Spm. nr. S 387

3) Til statsministeren af:

Peter Skaarup (DF):

Vil statsministeren afgive et løfte om, at såfremt der sker ændringer i Lissabontraktaten eller i beføjelser til EU-Domstolen, så spørges det danske folk herom gennem en folkeafstemning?

Skriftlig begrundelse

Der tales fra flere sider om, at det er nødvendigt at ændre Lissabon-traktaten, hvis EU skal styrke sine muligheder for at håndtere gældskrisen, ligesom Tyskland har plæderet for, at EU-domstolen skal kunne straffe de lande, der ikke overholder stabilitets- og vækstpagten. Det er spørgerens opfattelse, at ændringer i vilkårene for Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde må ske efter en folkelig debat og folkeafstemning herom, for derved at sikre folkelig legitimitet omkring EU-samarbejdet.

Hr. Peter Skaarup, værsgo.

Tak for det. Spørgsmålet har følgende ordlyd:

Vil statsministeren afgive et løfte om, at såfremt der sker ændringer i Lissabontraktaten eller i beføjelser til EU-Domstolen, så spørges det danske folk herom gennem en folkeafstemning?

Statsministeren.

Tak for spørgsmålet.

På et møde i Det Europæiske Råd den 23. oktober var der en drøftelse om mulige traktatændringer, og der var enighed i Det Europæiske Råd om, at den diskussion ville vi vende tilbage til i december på basis af en rapport, som formand van Rompuy skulle udarbejde i tæt samarbejde med kommissionsformanden og formanden for eurogruppen. Derfor er det vigtigt at understrege, at der ikke er taget beslutning om, hvorvidt der kommer traktatændringer, og hvorvidt traktatændringer er nødvendige.

Konsekvenserne i forhold til grundloven, som hr. Peter Skaarup spørger om, og spørgsmålet om en eventuel dansk folkeafstemning vil selvfølgelig afhænge både af diskussionen i december og af de konkrete traktatændringer. Og hvad det indebærer for Danmark, vil selvfølgelig også afhænge af de konkrete traktatændringer. Der er en fast praksis for, hvordan vi skal vurdere det. Det vil blive vurderet af Justitsministeriets jurister, når traktatændringen måtte foreligge. Det er den procedure, vi vil følge.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg siger tak for svaret, og jeg synes, det er positivt, at statsministeren kan fortælle os, at det er et spørgsmål, der foreløbig er udskudt. Men det er jo ikke udskudt ret lang tid, og det er sådan, at i hvert fald en række andre statsledere, der var med til det pågældende møde og også har været med til andre møder i forbindelse med gældskrisen, euroens krise, har nogle klare planer på det her område. Det tror jeg også at statsministeren er ret godt klar over. Vi har Angela Merkel i en artikel fra Jyllands-Posten den 28. oktober: »Kun begyndelsen«, og der er flere andre artikler, der fortæller os, at der er noget på vej. Sarkozy har sagt det, og Merkel insisterer på at ændre traktaten, det er der også en artikel der siger. Det spørgsmål er så blevet udskudt til december måned.

Det, jeg godt kunne tænke mig at høre statsministerens vurdering af, er: Når nu vi ved, at der er stærke kræfter i EU og blandt eurolandene, der gerne vil styrke euroen – det er jo derfor, de gerne vil lave traktatændringer – der gerne vil have, at landene på forskellig vis hæfter, også økonomisk, for ting og sager, og som gerne vil have, at nogle af de lande, der er i vanskeligheder i øjeblikket, kommer ind på et bedre spor, og dertil vil lave traktatændringer, var det så ikke rimeligt, at statsministeren tilkendegav her i dag i Folketinget, at hvis der sker ændringer, der kommer til at få betydning for Danmark, og det gør alle traktatændringer uden tvivl, så vil man garantere, at der bliver en folkeafstemning, hvor danskerne kan tage stilling, ligesom vi tidligere har kunnet tage stilling til vigtige spørgsmål, når det gælder vores EU-samarbejde?

Statsministeren.

Det er rigtigt, som hr. Peter Skaarup siger, at der er en debat om traktatændringer, og det var også den, vi havde den 23. oktober. Og det var på baggrund af den debat, at vi sendte sagen videre til vores møde i december, hvor der så vil ligge en rapport. Det understreger også, at der netop er en debat, og at der er meget stor uklarhed om, hvad traktatændringer, hvis de skal laves, i givet fald vil indebære.

