Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 10:

Forslag til folketingsbeslutning om »Sund Vækst«.

Af Bertel Haarder (V) og Lars Barfoed (KF) m.fl.

(Fremsættelse 08.11.2011).

Mødet er genoptaget

Forhandlingen er åbnet. Ministeren for sundhed og forebyggelse.

Som udgangspunkt er det et både forståeligt og sympatisk forslag, men for at være ærlig er det både for lidt og for sent. Regeringen er allerede i gang med langt mere strategiske og fokuserede indsatser for at fremme vækst- og innovationsvilkårene. Så det giver ikke længere mening at arbejde videre inden for rammen af den tidligere regerings »Sund Vækst«-oplæg. Regeringen er helt enig i, at vi skal fokusere på at udnytte de styrker, som vores velfærds- og sundhedsteknologiske virksomheder har, til fordel for den danske økonomi og til fordel for vores sundhedsvæsen. Derfor er det nødvendigt, at vi i Danmark arbejder målrettet med at forbedre rammerne for innovation og vækst i samarbejdet mellem det offentlige og det private, altså OPP.

De globale sundhedsudgifter vil ifølge Verdensbanken vokse ca. 40 pct. fra 2010 til 2020. De globale sundhedsudgifter vil dermed nå op på omkring 7.000 mia. US-dollar. Hvis de danske virksomheder formår at følge den vækst, ligger der et vækstpotentiale på omkring 25 mia. kr. fra 2010 til 2020. Hvis Danmark dermed formår at vinde yderligere markedsandele på det her stærkt stigende marked, er vækstmulighederne naturligvis endnu større.

Problemet med beslutningsforslag nr. B 10 er, at det ikke tager højde for, at der er kommet en ny regering, og at den regering har et regeringsgrundlag, der sætter en langt mere ambitiøs dagsorden for at fremme rammerne for vækst og innovation. Der er brug for en langt mere strukturel og strategisk tilgang til at forbedre rammerne for innovation, erhverv, eksport og vækst i Danmark. Som det fremgår af regeringsgrundlaget, vil regeringen sætte gang i at forbedre rammerne der, hvor det virkelig rykker noget. Det vil også komme sundheds- og velfærdsteknologien til gode. Regeringen er i gang og vil levere.

Jeg vil nu kort gennemgå nogle af de allervigtigste initiativer. Regeringen har skudt gang i arbejdet med en ny erhvervs- og vækstpolitik, og det er forventningen, at det i det regi vil være et særskilt arbejde målrettet mod sundheds- og velfærdsområdet. Ministerudvalget arbejder på tværs af de relevante ministerier, og det vil sige, at ud over Erhvervs- og Vækstministeriet og de relevante fagressortministerier vil arbejdet også inddrage områder som forskning, uddannelse og beskæftigelse.

Som det fremgår af det offentliggjorte kommissorium, skal regeringens erhvervs- og vækstpolitik bygge på to kerneelementer. De generelle vækstvilkår skal sikres i Danmark, og så skal der sættes særligt ind der, hvor Danmark har et særligt potentiale på grund af vores allerede eksisterende styrker kombineret med en udsigt til en stigende global efterspørgsel. Sundhed nævnes specifikt i den sammenhæng. Herunder kan der så ses på vilkår som f.eks. offentlig regulering, markedsadgang, forskning, innovation, uddannelse, offentligt indkøb, digitalisering, offentligt-privat samarbejde, markedsføring, eksport og investeringsfremme.

Jeg tror egentlig, at forslagsstillerne ville ønske, at de havde sat gang i det her arbejde, og jeg har svært ved at se, hvad »Sund Vækst« kan løfte, som ikke løftes bedre af det her ministerudvalg.

Det er desuden regeringens og min ambition at prioritere og fokusere eksportindsatsen over for verdens fire største vækstøkonomier. Regeringen har derfor igangsat et arbejde, der skal lave strategier for, hvordan danske virksomheder kommer ud på de store BRIK-markeder, dvs. Brasilien, Rusland, Indien og Kina i første omgang, og derefter The Next Eleven, som jo bl.a. er Vietnam, Sydafrika og Mexico. Flere virksomheder var derfor samlet i sidste uge i Udenrigsministeriet for at komme med input til konkrete strategier, der skal udmøntes senere på året. BRIK-strategierne vil blive fulgt op af strategier i den næste række andenbølgelande, altså The Next Eleven.

Som minister for handels- og investeringsfremme er jeg meget opmærksom på betydningen af sundheds- og velfærdsområdet og virksomhedernes særlige behov på BRIK-markederne, særlig for så vidt gælder adgangen til offentlige beslutningstagere, offentligt udbud og certificeringsprocesser. Jeg vil derfor opprioritere eksportfremmearbejdet på de danske ambassader med at udbrede kendskabet til danske sundheds- og velfærdsløsninger. Jeg er desuden helt opmærksom på, at vi ikke må glemme nærmarkederne. Nærmarkederne har fortsat stor betydning for dansk eksport af sundheds- og velfærdsløsninger, og det forventes de fortsat at have i de kommende år. Vi ved jo også alle sammen, at hovedparten af dansk eksport, ca. 63 pct., er til vores nærmarkeder, herunder især Tyskland, Sverige, Norge og Storbritannien. Det gælder især for de små og mellemstore virksomheder, at nærmarkederne er attraktive: De forstår vilkårene, og derfor er det også oplagt stadig væk at fokusere på nærmarkerne. For mig at se er nærmarkederne grundlaget, vækstmarkederne er fremtiden.

Under formandskabet har vi sat sundhedsinnovation på dagsordenen under overskriften »Smart Health – Better Lives.«. Jeg tror, at den tidligere sundhedsminister også har været en lille smule involveret i forberedelsen af formandskabet og derfor også kan nikke genkendende til den her dagsorden.

I EU-regi vil vi sætte fokus på, at når vi sætter rammerne for sundhedsvæsenet, sætter vi også rammerne for sundhedsinnovation. Vi har som sagt kaldt det »Smart Health – Better Lives«, for vi ønsker at sætte fokus på det, vi har brug for, nemlig smarte sundhedsløsninger, der kan give et bedre liv. Vi skal ikke bare fortabe os i vækstperspektivet, vi skal sørge for og huske på, at sundhedsinnovation er vigtigt, fordi det kan forbedre livskvaliteten, arbejdsvilkårene og den økonomiske bæredygtighed i sundhedsvæsenet. Kan vi udvikle sådanne smarte løsninger, kan vi også for alvor eksportere dem, men det kommer altså også danske patienter til gode, hvis vi udvikler verdens førende sundhedsteknologi i Danmark og i Europa. Og vi har i høj grad brug for at sætte bedre rammer for innovation, så vi kan gøre tingene ikke bare lidt bedre, men meget smartere.

Regeringen arbejder videre med de forslag, der lå i den tidligere regerings oplæg »Sund Vækst«. Flere af forslagene mangler fortsat at blive konkretiseret og at få en praktisk udformning, og det udestår også at anslå de præcise udgifter til flere af forslagene. Men det arbejder vi selvfølgelig videre på.

Med afsæt i alle regeringens vækst- og innovationsinitiativer – og der er faktisk flere end dem, jeg har nået at nævne i talen – går jeg ud fra, at det allerede står lysende klart, at der ikke er nogen grund til at arbejde videre inden for rammerne af den tidligere regerings »Sund Vækst«-oplæg. Vi er allerede langt videre, og derfor kan regeringen ikke støtte B 10.

Tak. Hr. Bertel Haarder.

