Det sidste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 62:

Forslag til folketingsbeslutning om fjernelse af afgiften for biler m.v. på Storebæltsbroen.

Af Merete Riisager (LA) m.fl.

(Fremsættelse 29.01.2015).

Forhandlingen er åbnet, og først giver jeg ordet til transportministeren.

Tak for det. Det er jo et forslag fra Liberal Alliance om at fjerne afgiften for biler på Storebælt. Det er klart, at det koster nogle penge, og som jeg forstår forslaget, er det sådan, at Liberal Alliance foreslår, at tabet for A/S Storebælt hentes fra staten via besparelser. Det står sådan her i forslaget: som følge af generelle produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor samt en reduktion af erhvervsstøtteordninger eller anden ikkeskatte- eller afgiftsforøgende kilde.

Det er en udgift på i alt 32 mia. kr., som forslaget her så vil vælte over på skatteyderne, plus 1 mia. kr. om året til drift og vedligehold og øget tilskud til færgefart. Og hvor pengene konkret skal komme fra fremgår af det, jeg læste op før. Jeg synes, at det sådan mildt sagt fremgår lidt uklart. Sandheden er jo den, at det at fremsætte sådan et forslag her om en så kæmpestor milliardregning måske er lige lovlig nemt nok, hvis man ikke har en holdbar økonomisk finansiering. Derfor er det heller ikke regeringens politik.

Som jeg forstår Liberal Alliances politik, er man ellers ret vild med at indføre brugerbetaling på snart sagt hvad som helst, men lige præcis på Storebælt skal man så åbenbart fjerne brugerbetalingen og sende regningen over til skatteyderne. Der kan jeg sige, at Storebæltsforbindelsen faktisk oprindelig var tænkt som skattefinansieret, men sandheden er jo også, at den først blev til virkelighed og bygget, da modellen om en brugerbetaling kom på banen, altså den samme model, som vi også har brugt på Øresund, og som vi vil bruge med Femern. Så faktum er jo nok, at Storebæltsbroen næppe nogen sinde var blevet bygget, hvis den skulle være betalt over skatten, som det nu er foreslået fra Liberal Alliances side. Men det er altså vores forgængere, visionære politikere op gennem 1980'erne, der fandt den her gode løsning med statsgaranterede lån og brugerbetaling, så forbindelsen blev til noget. Den model synes jeg vi skal holde fast i. Det er det løfte, vi gav hinanden, og som vi gav den danske befolkning, og det må vi så stå til regnskab for og sikre at vi også fører igennem fuldt ud.

Om Storebæltsforbindelsen må vi bare sige, at vi jo alle sammen ved, hvor enorm og kæmpestor en gevinst den er for Danmark. Men der er også stadig væk en gæld på 24 mia. kr. i den forbindelse, og de løbende udgifter til drift og vedligehold udgør allerede i dag over 0,5 mia. kr. om året. Det beløb vil stige, i takt med at forbindelsen bliver ældre. Og så er der også hensynet til den her færgegaranti. Den er ikke nævnt i Liberal Alliances forslag. Jeg går ud fra, at man er bekendt med færgegarantien. Det ligger i aftalen om Storebæltsforbindelsen, at der skal opretholdes to færgeruter, henholdsvis nord for og syd for Storebælt. Mols-Linien sejler i dag på kommercielle vilkår. Det vil naturligvis ikke kunne lade sig gøre, hvis det blev gratis at passere Storebælt. Hvad betyder det så konkret? Ja, det betyder jo, at det her forslag fra Liberal Alliance reelt ville få det resultat, at overfarten på Kattegat ville lukke ned. Så ville man jo skulle sende det i udbud, og underskuddet – som sandsynligvis ville være på et meget stort årligt millionbeløb – ville skulle dækkes af staten. Det har man overhovedet ikke berørt i sit forslag her, men det er jo det, der faktisk er virkeligheden. Hvad angår underskudsdækningen af den sydlige forbindelse, Spodsbjerg-Tårs, udgør den i dag ca. 40 mio. kr. årligt, og det beløb vil jo selvfølgelig også stige, hvis passage af Storebælt bliver gratis. Derudover og måske til sidst i forhold til økonomien er hensynet til den aftalte udbyttebetaling til Infrastrukturfonden en aftale, som Liberal Alliance jo selv er med i.

Hvis man sådan helt hypotetisk skulle gennemføre det her forslag fra Liberal Alliance, ville det kræve et engangsbeløb på omkring 32 mia. kr. til at dække gælden og den aftalte udbyttebetaling til Infrastrukturfonden, altså 32 mia. kr. Det er alligevel sjældent, at vi trods alt bruger så mange penge på sådan en onsdag eftermiddag her i Folketinget. Derudover vil der være årlige omkostninger på 1 mia. kr. til drift og vedligehold af forbindelsen og til øget tilskud til færgefart som følge af færgegarantien. Det er 32 mia. kr. up front fra starten af og derefter 1 mia. kr. ekstra, som alt sammen bliver væltet over på skatteborgerne.

Frem for at fortsætte det, der sådan set ligger i Storebæltsforliget, nemlig at Storebæltsforbindelsen betales af dem, der faktisk bruger den, ville det være sådan med Liberal Alliances forslag, at det ville være alle danskere, der via skatten skulle betale for forbindelsen. Så kan man jo vælge enten at hæve skatten eller sænke velfærden, og jeg kan forstå, at Liberal Alliance har et ønske om det sidste, nemlig at sænke velfærden og dermed finde de her milliarder af kroner. Jeg er ikke helt sikker på, om det er med i Liberal Alliances såkaldte økonomiske politik. Hvis det ikke er det, vil jeg anbefale, at det kommer med, for det er trods alt en betragtelig udskrivning – 32 mia. kr. bare med et snuptag og derefter 1 mia. kr. ekstra om året.

Det er ikke regeringens politik, og derfor har vi ikke til hensigt at ændre på grundlaget for Storebæltsforbindelsen. Modellen med statsgaranterede lån og brugerbetaling er en præmis for de store faste forbindelser, og den fungerer rigtig godt. Men det er ingen hemmelighed, at der på det seneste har været en del debat om taksterne på Storebælt. Jeg vil gerne sige helt åbent, at jeg og regeringen meget gerne vil være med til at se på, om der er mulighed for at forbedre pendlernes vilkår her. Det vil især kunne gavne personer fra nærområderne, der dagligt passerer Storebælt for at komme til og fra arbejde. Men det er en forudsætning for os og for mig, at det ikke må få de her alvorlige konsekvenser for økonomien i Storebæltsforbindelsen. Det er sådan, at regeringen fører en økonomisk ansvarlig politik, og det gælder selvfølgelig også i forhold til økonomien i Storebæltsforbindelsen.

