Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 73:

Forslag til folketingsbeslutning om bedre forhold for forsørgere på erhvervsuddannelser.

Af Rosa Lund (EL) og Trine Mach (SF) m.fl.

(Fremsættelse 28.03.2014).

Forhandlingen er åbnet. Og det er undervisningsministeren, værsgo.

Tak for beslutningsforslaget, som jo er sympatisk, men jeg kan allerede nu sige, at vi i regeringen i høj grad allerede har taget højde for det, men det vender jeg tilbage til.

Jeg vil gennemgå de forskellige elementer, og jeg glæder mig egentlig også til at høre fra forslagsstillernes side, hvorfor nogle af de her spørgsmål bliver rejst, når der faktisk er fundet nogle løsninger, som flere af forslagsstillerne også har været med til. Men det er ikke det samme som at sige, at vi i regeringen ikke er dybt optaget af, at vi giver studerende, uanset om de er på en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse, gode muligheder for at kunne gennemføre deres uddannelse, også selv om de er forsørgere. Lad mig gennemgå nogle af de forskellige elementer, der ligger i beslutningsforslaget.

Det første vedrører, at enlige forsørgere og forsørgere på erhvervsuddannelser, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og som er på elevløn, skal have samme muligheder som SU-modtagere, herunder SU-lån, forsørgertillæg osv. Og det andet element i forslaget omhandler, at elever i skolepraktik og i ordinær praktik, som får et barn, skal sikres ret til barselsydelse.

Det er jo et beslutningsforslag, som et stykke hen ad vejen er en genfremsættelse af det, der hed B 100, der blev fremsat i samlingen 2010-11. Det er et beslutningsforslag, som jeg dengang selv var med til at fremsætte, men det ligger jo nogle år tilbage, og derfor er der heldigvis sket nogle ting, som ligger i forlængelse af intentionerne i beslutningsforslaget.

Det første, der er sket, er, at der med kontanthjælpsreformen er gjort en særlig indsats for netop at hjælpe disse personer. Det, der skete med kontanthjælpsreformen, var, at regeringen sørgede for, at forsørgernes indkomst blev løftet med et supplerende børnetilskud for forældre i praktik. Tilskuddet blev indført her fra den 1. januar i år. For forældre i praktik betyder det, at de nu kan blive kompenseret op til stipendieniveau for en SU-modtager med forsørgertillæg. Med det har regeringen derfor været med til at sørge for, at der allerede nu er forbedrede muligheder for forsørgere på en erhvervsuddannelse.

Med hensyn til forslaget om, at enlige forsørgere og forsørgere på en erhvervsuddannelser, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og som modtager elevløn, skal have samme muligheder som SU-modtagere, herunder SU-lån, forsørgertillæg osv., er det værd at bemærke, at det jo ikke er en del af mit ressort. Det, der har med SU at gøre, hører under uddannelses- og forskningsministeren. Det er bare for god ordens skyld, at jeg nævner, at det er i det regi, det i givet fald bør rejses. Der har uddannelse- og forskningsministeren oplyst, at forslaget om, at elever på erhvervsuddannelser skal have samme muligheder som SU-modtagere, vil bryde med det helt grundlæggende princip, at en uddannelse skal være ulønnet for at give ret til SU.

For erhvervsuddannelserne er det jo sådan, at en elevløn er et anliggende for arbejdsmarkedets parter, og at en oprettelse af lånemuligheder vil kunne ses som et lønunderstøttende tiltag, som vil kunne påvirke den løndannelse, der kommer, når arbejdsmarkedets parter skal forhandle elevoverenskomster.

Helt formelt vil forslaget også kræve en ændring af SU-lovens § 5, stk. 1, nr. 3, og SU-loven er, som forslagsstillerne ved, omfattet af et politisk forlig, som betyder, at en ændring af SU-loven vil kræve enighed mellem forligspartierne, dvs. alle partier i Folketinget med undtagelse af Enhedslisten og Liberal Alliance.

I forhold til den anden del af beslutningsforslaget, hvorefter eleverne skal sikres ret til barselsydelse, så fungerer den gældende ordning, så vidt vi i Undervisningsministeriet er orienteret, fint i dag. En af de måder, vi kan se det på, er, at der ikke har været klager i årevis. Derfor vurderer vi, at det er en ordning, der rent faktisk er fungerende. Det er sådan i dag, at alle elever, der har barselsfravær under skolepraktik, har ret til skolepraktikydelse, medmindre de modtager andre offentlige ydelser, som skal dække leveomkostningerne.