Det er dejligt, at den fungerende sundhedsminister er med på indholdet i forslaget, men jeg synes ikke, at vi fik klar besked med hensyn til de 22 helt konkrete initiativer, som blev aftalt med hospitalssektoren, med forskningen og med erhvervslivet sidste forår. Vi sad faktisk i temmelig mange timer, og deltagerne var meget glade for, at alt blev opsummeret og skrevet ned i disse 22 eller 23 punkter. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi får at vide af ministeren, om hendes indlæg skal forstås sådan, at den liste over initiativer, som blev aftalt med de andre parter i løbet af nogle eftermiddage i foråret, tager regeringen så højtideligt, at den ikke vil lade det blive ved ordene. Det er jo ikke nok at sige det, ministeren siger, for bliver det til noget?

Ministeren.

Ja, det gør det bestemt. Syv af de 23 forslag, som den tidligere regering havde lagt i »Sund Vækst«, er allerede gennemført, og det kan bl.a. findes på Sundhedsministeriets hjemmeside. Nogle af dem er under udarbejdelse, og jeg har fået lavet en liste med de 23, som jeg også gerne oversender til udvalget, hvoraf det kan ses, hvor vi præcis er i processen. Det, jeg synes er centralt, er, at de her forslag jo er gode, men de løser slet ikke den udfordring, vi står med. Vi skal ikke underkende, at Danmark er en lille og en åben økonomi, hvor halvdelen af de penge, vi bruger til velfærden i sundhedsvæsenet, jo kommer fra eksporten. Så vi er meget opmærksomme på det. Tro mig, det er bestemt vores dagsorden. Vi skal bare langt videre end det, den tidligere regering har lagt op til. Det var et lille skridt på vejen. Vi skal også tage det store.

Bertel Haarder.

Jeg har spurgt, fordi ministeren sagde, at hun havde svært ved at se, hvad dette forslag kunne gøre, som ikke kunne løses af det ministerudvalg, som hun omtalte. Det var det, der fik mig til at spørge: Jamen de resterende 16 eller 17 punkter, som ikke er klaret endnu, kan vi kan være sikre på, at der bliver fulgt op på dem? Ellers tror jeg, at der er nogle uden for regeringen i sundhedssektoren, i forskningssektoren, i erhvervslivet, som bliver skuffede. Så derfor vil jeg opfordre til en mindre nonchalant holdning. Jeg vil opfordre til, at holdningen til det ikke er: Jamen vi er jo allerede meget videre. Ja, når det gælder ord, er regeringen jo langt forud for alle andre, men hvad med substans? Derfor kunne jeg godt ønske lidt stærkere ord end dem, som ministeren lige sagde med hensyn til at følge op på disse punkter.

Ministeren.

Syv ud af de 23 er gennemført. Resten er i proces og vil blive gennemført. Der er ingen er af dem, som ikke bliver gennemført – for det første. Jeg oversender gerne listen til hr. Bertel Haarder. For det andet har jeg noteret mig, hvad de råber op om ude i virkeligheden. De ønsker, at der skal ske meget mere, og det er regeringen opmærksom på.

Jeg har de første 100 dage som handels- og investeringsminister besøgt over 209 – tror jeg det er – erhvervsledere eller brancheorganisationer for netop at spørge om, hvad det er, der skal til, heriblandt også på sundheds- og velfærdsområdet, og vi er ved at lægge mere konkrete planer. Men det vil jo så være oven på det, der er sket indtil videre, og det vil så sige, at vi går langt videre. Men jeg kommer gerne tilbage, og så kan vi jo også tage en videre drøftelse af det, for jeg tror, at hvis vi ikke anerkender, at vi skal komme langt videre end det, den tidligere regering gjorde, så går vi glip af et globalt marked, som betyder, at dansk velfærd bliver forringet.

Mai Henriksen.

Ministeren siger, at der er konkrete planer, og hun fortæller lidt om den her nye erhvervs- og vækstpolitik, og det, jeg sådan fik ud af det, var, at man skal sikre vækstvilkår, og man skal fokusere, hvor der allerede er potentiale, men kan ministeren løfte bare lidt af sløret for sådan detaljeret end det mere overfladiske med, at man har nogle planer og man har nogle ord og man har nogle strategier, for, hvad det så rent faktisk er regeringen gerne vil, altså, mere konkret.

Ministeren.

Nu tager vi jo erhvervslivet ganske alvorligt i regeringen, og derfor, når vi har inviteret dem til en dialog om, hvordan vi skal komme videre, vil det jo være lidt præmaturt af mig at konkludere, hvad det er for nogle indsatser, vi skal lave. Så derfor bliver det jo, hvad det er, vi har lagt op i kommissoriet, fordi vi jo skal i gang med en dialog med erhvervslivet inden for mange af de her indsatser. Men vi har jo på mit eget normale område, nemlig på eksportområdet, lagt op til, at vi bl.a. vil sørge for, at vi har flere lokalt udstationerede, lokalt ansatte i Kina, hvor vi ved, at der er en øget efterspørgsel på teknologi, der kan hjælpe sundhedssektoren. De får flere ældre, og de har færre unge til at løfte opgaven. De skal have nogle teknologiske løsninger. Det er helt banalt fra, at en kran kan hjælpe en ud af sengen og op i stolen, uden at man behøver menneskelige hænder til det. Det er for det første venligere for den enkelte person – jeg tror, at de fleste af os egentlig gerne vil kunne klare os selv – for det andet hjælper det arbejdsmiljømæssigt i forhold til folks hænder, og for det tredje er det også med til at udvikle en teknologi, vi kan sælge til bl.a. Kina.

Mai Henriksen.

Det lyder jo rigtig godt, at vi alle sammen er interesserede i, at der kommer til at ske noget på det her område, og hvis regeringen sikrer en hurtig fremdrift, vil det jo være rigtig fint. Så er jeg blot interesseret i at høre: I hvilken måned kan vi så forvente, at ministeren kommer med sit udspil efter at have talt med alle de her aktører?

Ministeren.

Som ordføreren sikkert er opmærksom på, nævnte jeg jo flere forskellige processer, både den med Vækst- og Erhvervsudvalget, hvor kommissoriet er blevet gjort klart, og som kommer til at arbejde det næste 1½ år, og på mit eget område, hvor vi har udarbejdet BRIK-strategierne, som regner vi med at offentliggøre i næste måned, hvor vi netop satser på Kina, Brasilien, Indien og Rusland, og jeg kan løfte sløret: Sundhed og velfærd er en del af det, vi satser på.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Nu siger ministeren, at man ikke kan gå ind for det her forslag, og man gør sig rigtig mange tanker om strategier, store planer osv. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad ministeren har imod de mange forslag til helt konkrete handlinger, der er i det her forslag, og som kunne bedre tingene i hverdagen rundtomkring.

Ministeren.

Vi har ikke noget problem med de 23 forslag – de er bare enten gennemført eller næsten gennemført. Det ville være uambitiøst at nøjes med det. Det er jo det, vi siger: Vi vil gerne mere. Hvis Dansk Folkeparti mener, at vi bare skal nøjes med det, der ligger her, synes jeg, vi har et problem i forhold til det potentiale, der ligger, og som vel at mærke kan være med til at sikre danske arbejdspladser. Den store udfordring, vi har med stigende arbejdsløshed, tager regeringen ganske alvorligt. Derfor er vi nødt til at satse mere.