Tak til ministeren. Så går vi til ordførerrækken, og den første er hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Værsgo.

Tak. Liberal Alliance vil med dette beslutningsforslag fjerne afgiften for bilers passage over Storebælt. Det lyder umiddelbart som en god idé, der kan bidrage til at fjerne den barrierevirkning, der selvfølgelig er, når man har brugerbetaling ved passage over Storebælt. Mange bilister vil givetvis gerne slippe for at betale for passagen, og vi ved også, at erhvervslivet efterlyser en billigere godstransport, hvor der ikke er store omkostninger ved at passere over Storebælt. Så umiddelbart kan man godt have sympati for tænkningen bag dette forslag.

Når Venstre alligevel ikke kan støtte forslaget, skyldes det en række realiteter, vi er nødt til at forholde os til. Den første realitet er, at der fortsat er en restgæld i Storebæltsforbindelsen i størrelsesordenen 24 mia. kr. Ved en uændret afdragsprofil regner vi med, at gælden er helt betalt i 2030, altså om 15 år fra nu. Hvis man forestiller sig, at det skal være gratis at køre over Storebæltsbroen, så er det klart, at man sætter forbindelsens økonomi på spil, ved at man simpelt hen fjerner indtægterne og muligheden for at afdrage gælden.

Den anden realitet er, at der i kraft af lov om færgefart skal være bilfærgeruter nord og syd for Storebælt, nemlig ved Mols-Linien samt Spodsbjerg-Tårs. Hvis der bliver gratis passage over Storebælt, er det klart, at disse to færgeruter vil gå fallit i løbet af meget kort tid, og det vil afstedkomme et behov for et massivt årligt tilskud til færgefarten fra statskassen.

Den tredje realitet er, at der er store årlige omkostninger til drift og vedligeholdelse af Storebæltsforbindelsen, nemlig i omegnen af 0,5 mia. kr., og disse omkostninger forventes at stige i de kommende år, hvor broen bliver ældre.

Hvis man ikke opkrævede afgift for passage, skulle de penge jo naturligvis findes i statskassen i stedet for. Dertil kommer, at finansieringen af det her beslutningsforslag forekommer at være en anelse ukonkret, idet forslagsstillerne blot henviser til generelle besparelser i det offentlige. Så derfor kan Venstre ikke støtte forslaget, selv om tanken bagved er sympatisk. Vi er nødt til at forholde os til de økonomiske realiteter, der er i forbindelse med Storebæltsforbindelsen.

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Venstre for et par måneder siden fremlagde et økonomisk forsvarligt forslag, der er målrettet mod, at det bliver markant billigere for pendlere at passere Storebælt. Dette forslag vil styrke ikke mindst Fyn og Vestsjælland, og vi håber på, at vi kan få gennemført dette forslag i samarbejde med andre partier. Tak.

Tak til ordføreren. Der er et par korte bemærkninger, først fra hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne. Værsgo.

Først og fremmest tak til Venstres ordfører for at understrege, at det her forslag er urealistisk og selvfølgelig skal afvises. Ordføreren nævner, at der er en restgæld på op mod 24 mia. kr.

Nu er det jo sådan, at partiet Venstre for et par år siden foreslog – det var i forbindelse med en diskussion om finansiering af en ny Storstrømsbro – at en ny Storstrømsbro skulle finansieres via Storebæltsbroens økonomi. Jeg skal høre Venstres ordfører: Hvordan ville det være gået med restgælden i Storebæltsforbindelsen, hvis man havde finansieret Storstrømsbroen den vej rundt?

Tak. Ordføreren.

Venstre er aldrig kommet med et konkret forslag om at finansiere en Storstrømsbro via Storebæltsbroen. Der var en debat i gang, hvor man debatterede en række muligheder. Det her var en af dem. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at Venstres forslag gik på at finansiere Storstrømsbroen som led i Femernprojektet. Der må vi jo bare erkende, at med de realiteter, der er opstået omkring Femernprojektet, med en langt højere anlægspris, end vi oprindelig troede, så er det op ad bakke. Så det var realiteten. Venstres forslag var, at det skulle ses i sammenhæng med Femernprojektet, men det erkender vi nu bliver meget svært.

Tak. Ordføreren.

Det er rigtigt nok, at Venstre har foreslået mange forskellige ting – også det med Femern. Men er det sådan, at Venstres ordfører direkte benægter, at der findes avisartikler, hvoraf det fremgår, at man foreslår, at netop Storstrømsbroen skal finansieres via Storebæltsforliget?

Ordføreren, værsgo.

Nej, jeg benægter ikke, at det var en del af debatten. Jeg kan godt huske, at det var et af de forslag, der var i luften. Men som sagt var det ikke det, det endte med. Venstre endte med at foreslå, at det blev set i sammenhæng med Femern, som jeg lige har redegjort for.

Det er i øvrigt Venstres opfattelse, at man skal være meget påpasselig med at bruge Storebælt som pengemaskine. Altså, vi har jo selv gjort det med åbne øjne i 2009 sammen med bl.a. Socialdemokraterne for at skaffe penge til Infrastrukturfonden. Og senest er det jo sket igen i sommeren 2014 for at skaffe penge til Vækstfonden. Men jeg er af den opfattelse, at man fremover skal være meget varsom med at tage flere penge ud af Storebæltsforbindelsen på den måde. Vi skal have gælden afdraget, og på et eller andet tidspunkt kommer vi forhåbentlig dertil, hvor vi også kan lave nogle andre målrettede rabatter. Men det giver vi ingen konkrete løfter om i dag, undtagen det her med pendlerne. Det forslag står ved magt.

Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, kort bemærkning. Værsgo

Vi kan konstatere, at Venstre med åbne øjne har deltaget i at omdanne eller udvikle Storebæltsforbindelsen til en pengemaskine. Jeg synes, det er dejligt at få sat ord på.

At hr. Kristian Pihl Lorentzen så tager nogle forbehold for fremtiden, ja, det gjorde man sikkert også før, man begyndte at udvikle Storebæltsforbindelsen til en pengemaskine. Det er dejligt med klar tale.

Jeg skal lige høre, når nu hr. Hans Kristian Pihl Lorentzen gjorde reklame for Venstres forslag vedrørende afgiftsfritagelse for pendlere på Storebælt, om det også gælder for togpendlere, således at vi kan få nogle billettakstnedsættelser på billetter over Storebælt.

Tak, ordføreren.