Undervisningsministeriet har udstedt en vejledning til erhvervsskolerne om, at skolepraktikelever af begge køn bør gives frihed fra skolen i forbindelse med barsel, i samme omfang som elever med en uddannelsesaftale har ret til barselsorlov. Og som sagt, så vidt vi i Undervisningsministeriet er bekendt, bliver vejledningen efterlevet generelt, og det vil sige, at elever i skolepraktik i praksis på det her område har samme vilkår som elever i virksomhedspraktik.

Elever med en uddannelsesaftale har ret til barselfravær efter den almindelige lovgivning, ligesom elevernes vilkår under barselfravær kan være omfattet af den kollektive overenskomst på uddannelsesområdet. Ved fravær som følge af barsel forlænges uddannelsesaftalen efter de gældende regler af parterne selv eller af det faglige udvalg med den periode, som er nødvendig for, at eleven kan gøre sin uddannelse færdig.

Reglernes anvendelse i praksis har dog på enkelte uddannelsesområder ført til enkelte retssager, som ikke er endelig afgjort. Det skal siges her. Men det siger bare også noget om, at der på det her område er et system, der kører, hvis det ikke bliver efterlevet korrekt.

Både i forhold til elever i skolepraktik og elever i ordinær praktik er der som sagt ikke på nuværende tidspunkt overordnet et problem med, at eleverne ikke kan få barsel. Derfor mener vi ikke i regeringen, at det er nødvendigt at indføre lovgivning om noget, der faktisk fungerer. Så med de ord vil jeg igen tilkendegive, at jeg fuldt ud forstår intentionerne. Der er heldigvis sket meget på området. Det er både med kontanthjælpsreformen og med den praksis, der er på erhvervsuddannelserne. Derfor kan regeringen ikke støtte det beslutningsforslag, om end intentionerne er sympatiske.

Der er en kort bemærkning fra fru Rosa Lund.

Tak til ministeren for talen. Jeg har to spørgsmål. Det ene går på det her med muligheden for at tage SU-lån. Det er da fuldstændig rigtigt, at det hører under et andet ressortområde, men undervisningsministeren står jo også her som repræsentant for regeringen og kan derfor også, går jeg ud fra, fremlægge regeringens holdning. Det er jo rigtigt, at man får SU der, hvor man ikke får løn. Så jeg skal bare høre, om det er ministerens opfattelse, at de elever, der så er i skolepraktik, altså SKP-elever, som jo ikke har lånemuligheder, og som heller ikke får løn, men får en skolepraktikydelse, som er væsentlig lavere end lærlingelønnen, får løn. Det er det første spørgsmål.

Det andet spørgsmål går på det her med retten til barsel. Hvis systemet fungerer og der alligevel er nogle klagesager, altså hvis der er nogle sager, hvor der er tvivl, hvorfor skal vi så ikke sikre elevernes ret til at tage barsel, så der i de her klagesager ikke kan være tvivl om, hvor rettigheden ligger? Det kan jeg simpelt hen ikke forstå hvorfor man ikke vil være med til.

Ministeren.

For os i regeringen er det meget principielt, og jeg tænker, at det i virkeligheden også er det for Enhedslisten, at vi respekterer, at der er nogle områder, der er reguleret af arbejdsmarkedets parter. Det er jo sådan, at når man er elev eller lærling og er ude på arbejdsmarkedet, så forhandler man en lærlingeløn og bliver også på den måde opfattet som en medarbejder ude på arbejdsmarkedet med de arbejdsretlige principper, der er. Det er jo derfor, man ikke bare kan oversætte det, studerende har af muligheder på de øvrige ungdomsuddannelser, hvor man får SU, til, hvad det er, der sker for elever og lærlinge. Det er også derfor, SF og Enhedslisten har rejst problematikken der, hvor der er nogle forskelle, og vi er jo som sagt i regeringen også enige i, at det har været et problem, hvorfor vi bl.a. med kontanthjælpsreformen har ændret det, sådan at vi med respekt for arbejdsmarkedet også giver forsørgere en mulighed for at få det ekstra tillæg, der er.

