Spm. nr. S 1035

2) Til justitsministeren af:

Ole Vagn Christensen (S):

Er ministeren enig med retspræsidenten i Holstebro i, at opgavetildelingen til afdelingskontoret i Thisted er i overensstemmelse med det lovgivningsarbejde, der blev udført i Folketinget, efter at lovforslaget om domstolsreformen inklusive forarbejde blev overdraget til politisk behandling, og hvor der af hensyn til Thy/Mors-området, der ligger 100 km fra hovedtingsstedet, blev truffet bestemmelse om at oprette et afdelingskontor i Thisted?

Skriftlig begrundelse

Det kan synes uforståeligt for lokalbefolkningen i Thy og på Mors, at tiltalte og vidner fra dette område i domsmandssager m.v. for en stor dels vedkommende skal tage mere end 100 km til hovedtingstedet i Holstebro, tillige henset til den mange stedet meget ringe dækning med offentlige transportmidler.

Værsgo med spørgsmålet.

Er ministeren enig med retspræsidenten i Holstebro i, at opgavetildelingen til afdelingskontoret i Thisted er i overensstemmelse med det lovgivningsarbejde, der blev udført i Folketinget, efter at lovforslaget om domstolsreformen inklusive forarbejde blev overdraget til politisk behandling, og hvor der af hensyn til Thy/Mors-området, der ligger 100 km fra hovedtingstedet, blev truffet bestemmelse om at oprette et afdelingskontor i Thisted?

Justitsministeren.

Altså, formålet med domstolsreformen var jo, at der skulle skabes et fagligt miljø ved byretterne, og det er jo nødvendigt, hvis alle borgere, uanset hvor de bor, også skal have håndteret deres sager på det højest mulige faglige niveau. Det var jo en hovedintention i forbindelse med domstolsreformen, at man skulle det. Det har vi så sikret, ved at vi har samlet dommerne i nogle stærke faglige enheder ved de 24 byretter, der så er.

Så er der også nogle andre hensyn, der skal tages, og der blev det ikke mindst ved domstolsreformen fastsat eller i hvert fald forudsat, at de borgernære sager skulle behandles så tæt på borgerne som muligt. Og der er altså ikke mindst i det område, vi nu taler om, nogle særlige geografiske forhold, der gør sig gældende, hvorfor man besluttede, at Retten i Holstebro skal have et fast afdelingskontor i Thisted.

Som jeg sagde før, har præsidenten for Retten i Holstebro så nu efter drøftelse med Domstolsstyrelsen fastlagt, hvilke af rettens sager der fremover skal behandles på det pågældende afdelingskontor i Thisted. Og det er også fremover sådan – altså efter reformen – at borgerne i Thisted og Morsø Kommuner kan møde ved afdelingskontoret i langt de fleste sager, som en borger typisk bliver involveret i.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Det, jeg må forstå, er, at ministeren er enig i den måde, som Domstolsstyrelsen har tolket den udlægning på, som blev givet i svaret i bilag 50 på lovforslag nr. L 158. Ministeren er altså enig i, at man lever op til det. Det må jeg jo gå ud fra, når man siger det på den måde, som man siger det. Og det er jo meget tydeligt skitseret, hvad det er for nogle sager, man sådan set mener man skal behandle ved afdelingskontoret.

Så der vil jeg sige, at vi tog alt det, man skrev om, at det herudover også vil være naturligt at overveje at lade tilståelsessager, domsmandssager og civile sager med mange lokale vidner behandle ved afdelingskontoret, som et tilsagn om, at alle og enhver da kunne se, at når der er over 100 km og der er dårlige trafikforbindelser, var det nemmere at sende en dommer til Thisted, end det var at sende hele det menageri ned til Holstebro. Og det, vi jo alle er bekymrede for, er sådan set, at hele den servicering, der er fra advokatstanden, og de der ting sådan set næst efter forsvinder.

Det er jo ikke sådan, at der ikke er blevet behandlet sager ved Thisted Ret i sin tid. Jeg mener faktisk, at den ret var den ret, der havde de fleste sager, så der var god begrundelse for, at man også kunne lade andre sager bliver behandlet dér. Men jeg har forstået på ministeren, at ministeren i det, der blev sagt allerførst, sagde, at han selvfølgelig ikke har sat sig ind i enkelthederne i det brev, som er blevet skrevet til borgmestrene, men det har vi andre.

Justitsministeren.