Tak for rosen. Det er sjældent, jeg får det fra Enhedslistens side, men det er jo rart på sådan en dag. Mit klare svar på spørgsmålet er: Nej, det gælder ikke togpendlerne. Det gælder bilpendlerne. Der er jo en del mennesker, som arbejder på den anden side af Bæltet, og dem vil vi gerne gøre noget målrettet for. Vi mener også, der så vil komme et mere fleksibelt arbejdsmarked på tværs af Bæltet. Der kunne opstå en slags Storebæltsregion med et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvis man gennemførte vores forslag.

Det gælder altså bilpendlerne og også varebiler, men ikke togpassagerer.

Tak. Hr. Henning Hyllested.

Nej, og så er det selvfølgelig helt naturligt at spørge: Hvorfor egentlig ikke? Hvad er forskellen på de mennesker, som sætter sig i toget og pendler over Storebælt begge veje, og de mennesker, der sætter sig ind i en bil? Man skulle jo næsten trods alt sige, at de, som sætter sig i et tog, måske tænker mere miljø- og klimabevidst og i virkeligheden burde tilgodeses. Det her er jo en ret stor belastning af DSB's økonomi hvert år, fordi man betaler de her afgifter for at køre over Storebælt. Men hvorfor den forskel på de mennesker, der kører i tog, og de mennesker, der kører i bil?

Ordføreren, værsgo.

Det er jo, fordi når man kommer med et forslag, skal man jo skære det til. Og vi har altså valgt at målrette vores forslag til bilpendlerne på tværs af Storebælt, for hvis man bor i omegnen af Nyborg, er det jo ikke sikkert, man tager toget for at komme over til Korsør. Derfor har vi valgt at målrette det til dem, der arbejder i en pæn radius omkring Storebælt.

Med hensyn til at gøre togrejsen billigere: Det har andre jo forsøgt sig med løfter om. Det gør vi ikke. Vi kan godt lide at kunne gennemføre de ting, vi lover, og det, vi lover her, er at gøre det mere attraktivt for bilpendlere at passere Storebælt.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rasmus Prehn, Socialdemokraterne.

Fra socialdemokratisk side vil vi selvfølgelig gerne takke Liberal Alliance for den her chance for at diskutere Storebæltsforbindelsen. Det er jo en forbindelse, som jeg tror vi er rigtig mange der er stolte af, og som vi nyder til hverdag.

Det er også en spændende historie, der ligger bag. Tænk sig, at man sådan set startede med at diskutere den her forbindelse allerede i 1800-tallet, og så skulle man meget grueligt igennem, før det rent faktisk lykkedes at få lavet en aftale. Man nåede faktisk at få lavet en aftale allerede i det år, jeg blev født – i 1973 – og så alligevel vedtog man, at det ikke skulle blive til noget, og først i 1980'erne fik man lavet den her anlægslov, og det var først i slutningen af 1990'erne, at kongefamilien kunne indvie den her forbindelse til stor glæde for os alle sammen.

Så man kunne jo sagtens nyde chancen her for at glæde sig over den mobilitet, man har fået, at fynboerne har fået meget hurtigere adgang til København, man sparer 1 time. Prisen for at komme fra Fyn til Sjælland over broen er halveret, i forhold til da det var færger. Der er mange ting at glæde sig over.

Men det er lidt, som om Liberal Alliance har en særlig iver efter at gå efter problemerne og det, der ikke er så godt, og så vil man så gerne løse dem ved at love en hel masse ting, og det gør man også på det her område. For her skal det hele altså være billigere, og vi kan få det hele til den halve pris, faktisk skal vi have det gratis, man skulle kunne køre gratis over Storebæltsforbindelsen. Man frygter lidt, at hvis den her debat får lov at fortsætte ret meget mere, vil Liberal Alliance foreslå, at man skal have sat penge ind på kontoen, når man kører over forbindelsen. Man kan se for sig, at der er en lind strøm af bilister, der sådan pendler rundt for at få sat penge ind på kontoen.

Det siger sig selv, at det her slet ikke kan lade sig gøre. Det er – for at sige det mildt – det glade vanvid. Det vil jo betyde, at vi, som også andre ordførere har været inde på, kommer til at døje med en kæmpegæld. Der er 24 mia. kr., som vi skylder væk, som vi skal have afdraget på. Der er drift, vedligehold, der er færgeforpligtelser, der spiller ind, så det er ikke noget, der bare kan lade sig gøre.

Derudover er det også sådan, at hvis man kører hen over Fyn, oplever man jo, at der allerede i dag er trængsel på den fynske motorvej. Der kan være tidspunkter, hvor man kommer meget langsomt frem, og jeg tror ikke, at der skal ret meget fantasi til at forestille sig, at hvis det lige pludselig bliver gratis at køre over Storebælt, så kommer der altså rigtig meget trængsel der. Så kunne man sige: Kan vi så ikke udbygge den fynske motorvej? Ja, det er vi jo så også i gang med. Men hvor kommer pengene fra til at udbygge den fynske motorvej? Ja, de kommer jo bl.a. fra Storebæltsforbindelsen.

Så Liberal Alliances forslag er altså, at hele Fyn skal laves om til en lang kø uden nogen udsigt til, at der nogen sinde kan gøres noget ved det. Det synes jeg er et trist perspektiv, og så vil man jo komme i den situation, at den der meget kedelige reklame med budskabet »Orker du heller ikke Fyn?« virkelig kommer til sin ret, for det duer jo slet ikke.

Så der er mange ting, der spiller ind her, som er kritiske, og derfor må vi fra Socialdemokratiets side afvise det her konkrete forslag. Omvendt er det jo ikke sådan, i modsætning til hvad vi tit bliver beskyldt for, at vi bare er støbt i beton, og at vi aldrig vil kigge på noget. Sådan er vi ikke.

Vi har lyttet til, at der er nogle, der synes, at det alligevel er nummeret for træls, at det skal være så dyrt, når det er, man skal passe et arbejde, og derfor er vi også fra Socialdemokratiets side villige til at kigge på en særlig pendlerrabat, sådan at folk, der skal til og fra arbejde, måske kan få en håndsrækning.

Så det vil vi gerne være med til at kigge på, men jeg vil gerne advare imod Liberal Alliances tryllekunstnerøkonomi. Jeg tror, at det her forslag vil blive gennemskuet selv på Hjallerup Marked. Der er sådan lidt fusentast og charlatan over det, og her i de her tider, hvor vi hører meget om, at partiet Alternativet døjer lidt med fjendtlig overtagelse fra Klaus Riskær Pedersen, så tror jeg, at det har forbigået vores opmærksomhed, at selveste Professor Tribini har sneget sig ind i Liberal Alliance og har skrevet det her forslag.