Det er i det lys, vi afviser at gå ind og se på, om der alligevel er noget, man skal gøre. Men man kan jo altid beslutte at rejse det i SU-forligskredsen; SF kan vælge at gøre det og sige, at der skal ændres på principperne. Personligt vil jeg bare sige – det siger jeg ikke på regeringens vegne, nu siger jeg det personligt – at jeg synes, at man skal overveje det gevaldigt, når man begynder at pille ved de grundprincipper, der er gældende for, hvordan løn- og arbejdsvilkår reguleres på arbejdsmarkedet i forhold til studerende, som får SU. Det er grunden til, at vi afviser det forslag, der ligger her.

Fru Rosa Lund.

Jeg kan sagtens forstå og er sådan set enig i, at man skal have respekt for den måde, vi forhandler løn på i Danmark, men mig bekendt er skolepraktikelever, som jo også er nævnt i det her beslutningsforslag, ikke dækket af overenskomsten, uanset hvor meget jeg kunne ønske mig, at skolepraktikelever fik overenskomstmæssig løn, havde ret til ferie og alle de her ting og også havde ret til barsel. Men fordi skolepraktikelever, som også er en del af det her beslutningsforslag, ikke er dækket af overenskomsten og ligesom er med i det her, har jeg stadig væk lidt svært ved at se, hvorfor regeringen afviser det. I hvert fald tror jeg, at jeg skal spørge: Afviser regeringen også den del af det, der handler specifikt om skolepraktikelever, som jo altså ikke er dækket af overenskomsten?

Ministeren.

Altså, da der er meget teknik i det her, når vi kommer ind på skolepraktikelevområdet, hvor noget af det også er SU-finansieret, vil jeg foreslå, at der bliver stillet udvalgsspørgsmål til det. For vi kan lige så godt få det på skrift, hvordan regelsættet præcis er i de forskellige lovgivninger, der er, og hvad der gælder på arbejdsmarkedet.

Tak til ministeren. Hr. Erling Bonnesen som Venstres ordfører.

Tak for det. Da vores børne- og undervisningsordfører, hr. Peter Juel Jensen, er på valgobservation i Ukraine, har jeg lovet at læse ordførertalen op:

Enhedslisten og SF vil med dette forslag pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag og foretage administrative ændringer, der sikrer, at enlige forsørgere og forsørgere på erhvervsuddannelser, der er samboende, skal have de samme muligheder som SU-modtagere, herunder også adgangen til SU-lån og forsørgertillæg. Men forslagsstillerne overser, at SU gives til ulønnede i uddannelse, hvilket også gælder muligheden for at optage et SU-lån. Er man på elevløn, er disse forhold reguleret via en kollektiv overenskomst, der er tiltrådt af parterne på arbejdsmarkedet. Venstre hylder den danske model og agter ikke at ændre ved dette grundlæggende princip på det danske arbejdsmarked, og hvis forslaget vedtages, vil der være tale om et lovindgreb i de kollektive overenskomster. Det vil Venstre ikke være med til.

Yderligere ligger det i beslutningsforslaget, at der skal være ret til barselsydelse, men efter gældende regler er det således, at alle elever, der har barsel under skolepraktik, har ret til skolepraktikydelse, medmindre de modtager andre offentlige ydelser. Og vi er vidende om, at ministeriet har udstedt en vejledning til erhvervsskolerne om, at skolepraktikelever bør gives frihed fra skolen i forbindelse med barsel i samme omfang, som elever med uddannelsesaftaler har ret til barselsorlov.

Venstre afviser forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Karin Gaardsted som socialdemokratisk ordfører.

Tak for det. Når man bliver forældre, kommer der jo en lang række nye udgifter: bleer, børneinstitution, mad, tøj og andre udgifter. Ja, det løber hurtigt op. Det er derfor vigtigt, at vi som samfund holder hånden under de unge forældre, som er blevet forsørgere, mens de er i gang med en erhvervsuddannelse. Det gør vi også. Vi har forbedret vilkårene så sent som den 1. januar i år, altså for mindre end 6 måneder siden. SF og Enhedslisten har med deres beslutningsforslag så foreslået yderligere at forbedre forholdene for studerende på to punkter.

Lad mig starte med det første punkt om lånemuligheder for forsørgere, der studerer på en erhvervsuddannelse. I vores uddannelsessystem har vi det fundamentale princip, at man kun får SU, hvis uddannelsen er ulønnet. Får man elevløn, har man jo allerede et forsørgelsesgrundlag. De studerende, som får elevløn, får flere penge udbetalt end dem, der er på SU. Til gengæld kompenserer vi som samfund de studerende, som får SU, med forskellige lånemuligheder og tillæg. Det synes jeg sådan set er et udmærket princip, som jeg ikke mener vi skal bryde med.

