Spm. nr. S 2819

2) Til økonomi- og indenrigsministeren af:

Kristian Thulesen Dahl (DF):

Mener ministeren, at Danmark via Folketinget vil kunne tilslutte sig alt omkring euroen – alene undtagen den fysiske udskiftning af mønter og sedler – uden at det kræver en folkeafstemning?

Hr. Kristian Thulesen Dahl, værsgo.

Tak, formand. Spørgsmålet her lyder:

Mener ministeren, at Danmark via Folketinget vil kunne tilslutte sig alt omkring euroen – alene undtagen den fysiske udskiftning af mønter og sedler – uden at det kræver en folkeafstemning?

Ministeren.

Nej, og egentlig kunne jeg godt lade det være ved det, men vil bare give det nogle flere ord med på vejen, for euroforbeholdet kan ikke ophæves uden folkeafstemning. Det er fuldstændig entydigt, og det er der jo også bred politisk enighed om. Jeg kender i hvert fald ikke nogen, som mener det modsatte. Det hænger sammen med, at euroforbeholdet har et meget klart defineret indhold. Ud over det fysiske, altså det at have eurosedler og -mønter i stedet for kroner og øre, betyder det jo, at Danmark ikke deltager i den fælles valuta, at vi ikke har overladt en lang række beføjelser til Den Europæiske Centralbank, og at vi ikke deltager i en række dele af det europæiske samarbejde inden for traktaterne, herunder de pålæg, man kan få, skærpede indstillinger, sanktioner i form af deponeringer og bøder, hvis man ikke efterlever de forskellige henstillinger i vækst- og stabilitetspagten. De elementer kan ikke afskaffes eller kommes rundt omkring ved en folketingsbeslutning. Det kræver en folkeafstemning.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Tak til ministeren for den første besvarelse her. Når jeg rejser det her spørgsmål, er det jo, fordi jeg tror, at der er rigtig mange danskere, der har svært ved helt at finde ud af, hvad der egentlig sker. Vi har et euroforbehold, det er blevet bekræftet ved en folkeafstemning i september 2000, hvor et stort flertal af den danske befolkning jo stemte imod bl.a. ministerens partis ønske om at udskifte kroner med euro. Der var en del, der dengang argumenterede for, at vi skulle udskifte vores valuta til euro, som i dag er glade for, at vi ikke gjorde det. Sådan kan det gå, og det viser jo bare, at det godt kan være, man skal lade eftertanken brede sig i forhold til en så vigtig beslutning som at udskifte sin valuta.

Men samtidig med det og den her såkaldte respekt for forbeholdet kan den danske befolkning jo se, at man skridt for skridt tilslutter sig de ting, som eurolandene i øvrigt måtte blive enige om, og som selvfølgelig er en nødvendighed for eurolandene, som eksempelvis den her europagt, som ministeren og regeringen med et flertal i Folketinget jo har valgt at tilslutte Danmark, og man siger, at det kan man godt gøre, uden at det på nogen måde krænker euroforbeholdet. I og med at man siger, at kronens kurs jo er kørt op imod euroens udvikling, altså at vi skal skygge euroen, samtidig med at vi tilslutter os de økonomiske vilkår, som eurolandene beslutter sig for, kan det jo godt få mange danskere til at sige: Jamen hov, hvor er så forskellen med hensyn til at respektere euroforbeholdet, i forhold til hvornår man skal have en folkeafstemning?

For ting laves om, her står jeg med en enkrone, og jeg står med sådan en ticent, som jo er sådan en lille dims af en eurostørrelse. Sagen er jo, at det vel efterhånden er sådan, at de fleste danskere siger: O.k., det er alene den fysiske udskiftning, som regeringen siger kræver en folkeafstemning, men alt andet kan man i øvrigt tilslutte sig med et folketingsflertal uden at spørge befolkningen. Er det ikke i sandhed sådan, det i virkeligheden forholder sig, vil jeg spørge ministeren?

Økonomi- og indenrigsministeren.

Jeg skal slet ikke kloge mig på, hvad folk kan se, men jeg kan høre en politiker, som giver en fremstilling af virkeligheden, som jeg på ingen måde kan genkende. Jeg har for 2 minutter siden lavet en gennemgang af, hvad euroforbeholdet består i. Jeg tror, at spørgeren lige så godt som jeg ved, at finanspagten ikke på nogen måde ændrer ved det, der er indholdet i euroforbeholdet. Jeg synes, at det ville være utrolig godt for diskussionen om Danmarks forhold til de resterende eurolande og til vores forbehold, at vi skilte skæg og snot, fordi finanspagten handler om, at vi sådan set gør det, vi har lovet. Det kan godt være, at spørgeren er uenig i, at der skal føres fastkurspolitik, og det kan godt være, at spørgeren er uenig i, at der skal føres en ansvarlig økonomisk politik i Danmark, og at vi skal gøre det som en del af den europæiske økonomi, som vi også er en del af med vores egen valuta, men jeg synes, at det er vigtigt og rigtigt at holde det, man lover. En af de ting, som Danmark har lovet, er at overholde vækst- og stabilitetspagten, og det, som vi gør med finanspagten, er sådan set, at vi tager det løfte med hjem i Folketingssalen og gør det til lov her på stedet under overskriften, som vi går ind under hver dag, når mødet i salen begynder: »Med lov skal land bygges«.

Hr. Kristian Thulesen Dahl.