Nu er det altså igen en domstolsafgørelse, som jeg ikke som minister har nogen intention om eller mulighed for at intervenere i, men vi skal selvfølgelig sørge for, at forudsætningerne i lovgivningen om domstolsreformen er opfyldt. Og der er det altså sådan, at de sager, man kan forvente at få behandlet ved afdelingskontoret i Thisted – og hør nu godt efter, for det er ganske omfattende, vil jeg sige til hr. Ole Vagn Christensen – er foged-, dødsbo- og ægtefælleskiftesager; det er forældremyndighedssager; det er ægteskabssager; hovedforhandlingen i andre civile sager kan også i nogle tilfælde behandles ved afdelingskontoret; også bødesager og tilståelsessager, herunder sager om spirituskørsel og om frakendelse af førerretten, kan man møde i ved afdelingskontoret, ligesom hovedforhandlingen i andre straffesager også i nogle situationer kan blive behandlet ved afdelingskontoret. Det er altså de fleste sager, som borgerne kommer ud for at skulle møde ved retten i, der bliver behandlet ved det pågældende afdelingskontor. Og det var vel det, der var meningen?

Derfor har jeg svært ved at se, hvad det er, hr. Ole Vagn Christensen mener ikke skulle være blevet opfyldt med den disposition, der er foretaget.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Vi kæmpede for at få et afdelingskontor i Thisted for at kunne bevare en retsinstans, der kunne behandle domsmandssager og civile sager med mange lokale vidner. Det var faktisk det primære i det, og det er jo også den slags sager, der i mange situationer er advokaternes arbejdsopgaver. Jeg har set masser af breve, der er skrevet til forskellige borgmestre rundtomkring for at gøre dem opmærksom på alt det her med de borgernære sager, og man har endda nogle steder spurgt, om der ikke kunne stilles et kontor til rådighed, så der kunne foretages den slags sager der. Det var ikke meningen med et afdelingskontor, men det blev det jo til, fordi man ikke kunne lave en egentlig Thisted Ret. Det ville have været det mest rimelige, men der var jo det der med, at man sagde, at den så skulle flyttes til Holstebro, altså 110-120 km væk.

Justitsministeren.

Jeg synes, at der stod i det, der blev læst op af hr. Ole Vagn Christensen, fra forarbejderne, at herunder kunne det være naturligt at overveje nogle ting. Det er jo i hvert fald ikke forpligtende – at man skal gøre det – når det er den formulering, der er anvendt.

Dernæst synes jeg jo, at det interessante må være at vide, når man netop tager den geografiske afstand til Holstebro i betragtning, hvor mange borgere der vil være nødt til i hvor mange sager at tage til Holstebro. Kan vi begrænse den trafik, havde jeg nær sagt, så borgerne som udgangspunkt kan komme til afdelingskontoret og få deres retssager og andre sager, der behandles ved retten, håndteret der? Og der mener jeg altså, at dommeren har disponeret sådan, at de fleste borgere i de fleste sager kan få deres sager behandlet ved afdelingskontoret, og det må vel være det, der er det vigtige, og det er opfyldt.

Hr. Ole Vagn Christensen.

Det er vigtigt, selvfølgelig er det det, men det vigtigste er, at man kan behandle domsmandssager eller civile sager med mange lokale vidner. Det må være det vigtigste – i stedet for at skulle ulejlige, i stedet for at skulle belaste folk med lange afstande, fordi dommerne finder, at det er mere rimeligt, at de alle sammen er i Holstebro. Den form for centralisering og ødelæggelse af et lokalsamfund er det, som det handler om, og det var det, man sådan set indførte afdelingskontorerne for at undgå. Så er det rigtigt, at man sagde, at man kunne overveje det, men det var jo, fordi der blev tilført flere afdelingskontorer, end der oprindelig var lagt op til. Og jeg ved godt, at der er sket nogle ændringer visse andre steder, men vi har stadig væk 110 km.

Så er det justitsministeren.

Jeg har altid beundret hr. Ole Vagn Christensen for evnen til at få skabt sådan en dramatisk effekt omkring de sager, som interesserer hr. Ole Vagn Christensen, og jeg synes bare, at det i en sag som denne er lidt problematisk, for det er jo vigtigt at være nøgtern og kigge på, hvad der gavner borgerne. Hvad er vigtigt for borgerne? Det må være de borgernære sager.

Det er jo ikke sådan, at borgerne i tide og utide skal ned og vidne i en straffesag. Det er jo faktisk meget sjældent, i hvert fald for de flestes vedkommende, at man skal vidne i straffesager, og derfor må det interessante vel være, at det er de almindelige borgernære sager, som folk ofte er udsat for – eller i hvert fald kan blive udsat for at skulle møde i forbindelse med – som man sørger for at behandle ved afdelingskontoret. Det synes jeg sådan set er opfyldt.

Men igen må jeg sige, at hverken folketingsmedlemmer eller ministre kan intervenere i domstolenes afgørelser og i domstolenes arbejde, for vi har selvstændige domstole her i landet, og det må jeg også et eller andet sted som justitsminister holde mig til, ligesom hr. Ole Vagn Christensen må det. Men vi skal selvfølgelig sikre os, at forudsætningerne for vores lovgivningsarbejde er opfyldt, og der kan jeg altså ikke se, at de ikke er det.

Hermed sluttede spørgsmål 2. Tak til hr. Ole Vagn Christensen og tak til statsministeren.

Næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Morten Bødskov.