Der er også en anden vigtig pointe i forhold til de studerende, som får elevløn, for elevløn er noget, som arbejdsmarkedets parter forhandler om, ikke noget, som politikere skal detailstyre. Så hvis vi politikere går ind og giver nye lånemuligheder til dem, som i forvejen får elevløn, tror jeg, der kan være en risiko for, at arbejdsgiverne vil indregne det i deres forhandlingsstrategi, og det vil næppe være til fordel for elevernes fremtidige lønniveau. Desuden vil jeg påpege, at regeringen allerede har styrket hjælpen til forsørgere på erhvervsuddannelserne. Her tænker jeg på det supplerende børnetilskud til forældre i praktik, der blev indført i år. Resultatet er, at forældre i praktik kan kompenseres op til det beløb, en SU-modtager med forsørgertillæg får.

Så er der beslutningsforslagets andet punkt om ret til barselsydelse for studerende, der er i praktik. Jeg kan forstå på Undervisningsministeriet, at den gældende ordning fungerer fint, og at der i praksis ikke er noget problem. Skal man have barsel under skolepraktik, er der mulighed for at få skolepraktikydelse, hvis man ikke i forvejen får dækket sine omkostninger af andre offentlige ydelser. Har man en uddannelsesaftale, har man ret til at tage barsel efter den almindelige lovgivning, og andre elever er dækket af den kollektive overenskomst på deres uddannelsesområde.

Så da regeringen allerede har forbedret mulighederne for forsørgere på erhvervsuddannelserne, og da jeg ikke er bekendt med, at der er problemer med den gældende ordning for barselsydelse, kan Socialdemokraterne ikke støtte forslaget.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Hr. Bent Bøgsted som Dansk Folkepartis ordfører.

Tak, formand. Jeg beklager ventetiden.

Det her forslag fra SF og Enhedslisten er jo egentlig, kan man sige, sådan et meget sympatisk forslag. Man tænker på dem, der er under uddannelse, og på, hvordan de skal klare sig, hvis nu det er, de får et barn. Der er lavet mange tiltag, for at unge kan være på barsel og alligevel skal kunne tage en uddannelse.

Men med hensyn til SU-lån bliver det jo under en anden minister, der skal ses på det. Der er egentlig også rigtig meget af det her, der er omfattet af forlig, og som så skal løftes i forligskredsen, hvis det er sådan, at man skal finde nogle løsninger. Desuden er Dansk Folkeparti heller ikke interesseret i at blande sig i de aftaler, der er på arbejdsmarkedet, om bl.a. elevløn.

Det vil man egentlig gøre, hvis man nu går ind og giver mulighed for, at unge på barsel kan låne sig frem til yderligere penge eller lader dem få en decideret barselsydelse. Vi har jo hidtil hæget om, at det også i den forbindelse skulle være aftalebestemt. Der er rigtig meget, der ligger i forlig på undervisningsministerens område og hos ministeren, der har med SU at gøre, og noget er omfattet af aftaler med arbejdsmarkedets parter. Derfor skal man nok være meget forsigtig med at gå ind og begynde at pille ved det her nu.

Jeg synes jo, at Enhedslisten skulle tage det op med regeringen, når de nu skal til at forhandle med regeringen igen. Man kunne jo også have valgt at blive lidt længere tid ved forhandlingerne om erhvervsuddannelserne fra Enhedslistens side og måske have fået noget igennem der. Eller SF kunne have fået forhandlet noget igennem, hvis nu de havde lagt pres på ministeren.

Det var en mulighed, men jeg skal ikke kunne sige, om det havde kunnet lade sig gøre. Men der havde man jo haft alle muligheder for ligesom at få taget hul på det og så have stået fast på, at det skulle være sådan. Men det har man så valgt ikke at gøre. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor Enhedslisten så ikke lagde mere pres på, og jeg ved heller ikke, hvorfor SF ikke gjorde det i forhandlingerne. Men lad det nu være.

Jeg synes jo i hvert fald, at de partier, der har fremsat det her beslutningsforslag, er kommet med et meget sympatisk forslag, og jeg vil anbefale, at de tager det op med de respektive ministre – måske med regeringen – i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger, hvor man har mulighed for at lægge pres på regeringen, hvis det er det, man ønsker og vil.