Tak. Der er en kort bemærkning. Hr. Henning Hyllested, Enhedslisten, værsgo.

Når nu Socialdemokraterne erklærer sig villige til at kigge på den her pendlerrabat, bliver jeg jo nødt til at spørge: Kommer den også til at omfatte togpassagererne, eller er der tale om den samme ulighedsskabende faktor, som Venstre opererer med?

Ordføreren, værsgo.

Der må jo tages en helhedsdiskussion om det her. Nu lavede vi jo i går sammen med Enhedslisten og hr. Henning Hyllested en fremragende aftale om DSB, som betyder, at der kommer bedre og hurtigere tog med flere siddepladser og andet. Så hr. Henning Hyllested ved jo udmærket godt, at hvis der er noget, Socialdemokratiet brænder for – det kom også til udtryk i det forrige forslag – er det den kollektive trafik.

Derfor må vi selvfølgelig også kigge på, hvordan det her spiller ind, i forhold til om vi, hvis vi skal lave en rabat målrettet bilisterne, så også skal kigge på, om vi kan lave noget til togpendlerne. I forvejen er det jo sådan, at vi takket være bl.a. hr. Henning Hyllested sætter 0,5 mia. kr. af om året til billigere kollektiv trafik, og det viser så også noget om, hvor svært det rent faktisk er at sætte priserne ned, for selv om man sætter så stort et beløb af, mærkes det jo ikke så meget.

Men lad os diskutere det – vi er åbne over for forslag. Men vi har bare konstateret, at der er mennesker, der bor på Fyn, som gerne vil passe et arbejde på Sjælland, eller omvendt, og de bliver ramt af, at der er nogle høje priser, og det vil vi sådan set gerne være med til at kigge på og hjælpe dem med.

Hr. Henning Hyllested.

Bl.a. var socialdemokraten fru Trine Bramsen jo ude med nogle meget markante meldinger, da Venstre kom med sit forslag. Dem kunne jeg da godt tænke mig at ordførerens sådan lige ville forholde sig til, for jeg hørte det i hvert fald som en meget, meget markant opbakning til Venstres forslag.

Men jeg kunne da stadig væk godt tænke mig at vide, om det ikke er en betingelse eller i hvert fald en klar prioritering for Socialdemokraterne, hvis man skal gå ind i at kigge på afgiftsnedsættelser for bilpendlere, at det også kommer til at omfatte en anden kategori af danskere, nemlig dem, der kører tog. Det er dog en fantastisk tankegang, at der skulle være forskel på de mennesker; de har de samme behov, de pendler de samme steder hen – der er bare nogle, der tager toget i stedet for bilen, og i bund og grund er det jo mere miljø- og klimavenligt, end det er at sætte sig ind i bilen og køre én mand i hver eneste bil.

Ordføreren, værsgo.

Det er jo rigtigt, at der har været en helt usædvanlig heftig debat på Fyn, og Fyens Stiftstidende er gået foran med forsider med klistermærker, man kunne sætte på sin bil og andet. Og det har ikke været muligt for mig at undgå at notere mig, at også min partifælle, fru Trine Bramsen, der er valgt og opstillet på Fyn, har blandet sig i debatten. Kortvarigt tænkte jeg: Hvad har hun lige gang i, hvad er hun ude at foreslå her, hvordan hænger det sammen? Men så fik jeg læst efter, hvad det er, hun rent faktisk siger, og hvad hun er citeret for, og det, hun sådan set siger, er, at når vi er færdige med den aftale, når vi har betalt gælden ud, så skal vi kigge på at lave noget anderledes. Og det er altså noget andet end det, Liberal Alliance foreslår her, hvor de, selv om vi står med en ret stor gæld, bare vil gennemføre gratis passage fra den ene dag til den anden.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Pia Adelsteen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Liberal Alliance foreslår her, at vi afskaffer broafgiften over Storebælt. Nu er det jo sådan, at Dansk Folkeparti ikke er en del af Storebæltsforliget, men ikke desto mindre er det jo fint at forholde sig til, hvad der kan ske.

Der ligger en gæld på Storebæltsforbindelsen, som skal betales. Der er nogle år tilbage til at betale den i, og af samme årsag er det selvfølgelig også vigtigt, at man får nogle penge ind, sådan at den gæld kan blive betalt. Noget af det, som Liberal Alliance skriver i forslaget, er, at den afgift, der er på broen, er en hindring for udviklingen på det vestlige Sjælland og i særdeleshed på Fyn. Jeg ved ikke, hvorfor Fyn er sværere ramt end Vestsjælland, men der er åbenbart en forskel dér.

Når jeg læser det, tænker jeg: Jamen har der ikke været nogen udvikling, siden den bro kom? Inden da havde vi jo færgerne – som jeg husker så godt, men jeg er også født i Korsør – og der var selvfølgelig også en udvikling, selv om der var færger. Det tog lidt længere tid at komme frem og tilbage, men der var da en udvikling. Og efter at broen kom, gik udviklingen faktisk hurtigere, synes jeg. Jeg tror ikke på, at udviklingen går i stå, fordi der er en bro, og fordi man skal betale.

Man kan sige, at i det Storebæltsforlig, der ligger, er der også noget med nogle kommercielt drevne færgeforbindelser, som Liberal Alliance åbenbart synes man ikke skal tage hensyn til. Det ligger der så heldigvis i Storebæltsforliget, for det synes jeg da man skal tage hensyn til. Det ville jo være forfærdeligt, hvis Mols-Linien i nord lukkede; det ville også være forfærdeligt, hvis Færgen A/S i syd lukkede. Og alt andet lige har man i Storebæltsforliget forpligtet sig til at holde de færgeruter åbne, så de penge skal altså også findes på en eller anden måde. Det betyder så også – og det synes jeg ministeren kom meget godt ind på, og jeg er helt sikker på, at ministeren kan tallene bedre, end jeg kan – at det er et meget stort beløb, der skal findes, hvis man fjerner afgiften på broen.

Må jeg så ikke også bare sige, at jeg jo kommer fra Frederikssund, hvor vi netop skal til at bygge en bro, som vi skal betale for, over en lille fjord. Og godt nok er beløbet ikke helt det samme som på Storebælt, men jeg vil tro, at pr. kilometer er det nok nogenlunde det samme, hvis ikke mere. Og det gør vi faktisk med åbne øjne deroppe, fordi vi ønsker at fremme en udvikling på trods af betalingen.