Så det er jo ikke, fordi det her ikke er interessant eller godt, for det har vi jo netop sagt at det er, men vi skal mere. Så når vi har gennemført de her 23 forslag – og det kommer vi til at gøre – er ambitionsniveauet faktisk en smule højere. Jeg har en lille fornemmelse af, at den tidligere sundhedsminister måske også kunne være enig i, at vi kunne gøre endnu mere.

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen jeg mener bestemt også, at vi skal gøre rigtig meget mere, og selvfølgelig skal man have strategier og planer, der går langt ud over det her. Men er det, ministeren siger, så også, at man faktisk vil leve op til hvert punkt i det her forslag og tage de intentioner, der ligger i det, ind i det, regeringen i øvrigt laver?

Ministeren.

Jeg tror, at jeg sagde i min tale, og jeg er meget sikker på, at jeg også sagde i mit svar til hr. Bertel Haarder, at vi har gennemført 7 af de 23 punkter; resten af dem er enten undervejs og er ret langt i processen og er lige ved at blive afsluttet, eller også bliver de afsluttet. Jeg vil meget gerne oversende et notat til Folketinget, hvor jeg gennemgår samtlige 23 punkter.

Der er jo ikke noget galt i de 23 punkter. Nogle gange er det bare sådan, at man godt kan være mere ambitiøs, og det er vi i den her regering. Vi er ambitiøse på sundheds- og velfærdsområdet, fordi vi kan noget unikt i Danmark. Vi har danske virksomheder inden for hjælpemiddelområdet, som faktisk kan levere de løsninger, man har brug for ude i verden, og danske medicinalvirksomheder udvikler nye produkter f.eks. på livstilsområdet, hvor der er flere og flere mennesker i verden, der enten bliver overvægtige eller lider af nogle livstilssygdomme, så vi kan levere. Det skal vi tænke meget mere igennem; i stedet for kun at lade det være Sundhedsministeriet, der skal tænke det her igennem, så skal det være gennemgående i forbindelse med forskning, eksport og den erhvervspolitik, vi fører.

Så vi tager hul på det hele og tillader os at åbne alle bokse og sige: Hvad kan vi gøre for at fremme det her yderligere? For det er en ambition for regeringen at være en del mere ambitiøs end den tidligere.

Hans Andersen.

Tak for det. Jeg er interesseret i at høre om noget helt konkret. Når nu vi snakker om, at vi skal skabe sund vækst og gerne skulle have et samarbejde mellem vores hospitaler, universiteter og den store medicoindustri, som vi har i Danmark, vil jeg høre, hvad ministeren vil gøre, for at vi får skabt nogle flere kliniske forskningsforsøg på hospitalerne. Jeg oplever nemlig, at det faktisk er lidt svært i øjeblikket for virksomhederne at komme ind og få en dialog med hospitalerne om det. Det er vel et af værktøjerne til at skabe den »Sund Vækst«, som vi alle sammen gerne vil have.

Ministeren.

Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at vi har et samarbejde mellem private virksomheder og vores offentlige sundhedssystem. Det er vi nødt til, for at de kan udvikle produkterne gennem det, jeg har lært hedder brugerinnovation. Det vil sige, at ved at man bruger det, finder man ud af, hvordan man kan forbedre det. Helt præcis med hensyn til kliniske forsøg kan jeg simpelt hen ikke give et svar, men jeg vil gerne komme tilbage med et skriftligt svar.

Men jeg kan sige, at det, jeg oplever, når jeg snakker med danske virksomheder, er, at de er ganske begejstrede for det samarbejde, som de har med det offentlige sundhedssystem, fordi de kan se, at deres produkter bliver bedre af det. Jeg har været i kontakt med flere hjælpemiddelvirksomheder, der siger det. Jeg har også været i kontakt med flere lægemiddelvirksomheder, der siger det.

Men jeg må indrømme, at jeg ikke er helt inde i detaljerne om kliniske forsøg. Det håber jeg at hr. Hans Andersen vil bære over med, og jeg vil komme tilbage til det skriftligt.

Hans Andersen.

Jeg spørger sådan set også bare ind til holdningen og det signal, der skal sendes, for det er vigtigt, at vi sender et signal om, at det kan man godt gøre noget mere ud af. Man kan godt lave nogle flere kliniske forsøg. For resultatet er jo, at hvis vi ikke gør det, vil vores medicinalvirksomheder få udført de her forsøg alle mulige andre steder i verden. Det gavner jo i hvert fald hverken vores patienter eller vores vækst. Så jeg synes sådan set, at det bare handler om, at vi sender signalet om, at det skal vi være optaget af, og det skal vi gøre en indsats for. Det er sådan set det, jeg lidt efterlyser.

Ministeren.

Nu er det jo sådan i vores sundhedssystem, at vi har en udbredt grad af selvstyre ude i regionerne på sundhedsområdet, og jeg skulle nødigt fra Folketingets talerstol stå og pålægge regionerne noget i enten den ene eller den anden retning om noget, som jeg sagde, at jeg gerne ville vende tilbage med et skriftligt svar på. Det tror jeg måske ikke vil være den klogeste vej ud af det her.

Men for at være helt åben vil jeg da sige, at det er vigtigt, at vi har et samarbejde mellem den private sektor og det offentlige sundhedssystem for at udvikle produkterne. Det er jeg sådan set enig i. Vi skal bare også huske, at vi skal passe på patienterne, og vores opgave som folkevalgte må først og fremmest være at tænke på, at patienterne får et godt liv og får nogle gode forhold, samtidig med at vi selvfølgelig gør det muligt for danske virksomheder at leve af det, men det skal også gå hånd i hånd.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerne i rækkefølge. Første ordfører er Kirsten Brosbøl, Socialdemokratiet.

Venstre og Konservative lægger med det her beslutningsforslag op til, at regeringen skal videreudvikle den tidligere regerings oplæg »Sund Vækst«.

Socialdemokraterne deler til fulde forslagsstillernes vurdering af, at sundheds- og velfærdsteknologi udgør et stort og vigtigt vækstpotentiale for Danmark. Ud over at innovative velfærdsløsninger kan bidrage til at forbedre den service, som vi tilbyder patienter i vores sundhedsvæsen, vores borgere generelt, er det et område, hvor danske virksomheder helt åbenlyst står stærkt i den globale konkurrence. Sundhedsområdet er jo et eksempel på, hvordan den offentlige sektor kan være med til at drive innovation og vækst. Med et stort hjemmemarked for velfærdsteknologi, vores offentlige sundhedsvæsen, har danske virksomheder opbygget en stærk base, som kan danne grundlag for eksport. Når vi samtidig forudser en eksplosiv vækst i den globale efterspørgsel efter både medicin, hjælpemidler og nye teknologiske løsninger på området, er det sund fornuft at satse på sund vækst.

Men jeg kan ikke lade være med at knytte en lille kommentar til den debat, der har været, og i hvilken utallige borgerlige politikere har beskyldt den nuværende regering for at føre en pick the winner-strategi i erhvervspolitikken. Man skulle hellere lade det frie marked råde og lade være med at blande sig i, hvilke områder der skulle have særlig fokus, og i stedet skulle man koncentrere sig om rammevilkårene. Det hed det fra de borgerlige politikere.

Men nu står vi altså her i dag med et beslutningsforslag, hvor selv samme borgerlige partier opfordrer regeringen til at arbejde videre med en strategi, som handler om, og jeg citerer fra strategien: At styrke vækstvilkårene for danske virksomheder inden for sundheds- og velfærdsområdet.