Hvilke muligheder der er dér, er heller ikke noget, som Dansk Folkeparti vil gøre sig klog på. Men det er jo et spørgsmål om at tage det op de rigtige steder og ikke komme med et beslutningsforslag om noget, der er omfattet af forskellige forlig. Så ved man jo på forhånd, at det ikke har mulighed for at komme igennem.

Men som sagt er det meget sympatisk, men det kan man selvfølgelig ikke bruge til så meget, hvis ikke der sker ændringer. Men Dansk Folkeparti kan fuldt ud tilslutte sig det, ministeren har fortalt om, hvad der er sket i de forskellige forhandlinger og forlig, og hvad der er blevet gjort, da vi også er en del af det – eller i hvert fald har været med i meget af det. Men Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Sanne Bjørn som radikal ordfører.

Tak for det. Den radikale ordfører, fru Lotte Rod, er forhindret i at være her i dag, og jeg vil læse hendes tale op.

Enhedslisten foreslår i dag to ting, som skal give forsørgere på erhvervsuddannelserne bedre muligheder. I Radikale Venstre er vi enige i målet, men vi har alligevel nogle kommentarer til forslaget. For det første foreslår Enhedslisten, at enlige forsørgere og forsørgere på erhvervsuddannelser, som bor sammen med en anden uddannelsessøgende, og som er på elevløn, skal have samme muligheder som SU-modtagere. Vi har selv tidligere været med til at fremsætte et lignende forslag, og vi har i regeringen faktisk allerede været i gang og arbejdet på det i kontanthjælpsreformen. Og som den socialdemokratiske ordfører også har været inde på, sørgede vi for i den her reform, at forsørgerne kan få supplerende børnetilskud i praktik. Tilskuddet blev indført i januar i år – altså er reglerne allerede sådan nu, at forældre i praktik får det, der svarer til SU med forsørgertillæg. Til gengæld har vi ikke planer om at åbne for SU-lån.

For det andet foreslår Enhedslisten, at eleverne skal have ret til en barselsydelse. Vi har af Undervisningsministeriet fået at vide, at de gældende regler faktisk fungerer. Der har været et par sager, men generelt kan alle elever, der er på barsel under skolepraktikken, få skolepraktikydelse, medmindre de modtager andre offentlige ydelser, som tilsigter at dække leveomkostningerne.

Efter Undervisningsministeriets opfattelse er det ikke reglerne, det er galt med, og derfor vil vi ikke lave dem om. Radikale Venstre kan derfor ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Fru Trine Mach som SF's ordfører.

Tak for det. Alle Folketingets partier minus Enhedslisten har her i februar landet en stor og god og kompleks reform af erhvervsuddannelserne. Formålet med reformen er at løfte erhvervsuddannelserne på en lang række områder. Der bliver sat ind med bedre ungdomsmiljøer, bedre uddannede lærere og en stærkere tilskyndelse for skolerne til at finde praktikpladser til eleverne. Hovedgrunden er selvfølgelig, at vi skal have nogle bedre uddannelser og dermed også nogle dygtigere faglærte, men en af de andre grunde til, at vi har lavet reformen, er, at vi gerne vil mindske det store frafald og omvalg, der desværre præger erhvervsuddannelserne i dag.

Blandt årsagerne til frafald og omvalg er de økonomiske forhold for eleverne. SF har i flere omgange været med til at forbedre de økonomiske forhold for eleverne, men vi må samtidig se i øjnene, at der stadig er rum for forbedring. Der er mange sten på vejen med hensyn til at få flere unge til at påbegynde en ungdomsuddannelse, og når de har påbegyndt den, er der flere sten på vejen, der forhindrer dem i at gøre uddannelsen, som de er begyndt på, færdig.

Det, vi har på dagsordenen i dag, er strengt taget et meget lille politisk og økonomisk problem, for det omfatter faktisk ikke særlig mange mennesker. Men for de elever på erhvervsuddannelserne, som med de nuværende regler møder en økonomisk mur ved graviditet, er det jo faktisk et stort problem, som vi sammen med Enhedslisten mener vi bør løse hurtigst muligt. Og konkret drejer det sig, som vi har hørt nogle gange nu, om barselsydelse til elever i praktikperioden, både skolepraktik såvel som ordinær praktik.

