Spm. nr. S 959

11) Til indenrigs- og sundhedsministeren af:

Sophie Hæstorp Andersen (S):

Er ministeren enig med sundhedsøkonom Jes Søgaard i, at ministerens løftede pegefinger i forbindelse med speciallægernes forskelsbehandling af patienter svarer til at lægge guld- og sølvklumper ud foran lægerne for derefter at sige til dem, at de helst skal tage sølvklumperne (jf. Deadline, den 11. januar 2011, kl. 22.30)?

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Er ministeren enig med sundhedsøkonom Jes Søgaard i, at ministerens løftede pegefinger i forbindelse med speciallægernes forskelsbehandling af patienter svarer til at lægge guld- og sølvklumper ud foran lægerne for derefter at sige til dem, at de helst skal tage sølvklumperne, jævnfør et interview, der var i Deadline den 11. januar 2011, kl. 22.30?

Ministeren.

Det er efter min mening en både tankeløs og poppet udtalelse, som minder mig om, da jeg som undervisningsminister blev konfronteret med, at visse lærerkræfter og professorer sagde, at fordi det gav flere penge til institutionerne, hvis de lod være med at dumpe deres elever og gav dem for høje karakterer, så risikerede man, at niveauet ville blive sænket.

Altså, svaret til det er, at de får deres gode løn, for at samfundet kan være sikker på, at de træffer de rigtige afgørelser med hensyn til, hvilken karakter der skal gives, og det samme gælder for sundhedspersoner i sundhedssektoren. De får deres gode løn, for at vi kan være sikre på, at de overholder de aftaler, der gælder, og de er for speciallæger klokkeklare: Man må ikke stille folk i kø, efter hvem der har en forsikring og hvem der ikke har det. Da speciallægerne i gennemsnit har en arbejdsuge på 43 timer, er der jo ikke det mindste forkerte i, at der er nogle, der sidst på eftermiddagen eller om aftenen har private patienter, når bare de leverer en fuld arbejdsindsats for det, som det offentlige lønner dem for.

Derfor er der ingen undskyldning for det, hvis en speciallæge, som er nået op på den omsætning, hvor knækgrænsen ligger, og hvor honoraret pr. patient falder, tager det som anledning til at skubbe sygesikringspatienterne i baggrunden til fordel for de private. Det er der ingen undskyldning for, for det bryder en aftale, som deres forening har gennemgået. Og hvis den aftale ikke er god, ja, så må vi ændre den.

Men jeg kan ikke forstå, at en sundhedsøkonom siger, at han går ud fra, at man bryder aftaler, hvis man kan tjene på det. Det håber jeg da ikke at man gør, slet ikke i sundhedssektoren.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Det, ministeren siger, er jo, at der er nogle klokkeklare regler på området, men er der så det? Det er i hvert fald meget uigennemsigtigt, om lægerne rent faktisk overholder reglerne om at bruge al deres tid på at behandle sygesikringspatienterne, altså de offentlige patienter, der er henvist af egen læge alene, frem for at vælge de patienter, som der kommer en ekstra indbetaling fra sundhedsforsikringen for. Det er vel det, som Jes Søgaard mener, når han taler om sølvklumper og guldklumper. Dem, der kommer med en sundhedsforsikring, er guldklumperne. Dem, som er henvist af deres egen læge alene gennem sygesikringen, er sølvklumper. Alligevel står ministeren og siger til lægerne: Vi har en aftale om, at I altså kun skal behandle de patienter, I får sølvpenge for, mens de andre skal I lade ligge.

Det er da et skisma, som især er opstået, fordi så mange borgere i dag med regeringens velsignelse har en sundhedsforsikring. Det er et helt nyt skisma, som vi står over for, i takt med at der kommer flere og flere mennesker med sundhedsforsikringer i Danmark. Er ministeren ikke enig i det?

Ministeren.

Efter min mening: gennemført vrøvl. Når speciallægerne har en arbejdsuge på i gennemsnit 43 timer, vidner det jo om, at de faktisk lægger en fuld indsats i forhold til de ikkeforsikrede. At de så tager nogle, der er forsikrede, i deres fritid, går jo ikke ud over de ikkeforsikrede, tværtimod. Det afkorter kødannelsen, så de ikkeforsikrede kan komme til noget før.

I øvrigt er der vel ingen af os, der har noget imod, at læger arbejder mere, så der er flere patienter, der kan blive behandlet, når bare det ikke fører til, at nogen uden forsikring bliver skubbet bagud i køen.

Overenskomsten er klokkeklar. Det fremgår, at lægens beskæftigelse ved siden af overenskomstopgaver ikke må have hverken tidsmæssige eller indholdsmæssige konsekvenser for overenskomstopgaverne. Sådan er overenskomsten, og derfor er det efter min mening meget forkasteligt, når en sundhedsøkonom går ud fra, at man bryder det. Det er også, som om spørgeren her går ud fra, at man bryder det. Skal vi nu ikke længere kunne stole på, at overenskomster overholdes, når de er klokkeklare, og når de har en meget klar moralsk samfundsmæssig begrundelse?

