Spm. nr. S 1917

21) Til ministeren for ligestilling og kirke af:

Lykke Friis (V):

Kan ministeren garantere, at regeringen aktivt vil modarbejde forslag om kønskvoter i bestyrelserne i Europas virksomheder i de kommende drøftelser under det danske EU-formandskab?

Fru Lykke Friis for oplæsning af spørgsmålet, værsgo.

Tak, hr. formand. Spørgsmålet lyder:

Kan ministeren garantere, at regeringen aktivt vil modarbejde forslag om kønskvoter i bestyrelserne i Europas virksomheder i de kommende drøftelser under det danske EU-formandskab?

Ministeren.

Vi har flere gange tidligere i salen på foranledning af spørgsmål fra fru Lykke Friis' partifælle drøftet regeringens holdning til kvoter i bestyrelser, og jeg vil gerne gentage, hvad der er udgangspunktet i den her problemstilling. Vi har for få kvinder i virksomhedsbestyrelser i Danmark. Kvinderne sidder kun på 11,6 pct. af bestyrelsesposterne i de danske børsnoterede aktieselskaber og kun på 7 pct. af posterne, hvis man trækker de medarbejdervalgte fra. Det er altså et problem, som vi skal have gjort noget ved, da det er spild af talent, at den ene halvdel af befolkningen ikke i samme grad er i spil til bestyrelsesposterne. Det har jeg også hørt fru Lykke Friis sige, så vi kan helt klart være enige om det udgangspunkt, og det er jo rigtig godt.

I de andre EU-lande står man med lignende problemer, selv om der er indbyrdes forskelle på omfanget. Vi har derfor taget initiativ til, at problemstillingen bliver sat på dagsordenen under det danske EU-formandskab. Problemstillingen vil i første omgang blive drøftet på et kommende rådsmøde den 17. februar, og vi ønsker ved denne drøftelse at der bliver samlet op på landenes indsatser og erfaringer med at få flere kvinder i bestyrelser, så vi efterfølgende kan få en åben og fordomsfri diskussion af, hvad der virker og ikke virker, og hvilke fordele og ulemper, der kan være ved at gennemføre de forskellige tiltag.

Vi ved, at EU-landene griber det an på mange forskellige måder og anvender forskellige modeller. Regeringen vil gerne bruge det danske EU-formandskab til at nuancere debatten ved at give mulighed for, at landene kan fremlægge deres erfaringer med disse forskellige modeller. På baggrund af debatten på rådsmødet vil Kommissionen overveje, hvad der videre skal ske i forhold til fremsættelse af et forslag op til den 8. marts 2012.

Jeg ved ikke, og vi ved ikke, hvad Kommissionen agter at gøre i den her sag, og hvad angår regeringens reaktion på et eventuelt udspil, vil jeg selvfølgelig forholde mig til det, når vi ser, hvad Kommissionen og kommissær Reding vil komme med på det givne tidspunkt.

Spørgeren.

Tak for det svar. Det er jo rigtigt nok, at det selvfølgelig er et emne, der er blevet diskuteret også i andre sammenhænge og også i salen her, men det, jeg synes er det interessante, er netop at få den europæiske vinkel på det. Det er jo det, der aktualiserer diskussionen, som ministeren også er inde på, da det bl.a. skal diskuteres den 17. februar på et rådsmøde.

Det er da også fuldstændig korrekt, at vi selvfølgelig skal trække på hele talentmassen, det er vi et hundrede procent enige om, men lige så klart er det jo, at for os i Venstre er det altså et indgreb i ledelsesretten i virksomheder, hvis man vil ty til kvoteinstrumentet. Det vil også mistænkeliggøre de mange dygtige kvinder, der trods alt kommer frem. Og så viser analyser jo altså også, at der er tale om en vækstdræber, når det går ud over aktieværdien. Det viser bl.a. analyser fra University of Michigan.

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at spørge lidt mere ind til, hvad det så er for synspunkter, som ministeren vil fremføre på de her møder i Bruxelles, hvor jeg går ud fra at de skal være, når ministeren siger, at der skal være tale om en fordomsfri debat. For når der er tale om en fordomsfri debat, går jeg ud fra, at man ikke udelukker kvoteinstrumentet, og der er der jo så mildest talt en stor forskel i forhold til den tidligere regerings politik.

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at med hensyn til undersøgelser – og det tror jeg også at ordføreren godt ved – er der undersøgelser, der taler for, og undersøgelser, der taler imod. Jeg har også læst undersøgelser, der taler for. Der er mange holdninger til det her, og det bringer mig egentlig frem til det, som fru Lykke Friis også spørger om og efterlyser, nemlig hvad det fordomsfrie egentlig er. Det fordomsfrie er at komme væk fra den diskussion, der har været de sidste 10 år, hvor man, hver gang man har talt om at få flere kvinder i bestyrelser, udelukkende har taget udgangspunkt i den norske model.

