Spm. nr. US 101

Tak, og tak til statsministeren.

Statsministeren sagde, at det møde, hun skal til nede i Europa her i weekenden, ikke er et krisemøde. Det er jo dejligt, og det er vist første gang i lang tid, at det ikke har været det. Jeg mener, det er 10-12 krisemøder, man har haft, så jeg vil ønske statsministeren en rigtig god tur, det kan blive helt hyggeligt dernede for en gangs skyld.

Statsministeren sagde også til hr. Claus Hjort Frederiksen, at den her begivenhed bl.a. var en af de allerstørste begivenheder i 50 år. Netop derfor synes jeg, det er så væsentligt, at den danske befolkning bliver hørt. Altså, hvis det virkelig er en begivenhed på det niveau, synes jeg, det er væsentligt, at den danske befolkning bliver spurgt. For det, man skal tage stilling til, og det, man har taget stilling til, er jo en dramatisk begivenhed, en dramatisk beslutning, der binder danske generationer fremover.

Jeg ved fra de møder, jeg har været til rundtomkring i landet i den seneste tid, at der har været to ting, som almindelige borgere ville spørge om og ville tale om på de møder. Det har været betalingsringen, og det har været finanspagten. Det er de to ting, der har været oppe, og så er det i øvrigt ligegyldigt, om det har været i Jylland eller på Sjælland, det har stadig væk været betalingsringen, der var det første. Den er nu væk, herligt, væk med den, men så står der altså nu tilbage finanspagten. Der synes jeg på en eller anden måde at jeg vil bede statsministeren forholde sig til, om det er fair, at en sag, som i den grad optager den danske befolkning, og som engagerer danske vælgere, bare er en sag, man skøjter hen over ved en hurtig beslutning. Vi ved jo alle sammen, hvordan de tre behandlinger her i Folketinget går. Der kommer debat her, ja, men en folkelig debat har der ikke været.

Er det fair over for den danske befolkning?

Statsministeren.

Tak for lykønskningen med, at jeg skal til et hyggeligt møde. Det håber jeg da også det bliver, men selvfølgelig altid med vigtige beslutninger.

Jeg har ikke henvist til den her begivenhed som en af de vigtigste i vores historie. Jeg har henvist til de beslutninger, som er truffet over de sidste 2 måneder, og som vi i Europa har truffet over de sidste måneder, som nogle af de vigtigste i vores historie, fordi vi har vist, at vi er i stand til, når et land har en krise, at opføre os solidarisk over for hinanden. Det synes jeg er vigtigt, og jeg synes, det siger noget om, hvad EU er for noget.

I forhold til om den måde, vi diskuterer finanspagten på, er fair, skal jeg bare henvise til vores alle sammens grundlov, for i grundloven er det beskrevet, hvad vi skal gøre i den her slags tilfælde. Hvis der afgives suverænitet, er der en procedure for det, og hvis der ikke gør, er der en procedure for det. Og proceduren er, at vi her i Folketinget, os, der er valgt til at repræsentere borgerne, må påtage os et ansvar. Skal vi gøre det under livlig debat med hinanden, hvor vi får alting på bordet? Selvfølgelig skal vi det, vi har netop haft en debat i Europaudvalget og i Det Udenrigspolitiske Nævn her til morgen, og vi fortsætter debatten i dag og i nogle måneder frem, når vi skal diskutere det her yderligere. Vi skal have masser af debat, men det er vores ansvar at træffe den beslutning, og det er også foreskrevet i grundloven.

Hr. Søren Espersen.

Jamen det har jeg forståelse for. Jeg synes selvfølgelig også, at vi har et ansvar for at træffe beslutninger, det er slet ikke det, jeg vil forsøge at løbe fra. Det er bare, fordi det netop er så stor en sag, som det er.

Når vi nu er ved grundloven, er der jo den procedure i grundloven, at hvis der er noget, der bliver besluttet, som er en afgivelse af selvstændighed, så er det noget, befolkningen skal spørges om, og det er så det andet ben i det her. Nu har vi lige ved det spørgsmål, som fru Pia Kjærsgaard rejste, fået at vide, at irerne stemmer og skal stemme. Det har de besluttet sig til, fordi deres jurister, altså den irske regerings jurister, har skønnet, at det her nok havde at gøre med afgivelse af suverænitet. Det er jo interessant, at irske jurister og danske jurister vurderer så væsensforskelligt, man må gå ud fra, at de også har forstand på tingene derovre. Hvordan vil statsministeren forklare det forhold?

