offentlige kontrol, Husankenævnet og domstolene, vurderer de bygningssagkyndiges arbejde forskelligt. Det er ikke alene en udfordring i de bygningssagkyndiges daglige arbejde, men kan også være svært gennemskueligt for forbrugeren. De sagkyndige og forbrugerne oplever med det eksisterende system derfor to af hinanden uafhængige systemer til bedømmelse af henholdsvis den ene og den anden form for problemer.

Det er min overbevisning, at etableringen af ét samlet nævn vil sikre en større ensartethed og en større sammenhæng mellem forbrugerklager og disciplinærsager. Dermed øger vi forbrugerbeskyttelsen og medvirker til at forbedre kvaliteten af den samlede ordning.

Det er vigtigt, at vi fastholder de eksisterende kompetencer, som er til stede i dag i Ankenævnet for Huseftersyn og Erhvervs- og Byggestyrelsen. Og derfor er det som et led i etableringen af nævnet besluttet, at principperne i lov om virksomhedsoverdragelse finder anvendelse i forhold til medarbejderne i Ankenævnet for Huseftersyn. Ligeledes vil en del af de medarbejdere, som i dag beskæftiger sig med ordningen i Erhvervs- og Byggestyrelsen, også indgå i nævnets sekretariat fremover.

Der er mange gode elementer og forbedringer for både forbrugere og de sagkyndige i dette forslag. Og Venstre støtter lovforslaget.

Tak til hr. Peter Madsen. Næste ordfører er hr. Thomas Jensen.

Jeg vil indledningsvis fastslå, at vi Socialdemokrater mener, at huseftersynsordningen er en god ordning. Ordningens formål med at begrænse problemerne med mangler ved handel med fast ejendom på en måde, der både er til fordel for køber og sælger, er noget, som vi skal holde fast i. Fra lovgivers side skal vi løbende revidere i forhold til de problemer, der måtte opstå omkring ordningen.

Det grundlæggende element i loven er, at sælgeren til gengæld for den beskyttelse, der ligger i at blive fritaget for sit almindelige mangelansvar, må sørge for, at køberens beslutningsgrundlag med hensyn til ejendommens eventuelle fysiske mangler er så fyldestgørende som muligt. Gennem tilstandsrapporten skal køberen således have en detaljeret viden om ejendommens fysiske fejl og mangler. Gennem forsikringstilbuddet skal køberen oplyses om, i hvilket omfang og til hvilken pris det er muligt at forsikre sig mod risikoen for, at der er skjulte fejl, som den bygningssagkyndige ikke har kunnet opdage, og som derfor ikke er nævnt i tilstandsrapporten.

Men der er problemer ved de nuværende to adskilte klagesystemer. I dag er det jo sådan, at Erhvervs- og Byggestyrelsen behandler og afgør disciplinærsager i forhold til de beskikkede bygningssagkyndige, mens Ankenævnet for Huseftersyn behandler og afgør forbrugerklager over tilstandsrapporter. Erhvervs- og Byggestyrelsen kan anlægge én praksis i forbindelse med behandlingen af disciplinærsager, mens Ankenævnet for Huseftersyn kan anlægge en anden praksis i behandlingen af forbrugerklager. Den bygningssagkyndige kan dermed tildeles en advarsel for en fejl i en tilstandsrapport, mens forbrugeren ikke tilkendes erstatning for samme fejl – og omvendt.

Socialdemokraterne finder, at det er uhensigtsmæssigt, at de bygningssagkyndige og forbrugerne oplever to uafhængige systemer til bedømmelse af henholdsvis de bygningssagkyndiges faglige niveau og forbrugerklager over tilstandsrapporter. Derfor er det positivt, at etableringen af ét samlet nævn vil sikre større ensartethed og sammenhæng mellem forbrugerklager og disciplinærsager.