Pick the winner eller ej? Tja, Socialdemokraterne er både optaget af at styrke rammevilkårene og samtidig have et særligt fokus på de områder, som netop er karakteriseret af stærke danske kompetencer og et voksende globalt marked. Det kan undre, at de borgerlige har haft så travlt med at beskylde os for pick the winner, mens man altså selv aktivt har arbejdet med at udvikle de selv samme danske styrkepositioner. Det var sådan mere i parentes bemærket til den debat, der har været.

Men i forhold til det konkrete beslutningsforslag er der, som ministeren også har kvitteret for, rigtig gode forslag i »Sund Vækst«-strategien. Derfor glæder det også Socialdemokraterne, at regeringen er i fuld gang med at videreudvikle de forslag fra »Sund Vækst«, som endnu ikke er realiseret.

Men »Sund Vækst« kan ikke stå alene. Vi savner et overordnet strategisk fokus, hvor man ser mere generelt på innovationsevnen i de danske virksomheder og på muligheder og barrierer for samarbejde mellem forskere og erhvervsliv. Derfor er det afgørende, at det ses i kombination med de overordnede initiativer, som regeringen har sat i gang, og som skal fremme væksten og forbedre innovationen i de danske virksomheder. Ministeren har nævnt nogle af dem, herunder den nye erhvervs- og vækstpolitik, BRIK-strategierne og indsatsen under det danske EU-formandskab om smart health.

Jeg vil fremhæve arbejdet med en samlet innovationsstrategi for Danmark, og det er ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, der står i spidsen for det arbejde. Det er jo noget, som erhvervslivet har efterspurgt, nemlig at vi får en samlet strategi for innovation i Danmark. Det handler i høj grad om at forbedre samarbejdet på tværs af sektorerne, ikke mindst mellem forskere og erhvervsliv. Her har regeringen netop også med de nye udviklingskontrakter for universiteterne sat innovationsevnen som et af de fælles mål, som universiteterne skal arbejde med de næste 3 år.

Socialdemokraterne har store forventninger til de initiativer, regeringen har sat i gang, og som samlet set skal bidrage til at forbedre den danske konkurrenceevne og specifikt udnytte de styrkepositioner, som vi åbenlyst har, bl.a. inden for sundheds- og velfærdsteknologi.

Beslutningsforslaget her er derfor kort sagt overflødigt og ikke ambitiøst nok, og derfor kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti.

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Hvor kan vi finde udviklingsmuligheder for erhvervslivet og sikre velfærdssamfundets fremtid?

Det er rigtig dejligt at høre her i dag, at regeringen er meget mere ambitiøs, end nogen tidligere regering har været, og at der er strategier og planer på alle punkter. Det kan da kun glæde mig. Jeg tror bare, at vi, samtidig med at vi laver de overordnede planer – det er i hvert fald min erfaring – også er nødt til at lave nogle ting, der faktisk ændrer noget her og nu og i hverdagen, så det hele ikke bare går op strategi.

Der ser vi sådan på det, at det foreliggende forslag er en måde at slå flere fluer med et smæk på. Vi står foran det vel nok største nationale byggeprojekt i snart 1.000 år – siden det store kirkebyggeri – nemlig supersygehusene. Samtidig er der grøde i nytænkningen af alle områder af vores sundhedssystem i forhold til velfærdsteknologi. Som det også er nævnt, er der ude i verden en velfærdsfremgang, som vil give gigantiske markeder på sundheds- og velfærdsområdet. Danmark står med rigtig gode kort på hånden, hvis vi formår at udnytte de meget store investeringer, vi foretager i vores eget sundheds- og velfærdssystem, til en forskningsmæssig udvikling af nye produkter på alle disse områder, hvis vi tør lade de nye sygehuse være udstillingsvinduer for den ypperste videnskab, og hvis vi lader innovationen gå foran og lader de nye løsninger få plads.

Derfor er det her også et glimrende forslag, som kommer fra de tidligere regeringspartier. Det er glimrende, fordi essensen ikke er, at vi nu skal bruge en masse nye penge på tiltag, nej, det er glimrende, fordi det handler om at få mest ud af de midler, vi bruger alligevel. Bredden i forslaget er netop det, der gør det interessant. Her er en konkret anledning til at sikre, at der gøres en indsats for at få alle – universiteter, uddannelsesinstitutioner, forskere, virksomheder, ministerier, kommuner, regioner – hele vejen rundt til at have en tværgående dialog om innovation og udvikling af sundheds- og velfærdsløsninger. Her er de nye sygehuse den helt oplagte konkrete anledning.

Men sygehusene er jo kun en brik i den samlede sundheds- og velfærdsløsning, og hvis den brik skal gøre, at vi kan gå foran ind i fremtiden, skal resten af systemet også kunne følge med. Der er derfor brug for en konsekvent og intelligent satsning på sundheds- og velfærdsteknologi. Det kan på en gang lette presset på de offentlige udgifter og gøre Danmark til et velfærdsteknologisk foregangsland. Der ligger et stort uudnyttet potentiale på flere områder:

Hvad angår livskvalitet, kan vi ved hjælp af telemedicin og andre teknologier i hjemmet give kroniske patienter og andre borgere med behov mulighed for bedre og mere effektiv behandling, så de f.eks. undgår at blive indlagt på sygehuset, slipper for at blive kørt til jævnlig kontrol og kan blive langt mere selvhjulpne i hjemmet. Hvad angår arbejdskraftmangel, kan nye teknologiske løsninger afbøde en del af den arbejdskraftmangel, der vil ramme sundheds- og plejeområdet, når de store generationer går på pension og der bliver færre til at finansiere velfærdssamfundet. Og endelig, hvad angår eksport, får den aldrende befolkning i de velstående lande som nævnt efterspørgslen på veldfærdsteknologi til at eksplodere. Danmark har faktisk et godt udgangspunkt for at erobre en førerposition på det her lukrative eksportmarked.

Alle de gevinster er lige til at indkassere, hvis vi vil gøre det nu. Det er bare at komme i gang. Jeg kan også se, at det faktisk står på Sundhedsministeriets hjemmeside – der ligger den her plan faktisk fortsat. Så det er jo sådan set bare fortsætte med en. Og så støtter jeg da gerne, at man laver yderligere ambitiøse planer, men lad os da lige starte et sted. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Tak for ordet. Jeg skal stadig lige vænne mig til, at vi kommer på så hurtigt. Det er dejligt.

Hr. Bertel Haarder tog jo som sundhedsminister i den tidligere regering tiltrængt hul på den her diskussion om sund vækst og det enorme potentiale, der ligger i at udvikle velfærds- og sundhedsteknologierne og skabe både innovation og bedre samarbejde mellem offentlige og private institutioner og virksomheder. Det skal han have oprigtigt tak for.

Vi kan i Danmark sætte langt flere kræfter målrettet ind, så vi både kan opnå en bedre og mere moderne sundhedssektor og gøre velfærdsteknologi til et af de nye erhvervseventyr, og det har vi brug for. Danmark vil jo selvfølgelig også om bare 10-15 år stå med en ret stor udfordring – det ved vi alle – med mangel på arbejdskraft til at tage sig af vores ældre, og samtidig vil sundhedssektoren komme under, og er det nok allerede, et massivt pres. For bare få år siden var begreberne velfærdsteknologi og sundhedsteknologi kun for de særligt indviede, men i dag er teknologiske løsninger en vigtig del af velfærdssamfundet. De medvirker til bedre vilkår for både mennesker og nationaløkonomi. Så ja, teknologierne kan og skal give effektiviseringsgevinster, men de skal i lige så høj grad give bedre kvalitet. De skal frisætte ressourcer til alt det, der ikke kan gøres med teknologien.