I dag er det sådan, at de ikke har en klar ret til barselsydelse, hvis de går på barsel under skolepraktikken. Det, som vi hører fra forskellige mennesker, der til daglig har kontakt med eleverne – og som jo også er årsagen til, at vi har fremsat det her beslutningsforslag – er, at der er tilfælde, hvor retten til en barselsaftale rent faktisk ikke er en ret for den enkelte. Med andre ord er det, som i hvert fald en del af os herinde formentlig havde regnet med var en klar regel, nemlig en slags retskrav på en barselsaftale til eleverne, i virkeligheden ikke til stede ude i virkeligheden.

Det er jo sådan nu, at det kun er, såfremt skolen rent faktisk godkender fravær ved barsel, at eleven kan få skolepraktikydelse under barsel i den godkendte periode. Og derfor er det forslag, vi har fremsat, ganske enkelt, at i stedet for at man kan gøre det, så skal der aftales fravær ved barsel, hvis eleven ønsker det. Og dermed sikres jo også retten til at modtage skolepraktikydelse under barsel.

Det er jo et politisk valg, om man vil give den grundlæggende ret til eleven. Det er et forholdsvis enkelt greb; så vidt vi kan se, er det i virkeligheden en bekendtgørelse, hvor der skal ændres et lille »kan« til et lille »skal«.

Den retsstilling, som er nu, synes SF ikke vi kan være bekendt over for de elever, der ønsker at gå på barsel, og det er derfor, vi har fremsat det her forslag sammen med Enhedslisten, og vi havde håbet på, at resten af Folketingets partier ville have taget lidt bedre imod det, end det har været tilfældet indtil nu.

Den anden del af forslaget handler om forsørgere på erhvervsuddannelserne, hvor det rent faktisk er sådan, at man risikerer en stor økonomisk nedgang, når man går fra grundforløbet til hovedforløbet, fordi man går fra SU til elevløn. For nogle bliver udfordringen rent faktisk så stor, at de opgiver at gøre deres uddannelse færdig. Vi synes, det er ærgerligt, at det er, fordi der ikke er realistiske økonomiske muligheder for at gennemføre en uddannelse, at man stopper. Det er en skam for den enkelte, men det er jo også et problem i forhold til det mål, vi har politisk, om, at 95 pct. af en årgang skal tage en ungdomsuddannelse.

Så kort og godt går den her del af forslaget ud på at ligestille enlige forsørgere og forsørgere, der bor sammen med en anden uddannelsessøgende på elevløn, i forhold til lånemuligheder, så de får de muligheder, der svarer til dem, man har, når man er forsørger på SU. Og det håbede vi også Folketingets partier ville bakke op om. Det ser lidt svært ud, men vi glæder os til den fortsatte diskussion, enten her eller efter en lang række udvalgsspørgsmål. Tak.

Der er en kort bemærkning fra fru Merete Riisager.

Tak. Fru Trine Mach ønsker at reducere antallet af omvalg og frafald, men fru Trine Mach ønsker ikke at indføre et forhøjet adgangskrav til gymnasierne, vel vidende at op imod 20 pct. af dem, der i dag går på gymnasiet, ikke kommer til at bruge deres gymnasieuddannelse efterfølgende. Hvordan hænger det sammen?

Nu kan man sige, at diskussionen om karakterkrav i forhold til adgang til gymnasierne ikke har særlig meget med vores beslutningsforslag at gøre – det har rent faktisk ikke noget med det at gøre. Så den politiske diskussion tænker jeg vi måske skal tage et andet sted end lige her.

Fru Merete Riisager.

Det gør vi bare, men nu rejste ordføreren jo selv det her med, at man i SF ønsker at reducere antal omvalg og fravalg i den her meget lille målgruppe, hvilket formentlig ikke vil ændre vildt meget på de store tal for omvalg og fravalg.

Nu handler det her forslag om den erhvervsuddannelsesreform, som vi jo har indgået en stor aftale om sammen med Liberal Alliance, som ordføreren repræsenterer. Der er åbenbart et lille problem for en lille gruppe elever. Vi har så sammen med Enhedslisten fremsat et beslutningsforslag for at kunne mindske den problemstilling i forhold til omvalg og frafald, som en del af den praktiske implementering af den erhvervsskolereform, som vi har indgået en stor aftale med bl.a. Liberal Alliance om.

Tak til SF's ordfører. Så er det fru Merete Riisager, Liberal Alliances ordfører.