Som noget nyt indføres der jo øgede sanktioner. I dag er det sådan, at man kan påføre en bygningssagkyndig en påtale, en advarsel eller en frakendelse af retten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig. Som noget nyt foreslås det, at klagenævnet kan pålægge en bygningssagkyndig en bøde på helt op til 100.000 kr., og set i lyset af den store investering, som et huskøb er for de fleste borgere, er det et godt tiltag, at der indføres mulighed for en relativt stor sanktion over for bygningssagkyndige, så det sikres, at den bygningssagkyndige gør sig umage for at sikre, at der opdages så mange fejl og mangler som muligt, inden et huskøb foretages.

Jeg vil godt fastslå, at Socialdemokraterne arbejder for, at forbrugerne ikke skal stilles dårligere ved sammenlægningen af de to klagenævn. Under udvalgsarbejdet vil vi fra Socialdemokraternes side sikre os, at sammenlægningen ikke medfører øget brugerbetaling for forbrugerne i form af stigende klagegebyr, det er i dag på 275 kr., og stigende betaling for sagsomkostninger ved manglende sagsmedhold, det er i dag på 3.500 kr.

Socialdemokraterne vil også sikre, at der er disponeret med det rette antal årsværk i det nye klagenævn, så forbrugerne sikres en hurtig sagsbehandling og en afklaring af de store økonomiske sager, som der måtte forekomme i klagenævnet. Og vi vil sikre, at nævnets sammensætning tilgodeser ekspertise og faglighed, og sikre, at forbrugernes repræsentation også er til stede i nævnet. Endelig vil vi fra Socialdemokraternes side arbejde for at sikre, at den bygningssagkyndige er uvildig i forhold til ejendomsmægler og forsikringsselskab.

Så afsluttende kan jeg sige, at Socialdemokraterne støtter forslaget. Jeg skal hilse fra den radikale ordfører, som desværre ikke kan være til stede i dag, og sige, at Det Radikale Venstre også støtter forslaget. Og jeg skal hilse og sige fra Enhedslistens ordfører, som desværre heller ikke kan være til stede i dag, at Enhedslisten også støtter forslaget.

Ja, og hils pænt tilbage. Tak til hr. Thomas Jensen. Så er det fru Anita Knakkergaard som ordfører.

Jamen det var da lige før, han også kunne have holdt min tale.

Justitsministeriet nedsatte i 2006 et udvalg, hvis opgave det var at foretage en vurdering af den samlede huseftersynsordning og komme med forslag til forbedringer af ordningen. Udvalget har i juni måned i år afgivet betænkning.

Lovforslagets formål er at oprette et samlet disciplinær- og klagenævn, og det er meningen, at nævnet skal overtage Erhvervs- og Byggestyrelsens behandling af disciplinærsager og behandlingen af forbrugerklager over tilstandsrapporter fra Ankenævnet for Huseftersyn. I Dansk Folkeparti mener vi også, at oprettelsen af et samlet uafhængigt disciplinært klagenævn for de to sagstyper i én enhed vil styrke kvaliteten og skabe mere sammenhæng mellem forbrugerklager og disciplinærsager, så der i fremtiden bliver tale om en mere ensartet behandling af sagerne.

Nævnet vil bestå af en formand, der skal være landsdommer, og derforuden vil nævnet bestå af 6 andre medlemmer: 2 repræsentanter for forbrugerne, 2 erhvervsrepræsentanter og 2 med særligt kendskab til huseftersynsordningen.

Klager over tilstandsrapporter kan indbringes af køber eller sælger – klager kan dog ikke indbringes af erhvervsdrivende, der har solgt eller købt ejendommen som led i deres erhverv – mens disciplinære sager kan indbringes af fysiske og juridiske personer med en retlig interesse i sagen, såsom køber og sælger af en handlet ejendom, den bygningssagkyndiges ansvarsforsikringsselskab eller Erhvervs- og Byggestyrelsen. Nævnet vil også på baggrund af en teknisk revision selv kunne rejse en sag mod den bygningssagkyndige. En bygningssagkyndig, der tilsidesætter sine pligter, kan af disciplinærnævnet således tildeles en påtale eller en advarsel eller pålægges en bøde på maksimalt 100.000 kr., og bøden tilfalder statskassen.