Så kommer man selvfølgelig heller ikke udenom, at hvis vækstpotentialet også på eksportsiden, som ministeren var inde på, skal udnyttes, kræver det en satsning, som giver plads til både udvikling, eksperimenter og kvalitetsforbedringer. Danskerne er overordentlig positive over for at afprøve og ibrugtage ny teknologi, og som fundament har vi et sundhedssystem, der rummer rigtig mange gode elementer til at tage imod det. Så hvis Danmark skal ud over rampen og forene teknologisk innovation og sundhedsydelser, skal vi også kunne bygge bro mellem de her faggrænser og ikke tro, at læring alene sker inden for det eksisterende sundhedsvæsens egne mure.

Det er også derfor, regeringen nu arbejder videre med de gode takter, der var i oplægget »Sund Vækst«. Rigtig mange af de konkrete forslag er jo allerede gennemført, som ministeren var inde på, eller er sat i gang, men regeringen sætter samtidig langt mere massivt ind med at tænke på tværs, både i en national innovationsstrategi, som fru Kirsten Brosbøl var inde på, og på langt flere strategiske områder, f.eks. i en ny strategi for offentlige indkøb, en ny digitaliseringsreform og nye eksportstrategier over for BRIKS-landene, som ministeren jo også er ansvarlig for. Den linje støtter vi selvfølgelig varmt op om i Radikale Venstre.

Derfor kan vi ikke støtte forslaget om at videreudvikle oplægget fra ord til andet, men hr. Bertel Haarder kan forhåbentlig varme sig ved, at regeringen faktisk agter at gøre både det, han selv har sat i værk, og langt mere end det, oplægget lagde op til.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Jonas Dahl, SF.

Jeg vil indlede med at sige, hvad flere andre også har været inde på, at det jo sådan set er et interessant og spændende oplæg, der kom fra den tidligere regering, og som vi så igen ser på her i dag. Men når det så samtidig er sagt, i forhold til at det forslag både er sympatisk og sådan set indeholder mange gode ideer, vil jeg også gerne indledningsvis slå fast, at vi fra SF's side selvfølgelig ikke kan støtte det i den nuværende form.

Det skyldes bl.a., som flere også har været inde på, at vi jo i regeringen og i regeringspartierne allerede har valgt at sætte fokus på det. Der er sådan set rigtig mange initiativer i gang både i forhold til det strategiske område og i forhold til at satse på en væksts- og innovationsstrategi, som også fremadrettet kan være med til rent faktisk at skabe den udvikling i Danmark, vi har så meget brug for efter 10 år med borgerligt styre.

Derfor er det jo også interessant at se, at man nu så gerne vil arbejde videre med de tanker, man kom frem til i den sidste periode under den tidligere regering, og det synes jeg sådan set er glædeligt. Derfor håber jeg da også, at Venstre og Konservative og Dansk Folkeparti vil være med til at indgå i de drøftelser, der nu kommer fremadrettet, altså at vi netop får en bred diskussion om rent faktisk at sætte gang i udviklingen. Og vi har behov for vækst i Danmark. Vi har behov for udvikling, som netop er rettet mod mange af de velfærdsområder, hvor Danmark har nogle styrkepositioner. Jeg har selv haft fornøjelsen af at besøge bl.a. medicinalvirksomheder. Men også medikoteknisk har vi faktisk i Danmark nogle styrkepositioner, som gør, at vi også fremadrettet kan skabe nogle vækstpotentialer, som kan skabe arbejdspladser i Danmark, men også i sidste ende kan skabe den nødvendige udvikling og innovation, som vi jo også har behov for, og dermed ikke alene skabe arbejdspladser inden for det innovative, men så sandelig også almindelige arbejdspladser både inden for det faglærte og måske også på det ufaglærte område.

Ydermere er der jo også hele den miljømæssige og den klimamæssige og den grønne vinkel på det, som regeringen jo netop allerede har taget fat på. Der synes jeg da sådan set, at det er positivt, at man nu også fra oppositionens side anerkender, at der var rigtige tanker i den indsats, der jo sådan set blev gjort tilbage i 1990'erne under SR-regeringen støttet af SF, og som jo bl.a. betød, at vi fik et eventyr både med Vestas og Siemens på hele vindområdet. Jeg synes da sådan set, at det er fint og positivt, at man nu også fra V og K's side vil være med til at diskutere, hvordan vi også fremadrettet skaber nye arbejdspladser inden for de vækstområder. Nu har jeg nævnt det mere sundheds- og velfærdsagtige, men der er også det grønne og klimavenlige og miljøteknologiske område, hvor Danmark har en styrkeposition, som vi forhåbentligvis også i årene fremover kan bidrage til. Det er jo netop den vækststrategi, som regeringen nu har sat i gang, og den proces, som regeringen jo nu har sat i gang, som netop skal være med til at skabe de her arbejdspladser.

Så jeg håber sådan set, at det her er udtryk for, at man også fra V og K's side nu – man kan sige langt om længe – vil melde sig ind i kampen og diskussionen, for at vi også fremadrettet får skabt vækst og innovation i Danmark netop inden for de områder, hvor Danmark faktisk har nogle styrkepositioner og også mulighed for at skabe arbejdspladser og innovation i fremtiden.

Men hvis jeg skal tage en enkelt diskussion, som jeg i hvert fald husker meget fra valgkampen, og som vi diskuterede temmelig meget, var det hele den der pick the winners-diskussion. Og man havde i hvert fald meget travlt med at anklage S og SF for, at det var en helt forfejlet strategi. Derfor synes jeg jo, at det er lidt interessant, når man så nu fra V og K's side selv er inde på de tanker, altså at vi har behov for at satse på nogle bestemte områder. Så jeg håber da også, at det fra V og K's side er en anerkendelse af, at vi sådan set havde ret i, at vi skal vælge satsningen inden for bestemte sektorer, hvor Danmark har nogle styrkepositioner, men hvor vi også kan se et fremtidigt potentiale. Derfor er det også interessant, at OECD jo så sent som i dag netop også har været ude – det har man også været fra OECD's side tidligere – og faktisk anerkende den indsats, vi gør fra regeringens side for også at skabe vækst og arbejdspladser fremadrettet.

Så jeg tror helt overordnet på, at vi er nødt til at anerkende, at Danmark har nogle styrkepositioner, og det er altså de styrkepositioner, vi skal udvikle, og det er der, vi skal skabe vækst og innovation. Det er der, vi også skal skabe arbejdspladserne i fremtiden.

Men med de ord glæder jeg mig da til fremadrettet også at have en positiv dialog og diskussion med Venstre og Konservative, og jeg håber også, at man vil spille bold, når nu regeringen fremlægger sine vækstinitiativer, og at man rent faktisk også vil melde sig ind i den kamp, der er, for at vi også fremadrettet får sat gang i hjulene i Danmark igen.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Rosa Lund, Enhedslisten.

Enhedslistens forskningsordfører, fru Pernille Skipper, kunne desværre ikke være til stede i dag, men jeg har på vegne af hende lovet at sige, at Enhedslisten er meget enig med forslagsstillerne i, at der er masser af viden i den offentlige sektor, som kunne omsættes til både produktion og eksport. Vi har på mange områder udviklet metoder og redskaber inden for den offentlige service, som er på et meget højt niveau, sammenlignet med hvad man har oplevet i mange andre lande. Det er en af konsekvenserne af, at vi i Danmark har løst en lang række opgaver i offentligt regi, som i andre lande løses af private virksomheder eller slet ikke løses.