Ordførerne bag B 73 ønsker bedre forhold for forsørgere. Det ønsker vi også i Liberal Alliance, men ikke på den måde, som disse ordførere fremlægger det.

Når man er forsørger, er det også rigtig vigtigt, at man faktisk bliver i stand til at forsørge sig selv og sine. Den værdi, der ligger i at være i stand til at forsørge sine egne børn, gå på arbejde og have et aktivt arbejdsliv, betyder, at man kan være medvirkende i samfundet: Man er en del af samfundet, man kan selv disponere i sit liv, man kan selv bestemme, hvor ens liv skal gå hen. Hvis man derimod er afhængig af offentlige ydelser, bliver det svært at manøvrere: Man er hele tiden afhængig af, hvad nogle andre mener, og en sagsbehandler, der ser en over skulderen. Det er ikke nogen ideel situation, hvis man er forsørger.

Enhedslisten og SF ser ikke denne udfordring. De vil gerne hjælpe, og det er sympatisk, men det er bare sådan i Danmark, at rigtig mange, især enlige forsørgere, hænger fast i offentlig forsørgelse, fordi de går ned i indkomst, når de kommer i arbejde. Derfor skal det være sådan, at der er en mærkbar forskel på offentlig ydelse og arbejde, også i forbindelse med uddannelse. I stedet for det, der foreslås her, ønsker vi i Liberal Alliance at bringe skatten ned, så man ikke betaler skat af de første 7.000 kr., man tjener. For studerende, som bruger hele deres fribeløb, betyder det en merindtægt på omkring 20.000 kr. om året.

SF og Enhedslisten kommer nok i det kommende år og årene fremover til at konkurrere om, hvordan de kan få flere over i den kategori, der står uden for arbejdsmarkedet. Der er allerede 800.000 voksne danskere i den kategori. Det ønsker vi ikke i Liberal Alliance, for der er altid nogle, der skal betale regningen, når nogle andre ikke arbejder. Det skal bl.a. de danske familier, som betaler den højeste skat i verden, og hvis man ser på de familier, der er i OECD, er de danske familier nogle af dem, der samlet set arbejder flest timer i hele OECD. Det synes vi ikke er rimeligt. Så vi kan ikke støtte B 73.

Tak til ordføreren. Fru Lene Espersen som konservativ ordfører.

Det her forslag er i revideret form en genfremsættelse af et tidligere beslutningsforslag. Og jeg kan lige så godt med det samme sige, og det kommer nok heller ikke som en overraskelse, at vores holdning til beslutningsforslaget er den samme som hidtil: Vi kan ikke støtte forslaget.

Som ministeren allerede har sagt, er SU forbeholdt de ulønnede på uddannelse. Da studerende på erhvervsuddannelse får løn, der er reguleret igennem kollektive overenskomster, ønsker vi ikke at ændre dette grundlæggende princip, og vi vil ikke begynde at lovgive om noget, som arbejdsmarkedets parter har aftalt.

Det foreslås, at man kan få barselsydelse i skolepraktikperioden, og også her synes jeg ministeren allerede på glimrende vis har redegjort for, hvordan reglerne er, og hvordan de kan bruges.

Så for at gøre det meget kort kan jeg sige, at vi ikke kan støtte forslaget. Vi synes sådan set, at ministerens tale meget fint rammer ind, hvad muligheder der er.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Rosa Lund fra Enhedslisten.

Tak, og tak for en kort, men – synes jeg – alligevel god debat.

Et flertal af Folketingets partier, faktisk alle partier undtagen Enhedslisten, er blevet enige om en erhvervsskolereform. I Enhedslisten har vi det sådan, at den reform langt fra løser alle problemerne på vores erhvervsuddannelser. Det tror jeg ikke er nogen hemmelighed, og derfor har vi da heller ikke holdt os tilbage med at fremsætte det her beslutningsforslag sammen med SF om at ligestille elever på erhvervsuddannelserne med elever på andre uddannelser.

Jeg synes, vi skal starte med barselsområdet. Det synes jeg er en rigtig god idé. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der er andre områder, hvor især elever, der er i skolepraktik, ikke har de samme rettigheder som elever, der er ude i en ordinær praktik, eller de samme rettigheder som deres venner, der går på gymnasiet.