Nu er det vist ministeren, der er polemisk, tror jeg. Hun beskyldte tidligere i et spørgsmål mig for at være polemisk. Altså, det her med, at man kun kan føre en økonomisk ansvarlig politik, hvis man gør det via EU eller euroområdet, er vist et falsum. Jeg tror, at ministeren vil bekræfte, at den aftale, vi i fællesskab eksempelvis lavede i forsommeren sidste år, var udtryk for en ansvarlig økonomisk politik. Det var sådan set ikke noget, man på det tidspunkt forbandt med en finanspagt eller en europagt, som ministeren nu henviser til som afgørende for, om man fører en ansvarlig økonomisk politik. Så der tror jeg at det var ministeren der var ude i det polemiske ærinde.

Sandheden er vel, at europagten uanset ministerens ord indskrænker Danmarks selvstændighed. Vi påtager os nogle forpligtelser over for EU. Vi giver Kommissionen ret til en overvågningsprocedure. Vi giver ret til, hvis ikke vi har en budgetlov indrettet på en bestemt måde med et bestemt fastsat mål, der i øvrigt ville forhindre den kickstart, regeringen har ønsket efter valget, hvis man havde de regler på plads allerede på daværende tidspunkt, at så kan vi ikke gøre det fremover. Så kan vi straffes af det her system. Regeringen må da anerkende det. Det kan da ikke være sådan, at ministeren ikke vil sige, at det på ingen måde indskrænker Danmarks selvbestemmelsesret.

Så siger man, at det kan ske inden for grundlovens rammer i forhold til suverænitetsafgivelse, altså uden at man behøver at have en folkeafstemning. Men det har jo ikke noget at gøre med, at Danmark skal opføre sig på en bestemt måde inden for det her regelsæt, man har tilsluttet sig. Det håber jeg da at ministeren vil bekræfte. Det er jo ikke fuldstændig ligegyldigt, at Danmark har tilsluttet sig europagten.

Ministeren.

Jeg har en oplevelse af, at jeg har fat i noget, fordi når spørgeren bliver nødt til at henvise til og sådan noget, så siger det jo noget om, at der ikke er noget ønske fra spørgerens side om at sige, hvad finanspagten egentlig går ud på. For Danmark kan jo ikke få en bøde for ikke at føre en bestemt økonomisk politik. Danmark har sagt ja til, at vi vil gøre det, vi tidligere har lovet, nemlig at overholde stabilitets- og vækstpagten. Jeg synes, at det er en rigtig, rigtig god idé at gøre det, man har sagt man vil – også i virkelighedens verden, også i ens eget land.

Det, der undrer mig lidt, er, at spørgeren har den her tilsyneladende opfattelse af, at vi i Danmark er en fuldstændig fritsvævende økonomi, som ikke er afhængig af andre økonomier. Den økonomiske politik, der bliver ført i Danmark, har vi fuld metodefrihed til. Vi har det fulde ansvar for de ting, som bliver vedtaget her i Folketingssalen – i sagens natur. Men jeg synes, at det er rigtigt, og jeg synes også, at det er en god idé, at vi gennemfører en lovgivning, som sikrer, at budgetter bliver overholdt, og jeg synes, at det er rigtigt, at vi tager de løfter, vi har givet i forhold til vores europæiske kollegaer, og også gør dem til virkelighed i den fremtid, som vi har foran os. For mig at se er der ikke nogen som helst problemer i, at den ansvarlige økonomiske politik, som regeringen står for på dansk grund, står vi også for på europæisk grund.

Hr. Kristian Thulesen Dahl for den sidste replik.

Det er et tankevækkende forsøg på vildledning, ministeren er ude i. Jeg synes, at det er dybt bekymrende i forhold til informationen om, hvad den her europagt egentlig indeholder af forpligtelser for Danmark. Derfor har jeg bare et afsluttende spørgsmål, som er meget enkelt, til ministeren: Vil ministeren bekræfte, at den kickstart, regeringen har ønsket efter valget, under de økonomiske vilkår, der nu engang var i efteråret, den vurdering af dansk økonomi, der var i efteråret, ikke havde været mulig, hvis de regler, man nu bliver forpligtet af fremadrettet efter europagten, havde været gældende tilbage i efteråret sidste år? Kan ministeren ikke bare give den bekræftelse, at den kickstart ikke havde været mulig inden for de økonomiske vilkår, der nu bliver fastsat efter europagten, altså når de er indfaset og trådt i kraft? Kan ministeren ikke bekræfte det?

Ministeren.

Jeg har godt tænkt på, hvor det her mon egentlig førte hen, fordi jeg var meget overrasket over spørgsmålet, da det jo er fuldstændig soleklart, at det spørgsmål, som var spørgerens indledningsspørgsmål, kan besvares. Det er alment kendt, og der er ingen, der sætter spørgsmålstegn ved, at euroforbeholdet kun kan afskaffes ved en folkeafstemning.

Nu er det blevet til et spørgsmål om, hvorvidt denne regerings konkrete økonomiske politik i en konkret økonomisk situation ville kunne lade sig gøre. Det er en hypotese, hvordan vi ville have indrettet det ved den budgetlov, så mit bud er, at spørgeren selv kunne have overvejet at stemme for, dengang det var VK-regeringen, der vedtog den. Hvordan vi ville have håndteret det, er en hypotese, og det overstår nu til historien. For er der noget, som jeg er glad for, er det både at have lavet en efterlønsaftale med spørgeren, som sikrer, at de udbetalte efterlønsbidrag vil holde hånden under dansk beskæftigelse, og at den kickstart, som regeringen har gennemført, vil gøre det samme, for begge dele er vigtige, nemlig at vi er på et økonomisk fuldstændig entydigt spor, og at vi sørger for at holde hånden under beskæftigelsen.

Spørgsmålet er sluttet. Tak til økonomi- og indenrigsministeren.

Det næste spørgsmål er til finansministeren af hr. Preben Bang Henriksen.