Så er der en anden ting, jeg lige vil nævne. Jeg undrede mig lidt, da jeg læste, at Liberal Alliance, som jo normalt ellers går ind for, at man skal betale for det, man bruger, lige pludselig vil have det helt gratis. Altså, det skriger lidt til himlen, synes jeg. Vi kan i hvert fald ikke støtte det i Dansk Folkeparti.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

Så er der ved at være valgkamp. Liberal Alliance foreslår med det her beslutningsforslag at bruge mindst 40 mia. kr. frem mod 2030. Og pengene kommer fra effektiviseringer og erhvervsstøtteordninger. Man har ikke modet til at sige, hvad det er for noget erhvervsliv, der ikke skal modtage støtte eller betale ekstra skat; man har heller ikke mod på at sige, hvad det er, der skal lukkes ned i det offentlige. Så mage til luftkasteller skal man altså lede længe efter.

Liberal Alliance ønsker, at Storebæltsbroen skal være fuldstændig gratis at passere. Storebæltsbroen blev bygget, ved at man optog lån, og så afdrager man på det lån med den brugerbetaling, der er. Der er 25 mia. kr. – 24 komma et eller andet – i gæld i den her broforbindelse, som altså skal betales, hvis det skal være gratis. Hvert år bruger man ud over det ca. 1 mia. kr. på vedligehold og på de to færger fra Sjælland til Jylland og den fra Langeland til Lolland. Den ene milliard om året skal man også finde. Frem mod 2030 vil det altså blive 15 mia. kr., som skal lægges oven i de godt 25 mia. kr., og derfor bliver det altså alt i alt et løfte i dag på 40 mia. kr., som bare skal finansieres ud af den blå luft. Og det er mindst 40 mia. kr., for hvis Storebæltsforbindelsen bliver billigere eller fuldstændig gratis, vil rigtig mange mennesker køre over Fyn i stedet for gennem den nye Femerntunnel, og så vil økonomien i hele Femerntunnellen, som Liberal Alliance støtter op om, jo også komme i problemer. Og så skal der også findes penge til Femerntunnellen. Så det er altså et meget, meget dyrt valgløfte uden finansiering.

Finansieringen er totalt luftig. Liberal Alliance finansierer alt, også det her forslag, ved at den offentlige sektor skal være mere effektiv. Regeringen har ikke gjort andet end at effektivisere den offentlige sektor, og det står i skærende kontrast til det, der skete i 00'erne, da vi havde et såkaldt borgerligt styre. Hvis det skal effektiviseres endnu mere, synes jeg, man skal fortælle, hvor det er, man vil skære ned. Det er alt for nemt bare at love en gratis Storebæltsbro, når man ikke vil fortælle, hvor man vil finde pengene.

Så er der det her med erhvervsstøtteordningerne. Lad mig bare nævne nogle af de erhvervsstøtteordninger. Aviser i Danmark betaler ikke moms. Det er en erhvervsstøtte på ca. 1 mia. kr. Vil Liberal Alliance indføre moms på aviser? Rederierne betaler ikke selskabsskat. Det er en erhvervsstøtte til ca. 600 mio. kr. Vil Liberal Alliance indføre selskabsskat for rederierne? Landmænd betaler ikke skat af deres jords værdi. Det er også ca. 600 mio. kr. Vil Liberal Alliance indføre en ekstraskat for landmændene? Færger i Danmark betaler ikke skat af diesel. Det er også 600 mio. kr. Vil Liberal Alliance til at indføre en særskat for færger?

Jeg har hørt, at hr. Anders Samuelsen render rundt på Bornholm og lover guld og grønne skove i forhold til færgebetjening til Bornholm. Her kan man altså lige indføre en særskat på færger til Bornholm, Ærø – alle mulige øer i Danmark. Vil Liberal Alliance det? Vi ved det ikke, for man nævner bare erhvervsstøtteordninger, men man tør ikke sige, hvad det er for nogle erhvervsstøtteordninger eller særlige skatteregler, man vil afskaffe. Det synes jeg Liberal Alliance skulle have modet til at pege på, når nu de åbenbart har modet til at love fynboerne en gratis Storebæltsbro.

Radikale Venstre kan ikke støtte beslutningsforslaget, fordi vi synes, man skal betale gælden ud i den bro, man har, og hvis man lover så mange penge, må man også fremlægge, hvor det er, man vil finde dem.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anne Baastrup, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har i den tid, jeg har været kandidat for SF på Fyn, aldrig oplevet en valgkamp, uden at et eller flere partier har ønsket eller stillet forslag om at nedsætte afgifterne for biler m.v. på Storebælt. Men interessant er det, at Liberal Alliance, som mig bekendt er med i den grønne trafikaftale fra 2009, kommer med det her forslag uden i det mindste bare at lægge op til nogle forhandlinger i forligskredsen. Dels har man jo skrevet under på den, og man har jo været med til at bruge pengene til en lang række infrastrukturforanstaltninger rundtomkring i landet. Jeg ved ikke, hvordan de nu skal betales, når det er således, at man up front fjerner indtægterne fra Storebælt.

Man har også samtidig skrevet under på, at man vil sikre, at den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken. Så undrer det mig, at man, når man nu kommer med det der meget voldsomme forslag, så ikke som minimum lægger op til en nedsættelse af den særlige afgift, som folk, der bruger den kollektive trafik hen over broen, også belastes af.

Jeg savner også at få at vide – og det er der også andre, der har sagt – hvad det er for nogle, og nu skal man jo så citere rigtigt, ikkeskatte- eller ikkeafgiftsforøgende kilder fra erhvervsstøtteordninger, som man tænker på, når man skriver det. Jeg forstår i hvert fald ikke, hvad det er, det handler om.

Samlet set er jeg frygtelig ked af, at Liberal Alliance kommer med det her forslag uden i det mindste at lægge op til, at der bliver en samtale i forligskredsen, idet jeg ikke går ud fra, at Liberal Alliance har tænkt sig at forlade forliget omkring den grønne transport. Så det er i hvert fald et spørgsmål, der blafrer i vinden. Men voodoo-økonomi og den type af argumenter holder ikke rigtig vand. Det er et fremragende forslag, hvis man gerne vil have en forside på Fyens Stiftstidende, men jeg tvivler på, at man på Fyens Stiftstidende vil synes, det er den rigtige vej at gå. Jeg tror, man hellere vil have nogle rigtige løsninger end det her.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Henning Hyllested, Enhedslisten.

Der har været rigtig mange gode og skarpe argumenter imod det her forslag, og dem vil jeg så prøve at se om jeg kan undgå at gentage for ikke at trække forhandlingen unødigt ud. Så jeg vil prøve bare lige at forholde mig til nogle af de ting, som står i forslaget – eller rettere i bemærkningerne til forslaget.