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Jeg tror ikke, at alle læger bryder den her lovgivning eller bryder den overenskomstaftale, de har indgået. Men jeg vil gerne have ministeren til at garantere, at der ikke sker forskelsbehandling. Jeg kan godt forstå, at mange mennesker undrer sig over, at de kan komme hen til den selv samme speciallæge og få at vide, at hvis du kun kommer henvist af din egen læge, kan du få en tid om 3 uger. Kommer du og har en sundhedsforsikring, kan jeg faktisk behandle dig om 3 dage. Det er det, rigtig mange mennesker oplever.

Hvis det ikke er sådan, at de er på arbejdsmarkedet, og at det ikke er en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring, som vi andre er med til at betale for, eller de har været så heldige, at de igennem livet har haft mulighed for selv at tegne en privat sundhedsforsikring, får de altså at vide: For dig er der kun et valg, og det er at vente 3 uger, før du kan komme til.

Hvordan vil ministeren garantere, at der ikke sker den forskelsbehandling, i takt med at flere og flere mennesker får en sundhedsforsikring? Helt ærligt, sundhedsforsikringer har vel lige netop det formål at udfordre lægefagligheden over for det at komme hurtigere til.

Ministeren.

Jeg tror altså ikke, at spørgeren har gennemtænkt det, hun står og siger. Ærlig talt, det kan ikke være gennemtænkt. Altså, der kan være en, der får at vide: Du kan komme til om 3 dage, hvis du selv betaler via din forsikring, hvis det ligger uden for arbejdstiden, kl. 7.00 om aftenen.

Vil spørgeren så forbyde det? Vil spørgeren forbyde, at man i sin fritid tager nogle patienter? Går det ud over nogen som helst i arbejdstiden, at man i fritiden tager nogle patienter, som så ikke fylder op i køen, og som gør, at de andre kan komme tidligere til? Vil spørgeren virkelig gøre det?

Kunne vi ikke få at vide, om en eventuel Helle Thorning-Schmidt-regering vil indføre et forbud mod, at speciallæger i fritiden tager nogle patienter, som har en forsikring. Det ville virkelig være en nyhed, hvis det er det, vi hører her i Folketingssalen.

Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Nu er det jo ikke en spørgetime for folketingsmedlemmer, men en spørgetime til ministrene. Derfor vil jeg igen gerne have ministeren til at garantere og fortælle, hvordan man vil sikre, at der ikke sker en forskelsbehandling, således at borgere, der ikke har en sundhedsforsikring, kommer til at vente markant længere end borgere, som har en sundhedsforsikring, særligt i og med at der jo kommer flere og flere mennesker med deres sundhedsforsikringer.

Det er jo altså mærkværdigt, at ministeren hele tiden taler om, at særligt i sundhedssektoren må vi forvente, at lægerne har en særlig moral i forhold til at vælge sølvstykker frem for guldstykker. Men var vi gået over i bankvæsenet, tror jeg aldrig nogen sinde, at man havde tilladt f.eks. i Nordea, at en ansat i banken først arbejdede 37 timer, som det stod i kontrakten, og så bagefter gik ud og arbejdede i sin fritid i Danske Bank. Det tror jeg simpelt hen ikke at man ville tillade inden for bankverdenen. Men det er helt o.k. i det danske sundhedsvæsen, at man først selv skriver ned, hvor mange patienter man har behandlet i det offentlige regi, og siger, at nu er der gået 43 timer, så nu må man godt behandle alle de andre patienter, som man får langt flere penge for. I øvrigt håber jeg ikke, at der er nogen, der opdager, at der også røg en med lidt før lukketid.

Ministeren.

Sådan som spørgsmålet stilles, kan jeg kun drage den konklusion, at en ny S-SF-regering vil forbyde, at speciallæger i deres fritid kan behandle patienter mod betaling, som de så måske kan få refunderet i deres forsikringsselskab. Ellers kan jeg jo ikke garantere det, som jeg bliver bedt om at garantere. Altså, når jeg bliver bedt om at garantere, at ingen i fritiden via en forsikring kan komme før andre, så må jeg jo gå ud fra, at spørgeren mener, at det bør jeg garantere, og at spørgeren antyder, eller at spørgeren lover, at det vil hendes parti garantere.

Så er det bare, jeg siger: Hvordan kan man garantere det på anden måde end ved at forbyde, at læger opererer nogle flere, behandler nogle flere og i fritiden tager folk ind, som de ikke er forpligtet til at tage? Hvordan vil spørgeren forhindre det uden et sådant forbud? Det kan jeg bare ikke se.

Der er ikke mulighed for at besvare det spørgsmål fra spørgeren i denne omgang.

Men der er et nyt spørgsmål fra fru Sophie Hæstorp Andersen, og der kan emnet måske blive uddybet yderligere. Det ved jeg ikke.