Ved grove eller ofte gentagne overtrædelser af sine pligter kan den bygningssagkyndige af nævnet frakendes retten til at udøve virksomhed som bygningssagkyndig i en periode på fra 6 måneder til 3 år eller, hvad værre er, indtil videre. Nævnet kan offentliggøre sine afgørelser og navne på firmatilknytningsforhold for bygningssagkyndige. Nævnet kan til enhver tid ophæve en frakendelse; nævnet kan opkræve gebyr for at behandle klager; nævnet kan tilkende erstatning efter klager over en tilstandsrapport; og nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed – dog kan nævnets afgørelser efter § 3, stk. 2, indbringes for retten af den bygningssagkyndige, inden 4 uger fra afgørelsen er truffet.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter regler om nævnets virksomhed, sagsbehandling m.v., og ministeren kan henlægge sine beføjelser til Erhvervs- og Byggestyrelsen. Loven træder i kraft den 1. januar 2011 og gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Vi har i Dansk Folkeparti gennem tiden modtaget en del henvendelser fra borgere, der har været utilfredse med den gældende ordning, og vi ser frem til, at ordningen vil blive ændret. Vi er positive over for forslaget, men ønsker en evaluering efter 3 år.

Tak til fru Anita Knakkergaard. Så er det hr. Peter Westermann som ordfører. Og velkommen til.

Tak. I SF er vi positivt stemt over for forslaget, som sammenlægger ankenævnet og disciplinærnævnet i huseftersynsordningen. Det er nemlig vores vurdering, at forslaget vil styrke forbrugernes, boligsælgeres og særlig boligkøberes stilling i klagesager samt skabe en mere ensartet og effektiv administration af disciplinær- og klagesager. Vi tilslutter os, at nævnet oprettes som et uafhængigt nævn, men med sæde i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det er i denne forbindelse vigtigt for SF, at dette giver en reel uafhængighed, samtidig med at det sikrer nævnet de fornødne ressourcer. Alternativet, som Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter fremfører i deres høringssvar, nemlig at placere nævnets sekretariat hos samme brancheforening, vurderer SF som mere risikabelt, hvad nævnets uvildighed angår.

Det nævnes i bemærkningerne til lovforslagets § 9, at medlemmer af nævnet skal leve op til almindelige habilitetskrav. Det tilslutter SF sig selvfølgelig. Men vi ønsker også at vaccinere mod inhabilitet blandt nævnets syns- og skønsmænd og tekniske revisorer. Dette gøres bedst ved at sikre, at disse, som det er tilfældet i dag, ikke samtidig selv kan udføre tilstandsrapporter, mens de har hvervet som syns- og skønsmænd eller tekniske revisorer. Det er ikke kun for at sikre mod, at de kunne komme til at kontrollere deres eget arbejde, for det kunne man omgå rent praktisk, men det er særlig for at undgå risikoen for, at der lempes på kontrollen over for kammerater i faget eller over for arbejde udført af andre tekniske revisorer eller syns- og skønsmænd.

I bemærkningerne til lovforslagets § 15 nævnes det, at en række opgaver, herunder uddannelse til og forberedelse af beskikkelse af bygningssagkyndige, forventes varetaget af private aktører, som det også er tilfældet i dag. Det anerkender vi i SF, men henstiller, at nævnet løbende kontrollerer uddannelsens kvalitet samt selvfølgelig sikrer uvildighed i beskikkelsen til bygningssagkyndig.

SF noterer sig endelig ønsket i Forbrugerrådets høringssvar om, at klagegebyret ikke bør stige, og at der bør være et loft over forbrugernes udgifter til syn og skøn i klagesager, hvor forbrugerne ikke får medhold. Der ligger et godt hensyn bag, nemlig det, at forbrugeren ikke skal afskrækkes økonomisk fra at klage i en berettiget sag. Så SF håber, at dette hensyn vil blive taget med i den videre behandling af lovforslaget, som vi som sagt ser frem til med jahatten på.

Tak til hr. Peter Westermann. Og så er det hr. Jakob Axel Nielsen som ordfører.