Fordomsfrit betyder også at komme væk fra den diskussion, som man har haft i 10 år, hvor tingene har været sort-hvide, og hvor det har været en skyttegravskrig, hvor der har været sådan en underliggende melodi om, at enten er man for, eller også er man imod, og det synes jeg ikke er særlig frugtbart, i særdeleshed fordi vi ved, at vi alle sammen har det samme udgangspunkt, nemlig at vi gerne vil have flere kvinder i bestyrelserne. Mellemregningerne er vi øjensynligt meget uenige om. Jeg synes, det er fordomsfrit at sætte sig ned ved bordenden og lytte til og se på de erfaringer, som man har gjort sig i de andre EU-lande. Det glæder jeg mig rigtig meget til at gøre den 17. februar, og jeg vil meget, meget gerne dele de erfaringer, der kommer på bordet, også med fru Lykke Friis.

Spørgeren.

Jamen det vil jeg da selvfølgelig se frem til, om end det vil komme bag på mig, hvis der pludselig kommer noget helt nyt frem, når vi ser på de initiativer, som landene har lanceret, for det har man jo også kunnet følge med i i dagspressen, altså hvad der sker i Tyskland, og hvad der sker i mange andre lande. Og med hensyn til det her med at det har været en sort-hvid debat, vil jeg sige: Ja tak, det kan jeg da kun skrive under på, men en af årsagerne var jo, at den tidligere opposition gjorde en dyd ud af hele tiden at sige, at der kun var én lakmusprøve for, om man gik ind for ligestilling eller ej, og det var, om man gik ind for kvoter. Der kan jeg selvfølgelig kun kvittere for, at ministeren så har en anden holdning end den tidligere opposition, men det var ligesom den måde, debatten blev ført på.

Så vil jeg godt lige igen sige med hensyn til det fordomsfrie, at det jo så opstiller en interessant problemstilling, for når det så er fordomsfrit, siger ministeren også, at han ikke vil afvise, at han vil kunne acceptere et kvoteforslag fra Kommissionens side.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at jeg tror, det er vigtigt, at man prøver at komme fri af de der snærende bånd fra fortiden om, hvad der er blevet sagt og ikke er blevet sagt. Det er netop det, som er mit udgangspunkt. Det er også de diskussioner, jeg har haft de sidste 4 måneder med forskellige aktører, med stort set alle aktører, som har en interesse på det her område. Og det, alle siger, er: Det er vi rigtig glade for; lad os prøve at se, om vi ikke kan finde noget helt nyt. Det er jo den tilgang, som regeringen har, og som jeg har til at få flere kvinder i bestyrelser.

Med hensyn til om man skal garantere noget i forbindelse med den 17. februar, og hvad der kommer, så er virkeligheden, at jeg ikke ved det. Jeg ved ikke, hvad der kommer, og det ved fru Lykke Friis faktisk heller ikke. Skal vi ikke se på, hvad der kommer, og så kunne vi tage debatten derefter? For indtil nu har det bare været gætterier, og det kommer der ikke særlig meget godt ud af.

Spørgeren for sidste runde, værsgo.

Det vil i hvert fald være gætterier så at spørge ind til, hvad der skulle være det helt nye i den her debat, som ministeren så vil komme på, men det vil jeg se frem til at følge med stor interesse.

Men vi behøver ikke kaste os ud i gætterier, når vi ser på det helt principielle, nemlig om ministeren på europæisk plan vil kunne støtte et forslag om kvoter. Det kan man jo godt svare på, det er helt principielt. Vil ministeren fremføre de klassiske synspunkter fra en tidligere regering om, at kvoter går vi ikke ind for, eller hvad vil ministerens synspunkt være? Det er jo klart, at man som formandskabsland bliver nødt til også at være med til at præge en debat. Der er et formandskab jo ikke et syrebad, hvor ens interesser pludselig forsvinder. Så hvis Kommissionen foreslår, at der skal være kvoter, vil ministeren så sige ja eller nej til det spørgsmål? Det kan man jo godt svare på.

Ministeren.

Jeg kan kun gentage, at det, fru Lykke Friis gør, er at tage udgangspunkt i den norske model. Altså, der kunne komme mange ting på bordet, og det var også det, som jeg sagde i min indledende tale. Det, der er fokus, og det, der er meningen, er jo at få flere kvinder i bestyrelseslokalerne, og hvis vi bare fortsætter, som vi gør nu – det kunne også være et alternativ – har jeg sådan på vej herind, og mens jeg sad her, regnet mig frem til ved simpel hovedregning, at så vil der gå omkring 28 år med den udvikling, der er nu, med den fart, der er nu, før vi får bare 40 pct. kvinder i de danske bestyrelseslokaler. Det er lang tid, og derfor synes jeg, at man fordomsfrit skal gå ind og lytte til de forskellige synspunkter og lytte til, hvad andre lande har gjort, uden at det skal være noget med, at man tager udgangspunkt i bestemte modeller og så fremdeles.

Tak, dermed er spørgsmålet afsluttet. Tak til ministeren, tak til spørgeren.

Hermed er spørgetiden også afsluttet.

(Talen er under udarbejdelse)