Statsministeren.

Jeg tror, man skal være rigtig varsom med at sammenligne pærer og bananer her, for Danmark er ikke et euroland, og det vil sige, at Danmark ikke er nødt til at undertegne den her finanspagt. Der er også elementer af finanspagten, som Danmark ikke er med i, fordi vi ikke er et euroland. Irland skal tilslutte sig hele pagten og alle elementer af den her pagt, så det er to meget forskellige ting, vi diskuterer. Det er den første del af det, og det kan være en af grundene til, at man kommer til to forskellige konklusioner.

Den anden, som sikkert også er en væsentlig grund, er, at Irland er ét land med deres forfatning, og Danmark er et andet land med vores forfatning. Det er to forskellige lande, to forskellige forfatninger, og derfor tror jeg, man skal være meget varsom med at sammenligne de her to situationer. Nu står vi i det danske Folketing, vi har vores danske jurister, som skal vurdere afgivelse af suverænitet set ud fra en dansk vinkel, og det er jo den diskussion, vi skal have. Så lad os have den diskussion, men jeg tror ikke, det giver meget mening at inddrage Irland, eftersom det er noget helt andet, man bliver spurgt om i Irland. Der er Irland jo et euroland.

Hr. Søren Espersen.

Jeg erkender, at der er forskel på forfatningerne, og jeg erkender også, at der er væsensforskel på forholdene i det hele taget de to lande imellem. Men det ændrer jo ikke ved, at selve det, om man afgiver suverænitet eller ej, i virkeligheden slet ikke har spor at gøre med, hvordan ens forfatninger er skruet sammen. For vi har altså en grundlovsbestemmelse her, der siger, at vi skal have en folkeafstemning, hvis der afgives suverænitet. Irerne har så besluttet, at de skal have en folkeafstemning, men det har ikke spor at gøre med, at irske jurister har vurderet, at det er en afgivelse af suverænitet, og at vore jurister har sagt, at det ikke er en afgivelse af suverænitet. Det har ikke noget med vores forskellige forhold at gøre, for det bør man egentlig kunne se på fuldstændig neutralt som jurist, hvad enten man sidder i Irland eller i Danmark, eller man sidder i England eller i Frankrig. Så kan man vurdere: Afgiver man her suverænitet som nationalstat – ja eller nej? Og det undrer mig, og det kan ikke forklares med, at der er forskellige former for forfatninger og forskellige forhold, for den neutrale vurdering af, om det er afgivelse af suverænitet eller ej, er en juridisk, strengt neutral vurdering.

Statsministeren.

For det første understreger jeg, at både hr. Søren Espersen og jeg selv diskuterer en lille smule i blinde, al den stund ingen af os formentlig har haft adgang til de dokumenter, som udgør den her rapport, som beslutningen er truffet ud fra. Men der er da en væsensforskel, for der er forskel på, om man er euroland og skal være med i det hele eller man ikke er euroland og vælger, hvilke dele man ønsker at være med i. Så der er da forskel på de situationer. Og selv om hr. Søren Espersen ikke vil acceptere, at der er forskel på forfatninger, så er selve spørgsmålet om suverænitetsafgivelse da også anderledes, alt efter om man er euroland og skal være med i hele pakken eller man er ikkeeuroland og selv kan vælge, hvad man gerne vil være med i.

Spørgsmålet er sluttet.

Vi kan faktisk nå et spørgsmål mere inden for timen, og den næste på listen er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Spørgsmålet er sluttet.

Vi kan faktisk nå et spørgsmål mere inden for timen, og den næste på listen er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Spørgsmålet er sluttet.

Vi kan faktisk nå et spørgsmål mere inden for timen, og den næste på listen er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Spørgsmålet er sluttet.

Vi kan faktisk nå et spørgsmål mere inden for timen, og den næste på listen er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Spørgsmålet er sluttet.

Vi kan faktisk nå et spørgsmål mere inden for timen, og den næste på listen er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.

Spørgsmålet er sluttet.

Vi kan faktisk nå et spørgsmål mere inden for timen, og den næste på listen er hr. Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.