Når Liberal Alliance påstår, at der er store udgifter forbundet med brug af vejnettet, så undrer det mig, for vejnettet, og det gælder jo også motorvejsnettet i det her land, stilles jo trods alt gratis til rådighed – gratis skal forstås på den måde, at det er skattefinansieret – for bilisterne. Alternativet til skattefinansiering, som også flere har været inde på, er jo netop brugerbetaling, og det er så det, vi har valgt for de store faste forbindelser for overhovedet at få dem finansieret. Jeg troede egentlig, at Liberal Alliance gik ind for at minimere skattebetalingen til staten og lade det afløse af netop brugerbetaling, men det gælder åbenbart ikke, for der gælder det omvendte her.

Så siger Liberal Alliance i beslutningsforslaget noget om, at det er en barriere for udviklingen, især på Fyn og i Vestsjælland. Der vover jeg at sige, at det er en påstand, og jeg spørger bare, hvor den vækst, man påstår man vil kunne skabe ved at fjerne afgifterne på Storebælt, skal tages fra. Jeg vil vove den påstand, at det jo er sådan med den slags, at motorveje og den slags ganske vist har en tendens til at suge væksten til sig, men de suger den altså et sted fra, herunder fra mere tyndtbefolkede egne lige i omegnen, bl.a. i Vestsjælland og på Fyn. Jeg vil også vove den påstand, at det her kun har marginal betydning for – hvad skal man sige – den gennemsnitlige virksomhed. Jeg er ikke stødt på et voldsomt pres fra virksomheder på Fyn og i Vestsjælland, fordi det her skulle være et kæmpemæssigt problem, men det er klart, hvis der er nogen, der vil fjerne det, så vil man selvfølgelig som virksomhed sige, at det er fint nok.

Men det er også klart, at når Fyens Stiftstidende iværksætter en kampagne om at fjerne afgifterne på Storebæltsforbindelsen, kommer selvfølgelig især lokalpolitikere op af sofaen, men vi kan så også konstatere nu, at Liberal Alliance gør det som parti. Det samme gælder Venstre, der vil afskaffe afgiften for pendlere, og jeg har tidligere været inde på, at Trine Bramsen og Lars Christian Lilleholt har været ude med nogle udmeldinger, og nu overtrumfer Liberal Alliance så det hele ved at ville have afgiften helt fjernet. Men sådan kan man jo heller ikke føre transportpolitik i et land – sådan hovsa, nu gør vi det, og hovsa, nu gør vi det. Sådan kan man jo ikke drive transportpolitik, og slet ikke når man tænker på, hvad det er for nogle kæmpemæssige infrastrukturanlæg, man etablerer og finansierer.

Det der helt sikkert vil ske, hvis man fjernede afgiften, var, at man ville forøge biltrafikken ganske voldsomt, det er der ingen tvivl om, og det vil efter vores mening være til skade for miljø og klima og ville være en helt forkert vej at gå. Og der må jeg så igen, som jeg også har været inde på i en række spørgsmål, sige, at jeg jo kan se, at togrejsende og togpendlere ikke er omfattet af forslaget. Jeg vil næsten sige, at det jo er typisk, ikke bare for Liberal Alliance, men også for de meget motorglade partier i det her Ting, for det har jo altså også den effekt, at når man bygger motorveje eller gør en fast forbindelse som Storebæltsbroen gratis og dermed fremmer biltrafikken, så suger man jo samtidig rejsende ud af togene – i det hele taget ud af den kollektive trafik – og det er altså i en tid, hvor vi ikke mindst forsøger at opgradere jernbanetrafikken: En række af partierne har vedtaget Togfonden DK med nye spor, bl.a. på Vestfyn, elektrificering og nye hurtige tog, og vi har i går landet en DSB-kontrakt, som også betyder mere trafik på begge sider af Storebælt, men også hen over Storebælt. Så vi synes, der er al mulig grund til at sige, at det her forslag går i den helt forkerte retning.

Så er det jo rigtigt, som nogle har været inde på, at finansieringen mildest talt er varm luft, når man bare henviser til generelle produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor. Det er jo rigtigt, hvad den radikale ordfører siger, at det er det, som altid bliver stanget ud, når Liberal Alliance skal finansiere sine forslag, men det er og bliver varm luft. Jeg er enig i, at det her må være et indslag i den tilstundende valgkamp, og Enhedslisten er naturligvis imod forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Mike Legarth, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak, fru formand. Beslutningsforslaget her handler om, at Liberal Alliance vil gøre det gratis at køre over Storebælt fra i morgen, og man kan ikke lade være med at grine lidt indvendigt, trække på smilebåndet. Det er tydeligvis valgkamp. Det er nok noget nær det mest populistiske forslag, jeg nogen sinde har set. Når der er valgkamp, er det jo også, at de politiske julemænd træder frem, og her har vi så et mønstereksempel på det.

Jeg synes, det er helt ude i skoven, for vi har jo netop bygget Storebæltsbroen, ud fra at den skulle være brugerbetalt, og der mangler altså at blive afdraget 15 mia. kr. på den regning. Til det kommer, som hr. Andreas Steenberg jo refererede til fra talerstolen, vedligeholdelsesomkostninger, og der kommer de udgifter, der er til færgedrift. Vi skal være opmærksom på, at hvis man gjorde det gratis at køre over Storebæltsbroen, ville vi være forpligtet til at yde støtte til de overfarter, der er med færger, for vi ville ikke være afhængige af én overgang. Hvis der skulle ske et nedbrud på broen, skal der være alternative måder at komme over på, så vi vil jo bevare sejlads, og det ville vi så skulle støtte, selv om Mols-Linien sådan set er ophørt med at sejle. Men så ville der igen være en økonomisk gulerod til at gå i gang og få etableret Mols-Linien igen, sådan at vi også skulle betale for det, hvis man skulle få den tanke at gøre det her.

Vi synes sådan set, det er fint, at vi, hvis man får flere penge ind fra bilister, der kører over Storebæltsbroen, og der kommer et rådighedsbeløb, så kan sænke afgiften, bruge pengene til det, eller at vi, hvis vi et andet sted i vores samfundsøkonomi kan finde et rådighedsbeløb, så kan sænke afgiften for at køre over broen, ikke bare for pendlere, men for alle. Det ville da være rigtig godt, hvis vi kunne det. Men det er noget, vi er nødt til at se på, og der skal være finansiering krone til krone helt konkret. Jeg synes, det her er et element i valgkampen.