Derfor håber vi, at der med det nye flertal i Folketinget kan blive mulighed for at frigøre kommuner, regioner og offentlige institutioner for de snærende bånd, der har forhindret disse i at udnytte deres viden og deres kompetencer til at igangsætte produktion og sælge deres viden til andre inden for og uden for vores egne grænser. Dette vil i mange tilfælde kunne sikre en leverance af såvel fysiske produkter som konsulentbistand til andre kommuner, regioner og offentlige institutioner, som er både billigere og bedre end de ydelser og varer, som de i dag kan købe fra private leverandører, og kan også give regioner og kommuner mulighed for at tjene penge på at sælge disse ydelser og produkter ud af landet. Det vil være i nogle tilfælde med fordel kunne ske i samarbejde med private virksomheder og i andre tilfælde i samarbejde med andre kommuner, regioner eller offentlige institutioner, i andre tilfælde er det bedst med en selvstændig indsats. Det bør der i lovgivningen efter Enhedslistens opfattelse gives plads til.

Selv om Enhedslisten på denne baggrund er positiv over for en række elementer i beslutningsforslaget, er vi skeptiske over for den bagvedliggende holdning, nemlig at den offentlige sektor ensidigt ses som en sektor, der skal understøtte private virksomheders muligheder for at tjene penge. Vi synes, at den offentlige sektor skal have en langt mere offensiv og selvstændig rolle. Vi er også skeptiske over for påstanden om, at alle de initiativer, der lægges op til i beslutningsforslaget, kan gennemføres, uden at der afsættes penge til dem, og frygter derfor, at forslaget i første omgang vil medvirke til at flytte penge fra den service til borgerne, der er, over til erhvervslivet.

Inden for sundhedsområdet har vi da også set en række negative konsekvenser af en tæt sammenhæng mellem specielt læger og medicinalindustrien. I forhold til gamle produkter, der tages i anvendelse, findes der flere eksempler på, at der ikke kan dokumenteres nogen særlig positiv effekt. Og der har flere gange været dokumenteret sammenhæng mellem, hvem der har betalt for en undersøgelse, og hvor positiv konklusionerne har været om et produkt. Det var også det, der var baggrunden for, at Enhedslisten sidste år fik et enigt Folketing til at pålægge sundhedsministeren at gennemføre en undersøgelse af, om der er behov for en skrappere kontrol af samarbejdet mellem medicinalindustrien og lægerne.

I Enhedslisten mener vi, at det er meget vigtigt også at inddrage disse elementer i det videre arbejde, og derfor kan vi i Enhedslisten ikke støtte beslutningsforslaget, men vi indgår meget gerne i et konstruktivt samarbejde om de problemstillinger, jeg lige har ridset op. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Tusind tak. Som udgangspunkt er vi i Liberal Alliance meget skeptiske over for, om politikerne herinde kan forudse, hvad det er, vi skal leve af i fremtiden. Det tror vi som udgangspunkt at de er meget bedre til ude i erhvervslivet.

Jeg kan heller ikke lade være med at komme med en enkelt kommentar til hr. Jonas Dahl, som nævner, at OECD er kommet med anbefalinger, som hr. Jonas Dahl mener at regeringen lytter til. Så vidt jeg kunne læse mig frem til i dag, er OECD også kommet med anbefalinger om, at der skal ske lettelser i topskatten. Så vi glæder os selvfølgelig til at se, om regeringen også lytter på det område; det vil da være ganske interessant.

Der er ingen tvivl om, at det her forslag indeholder rigtig mange gode takter. Liberal Alliance bakker op om øget brug af telemedicin, om smidigere udbudsregler, om forenkling af EU-direktiver, om bekæmpelse af tekniske handelshindringer og om tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft. Vi ser frem til at følge udvalgsbehandlingen og vil håbe, at vi kan få afklaret de spørgsmål, som vi eventuelt måtte have.

Jonas Dahl, SF.

Jamen jeg håber, at ordføreren også vil anerkende det, jeg netop sagde, altså at OECD jo faktisk har peget på, at der er nogle områder, hvor Danmark har nogle styrkepositioner, men det også er der, hvor der kommer til at være en vækst i fremtiden. Så vil jeg gerne anerkende, at OECD også har peget på skatteområdet, og det er jo faktisk også baggrunden for, at regeringen meget klart har sagt, at man vil sænke skatten på arbejde – det er sådan set også det, skatteministeren har været ude at sige her for en uges tid siden – og det er også det, som regeringen selvfølgelig tager udgangspunkt i i regeringsgrundlaget, når man i løbet af det næste års tid fremlægger en skattereform. Jeg vil gerne tage en skattediskussion, men kan hr. Joachim B. Olsen ikke være enig i eller anerkende, at OECD netop har peget på de her vækstområder, bare så vi har det på det rene?

Ordføreren.

Det, som vi skal have helt på plads først, er, at de anbefalinger til en skattereform, som OECD er kommet med, specifikt vedrører lettelser af topskatten, og det har jeg ikke kunnet lytte mig frem til var det signal som skatteministeren kom med. Vi ser meget positivt på enhver skattelettelse, også på skattelettelser af de laveste indkomster, men ud fra et vækstsynspunkt er det, OECD siger så, at der skal ske lettelser i toppen. Det er fuldstændig rigtigt, at OECD siger, at der er nogle områder, hvor Danmark har et vækstpotentiale, men jeg er ikke helt sikker på, at OECD siger, at det vækstpotentiale skal realiseres med skatteyderbetalt støtte. Som jeg forstår det, peger de på, at vi har nogle styrkepositioner, at her gør Danmark det godt, men der er ikke nogen anbefaling om, at det skal ske med statssubsidier.

Jonas Dahl.

Så Liberal Alliance mener ikke, at Danmark skal satse på de områder, hvor man har styrkepositioner, bl.a. på det grønne og på miljøområdet, på velfærdsteknologien og i særdeleshed på sundhedsområdet, der mener Liberal Alliance altså ikke at man skal sætte ind i Danmark? Det synes jeg er interessant, og det vil jeg bare gerne have at ordføreren bekræfter.

I forhold til en skattereform har regeringen jo ikke lagt noget konkret frem. Vi har sagt, at vi vil sænke skatten på arbejde markant, og at der skal være en social balance, det er sådan set det, der fremgår af regeringsgrundlaget, og så skal vi i øvrigt sikre, at den er fuldt finansieret – det var noget, der ikke altid var tilfældet under den statsminister, som hr. Joachim B. Olsen gerne ville støtte – det er jo det, vi har sagt fra regeringens side. Jeg vil meget gerne diskutere en skattereform, når vi kommer til den diskussion, også som skatteordfører, men lad os nu først fremlægge et forslag, og så kan vi dér tage en diskussion af topskatten.

Men vil hr. Joachim B. Olsen så også anerkende, at det er inden for det grønne, inden for miljøområdet, og at det er inden for sundhedsteknologien, at der er basis for at skabe udvikling, innovation og vækst i Danmark?

Ordføreren.

