Som det er sagt, er det her lovforslag om havne fremsat på baggrund af et rigtig grundigt forarbejde.
Man har haft nedsat et havnelovudvalg, hvor hele branchen, herunder også de faglige organisationer, har været repræsenteret, og ud af det er der så kommet en betænkning fra et fuldstændig enigt udvalg.
Det er jo et rigtig godt udgangspunkt, når man skal behandle sådan et lovforslag og tage stilling til det.
Det betyder ikke nødvendigvis, at Enhedslisten er enig i alle dele af det her lovforslag om ændring af lov om havne.
Vi mener, at havne er store infrastrukturanlæg og af stor betydning for transport af gods, passagerer, for handel, service, fiskeri og forarbejdning, you name it.
Det er store transportknudepunkter, vel i virkeligheden landets største, når det kommer til stykket, med udveksling og omladning af gods mellem flere forskellige transportformer, og havnen er arbejdsplads for rigtig, rigtig mange mennesker, nemlig i omegnen af 100.000, i en underskov af servicevirksomheder, industri, handel, fiskeri, og ja, jeg nævnte det også før.
I kraft heraf er det jo tydeligt, at havnene har meget stor betydning for samfundet som helhed.
For Enhedslisten er det af afgørende betydning, at havnene er offentligt ejede og også offentligt drevne.
Det sikrer, at selve havnen drives ud fra et helhedsorienteret synspunkt og giver mulighed for folkelig indflydelse på de dispositioner, som træffes af havnene.
Med de mange virksomheder af meget forskellig art, som typisk har til huse på en havn eller benytter sig af faciliteterne på de danske havne, og som jo har deres krav til, hvordan havnen skal drives, og hvilke faciliteter der skal være til rådighed for en specifik virksomhed, kunne kaos hurtigt indfinde sig, hvis ikke der var en – i gåseøjne – neutral forvalter, infrastrukturforvalter, der svæver over vandene og har et lidt bredere og lidt videre perspektiv på udvikling og investeringer, og som sagt ville det også betyde en mulighed for påvirkning fra folkevalgte organer, såsom byråd – de fleste af de danske havne er jo kommunale i den ene eller anden form.
I dette forslag til havnelov gives havnene, både kommunale selvstyrehavne og kommunale A/S-havne, udvidede forretningsmuligheder, især i de situationer, hvor en havn kan konstatere et hul i en lang række af serviceydelser, som en velfungerende havn helst skal kunne tilbyde – et hul, som ikke udfyldes af en privat virksomhed.
Vi synes faktisk, det er godt, at man får disse udvidede forretningsmuligheder.
Men efter vores mening er der helt overdrevne krav om, at eventuelle nye forretningsmuligheder skal udskilles i selvstændige selskaber og drives på markedsvilkår, og man skal via annoncering konkurrenceudsætte disse nye selskaber hvert 5.
år.
Der er ikke tale om en kontrakt, man indgår for 5 år, man skal bare konkurrenceudsætte via annoncering hvert 5.
år, og man skal afstå aktiviteten til en privat aktør, hvis en sådan melder sig på banen, blot fordi den er privat.
Hvad er det i virkeligheden for noget pjat, og hvad er det for en frygt, der gør sig gældende?
Havnene kan jo kun gå ind i det her, hvis der konstateres et behov, som ikke løftes af private virksomheder, og det må da være rimeligt, at havnen i det mindste, det er da meget normalt rundtomkring, f.eks.
får en kontraktperiode på 8 år til at bygge op og investere og sikre sine investeringer.
Man kan også stille spørgsmålet, om det er rimeligt, at havnen skal løbe en aktivitet i gang, noget, som i nogle tilfælde kan kræve pæne investeringer, for derefter at måtte vige pladsen for en privat virksomhed, som nu, hvor vejen er, om jeg så må sige banet for offentlige penge, lad os bare kalde dem det, kan se en forretning i det.
Der er nemlig ingen sikkerhed for havnens investeringer og forrentning, når en privat virksomhed blot kan meddele skriftligt, at den nu ønsker at overtage aktiviteten, hvorefter havnen skal forføje sig hurtigst muligt, som der står.
Jeg citerer:
»Det afhænger således af den konkrete situation, hvor hurtigt havnen kan afstå fra at drive aktiviteten.« Hvem skal vurdere det?
Det kan kun blive til glæde for en hel stribe af erhvervsadvokater, som kan se frem til en række retssager på det her område, medmindre selvfølgelig havnene er så kloge ikke at begive sig ud i det her ingenmandsland, hvor der ikke er sikkerhed for noget som helst, men så er hovedintentionen med lovforslaget jo altså også væk, så hvorfor en ny lov?
Helt grotesk bliver det, når de samme regler gøres gældende i de tilfælde, hvor flere havne samarbejder om en opgave.
Her kan en eventuel privat aktør så at sige slå en havn hjem, hvis denne private virksomhed skriftligt meddeler, at man i den ene af de samarbejdende havne vil overtage opgaven og aktiviteterne.
Det er grotesk i vores optik.
I Enhedslisten tror vi faktisk på, at nogen ikke har tænkt sig om ved fremstillingen af denne del af det her lovforslag, altså at der er tale om en slags fejl.
Vi kan i hvert fald ikke finde belæg for forslaget i Havnelovudvalgets betænkning.
Vi ser derfor frem til, at denne raptus udgår af lovforslaget igen under udvalgsarbejdet.
Skulle det derimod være et udslag af overdreven hensyntagen til nogle af erhvervsorganisationerne på området, og hvis ministeren insisterer på den del af forslaget, vil Enhedslisten få det meget svært med lovforslaget i sin helhed.
Jeg kunne for så vidt blive ved i samme boldgade.
Hvorfor skal havnene danne selvstændige skattepligtige selskaber for de arealer, som havnene erhverver og driver, men som ikke støder op til havnens eksisterende areal?
Det her er jo en kerneopgave, det er infrastruktur, og en havn er en infrastrukturforvalter.
Det er en unødig bureaukratisering og besværliggørelse af havnedriften at have to slags områder i sin administration, to områder, som bruges, det gør arealer jo, til nøjagtig det samme, typisk oplagring af gods.
Nu vi så er ved alle dårligdommene i forslaget, vil jeg sige, at Enhedslisten ikke er tilhænger af, at kommunale A/S-havne får mulighed for at investere 15 pct.
af egenkapitalen udenlands.
Havnene skal drive deres egen havn og ikke involvere sig i tvivlsomme udlandseventyr.
Enhedslisten er ikke tilhænger af, at bestyrelseshonorarene gives fri, vi hylder princippet om, at folk får betalt for tabt arbejdsfortjeneste, det andet går der som bekendt hurtigt fryns, vellevned og gyldne håndtryk i.
Jeg runder lige af, hr.
formand, med tre linjer:
Vi er i udgangspunktet positive over for lovforslaget, men vi bruger udvalgsarbejdet på at rette op på nogle af manglerne ved det, især som nævnt de helt urimelige betingelser, der stilles op for havnene, hvis de vil udnytte de nye forretningsmuligheder.