Der har været lagt mange forslag frem, i forbindelse med at man gerne vil vinde vælgere for sig, vinde stemmer i en valgkamp, og det er det, jeg først og fremmest betragter det her som et udtryk for. Man lover guld og grønne skove, erhvervsstøtteordningerne skal finansiere det hele. Vi har før prøvet at skulle botanisere i erhvervsstøtteordninger og finder jo hver gang ud af, at der er mange erhverv rundtomkring, der er afhængige af de støtteordninger, vi har, og vi mener ikke, tiden er inde til at forringe vilkårene, at gøre det vanskeligere at drive virksomhed i vores land. Tværtimod vil vi gerne animere til at gøre det lettere og billigere og administrativt enklere at drive virksomhed. Det tror jeg mere er den dagsorden, vi vil forfølge.

Så vi vil gerne, som jeg sagde – og det vil jeg gerne slå fast – være med til at finde et rådighedsbeløb, sådan at man kan sænke afgiften, sådan at passagen over Storebælt bliver lidt billigere, for at skabe en mobilitet, altså så der ikke er den omkostning ved det. Det vil vi gerne medvirke til, men ikke til sådan lige med et trylleslag at fjerne de 15 mia. kr., som vi jo har aftalt med hinanden der skal indbetales af bilisterne. Det er jo bilisterne, der skal betale, altså dem, der kører over broen. Det er på samme måde, det er konstrueret med Femernbroen, det bliver dem, der kører over – danskere, skandinaver, tyskere og andre udlændinge – der fuldstændig kommer til at betale for Femernbroen over 39 år. Det er ikke skatteyderne, og det skal det heller ikke være i det her tilfælde.

Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Merete Riisager, Liberal Alliance.

Da broen mellem Fyn og Sjælland blev bygget i sin tid, lavede man sjov med, at der nu kunne køres frisk mælk til Sjælland. Det tager næsten ingen tid at køre fra Trekantområdet eller fra Fyn til Sjælland nu til dags, men det koster til gengæld så meget, at det bremser mobiliteten mellem de forskellige landsdele. Priserne ligger fra 235 kr. til 1.125 kr., hvilket er meget for en håndværker, der skal over for at sætte et par vinduer i, eller en familie, der skal til kaffe hos bedsteforældrene.

En virksomhed som Rynkeby på Fyn betaler årligt 6 mio. kr. i broafgift. Det betyder, at gevinsten for at sælge 1 l af juice i København er mindre, end hvis den sælges i Aarhus. Direktøren for Rynkeby Foods anslår, at op mod 70 pct. af broafgifterne for at krydse Storebælt betales af erhvervslivet. Derfor vil det betyde rigtig meget for virksomhederne, hvis broafgiften blev udfaset, faktisk betyder det så meget, at Fynsk Erhverv har lagt 300.000 kr. på eget initiativ i forhold til at få analyseret broafgiften.

Broafgiften fungerer som en decideret væksthæmmer i Danmark. Hvis en lille virksomhed tager en opgave på et par dage på den anden side af broen, kommer afgiften til at fungere som en toldmur, der kan æde en stor del af fortjenesten op. Det er selvfølgelig ikke formålstjenligt. Samtidig er det besynderligt at have en toldmur midt i Danmark, der betyder, at det kan koste omkring en plovmand at køre en søndagstur til kaffe hos vennerne, eller hvis man vil se et sygt familiemedlem.

Danskerne betaler hvert år afgifter for biler og brugen af dem, der langt overstiger omkostningerne ved vedligehold af veje og broer. Bil- og brændstofafgifterne udgjorde mere end 43 mia. kr. i 2012 ifølge Det Miljøøkonomiske Råd. Til sammenligning heraf har FDM på baggrund af en rapport fra Det Miljøøkonomiske Råd opgjort de negative omkostninger ved bilisme i form af ulykker, uheld, trængsel, støj, klimapåvirkninger og slitage af vejene til ca. 17 mia. kr. Bilisterne i Danmark betaler altså langt mere for at køre på vejene, end det koster at køre på vejene. Det er ikke rimeligt.

Selskabet bag Storebæltsbroen indhenter hvert år omkring 2,6 mia. kr. i broafgifter. Liberal Alliance har afsat 2 mia. kr. i vores finanslovsudspil for 2015 til en afskaffelse af broafgiften. Når vi afsætter 2 mia. kr., er det, fordi vi tager højde for det tilbageløb, der forventes som følge af afgiftsfjernelsen. De 2 mia. kr. hentes ved en reducering af erhvervsstøtten ved en generel effektivisering af den offentlige sektor, sådan som det fremgår af Liberal Alliances plan, der er gennemregnet af Finansministeriet. Vi blander os ikke i, hvordan A/S Storebælt afvikler gælden. Det kan gøres som hidtil.

Med den nuværende struktur er der ekstremt høj afgift på en enkelt bro, mens det er helt gratis at benytte det øvrige vejnet. Det giver meget høje omkostninger for præcis de virksomheder og privatpersoner, der passerer broen. Såfremt alle indtægter fra Storebæltsbroen siden dens åbning for biltrafik i 1998 var blevet anvendt til afvikling af gæld, ville broen være gældfri længe før den dato i 2031, som transportministeren senest har nævnt.

Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er rimeligt, at Storebæltsbroen skal fungere som en samfundsøkonomisk malkeko, der skal finansiere andre trafikprojekter. Vi har i Liberal Alliance gjort os overvejelser og fundet, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vi fortsætter med at hive penge ud til nye projekter og fortsætter med at lade de borgere, der skal over Storebælt, betale. Hvis det står til troende, at op mod 70 pct. af broafgiften betales af virksomheder, fungerer broafgiften som en ekstra selskabsskat, der også skader mobiliteten. Broafgiften er altså en bremse på vækst.

Med dette beslutningsforslag ønsker vi i Liberal Alliance at fjerne afgiften for at passere Storebæltsbroen. Det var vel belyst, at det ville øge mobilitet og vækst, da Storebæltsbroen blev bygget. Nu ønsker vi at udfase afgiften, sådan at borgerne kan få det fulde udbytte af broen til gavn for familier, virksomheder og alle de danskere, der vil nyde godt af den aktivitet og vækst, en fjernelse af broafgiften kan føre med sig.

Tak. Så er det fru Pia Adelsteen for en kort bemærkning.

Det er blot et kort spørgsmål, for jeg ved, at fru Merete Riisager plejer at have styr på beløbene, og det kunne jeg næsten også høre her til sidst.