Nu kan ordføreren sige, at nogle af de skattesænkninger, som den tidligere regering satte i værk, ikke var fuldt finansierede. Det er en debat, vi har taget, og det er der ikke fuld enighed om. Det, der er fuldstændig sikkert, er, at vi lige nu har for 100 milliarder kroner underfinansierede offentlige udgifter. Jeg ved ikke, hvorfor det er bedre; jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor ufinansierede skattelettelser skulle være dårligere end et ufinansieret offentligt forbrug og ufinansierede offentlige udgifter, og det er det, der nu er virkeligheden: 100 mia. kr. Det kan meget vel være, at vi skal leve af vindmøller eller af velfærdsteknologi – det kan meget vel være – jeg siger bare, at vi i Liberal Alliance mener, at det som udgangspunkt er noget, som de private må stå for, hvis de mener, at der kan tjenes penge på det. For historien viser, at de er langt, langt bedre til at tage de chancer og de risici, end regeringer er, og det er vores udgangspunkt: Vi tror på, at de ude i erhvervslivet er bedre til at vurdere, hvor der kan tjenes penge, end man er herinde på Christiansborg.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er Mai Henriksen, Det Konservative Folkeparti.

Tak for en god debat, og tak til hver enkelt ordfører for at have deltaget rigtig engageret. Det viser jo egentlig blot, at det her emne er rigtig vigtigt. Den offentlige sektor står over for nogle store udfordringer de kommende år. Vi ved, vi får flere ældre, de bliver mere syge, de bliver mere kronisk syge, at vi får et fortsat begrænset økonomisk råderum, som fordrer nytænkning og innovative løsninger. Det gælder for såvel Danmark som resten af verden.

Den forestående udvikling må forventes at skabe stigende international efterspørgsel efter velfærdsløsninger på sundhedsområdet, der kan danne grundlag for en mere effektiv behandling, pleje og omsorg. I mandags var handels- og investeringsministeren, som jo i øvrigt også er fungerende sundhedsminister, på besøg i De Forenede Arabiske Emirater for at lave et erhvervsfremstød for danske sundhedsløsninger. Her sagde hun, og jeg citerer:

»Mellemøsten får flere og flere plejekrævende ældre og har en velfærdsindustri på 80 mia. USD. Danmark har på grund af vores mangeårige velfærdssamfund udviklet mange af de løsninger, der skal til for at løse problemerne og samtidig skabe nye eksporteventyr.«

Det er jo lige hovedet på sømmet i den diskussion, vi har i dag. For ministeren argumenterer jo netop her for udarbejdelsen af en sådan »Sund Vækst«-strategi, som jeg kan forstå allerede er på tegnebrættet, og som skal udvikle danske styrkepositioner til eksport af de velfærdsløsninger, vi allerede har taget i anvendelse herhjemme.

Jeg tør godt sige, at i Danmark har vi stærke erhvervsmæssige styrkepositioner inden for bl.a. lægemidler og hjælpemidler. Vi har på mange områder været gode til at udvikle kompliceret og innovativ teknologi til gavn herhjemme for dernæst at eksportere det til udlandet, og på den konto har vi faktisk haft flere forretningseventyr. Mange taler tit om grøn vækst, og det er der god grund til, men der er lige så god grund til at tale om sund vækst. Men man skal ikke kun tale, man skal også handle.

Så er det jo rigtig flot, at man har flotte strategier på glitret papir på tegnebrættet, som ministeren fortæller, men indtil videre er det bare ord. Jeg stillede jo før spørgsmål om, hvornår vi konkret kan se de her planer, og så får jeg sådan et godt politikersvar om, at der skal flere processer til, det er kompliceret, det er ikke sådan lige til at have med at gøre, og det er igen ord. Hvis vi fortsat skal udvikle Danmark som en slags laboratorium især inden for sundhedsløsninger, har vi en god mulighed, for vi har jo en offentlig sektor, som efterspørger effektive og innovative løsninger, som vi kan markedsføre og eksportere.

Så vil jeg gerne citere handels- og investeringsministeren igen, for hun sagde jo, da hun var på besøg i mandags i Mellemøsten:

»En øget satsning er nødvendig for at fastholde arbejdspladserne for de 40.000 danskere, der i dag arbejder med velfærdsteknologi og i medicinalindustrien. Og forhåbentlig også for at få skabt nye arbejdspladser de kommende år.«

Så der er ganske gode muligheder for, at vi får sat det her på dagsordenen, så det ikke kun bliver indadvendte strategier på glitret papir, som kommer til at være i ministerierne, men som er noget, der kommer ud at arbejde, og derfor glæder jeg mig rigtig meget til at se, hvornår de her udspil, som ministeren omtaler, kommer.

Tak til ordføreren. Så er det Bertel Haarder som ordfører for forslagsstillerne.

Det er jo herligt at være forslagsstiller, når sympatien og engagementet i den sag, der fremsættes forslag om, er så vidt spredt, som debatten har vist det er. »Sund Vækst«-strategien er en oplagt parallel til »Grøn Vækst«-strategien. Begge steder har vi et forspring, og begge steder har vi eksplosivt voksende markeder.

For mig startede det hele, kort efter at jeg blev sundhedsminister for små 2 år siden, da en af sværvægterne i medicinalindustrien i Danmark kom og ville have et møde med mig. Det førte til et møde med en række ledende folk inden for sundhedsindustrien i bred forstand, og det, der slog mig, var, at de ikke bad om penge, men at de bad om, at vi var lidt mindre bureaukratiske. Og forslaget rummer ikke penge, men det rummer en række eksempler på, at det offentlige og det private kan samarbejde bedre, og at der er hindringer for f.eks. klinisk afprøvning, som bør fjernes.

Endvidere er der dette med de nye hospitalsbyggerier. Her har Rigsrevisionen netop kritiseret, at regionerne tilsyneladende ikke afsætter tilstrækkelig meget til apparatur. Hvis det er tilfældet, går det ud over det offentligt-private samarbejde om at udvikle nyt apparatur. Jeg var fra starten dybt bekymret for, om man nu ville leve op til denne tommelfingerregel om, at det på universitetshospitalerne er 25 pct., der skal gå til apparatur, og på de andre hospitaler 20 pct. Vi understregede ved enhver given lejlighed, at det altså var en forpligtelse og en betingelse for, at staten ville frigive milliarderne til sygehusbyggeri.

Derfor var jeg meget ked af, at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kunne sætte en finger på netop det punkt og sige, at her havde regionerne ikke levet op til målsætningerne. Det er i sig selv en utrolig vigtig sag. Fru Sophie Løhde har stillet spørgsmål om det i Sundhedsudvalget, og vi glæder os meget til svaret. Vi håber, at den nye regering vil leve op til det krav, som blev stillet om 25 pct. på universitetshospitalerne og 20 pct. på de øvrige hospitaler. Det er en meget vigtig forudsætning for, at der kommer gang i især medicoindustrien, som er lovende i Danmark, men som også er i problemer, og det vil jeg vende tilbage til.

Der er altså ikke tale om et pick the winner-forslag. Vi gør os ikke kloge på, hvem der skal bære fremtidens eksport. Vi konstaterer, at her har vi et meget stort område, hvor der er nogle ønsker om, at det offentlige fejer for sin egen dør og skaber mindre bureaukrati, og den form for industripolitik er vi hundrede procent for, så det må regeringen meget gerne udvide også til andre områder.

Jeg vil godt understrege det, der står om professionshøjskolerne, som ingen har været inde på. Det var jo en forglemmelse i foråret, at de ikke kom med. De er vigtige, fordi megen innovation skal foregå i samarbejde med dem, som har med praksis at gøre.