Ja, og det er så sidste gang, jeg betræder Folketingets talerstol, og derfor vil jeg da gerne, inden jeg forklarer mit partis holdning til den her sag, have lov til at takke for et forrygende godt samarbejde i den periode, jeg har været her, med alle Tingets medlemmer. Vi har et fantastisk og meget bedre samarbejde, når vi taler med hinanden, end det, man umiddelbart får indtryk af, når vi er i pressens spotlys.

Jeg vil også gerne have lov til at takke Præsidiet. Det har været en fornøjelse at være herinde, og jeg kommer til at savne arbejdet.

Lovforslaget her er i virkeligheden en forlængelse af en gennemgribende ændring, der skete i hele regelsættet omkring køb og salg af fast ejendom den 1. januar 1996, hvor vi fik reglerne om tilstandsrapporter og efterfølgende ejerforsikringstilbud. Det betød, at den ene halvdel af det ansvar, en sælger kunne ifalde over for sin køber efter reglerne om forholdsmæssigt afslag, var noget, der faldt fuldstændig bort. Den anden halvdel er selvfølgelig stadig, at hvis sælger har fortiet noget, ifalder han et erstatningsansvar.

I starten virkede reglerne nogenlunde set med sælgers øjne, men ikke så godt set med købers øjne, fordi pligten til at tegne en forsikring et hundrede procent lå hos køber. Så kom splittet, at køber og sælger skulle dele forsikringspræmien, og det satte virkelig gang i, at ordningen kom til at fungere godt.

Nu sker der så nogle ændringer, som gør det endnu nemmere både at være professionel på det her område og at være forbruger: For hvorfor skal en forbrugerklage eller en disciplinærklage gå til to forskellige instanser, når det er sådan, at den sagkyndige kompetence ligger hos de samme mennesker? Derfor er det naturligt, at man samler de her to klagesituationer i ét enkelt nævn. Det giver entydige retningslinjer både for de bygningssagkyndige og deres arbejde, og det bidrager også til at øge kvaliteten af de udarbejdede tilstandsrapporter, alt sammen til gavn for forbrugerne.

Som noget nyt får nævnet også mulighed for at komme efter de bygningssagkyndige, hvis de begår nogle alvorlige fejl. Det kan have en opdragende effekt, og det hilser vi velkommen.

Jeg tror ikke, det kommer som nogen overraskelse, at vi Konservative støtter det her forslag, som både gør det nemmere at være erhvervsdrivende på det her område, og som gør det nemmere at være forbruger – alt sammen til gavn for omsætningen i handelen med fast ejendom. Tak.

Tak til hr. Jakob Axel Nielsen. Tak for de venlige ord til det samlede Folketing, og held og lykke i det videre liv.

Økonomi- og erhvervsministeren.

Tak for de mange positive bemærkninger til forslaget. Hr. Jakob Axel Nielsen vil blive savnet i Folketinget af os alle sammen, og tak for de venlige ord til Folketinget fra hr. Jakob Axel Nielsen.

Formålet med, at vi får oprettet et samlet disciplinær- og klagenævn, er jo, at vi får styrket kvaliteten af tilstandsrapporterne ved at skabe større klarhed om kvalitetskravene til de bygningssagkyndiges arbejde. Det vil jo være til gavn for os alle sammen, både for forbrugere og for erhvervslivet.

Baggrunden er, som flere af ordførerne har været inde på, jo den betænkning, som Justitsministeriets huseftersynsudvalg afgav før sommerferien. Der var en række anbefalinger, som vi har taget op i regeringen, og en af dem var altså, at vi opretter et nyt nævn, hvormed vi tager første skridt i forhold til at følge op på udvalgets anbefalinger. Justitsministeren vil senere på året fremsætte forslag om ændring af selve indholdet af huseftersynsordningen, mens vi med det her lovforslag skaber klarere regler for de bygningssagkyndiges virke.