Det er derfor, jeg synes, det klogeste vil være at sige: Hvis der bliver tale om traktatændringer, må vi jo se på dem, så må vi bede juristerne i Justitsministeriet om at vurdere, hvad det betyder i forhold til vores grundlov, og det vil så afhænge helt af det konkrete indhold, hvad det vil indebære for Danmark. Jeg synes egentlig, det klogeste er at vente og se, om der kommer traktatændringer, hvad det er for nogle, og hvad det indebærer for den danske grundlov. Så tager vi diskussionen derfra.

Hr. Peter Skaarup.

Vi ved jo faktisk allerede nu, at der er to traktatændringer på vej, det tror jeg ikke man behøver at betvivle. Den ene handler om den gensidige hæftelse, altså Lissabontraktatens artikel 136, hvor landene her tidligere på året besluttede sig for at lave en ændring. Os bekendt ser det ikke umiddelbart ud, som om der er nogen lande, der endnu har ratificeret det, men det er da interessant, når der er tale om hæftelse, altså økonomisk hæftelse på forskellig vis, for Danmark, at der kommer en sådan ændring, og derfor vil jeg spørge statsministeren: Vil man i forhold til det punkt spørge befolkningen, når den sag kommer op til overvejelse hos regeringen – det gør den nok snart? Det er det ene.

Det andet, som også statsministeren var lidt inde på, er, at Tyskland specielt, men også andre lande som led i hele gældskrisen vil have, at Domstolen skal have kompetence til helt anderledes kontant at dømme medlemslande, der ikke overholder det, man kalder vækst- og stabilitetspagten. Vil man i forhold til det spørgsmål garantere, at der bliver en folkeafstemning, hvor danskerne spørges?

Statsministeren.

Jeg synes, det er en interessant debat, og det er også lige præcis den debat, der finder sted i Europa og i Danmark lige her og nu. Der er ingen af os, der ved, om der kommer traktatændringer, hvordan proceduren vil være for at diskutere de traktatændringer, og hvad det i givet fald er for traktatændringer.

Derfor synes jeg egentlig, at det rigtige på nuværende tidspunkt er at sige til hinanden: Når vi ved, hvad det er for traktatændringer, så beder vi selvfølgelig Justitsministeriet om at vurdere, hvad det har af betydning for vores grundlov, og hvad det så i givet fald vil indebære for Danmark. Indtil da kan vi jo diskutere, om der er behov for traktatændringer, hvad det i givet fald skulle være, og hvad proceduren skulle være for det, men jeg synes, det er den rigtige rækkefølge, at vi siger til hinanden: Når vi har noget på bordet, spørger vi, hvilke konsekvenser det har for Danmark. Og det er det, vi agter at gøre.

Hr. Peter Skaarup.

Jeg tror dog, det er statsministeren bekendt, at man på et møde i Det Europæiske Råd den 25. marts 2011 ønskede at lave ændringen af artikel 136, så det ved vi allerede nu. Landene har sagt, at man vil lave den ændring. Den er ikke ratificeret i nogen lande endnu, men det er et tema, også i Danmark. Der synes jeg jo at statsministeren godt kunne forholde sig til, om man med den ændring, der er tale om – vi kender ordlyden – via en folkeafstemning vil spørge danskerne, om de synes, det er rimeligt eller ikke rimeligt. Det giver en god offentlig debat, og det giver en fantastisk demokratisk debat, som også er god for EU-diskussionen i det hele taget, fordi vi bliver meget mere fortrolige med, hvad der foregår.

Danskerne er meget mere opmærksomme på de her ting end mange andre landes befolkninger, fordi man har været vant til de her folkeafstemninger. Det kunne statsministeren jo godt sige her i dag, nemlig: Det vil jeg garantere at vi spørger danskerne om.

Statsministeren.

Jeg synes, det er rigtig godt, at vi har en debat om eventuelle traktatændringer, om der er behov for traktatændringer, hvilke problemer de skal løse, hvilken proces vi skal diskutere de her traktatændringer under, og hvad de i givet fald skal være. Den diskussion synes jeg er rigtig, rigtig god. Jeg synes til gengæld ikke, det giver mening, før processen overhovedet er startet – og jeg henviser til, at vi først skal diskutere det i Det Europæiske Råd i december – at tage en diskussion om, hvad det vil betyde i forhold til den danske grundlov og Danmark i hele taget. Jeg synes ikke, det giver mening. Jeg synes, vi er nødt til at tage tingene i den rigtige rækkefølge, og det er det, regeringen lægger op til at gøre.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til statsministeren er fra fru Sophie Løhde.