Når der nu bliver nævnt, at man i en virksomhed som Rynkeby bruger så mange penge på at komme over broen, kan ordføreren så også oplyse, hvor mange penge man brugte inden broen, hvor der trods alt var færger, og hvor man skulle betale en chauffør for at sidde og vente? For det skulle man også, og det kunne jo være rart at have noget at sammenligne med.

Så er der et andet spørgsmål. Når man fra Liberal Alliances side nu på grund af vækst i Vestsjælland og på Fyn foreslår, at broafgiften skal fjernes, skal den så ikke også fjernes på f.eks Øresundsbroen? Der er da en hel del danskere, der er flyttet over til Malmø, ved jeg, og der kan jo også være familiemedlemmer, som man gerne vil til kaffe hos.

Ordføreren.

Lad mig først starte med det med Øresundsbroen. Nu taler vi i dag om Storebæltsbroen, som er en indlandsbro, og derfor vil det være oplagt at udfase afgiften dér. Det synes jeg er helt soleklart; det er en bro, der går imellem to danske landsdele.

I forhold til det med Rynkeby har ordføreren jo fuldstændig ret i, at det var en forbedring, dengang man fik Storebæltsbroen i forhold til færgerne, for virksomhederne. Ligesådan vil det også være en forbedring, når man på et tidspunkt får udfaset broafgiften. For så vil det øge trafikken over broen, og det vil også øge virksomhedernes omsætning, når de kan køre efter opgaver uden at skulle indregne en afgift.

Fru Pia Adelsteen.

Men nu spurgte jeg sådan decideret om tal – og det er muligt, at ordføreren ikke har dem – for jeg kunne jo godt tænke mig at vide, hvor meget det var blevet forbedret. For jeg er slet ikke i tvivl om, at det faktisk var betragteligt, og det er nok også derfor, der er så mange, der bruger Storebæltsbroen i dag. Jeg er udmærket godt klar over, at det koster penge, når man skal til og fra Sjælland, for jeg har indtil for nylig selv altid boet på Sjælland, og det at forlade Sjælland har altid kostet penge, uanset hvad, sådan er det, man kan faktisk ikke komme fra Sjælland, uden at det koster penge, vil jeg bare skynde mig at sige, det kan man trods alt fra Fyn. Men mener ordføreren ikke, at det er vigtigt, at vi får tilbagebetalt broen, og at vi ligesom har økonomien i orden på det her område? Og mener ordføreren ikke også, at Storebæltsbroen rent faktisk har været en stor gevinst for Danmark og også for de virksomheder, der ligger i Vestsjælland og på Fyn?

Ordføreren.

Storebæltsbroen har været en kæmpegevinst for Danmark. Den har beviseligt – det har man undersøgt – øget væksten, og det vil det også gøre, hvis man fjerner afgiften. Så vil det forøge væksten yderligere – det må man forvente – eftersom man øger mobiliteten. For mobilitet understøtter vækst. Så det vil være en yderligere forbedring af den investering, som man allerede har lavet.

I forhold til afvikling af gælden er det jo sådan, at vi ikke ændrer på økonomien i Storebælt A/S – det er det ret vigtigt at sige – det er der flere der har anfægtet heroppefra. Vi finder pengene et andet sted. Altså, de indtægter, som man har i dag fra afgiften, finder vi andre steder. Så vi ændrer sådan set hverken på de aftaler eller den gældsafvikling, der allerede ligger.

Hr. Rasmus Prehn, værsgo.

Nu synes jeg ikke, at Liberal Alliances ordfører, fru Merete Riisager, var så skarp på det med priserne før og efter. Men altså, sagen er jo, at i forhold til da vi fik Storebæltsforbindelsen, har vi sådan set fået halveret priserne nu. De priser, vi betaler i dag for at komme fra Nyborg til Korsør, er cirka halvdelen af, hvad man betalte, da der var færger, samtidig med at man sparer en hel time – det er jo betragteligt.

Er det sådan, at Liberal Alliances ordfører har nogen idé om, hvad det f.eks. koster at få en personbil med på Læsøfærgen? Altså, hvis man bor på Læsø og gerne vil ind til Frederikshavn, hvad betaler man for at få en bil med dér?

Ordføreren, værsgo.

Jamen som jeg har sagt nogle gange nu, er det klart, at det var en forbedring, dengang man fik Storebæltsbroen – selvfølgelig var det en meget stor forbedring i forhold til færgerne. Men det betyder jo ikke, at man skal holde op med at skabe forbedringer; det tror jeg også hr. Rasmus Prehn er optaget af, altså at skabe forbedringer i samfundet. Så lad os ikke stoppe der. Dengang man opfandt automobilet, var det en forbedring, men man holdt ikke op med at udvikle på bilerne af den årsag.

I forhold til om der er forbindelser rundt omkring i Danmark, der tager det ene eller det andet, vil jeg sige, at det her altså er en afgørende forbindelse, som binder landsdele sammen, og som fremmer mobilitet og vækst for danskere på begge sider af broen.

Hr. Rasmus Prehn.

Der var altså ikke noget svar på, hvad borgerne på Læsø skal betale. Jeg har lige været inde på nettet og slå op, og de priser, der er der, viser, at den billigste billet, man kan købe, til Læsøfærgen, hvis man skal have personbil med, koster 445 kr., men i højsæsonen er prisen helt oppe på 685 kr. for at få bilen med til Læsø.

Kan Liberal Alliances ordfører forstå, hvis der er borgere rundtomkring i landet, altså f.eks. på Læsø eller andre af de øer, hvor der er meget høje priser, som bliver noget forstemte over, at der her er nogle, der i forvejen har fået en luksusforbindelse, som sparer en time i transport, har fået halveret prisen, og som så siger, at nu skal de have det gratis, når dem på Læsø og andre øer selv skal betale over 600 kr. for at få bilen med?

Ordføreren, værsgo.

Nu er der jo ikke noget, der er gratis. Storebæltsbroen er en investering, en samfundsmæssig investering, som man har foretaget. Man har skruet det sammen på den måde, at man trækker ressourcer ud; det vil sige, at dem, der kører over Storebæltsbroen, også betaler til andre. Derfor kan man ikke sige, at det kun er brugerbetaling – det er det ikke. Man hiver også penge ud til andre projekter. Det er vi fuldt bevidste om, og vi er også med i aftaler omkring det her, men vi synes altså, at man fremadrettet skal se på at få afviklet broafgiften, sådan at det kan føre til forøget vækst.

Jeg forstår udmærket, at der sidder folk, som bor på øerne, også i Syddanmark, som synes, at det kunne være interessant at få reduceret færgeafgifterne, men det er en anden snak.

Tak for det. Tak til ordføreren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.