Når man er forsørger, giver det sig selv, at man har flere udgifter, end hvis man ikke er det. Det er lige præcis derfor, at vi i vores SU-system – som jeg da måske bare lige skal understrege at vi herinde i Folketinget laver reglerne for – har givet mulighed for, at forsørgere både kan få tillæg og har lånemuligheder, mens de er under uddannelse, så de kan klare sig. Vi mener i Enhedslisten, at lærlinge og skolepraktikelever, der er forsørgere, skal sidestilles med andre unge under uddannelse, der modtager SU. Selv om hverken skolepraktikelever eller elever i ordinær praktik modtager SU, betyder det jo ikke, at de, bare fordi de er skolepraktikelever og forældre, så kan gå ned i Netto og sige: Nu skal jeg lige have mælken lidt billigere. Sådan fungerer det jo ikke. Vi ønsker derfor at sidestille lånemulighederne for lærlinge med de lånemuligheder, som andre unge forsørgere har.

I Enhedslisten mener vi, at det er rigtig, rigtig vigtigt, at unge får de bedste muligheder for at få en uddannelse, også når de bliver forældre. Samtidig har vi sådan set også i Enhedslisten en målsætning om, at der skal være de bedste muligheder for at stifte familie. Og her er det altså fuldstændig uforståeligt for mig, at unge, der tager en universitetsuddannelse eller en pædagoguddannelse, skal have bedre muligheder end unge, der tager en faglært uddannelse. Jeg troede sådan set, at vi alle sammen herinde også var enige om, at vi gerne ville flytte nogle af de unge, der i dag vælger en gymnasial uddannelse og senere en videregående uddannelse, over til at vælge en faglært uddannelse.

Med dette beslutningsforslag ønsker vi samtidig at sikre elever i skolepraktik ret til barsel. Grundet den store praktikpladsmangel, der er, bliver skolepraktik jo brugt rigtig, rigtig ofte i dag. Selv om jeg mest af alt – i hele verden nærmest – ønsker mig, at alle, der starter på en erhvervsuddannelse, kan få en praktikplads i en virksomhed, er det desværre ikke tilfældet i dag. Derfor synes jeg, at vi herinde på Christiansborg skylder de elever, der er i skolepraktik, at de sikres de samme rettigheder, som deres venner, der har en almindelig læreplads eller går på gymnasiet, har. Jeg synes, vi skal starte med at sikre, at de kan få en barselsydelse, så eleverne kan fortsætte i uddannelse, selv om de skulle få den dejlige nyhed, at de nu skal være forældre. Derfor foreslår vi i det her beslutningsforslag, at der skal aftales fravær – altså ikke, at der kan aftales fravær som i dag, men at der skal aftales fravær med elever, der skal på barsel, og som er i skolepraktik, så de herved er sikret ret til at modtage skolepraktikydelse under barsel. Sidst ønsker vi også, at elever, der er i lære, skal sikres ret til barsel, som beskrevet i vores forslag.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, og jeg synes, vi skal sikre, at så mange som muligt kan gennemføre en ungdomsuddannelse, og her har vi altså, som jeg nævnte før, i hvert fald i Enhedslisten et ønske om, at flere tager en erhvervsuddannelse, og at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. Det er klart, at det her forslag ikke løser hele det problem, men det er da trods alt et skridt på vejen. Det kan jo i sig selv være udfordring nok at tage en uddannelse, når man er gravid, eller når man er forsørger, og jeg synes, vi her fra Christiansborg skal gøre, hvad vi kan, for, at det bliver lidt nemmere at få barsel, hvis man er i skolepraktik.

Sidst, men ikke mindst, handler det her nok mest af alt om, at vi ønsker at sidestille de rettigheder og de muligheder, der er i vores uddannelsessystem, så der ikke er forskel på, om man tager en gymnasieuddannelse, en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Og jeg mener egentlig, at det burde være den mindste sag i verden for en regering, som for det første har gjort meget for at tale erhvervsuddannelserne op – og det sætter vi stor pris på i Enhedslisten – og for det andet mener, at så mange unge som muligt skal have en uddannelse.

Jeg ser meget frem til udvalgsbehandlingen og vil bare følge op på fru Trine Machs afslutning og sige, at vi kommer til at stille en masse udvalgsspørgsmål om det her. Jeg synes, det er fuldstændig afgørende, og jeg synes ikke, at vi over for de elever, der er i skolepraktik, kan tillade os ikke at sikre dem de samme rettigheder, som alle deres venner i resten af uddannelsessystemet har. Jeg vil bare glæde mig til udvalgsbehandlingen og sige tak for en god debat.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.