I dag er det jo sådan, at Erhvervs- og Byggestyrelsen behandler og afgør disciplinærsager mod de beskikkede bygningssagkyndige, mens Ankenævnet for Huseftersyn behandler og afgør forbrugerklager over tilstandsrapporter. Det nuværende system med de to instanser medfører, at forbrugerne og de beskikkede bygningssagkyndige møder to separate vurderings- og sanktionssystemer.

Ved at samle behandlingen af de to sagstyper i en enkelt uafhængig instans sikrer vi større ensartethed i de faglige vurderinger og afgørelser i både forbrugerklager og disciplinærsager. Det giver mere entydige retningslinjer for de bygningssagkyndiges arbejde og bidrager dermed til at øge kvaliteten af tilstandsrapporterne til gavn for forbrugerne.

Det nye nævns opgaver bliver at træffe afgørelser i både forbrugerklager og disciplinærsager, ligesom nævnet skal stå for den løbende kvalitetskontrol af tilstandsrapporter. Nævnet kommer til at bestå af en formand, som er landsdommer, og seks andre medlemmer bestående af repræsentanter for forbrugerne og branchen samt uafhængige eksperter inden for området. Nævnet får desuden ligesom det nuværende ankenævn mulighed for at tilkende erstatning i forbrugerklagesager, hvor der er lidt et økonomisk tab.

Som noget nyt får nævnet mulighed for at pålægge bygningssagkyndige, der begår alvorlige fejl, en bøde på op til 100.000 kr. Bøden indføres for at give nævnet en bedre mulighed for at tildele de bygningssagkyndige sanktioner, som svarer til de begåede fejl. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en bygningssagkyndig gentagne gange udarbejder tilstandsrapporter med alvorlige fejl, men hvor inddragelse af beskikkelsen er en for vidtgående sanktion. Det konkrete initiativ er fastlagt ud fra, at bøden på den ene side skal være høj nok til at have en præventiv effekt og på den anden side være rimelig i forhold til forseelsens karakter og den bygningssagkyndiges indtjening på rapporterne.

Jeg vil runde af med at sige, at det er min klare forventning, at vi med et samlet nævn vil få en bedre klagesagsbehandling og kvalitetskontrol, som vil bidrage til at styrke tilstandsrapporternes kvalitet til gavn for både forbrugerne og erhvervslivet. Tak.

Tak til økonomi- og erhvervsministeren – nej, det er ikke endnu, for hr. Thomas Jensen har bedt om ordet, kan jeg forstå. Værsgo

Tak. Jeg skulle lige finde ud af, om jeg med det nye system skulle trykke på knappen eller række hånden op.

Det er en fin ordning, vi er ved at gøre endnu bedre ved at samle disse to klageinstanser, men der er også det forhold, at der, når man som huskøber eller hussælger står og skal have lavet den her tilstandsrapport, er nogle ting, der kan gøre sig gældende, i forhold til om man vælger en uvildig bygningssagkyndig.

Der er f.eks. nogle ejendomsmæglere, der helt forståeligt er interesseret i hurtigt at få afsat et hus, de har fået ind, og derfor kan der opstå en motivation til at få nogen, de kender, til at udfærdige sådan en tilstandsrapport og måske også gøre det på en sådan måde, at det fremmer en hurtig hushandel. Derfor er mit spørgsmål til ministeren, om ministeren mener, at det her lovforslag sikrer, at man som huskøber får stillet en bygningssagkyndig til rådighed, som er uvildig i forhold til ejendomsmægler og forsikringsselskaber.

Ministeren.

Det er en relevant betragtning, som hr. Thomas Jensen kommer med, men systemet er jo bygget op på den måde, at man selvfølgelig på begge sider af bordet skal have tillid til den bygningssagkyndige. Det vil sige, at man også selv kan gøre sig den ulejlighed at undersøge, om der er uvildighed eller ej. Jeg mener, at forslaget er bygget op på en måde, så der er en ramme og en autonomi omkring den bygningssagkyndige, men man kan jo aldrig gardere sig imod personlige aftaler i krogene. Men der er ingenting i det her system, som ikke sikrer, at der kan være autonomi omkring den bygningssagkyndige.

Så siger vi tak til økonomi- og erhvervsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.