Til allersidst, for min taletid er udløbet, vil jeg sige, at jeg håber, at ministeren vil fremsende en tjekliste, så vi kan tjekke efter, at alle punkterne er under udarbejdelse. Der er stor offentlig opmærksomhed om det. Så sent som i dag ser man denne verdens absolutte sværvægter på farmakaområdet, hr. Jan Leschly, sige noget, der lige præcis er en anbefaling af forslaget her, nemlig at vi skal passe på, at den del af industrien ikke forsvinder eller bliver reduceret. Og så sent som i tirsdags havde Berlingske Tidende en artikel om den nordsjællandske hjælpemiddelvirksomhed, Borringia, hvor direktør Henrik Nørh Kofoed siger, at problemet er, at det ikke er den person, der træffer beslutning om indkøb, der får den langsigtede gevinst ved at købe udstyr, der sparer arbejdskraft og giver færre arbejdsskader på længere sigt. Altså, det handler om kassetænkningen hos det offentlige, hvor det er en indkøbsafdeling, der køber billigst muligt, hvorved man ikke får den billigst mulige drift på længere sigt. Der er nok at tage fat på, og jeg håber, at den dialog vil fortsætte i udvalget.

Det kan være, min tid slet ikke var udløbet? ( Den fg. formand (Lars Christian Lilleholt): Bare fortsæt). Nej, jeg blev forskrækket over formandens bevægelser, så jeg troede min taletid var udløbet.

Jeg vil godt citere, hvad det er, Jan Leschly siger i dag i Berlingske Business Magasin. Han siger:

Mens den danske forskning på området er i verdensklasse, er selskaberne for dårlige til at videreudvikle produkterne og få dem igennem den kliniske afprøvning. Det seneste par år er der blot startet fem nye danske biotekselskaber årligt.

Man kan tilføje, at vi står med et eksplosivt voksende marked i de store økonomier, de såkaldte BRIK-lande – og jeg synes, man skal have Korea med i den gruppe, og måske også Sydafrika. Der er jo mange lande, der har kraftig vækst i øjeblikket, også Tyrkiet.

Det, vi skal være opmærksomme på, er, at markederne er vokset eksplosivt, men vores, den danske relative markedsandel er faldet. Det er vel også derfor, vi har fået en udenrigshandelsminister, og vi ønsker hende al mulig held og lykke med indsatsen – men det er altså ikke let. Alle, der skal eksportere danske produkter til udlandet, har brug for at fortælle ude i verden, hvordan det går med at afsætte deres produkter i Danmark. Hjemmemarkedet er helt, helt afgørende. Derfor er det så vigtigt med dette samarbejde om offentligt indkøb af prækommercielle løsninger, en styrket indsats for standardisering på sundheds- og velfærdsområdet, og at man bruger de eksisterende skattekreditter på områder, så det også kommer dette område til gode. Så er der udbudsreglerne – forenklingen af EU's udbudsdirektiver.

Når man går disse 23 punkter igennem, bliver man helt træt, for det er en kæmpemæssig opgave. Jeg vil ikke bebrejde ministeren, at man kun for alvor har fået taget fat i de syv, men jeg vil inderligt ønske for hende, at hun må få held til at tage fat i alle punkterne, og at vi kan få en fornem tjekliste til udvalget til sommer, eller hvornår det nu passer, så Folketinget kan følge med i, hvordan denne meget vigtige dagsorden bliver fulgt op.

Til sidst vil jeg sige til fru Rosa Lund, at jeg synes, at hun og Enhedslisten skulle ændre politik på dette felt. Det kan altså ikke passe, at man er imod at gøre noget, som er til gavn for dansk produktion, eksport og beskæftigelse. Det kan ikke passe, at man er bekymret for offentligt-privat samarbejde. Det kan ikke passe, at man ikke er for noget, hvis ikke der er ekstra penge i det. Det var altså en mærkelig liste over synspunkter, som fru Rosa Lund her remsede op. Derfor er det, jeg gerne – og jeg tror, det er på oppositionens vegne – vil sige til ministeren, at hun slet ikke behøver at lytte til fru Rosa Lund. Hun skal bare følge den dagsorden, som vi her åbenbart er fuldstændig enige om. Tak.

Kirsten Brosbøl.

Jeg skal bare høre ordføreren for forslagsstillerne: Når vi nu har haft den, synes jeg, rigtig konstruktive og positive debat her i dag om et område, hvor vi tilsyneladende deler en række synspunkter, kan vi så forvente, at den sådan lidt useriøse kritik eller debat, der har været om den her pick the winner-strategi, som borgerlige politikere jo har beskyldt regeringen for at ville føre, vil forstumme?

For jeg synes jo sådan set, at vi her har lidt en tilståelsessag. Ordføreren, og det står også i forslaget, erkender jo, at der er en række områder, hvor Danmark har nogle styrkepositioner, og der er det ganske fornuftigt at gå ind at se på, hvordan vi kan fjerne nogle af de forhindringer, nogle af de administrative byrder, hvordan vi kan facilitere en højere grad af offentligt-privat samarbejde – altså alle de ting, der ligger her, og som regeringen nu også arbejder videre med og dermed jo anerkender det arbejde, der ligger til grund for den her strategi.

Men kan vi så nu forvente, at den kritik hører op, altså at den diskussion ligesom hører op?

Ordføreren.

Det var såmænd af hensyn til fru Kirsten Brosbøl, at jeg ikke kom ind på det. For jeg synes næsten, at hendes betragtning var flov, og derfor er det også flovt at få gentaget denne fuldstændig falske problemstilling.

Når vi er imod pick the winner-strategien, handler det om de offentlige ressourcer, handler det om erhvervsstøtte, altså om, at der ikke er nogen, vi skal udnævne til at være vigtigere end andre og derfor til at få del i erhvervsstøtten. Forslaget her handler om at fjerne hindringer, at feje for det offentliges egen dør, at sørge for, at vi gør, hvad vi kan for at være gode samarbejdspartnere, og at regionerne og kommunerne gør det samme. Og den form for samarbejde, den form for beredvillighed til at lytte til erhvervslivet er vi hundrede procent for, på alle områder.

Så hvis fru Kirsten Brosbøl vil være så venlig at nævne nogle andre felter, hvor hun på samme måde kan fjerne bureaukrati osv. af hensyn til erhvervslivet, er vi da for det hele vejen igennem. Lad være med at opstille kunstige modsætninger; det er mit råd.

Kirsten Brosbøl.

Det er da sådan set Venstre og Konservative, synes jeg, der opstiller falske modsætninger. Regeringen har lagt op til, dels at der skal ses på de generelle rammebetingelser for vækst og innovation ved de overordnede initiativer, der kommer, dels at det tværministerielle udvalg med ministrene skal se på nogle af de områder, hvor Danmark har nogle klare styrkepositioner. Hvordan er det i modstrid med det, som den tidligere regering har siddet og arbejdet med, nemlig det område, man kalder »Sund Vækst«, hvor der er nogle helt åbenlyse fordele for Danmark, og hvor – det synes jeg sådan set også var lidt en indrømmelse – hr. Bertel Haarder siger, at et stærkt hjemmemarked jo er en forudsætning for eller i hvert fald kan bidrage til at styrke en sektor, sådan at man kan have øget eksport. For det har vi jo også diskuteret lidt i forbindelse med vindmøllerne.

Så jeg synes sådan set, det er de borgerlige politikere, der her opstiller falske modsætninger, og derfor var forhåbningen, at vi nu må få sat en stopper for den helt forfejlede kritik, som har været fra de borgerliges side i forhold til pick the winner-strategien.

Ordføreren.

Hvis ministerudvalget kommer med en række forslag til, hvem der skal have erhvervsstøtte, og dermed også til, hvem der ikke skal have det, så er vi imod. Men hvis ministerudvalget kommer med forslag til, hvordan man på en række områder kan lette offentligt-privat samarbejde på den måde, som her er beskrevet, er vi selvfølgelig for det.

Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.